Madmensch: Marie Louise Tüxen + Fishmarket

MADMENSCHoverskrift

Malou aka. Marie Louise Tüxen er først og fremmest forfatter. Og mor. …og radiovært når chancen byder sig, hvilket jeg godt kan løfte sløret for, er lige om lidt…for i denne mørke sæson, man med rette kunne kalde for ’Når først jeg kommer hjem fra job, kommer jeg ikke ud af døren igen’, varmer hun nemlig op til en podcast-serie med Hella Joof, og så lægger hun sidste hånd på en satirisk roman om en kvinde ved navn Helle. Romanen er første udgivelse som forfatter-duo i samarbejde med Anders Morgenthaler. 

Hun debuterede som digter i Hvedekorn i 2013 og udgav sin første roman Jeg ser mig selv som rytmisk i 2017.

Bogen handler om tabt kærlighed, provinsbarndom og mest af alt, møder med mænd. Den er fortalt i et særligt rytmisk og flydende sprog med ord der er stikkende, velvalgte og skide hamrende Malou. 

 


Vi trænede sammen. Vi tog bussen ud til Body House, jeg gik til aerobic, på showholdet, og han løftede vægte. Jeg vidste godt, han tog steroider, jeg så nålen, og jeg så hans muskler og næse vokse unaturligt. Det var ikke derfor, vi stoppede med at komme sammen. Det gjorde vi bare. Det gled ud, og han var sammen med en af mine veninder. Lige så stille stoppede vi med at træne sammen, vi gik heller ikke i solcentret.
Jeg blev bleg, og han blev marineinfanterist på Bornholm.”

 

Selvom Malou ofte klæder sig leopardisk elegant – som en, der netop har indtaget bobler og østers når man støder ind i hende – har hun aldrig smagt sidstnævnte. Det skal der rodes bod på, tænker jeg, og inviterer hende med på et af mine yndlings skaldyrsfad, nemlig Fishmarkets. Det var det første sted jeg oplevede denne form for servering, og stedets elegance danser rørende naturligt med hendes. Et match made in heaven skulle det også vise sig at være og et sted der – til Malous begejstring – IKKE serverer naturvine (med mindre man som jeg hungrer efter det, for så fremtryller stedet gerne en flaske fra ejerens hemmelige køleskab i kælderen)

Det kommer på ingen måde bag på mig, at stedet har modtaget prisen for “Årets Fiske og Skaldyrsrestaurant 2018”, uddelt af Den Danske Spiseguide. Lignende friskhed i råvarer, kælen og entusiasme fra personale, skal man lede længe efter.  

Q+A

Malou om Fishmarket…

Jeg vidste instinktivt, at jeg selv skulle i et klassisk og damet antræk. Sorte blonder, røde læber og noget pels. Jeg skulle jo spise østers og ville gerne føle mig som et drøn. Restaurantens beliggenhed nær Kongens Nytorv, tæt på den gamle dreng Victor, jeg vejrer gammeldaws spidsborgskab og dekadence. Sådan tænkte jeg.

Der er både hyggeligt og sofistikeret på Fishmarket, synes jeg. Hvilket er en sjælden balance. Du har din buede marmorbar (tak for at lade mig slænge mig på den), og tunge sceniske gardiner, hvide metroklinker på væggen og en form, jeg får lyst til at sige, spisebåse i midten af rummet. Her sad vi. Disse båse gjort af træbænke, og de er forbløffende behagelige at sidde i (man har smidt en lille skindhynde oven på træet). Jeg lagde en smuk stofserviet med blå stribe ‘gently in my lap.” Den gode tjener kom straks med bobler, det vil til alle tider være en god måde at byde velkommen på. 

Maden…Oh joy. Vi fik et skaldyrstårn til at starte med. Det blev serveret på en sølvpiedestal fuld af knust is. Skaldyr er i sig selv elegante skabninger med flotte og svungne former; tag hummeren, tag rejen, hell, tag østersen. De fortjener at blive serveret højt og krukket. Jeg har ikke prøvet østers, siden jeg var 14, og dengang var jeg ikke moden til det. Denne aften prøvede jeg igen, og godt hjulpet på vej af en himmerigsk vinaigrette følte jeg storheden. Så fik jeg hummeren at smage, frisk lind og præcis i kødet, så jeg gik ombord i krabbeklør. Vi tog fingrene i brug og pillede og sugede og dyppede med grådig begejstring. Den gode tjener serverede en passende halvtør Chablis. Jeg er bygget til at drikke vodka, jeg drikker det også til mad. Du kan sige, det er min hofdrik, så at tjeneren lykkedes med at finde en vin, jeg med velbehag kunne bælle, var lidt af en bedrift. Den næste servering, jeg fik, var rødtunge. Den var dampet og puttede sammen med muslingecreme og persille. Den var perfekt i kødet, og så kan jeg virkelig godt lide, når du bruger muslingen som et kogeben, for eksempel til suppe, eller som her, creme. Herefter var jeg mæt, så da den nybagte, gammeldaws æblekage blev stillet foran os som en lille deler, kunne jeg ikke mere. 

 

Hvilken mad voksede du op med?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på fondue. Vi havde en jerngryde, og jeg elskede at lave mine egen spyd med baconsvøbte cocktailpølser, et stykke svin, og nogle peberfrugter. Der var stor fællesskabsfølelse over at sidde omkring den gryde og lave maden sammen.

Jeg voksede op hos min mor. Hun var god til at få noget ud af ingenting, og så elskede hun hvidløg, det gør hun stadig. Mens mine venner stadig mest fik noget med sovs og kartofler, ville hun vende et par kongerejer i hvidløg og persille og servere dem med pasta. En blomkålsgratin kom også på aftenbordet med jævne mellemrum. 

Madviben i privaten?
 
Jeg er begyndt at nyde madlavning mere, nu hvor jeg har fået et åbent køkken, så jeg kan være i rum med andre, mens jeg laver mad. 
Min søn, Adrian, er ikke særlig interesseret i madlavning, ej heller at spise hjemme. Helt vildt tit spiser han hos venner. For at holde samling lokker jeg ham om søndagen med hjemmelavede burgers og film. Sidste gang lavede jeg hamburgers med brun sovs udover. Det havde vi fået på Enø Grill i sommers, og jeg må indrømme, at vi begge syntes, det var fråder. 
 
Hvis jeg laver mad i et køkken, hvor min mor er til stede, bliver jeg hurtigt irriteret, hvis hun blander sig. Sandheden er, vi har lidt samme tilgang til kogekunst, vi gider ikke rigtig læse en opskrift, vi måler altid mængder på slum, og vi kan godt finde på at snyde med en lille bouillonterning.
 

Madpakken til sønnen?
 
I dag har han en rest sushi med og to rugbrød med cognac-spegepølse, remo og ristede. I snack-frikvarteret kan jeg godt lide at forkæle med caprisonne juice, frugt og müslibar, med en lidt skæv energifordeling.
 

Skeptisk men modtagelig for nye smagsoplevelser. Malou nyder herefter, for første gang, en østers

 

Hånden hjælper til

Yndlings Take Away?

Sticks & Sushi og Bryggens Grill og Pizza.

Vores vin

 

Søde Thea med dessertvinen
Søde Thea med dessertvinen

 

..naturvin fra hemmelig skuffe kan fremtrylles hvis ønskes

 

Svesken på disken og opturs staff

Afslut sætningerne:

Når sommeren er ved at være slut….Bliver jeg bange og trøster mig med suppe og god litteratur.

Jeg kan ikke begribe…..At vi skal dø alene og i hvilken grad, at bladselleri er blevet en snack, du partout skal spise i stænger med dip.

Når en fyr inviterer mig ud…..Siger jeg nej, fordi det ville være underligt for min kæreste, men da jeg var single, synes jeg mest, jeg blev inviteret på drinks, ikke mad. Det er ret intimt at spise sammen. Der kan være ting, der er svære tygge over, du kan blive enormt bevidst, når du spiser, hvilket er godt, hvis du mener det med det menneske, du spiser med. Noget er på spil, meget mere end hvis du drikker alkohol med et menneske. 

Hvis jeg kunne…Så ville jeg rejse væk om vinteren, helt klassisk mod lyset og varmen og til et tempereret, klart hav. Kokosnødder, vandmeloner og ananas mellem fingrene og helt hvidt, fint sand. 

På aktive dage sejle ned ad en flod, hvor vi (min søn og kæreste og hans piger) er blevet bekendte med nogle indfødte, der ikke føler sig koloniserede, vi taler godt sammen, der er respekt. Og floden er tæt begroet af hængetræer, der lukker sig over os, uden farligt kryb, og vi kravler op i træerne og indsamler superfood-bær, som vi lægger i en kurv. Og alle mærker noget helt andet, end vi plejer, og der er ikke nogen børn, der bliver sure eller hellere vil se skærm, og min kæreste og jeg behøver ikke sige noget.

Til jul……Er jeg sammen med familie og atter familie og skal lave en sennepsglaseret skinke med varm kartoffelsalat. Jeg glæder mig til at synge salmer med høj stemme og dristige fraseringer.

Min første……Pisang Ambong drak jeg som 13-årig, og jeg håber fuld af frygt, at min søn ikke får samme behov.

Jeg ville elske….at der var mere.

http://www.fishmarket.dk/home/

MÏRAGE: Juggling by Kim Kim

MïRAGEordbogtekst

MÏRAGE er en ny platform på semi femi, med udvalgt dansk lyd, animation og i særdeleshed: videokunst.

Skabt ud af en hungrende længsel, efter en tilgængelighed af disse værker, og en lyst til at dele dem, med resten af verden. Et online galleri med afsæt i videokunst. Voilá!

Vi lægger hårdt ud med intet mindre end en verdenspremiere fra den danske kunstner Kim Richard Adler Mejdahl, der gennem de senere år, allerede har dannet sig et kultnavn på den skandinaviske kunst- og musikscene, under aliaset Kim Kim, med hvilken han udgiver og optræder med sine fremadskuende og innovative, elektroniske musik. Som studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi bringer han det visuelle i højsædet, hvor Kims musikvideoer og live-visuals bryder rammerne for, hvordan musik normalt opleves.

19.jpg

Kim er for tiden højaktuel på Charlottenborg Forårsudstilling med sin håndtegnede musikvideo ‘No Ozone’ og horror-musicalen ‘ODE’, for hvilke han vandt den prestigefyldte Juryens Solopris 2018. Udstillingen slutter 10. Marts. Go! Go! Go!

I Kim Kims seneste udspil, kæmper mørket og lyset mod hinanden i en nådesløs nævekamp: Englekor og tårevædet emo-lyrik ryger fluks mod helvedes flammer fuld af dolkende synths, og galoperende 150 beats per minute. Men på overraskende vis fremstår Jugglings musikvideo som et bizart afsnit af Stranger Things, hvor tre børn tager på en magisk skattejagt efter mystiske knogle-objekter. Juggling tager lytteren med på et eventyr, hvor moralen er, at nogen mennesker skal arbejde hårdere end andre for blive anerkendt for sit værd. Livet er et skævt yin og yang, hvor mørket og lyset kæmper om at overtage hinandens plads.

mirage2




Skærmbillede 2018-02-12 kl. 22.44.26




“For mig handler den her sang om alle menneskers svære kamp om at opnå balance i livet, men også om at danse videre, selvom det hele ramler for en. Det er sangen om den svære vej mod ekvilibrium.” Singlen bindes sammen af Kim Kims særlige stemme, en besværgelsesagtig lyrikform, og musikvideoen med børn, der først nu er ved at komme over mælketænderne.

Kim Kim har selv skrevet og instrueret Juggling, som er optaget i fødebyen Skælskør, og familien er med som skuespillere. Men bag de mange smukke lag af regnbuer, lagkage og udtværet ansigtsmaling, gemmer der sig en fortælling om kampen for jævnbyrdighed. Kontrasterne er til at føle på i Juggling: Ultra slowmotion og paradisiske klangflader, der lyder, som om himlens port åbner sig for en, flettes sammen med en så stakåndet takthastighed, at den normalt kun findes klokken fire om morgenen på dansegulvet til en ulovlig technofest. Kim Kim forklarer:





“I Juggling vender jeg mod gabber, en undergenre af hård 90’er-techno, fordi den tit tænkes dårligt om og kategoriseres som ren dakke dak. Det er en stigmatiseret lyd, som jeg synes passer perfekt til en større fortælling om at være undertrykt. Gabber er brutal, men det er netop det, som udgør genrens transformative kraft.”






Skærmbillede 2018-02-12 kl. 22.46.42






Musikvideoens underkuede hovedkarakter, en lille pige, fremviser til slut magiske kræfter der gør hende til dagens sande helt. Man fristes til at tro, at alt tryllestøvet og alle de infernalske beats, som kastes i ørerne på en, er Kim Kims opskrift på den magiske eliksir, som kan ætse uligheden op og lade harmonien blomstre: Ekstremer skal mødes i et brag.






Kim Kim har kastet magi i luften for 2018, og vi er meget stolte af at kunne præsentere værket for offentligheden, i denne verdenspremiere på vores nye SEMI FEMI platform : MïRAGE





mirage2

] ]

mirage3


Semi Femi Mix: Nixxon

Så er det dug frisk mix på semi femi soundcloud fra Nixxon!

Månedens mix er lavet af fantastiske Nikolaj Birgens aka Nixxon – en af mine foretrukne musikalske kjøvenhavnere. Dark side of the Rose har han kaldt det og det passede ret perfekt til dette gamle værk af mine, fod i hose som de siger. Lyt. Det er mørkt, langsomt og lidt som at gå i slow motion op af en bjerg…

Audiomensch: Ny single fra ‘Cancer’

Nis Bysted fra Escho har produceret denne smukke udgivelse ‘Tears’, som er Cancer´s andet udspil fra deres kommende album Totem , der udkommer på Tambourhinoceros til Januar. Cancer består af de to mandemennesker Kristian Finne Kristensen og Nikolaj Manuel Vonsild – manden med den vibrerende og smukke stemme.

“The song started out as a semi improvisational jam session that we recorded and cut into pieces. It was written in simple and heartfelt affection and we’re proud of how it ended up, but sometimes feelings change and you would say things differently if you had had time to think them through, so I guess we’re  also sorry for writing it.”

 

 

 

 

 

 

Artmensch: Hesselholdt & Mejlvang: Native, Exotic, Normal

 

tumblr_occ08t7o931vo0baho2_1280

Hvis du ikke nåede at se den smukke smukke tankevækkende udstilling af Hesselholdt & Mejlvang: Native, Exotic, Normal i Den Frie Udstillingsbygning, så kan du nyde lidt fra couch her…

14055199_1048126965302435_1779556464379972350_n

tumblr_occ08t7o931vo0baho1_1280

tumblr_occ08t7o931vo0baho3_1280

tumblr_occ08t7o931vo0baho5_1280

tumblr_occ08t7o931vo0baho7_1280

tumblr_occ08t7o931vo0baho4_1280

Smuk Lyd: Beoplay A1

AUDIOMENSCH LOVES BEOPLAY A1

Yummi, go green! Hænger pt. og dingler smukt i køkkenet mit, på passende nuance af grøn, men den kan og bør nok også også luftes indimellem, siden den jo er transportabel, trådløs Bluetooth højttaler med op til 24 timers batterilevetid.

Går desværre nok lidt tid inden jeg får råd til storesøsteren, der jo har det SÅ vildt på alle måder Beolab90

tumblr_obfirdqqep1vo0baho1_540tumblr_obfirdqqep1vo0baho2_r1_540