Hesselholdt & Mejlvang arbejder ud fra en optagethed af samfundsmæssige, sociale og politiske problemstillinger. Værkproduktionen spænder fra installationer og skulpturer over keramik til bearbejdede fundne objekter og har de seneste år centreret sig om magtsymboler, nationalisme og hudfarve. Værkerne undersøger nationale symboler som eksempelvis flaget, løven, ørnen og pentagrammet, og der anvendes farver og farvekombinationer, som kendes fra forskellige flag, emblemer og våbenskjolde.
I skrivende stund arbejder de på en stor soloudstilling, ”Native, Exotic, Normal”, som åbner i Den Frie Udstillingsbygnings seks sale.
Med udgangspunkt i dermatologen Thomas B. Fitzpatricks hudtypeskala, bliver Den Frie omdannet til en total-installation i seks forskellige hudfarvenuancer. Udstillingen sætter fokus på Vestens normative, eurocentristiske tænkning og undersøger vores forhold til den Anden og os selv.
Pigerne er ligesom jeg i stald hos V1-Gallery i København og via et utal af ferniseringer, kunstmesser og legendariske julefrokoster på galleriet, har vi erfaret at vi griner… meget, højlydt og af de samme ting. Der var med andre ord lagt i ovnen til en knaldhamrende hyggelig aften på
Bevi Bevi Bar , som vi rammer en stille tirsdag aften – som slet ikke er så stille endda. Trods dette har Vibeke sin lille nyfødte baby med der, præsterer at sove under hele vores besøg! -hvilket bestemt
ikke var gået i en weekend på Bevi, der ofte er så tætpakket, at man ikke kan bevæge sig hverken frem eller tilbage i mængden af glade bargæster. Ejeren Philip Skovgaard har da også, ovenpå succesen med Bevi, planer om at åbne endnu et sted.
Bevi Bevi Bar er en hyggelig bar – ikke en fin gourmet restaurant. Her er dejlige vine, udsøgt Grappa og velsmagende anti pasti, serveret i afslappet (ofte festlig) atmosfære. Et perfekt hangout hvis man gerne vil have lidt til ganen og et”social buzz”, på samme tid.
Q+A
Hvorfor valgte I Bevi bevi bar?
Dejligt lokalt sted med uformel, intim og fantastisk atmosfære, udsøgte vine og virkelig god mad. Der er mange stamgæster, hvilket giver en privatfest‐agtig stemning, hvor man føler sig meget afslappet og veltilpas. Fejrede engang Rose Ekens fødselsdag her, hvor især den gode vin og hyggelige stemning gjorde indtryk – selvfølgelig forstærket af det gode selskab med dejlige folk.
Vi har en slet skjult plan med at lokke Philip (som denne aften viser sig at være Sofies klon) til at åbne en søsterbar på Nørrebro, hvor vi begge bor. Ville elske at have sådan en vinbar lige rundt om hjørnet i vores hood.
Hvad var jeres yndlings retter?
S: Især tartaren har jeg tænkt på efterfølgende, og så har jeg aldrig før rigtig set lyset i
blæksprutter, men de vildt lækre møre “arme” var virkelig vel tilberedte og utrolig
smagfulde i samspil med den rå‐marinerede torsk. Philip (ejer af Bevi) sagde at
de bare skal koge længe nok – det vidste jeg ikke. Ja, og så gik vi jo rimelig meget ombord i det usædvanlig lækre brød i form af dobbelte mini‐penisser, hvor vi også fik lokket et par bage‐tricks ud af ærmet på Philip.
V: Aftenen startede helt i orange med vores festlige kollega Anika Lori med en økologisk Aperol spritzeagtig drik og lækre grønne oliven. Ynglingsretterne denne skønne aften var klart den hjemmelavede og meget cremede Burata og de meget velsmagende svinekæber. Senere på aftenen gik vi amok i Philips hjemmebagte brød.
Hvad betyder mad for jer?
S: Det er meget dét, der skaber et hjem for mig. I min barndom var middagsbordet samlingspunktet for familien i en travl hverdag. Jeg arbejder på at få mine børn til at forstå og efterleve begrebet madro, da jeg virkelig godt kan lide at sidde og sludre over et middagsbord. Det hjælper nok når de bliver lidt større…
Jeg er ikke ret god til at lave mad, udover et beskedent repertoire af gryderetter. Men jeg går op i at bage, og nyder at have friskbagt rugbrød og boller i huset det meste af tiden.
V: Mad betyder helt utrolig meget. Faktisk starter Sofie og jeg med at snakke om frokost allerede kl 10. Og glæden ved mad er alt fra den helt almindelige leverpostejsmad på en helt almindelig arbejdsdag til en utrolig dejlig middag lavet af min mand eller et godt restaurantbesøg.
Første mad minde?
S: Jeg har to minder, som ligger meget tæt på hinanden tidsmæssigt, ved ikke hvad der var tidligst. Men jeg har været 3‐4 år. Vi boede i rækkehus og sad på terassen en steghed sommerdag helt nøgne og spiste kold rabarbergrød. Jeg var i himlen over at noget kunne smage så godt. Har lige siden ledt efter en rabarbergrød som kunne måle sig med den, men bliver altid en lille smule skuffet – det lever aldrig på nogen måde op til forventningerne – hmm faktisk er det meget rart at mindet om den ultimative
rabarbergrød aldrig kan overgås.
Den anden erindring er samme sted, hvor jeg bliver passet af min skøre farmor. Hun giver mig sukkermadder: Blødt hvidt franskbrød med tandsmør og et tykt lag sukker. Jeg er helt vild med det og hun siger at det er vores hemmelighed, jeg må ikke fortælle det til mine forældre. Hun har fået besked på ikke at give mig søde sager. De er sådan ret 70‐er vegetaragtige og sukkerfrie og nøgne i den periode.
Hvad er din livret?
S: Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg altid spise spaghetti med kødsovs. Tror jeg har fået det ca. tre gange om ugen efter at vi flyttede fra det kollektiv, vi boede i til jeg var 10 år. Da vi flyttede for os selv og mine forældre blev skilt, tænkte min mor at vi altid skulle have noget vi børn kunne lide. I kollektivet havde vi været ret udfordrede madmæssigt med tærter, vegetarretter og den slags, så vi fik for det meste leverpostejsmadder til aftensmad, det fik man hvis man ikke ville spise det der blev
serveret. Så derefter gik hun all in på kødsovs og pasta, dag ud og dag ind resten af min barndom.
V: Et utroligt skønt artist residency ophold i Sydkorea har gjort Bim bim bap til en favorit og den skal gerne indtages i en koreansk sauna. Bim bim bap er ris med kød, æg og chillipasta, serveret i en hot potsom man selv mikser.
Mad og børn?
S: Det irriterer mig meget med kræsne børn. Skal virkelig arbejde med at det er ok, at de fx spiser 15 cherrytomater til aftensmad den ene dag eller 2 kyllingelår den næste. Men jeg vil ikke gøre mad til en kampzone. Det har været en proces fra at tro, at jeg da aldrig fik kræsne børn til at acceptere, at det har jeg så til en vis grad. De er heldigvis ikke super kræsne, nok meget almindelige. Men når man selv er et udpræget madøre, så forstår jeg simpelthen ikke, at man ikke finder stor glæde ved mad. Mine børn er simpelthen ikke specielt interesserede i at spise, det er mere et slags nødvendigt onde,
som skal overståes så man kan lege videre.
Sammensæt et drømme selskab?
V: Jamen der er så mange drømme scenarier for et drømme selskab med de skønneste mennesker, så jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte….
Så i stedet bliver drømmeselskabet tre livsstadier af Hesselholdt & Mejlvang.
Ét hvor vi er unge og lige har mødt hinanden på kunstakademiet, ét hvor vi er nu som de her midaldrende kvinder med mange børn, og ét hvor vi er gamle damer der stadig fra plejehjemmet laver kunst sammen. Vi griner og snakker om alle tiderne der fletter sig ind og ud af hinanden, og samtalen hører aldrig op.
Og vi spiser helt klart rugbrødsmadder.
S: Ville utrolig gerne spise med Rosemarie Trockel, Judy Chicago, Karen Blixen, Marie Curie, Vibeke Mejlvang og mig selv– har altid drømt om at spise ved det trekantede bord i Judy Chicagos kunstværk The Dinner Party med tallerkener dekoreret som kvindekøn. Mon ikke vi spiser en masse forskellige frugter og bær i utrolige mængder og drikker rigeligt med champagne til…iført løse gevandter i stærke farver.
Ville egentlig også gerne spise med Mick Jagger og Paul McCarthy, men dem er der altså ikke plads til her.
Lykkeligt mad minde?
S: Den tredje date med min mand, hvor han havde inviteret mig hjem og spise. Han er meget glad for at lave mad, jeg er meget glad for at spise. Jeg var nervøs og spændt og forelsket. Han lavede ristet brød med tun, gedeost og rødløgskompot til forret, dernæst noget kød (vistnok lam) med rodfrugtsmos. Og desserten var hjemmelavet pæresorbet –han har et tæt forhold til sin utrolig store ismaskine. Det er altid intimt for mig at spise mad sammen med nogen for første gang.
Yndlings restaurant ?
S: Tokyo ovenover 7/11 på Vesterbrogade. Det er mest af nostalgiske årsager. Har mange gode minder derfra. Er vild med at de tilbereder maden ved bordet – de kommer ind med blus og wok og friske råvarer, og man kan sidde på sivmåtter på gulvet. Det er helt nede på jorden, ikke engang særlig pænt indrettet eller smart. Det er japansk, enkelt, ikke sofistikeret. Jeg kan bare godt lide at være der.
V: Min ynglingsrestaurant er der hvor jeg er placeret med min familie eller gode venner.
Beskriv hinanden som en fødevare/madret…
S: Tror Vibeke er et ostebord. Hun er mere salt end sød, mere fed end mager. Med mange facetter og smage i alle afskygninger. Rimelig sofistikeret. Og alt i alt kan jeg faktisk lide det hele.
V: Sofie er klart en dejlig varm gryderet. Det kunne være kylling i karry eller en god spaghetti bolognese – helt sikkert kød, mange grøntsager og en god smagfuld sovs:)
semifemi.com 