Social Service Club #1

Social Service Club er et nyt hybrid-koncept der vil sætte det menneskelige potentiale på dagsordenen – og udvikle sociale relationer.

Et nyt koncept der blander talks, workshops, debatter, koncerter, filmvisninger og kunstoplevelser for at undersøge og udforske perspektiver på en mere human og social ansvarlig fremtid. Konceptet er udviklet af ArtRebels, der også stod bag den hedengangne Trailerpark Festival og Made In Space.

I et omskifteligt samfund præget af teknologiske kvantespring, blomstrende globalisering, klimaforandringer samt politisk og økonomisk ustabilitet udsættes vores mentale helbred for et voksende pres. Det resulterer blandt andet i, at vi oplever stigende mentale og emotionelle udfordringer som mennesker.

Det er udgangspunktet for det nye koncept Social Service Club. Holdet bag ønsker at skabe en platform, hvorfra det menneskelige potentiale sættes i centrum. Et rum, hvor man kan mødes om de store eksistentielle spørgsmål, hvor man kan debattere meningen med livet, og hvor forskellige perspektiver på hvad det vil sige at realisere menneskets fulde potentiale kommer i fokus. Og så skal der selvfølgelig også være plads til at opdyrke nye bekendtskaber.

Grundlægger af ArtRebels og initiativtager til Social Service Club Carla Cammilla Hjort, der er en integreret del af Københavns kreative og kulturelle scene, uddyber:

“Vi lever i en tid, hvor debatten synes at handle uforholdsvist meget om, hvordan teknologien overtager menneskelige funktioner, men forbavsende lidt om hvad det betyder for os som mennesker. Forandringer og udfordringer sker lige nu i et tempo, som vi aldrig har oplevet før, og realiteten er, at menneskets hjerne og evne til at tilpasse sig kæmper for at følge med. Social Service Club er et et ydmygt bidrag til at få sat humane og sociale potentialer af den menneskelige kapacitet på dagsordenen.”

Carla Camilla

Social Service Club vil skabe en reflekterende platform, hvor menneskeligt potentiale kultiveres og kreativitet dyrkes. Det udarter sig konkret i en række talks, workshops, kunstinstallationer, koncerter og debatter, der undersøger, hvordan man kan skabe en følelse af indre kontrol i en verden under konstant forandring.

Psykedelisk terapi og katalysering af marginaliserede stemmer.

I løbet af dagen vil man kunne opleve flere talks af prominente danske og internationale stemmer, der præsenterer alternative bud på at forløse menneskelige potentialer mod en mere human og social fremtid.

Her taler den blandt andre amerikanske forfatter Holley Murchison om hendes tilgang til menneskecentrerede forandringer. ”​8 lessons in love​”, kalder hun det, og det sigter mod at skabe sociale forandringer for marginaliserede grupper i samfundet.

Derudover holder den danske hjerneforsker David Erritzøe, der til dagligt undersøger effekten af psykedeliske stoffer på Imperial College i London, en ​talk ​om, hvordan ​psykedeliske substanser kan afhjælpe mentale lidelser som angst og depression, der er i kraftig vækst både i Danmark og resten af verden…

Kunst, musik og film også en del af programmet

Social Service Club byder dog ikke kun på hjernegymnastik i form af talks, workshops og debatter. Eventet lokker også med et kunstprogram, flere filmvisninger, koncerter og DJs, når skyggerne bliver lange.

På kunstprogrammet udforskes både individuelle og sociale perspektiver på menneskeligt potentiale. Blandt andre udforsker den danske multikunstner ​FOS​ objektets betydning for sociale relationer i en talk, det visuelle kollektiv ​Morph​ blander screenings og performancekunst, mens ​Sinead O’Dwyer​ bruger mode til at bekæmpe dominerende kropsidealer. Programmet lyder yderligere på aktuelle kunstnere som Anika Lori, Karl Monies, Chris Calmer, Emilie Alstrup og Yilmaz Sen.

Musikprogrammet præsenterer alt fra ​Selma Judiths​ minimalistiske R’n’B og ​Josiah Konders melankolske folk-melodier til ​Simon Littauers​ intense technorytmer og ​Christian D’ors​ eklektiske plader bag DJ-pulten.

Social Service Club er gratis for alle, så længe der er plads.

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

Social Service Club #1

Hvor​​: Sturlasgade 14, Islands Brygge d. 10. november

Hvornår​​: Lørdag d. 10. november, kl. 14 – 02

Program

Facebook​​

Det Andet Køn

‘At tale, skrive og tænke på kvinder som emne er irriterende. Specielt for kvinder. Og det er ikke et nyt emne. Nok blæk er blevet spildt på at kværulere over feminisme, og måske skal vi slet ikke sige mere om det. Men vi taler dog stadig om det, for det lader til at alt det nonsens vi har haft de sidste århundreder, ikke lader til at have gjort noget som helst for at gøre problemerne for kvinder mindre. Er der trods alt et problem? Og hvis der er, hvad er problemet? Findes der virkelig kvinder?’

Sådan skriver forfatteren Simone de Beauvoir i sin verdensberømte bog ’Det Andet Køn’, som udkom i 1949 og er en af feminismens helt store klassikere.

Bogen danner nu afsæt for en ny tilbagevendende salonaften i Kunstforeningen GL STRAND tilrettelagt af Emma Rosenzweig, Madeleine Kate McGowan og Karoline Leth. Sammen med en cirkel af kvinder udforsker de de Beauvoirs spørgsmål gennem ritualer, fortællinger, performance, filmklip, dagbogsnotater og andre opsætninger. Cirklen udvides fra salon til salon og fungerer som et aktivt fællesskab sammen med det deltagende publikum.

Den første salonaften foregår

onsdag 26.september kl. 17.00-18.30

Derefter følger onsdag 14.november og onsdag 16.januar.

CPH ART WEEK 17

24. Aug – 3. sept


For femte år i træk, inviterer CPH ART WEEK dig med på en 11 dages Tour de chambre i den københavnske kunstverden. En festival der byder på alt fra udstillinger til fester og alt derimellem. 

Du kan møde kunsten helt nye og tossede steder som metroen og havnebusserne,  plus self deres helt egen kunstnerbar på copenhagen contemporary – hvor jeg bla spiller et 100% avantgarde dj sæt d.29 aug. 

Desuden vil der være mange sjove kunstomvisninger som feks en flydende kunst Cruise og cykeltur med popup kunst i sit lokale område. 

Du kan se hele programmet på http://www.cphartweek.dk

Her under lidt anbefalinger fra mig.



Postkort fra Krabi

Kære semi femi læsere!

En lille hilsen fra mig er på sin plads.

Stille og roligt bevæger vi os gennem sandet på Koh Jum, der permanent har placeret sig på vores fugtige hud, som endelig, endelig har fået den misundelsesværdige tan.

Vi falder hver aften i søvn til havets beroligende brusen, abernes små og piskende fødder på taget, en liderlig hunkats røvirriterende kalden …der indimellem holder mig vågen, men jeg er sgu da ligeglad, for jeg skal ikke op og ordne og tiden er flydende fri. Jeg har ferie i troperne med le bois, det er så forbandet rart.

Spiser mit æg og toast alene i dag, meget tidlig massage på stranden, venter mig.

Derhjemme venter blødende hjerter, røde kinder i kulden som jeg faktisk savner en lille bitte smule (am I craziiiii???) et stinkende atelier, elskende væsner både de syge og de raske inkl. deres fejl og mangler – dem glæder jeg mig meget til at læse om, i Transfervindue Maria Gerhardts nyeste udgivelse (Politikens Forlag 2017).

Ses om 5

Ciao Amore!


img_5526img_6761img_6792img_6951img_6956img_5800img_6742

EXTRACT Young Art Prize på Kunstforeningen GL STRAND

Kunstforeningen GL STRAND indleder det nye år med udstillingen EXTRACT, hvor de præsenterer fremtidens fremadstormende kunstnere. Syv talentfulde, nyuddannede kunstnere er udvalgt fra kunstakademier i Beijing, London og København. Én af dem modtager årets EXTRACT-Pris.

Udstillingen åbner officielt i morgen d. 21. Januar, men allerede i aften kan du komme med til sneak peak 18-21 hvor jeg står bag pulten og styrer lydsporet.

extract_forside

EXTRACT er et koncentrat af årets nyuddannede kunstnere, et håndplukket udvalg blandt de mest talentfulde kunstnere fra danske og internationale kunstakademier. Det er sjette gang, at Kunstforeningen GL STRAND præsenterer udstillingen EXTRACT, og de har været på besøg på afgangsudstillinger ved Central Academy of Fine Art i Beijing, Royal College of Art i London og Det Kgl. Danske Kunstakademi i København for at finde udstillingens kunstnere.

1liyuanchen_innerhero_2016_c_liyuanchen-reduced
Li Yuanchen

De deltagende kunstnere på EXTRACT – YOUNG ART PRIZE – CPH 2017 er:

Hannah Anbert (DK/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Rune Bosse (DK/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Una Gunnarsdóttir (ISL/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Holly Hendry (UK/RCA), Li Yuanchen (CHN/CAFA), Lotte Nielsen (DK/RCA), Zhang Yunfeng (CHN/CAFA).

runebosse_moment-aegopodium-podagraria-apiaceae-_2016_c_runebosse-reduced
Rune Bosse (DK)

EXTRACT bliver til i et samarbejde med Det Obelske Familiefond, der støtter udstillingen, soloudstillingerne og prisen igennem et flerårigt engagement.

Læs mere om kunstnerne í pressemeddelelsen:

EXTRACT – Young Art Prize – CPH 2017

Avantgarde vokalist Diamanda Galás på Heartland Festival 2017

Heartland Festival har netop offentliggjort at den græsk-amerikanske avantgarde vokalist, komponist, pianist, organist, performancekunstner og billedkunstner Diamanda Galás, skal optræde på festivalen til sommer, og jeg kan ikke få armene ned. Hun er intet mindre end fuldstændig fantastisk! Jeg var til koncert med hende for 5 år siden i Marmorkirken og hun leverede en af det vildeste performances ever, og jeg kan kun forestille mig at når hun udfolder sig på Egeskov Slot, hvor Heartland Festival så smukt er placeret, bliver det en af de koncerter, man vil huske for evigt.

diamanda_galas

 

 

Foruden Diamanda Galás vil navne som Bryan Ferry, London Grammar, Gregory Porter, The Cinematic Orchestra, Miguel, Cat Power, Flying Lotus, Birdy, Francis And The Lights, The Minds of 99, Bisse og Alex Vargas m.fl, være at opleve på festivalen den 2.-4. juni 2017.

www.heartlandfestival.dk

Partoutbillet: 1.250 DKK /Børnebillet (6-12 år): 380 DKK

Solen skal ikke røre møblerne – en performance omvisning

To eftermiddage i november kan du tage del i “Solen skal ikke røre møblerne – en performanceomvisning” af kunstner Hannah Heilmann, hvor hun fordøjer sit forhold til kunsthistorien og deler sine håb for og sorger over museets væsen.

Omvisningen indgår i en serie af moves som er kurateret af Marianne Torp, hvor kunstnere overtager et “formidlingsformat”. Christian Falsnæs laver en audioguide, Lea Porsager en ophængning, Christian Schmidt Rasmussen skriver værktekster og Hannah Heilmann tager publikum med på en anderledes omvisning.

Omvisningen er gratis, når entréen er betalt – tilmelding nødvendig.
Tilmeld dig via mail til web@smk.dk
Begrænset antal pladser.

15152893_10154791026104669_1832910432_o

Hannah til Semi Femi om sit bidrag:

“Jeg er blevet inviteret til at lave en omvisning – nok også fordi at Marianne ved at jeg i tidernes morgen har arbejdet på museet –  ret intensivt som kunsthistorie-studerende, samtidig med at jeg gik og begyndte at lave kunst. Det var en underlig tid hvor det føltes som om jeg skiftevis moonlightede som kunsthistoriker og kunstner, eller omvendt måske, hvad er det omvendte af at moonlighte? De andre to i Ingen Frygt, som jeg den gang lavede kunst med, plejede at omtale museet som ‘elskerinden’.

Men altså, faktum er at jeg nok har de ældre samlinger ret langt inde under huden på en måde som de færreste samtidskunstnere har. Jeg har tudet når vi åbnede en crate med Turner-malerier til en udstilling og groet ømme følelser for også håbløse værker i samlingerne, sådan er det tror jeg når man arbejder på et museum, tingene bliver til ællinger. Jeg kan godt være lidt bekymret for museet som institution, og måske er det blandt andet det, og så ællinge-forholdet, som jeg forsøger at formidle i omvisningen”

Om Hannah Heilmann:
Den danske samtidskunstner Hannah Heilmann, født i 1978, arbejder med tekst, video, installation og performance og har udstillet på en lang række danske og internationale udstillingssteder. Hun er uddannet cand. mag. i Kunsthistorie fra Københavns Universitet og underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

733985_10151504468799669_157472175_n

Koncert Performance: Frådseri – De Syv Dødssynder / Q+A

14656258_1122470647836761_2397818140871478692_n

I dag tager 4 spændende kunstnere hul på en række performance aftener i Koncert Kirken på Blågårdsplads. Under emnet “Frådseri – De Syv Dødsynder”vil de, en musiker, en forfatter, en pianist og en performancekunstner, skabe en anderledes fortælling i kirken.

Formatet er den klassiske koncert, som brydes op af ritualiserede udsagn. En betragten af os selv og vores samtid i et spejl ved navn frådseri.

Hvis du vil udfordres og underholdes så køb en billet til en af de 4 forstillinger her.

Tog fat I de implicerede og hev et par svar ud af dem.

nana-fransisca

Q+A

Hvordan opstod samarbejdet?
Eriko Makimura udfordrer det klassiske koncertformat. Hun har arbejdet med De 7 Dødssynder i en årrække i form af en slags portrætter af begreberne via musik og gestik, og kom på et tidspunkt i kontakt med teatermanden Willie Flindt, som hun viderudviklede konceptet med, ligesom de 3 gæsteperformere Sigrun Gudbrandsdóttir, Nana Francisca og Marie Fisker er mediscenesættere og valgt på grund af deres vidt forskellige baggrunde.

Løft sløret for en del af performancen…
Der bliver blandt andet opført en fortolkning af Manuel de Falla’s Spanish Dance fra værket ‘La Vida Breve’ (Det korte liv). Koreografien tager udgangspunkt i ‘Hungry Ghosts’, et væsen i traditionel asiatisk mytologi. Et ‘Hungry Ghost’ er en person opslugt af behovet for mere og for det, der er udenfor rækkevidde. Det er et billede på den konstante sult og længsel efter noget, der kan fylde den mørke afgrund af menneskelig uforløsthed. Andre værker stiller spørgsmålstegn konsekvenser af det moderne frådseri.
Le Sacre du Printemps er en komposition af Igor Stravinsky, som er blevet arrangeret for solo klaver af Eriko. Stravinsky havde i en dagdrøm et syn, hvor jomfruer dansede sig til døde under de vise mænds blik. Det ultimative frådseri.

img_9711

Hvad betyder kirken som rum for jeres performance?
Koncertkirken er en forhenværende kirke, og vi har vidt forskellige forhold til kirken som rum. Nogen forbinder det med spiritualitet og symbolik, andre som smuk arkitektur som er velegnet til at være sammen i, især om musik. At bruge et tidligere kirkerum som rammen om en undersøgelse af et centralt kristent begreb kunne let fortolkes meget direkte, men ligesom kirken nu er et moderne rum for mange kunstneriske udtryk er det kristne forlæg blot udgangspunktet for en moderne og personlig fortolkning af, hvad FRÅDSERI er og kan være for os, hver især, og i verden i dag.

Hvad betød frådseri i den gamle verden, og hvad betyder det nu?
De Syv dødssynder beskriver menneskets relation til sig selv og verden omkring sig og henviser som udgangspunkt til en ubalance. Når man undersøger ideen om 7 synder er selve begrebet synd det første ord man må tage stilling til. Hvad betyder SYND? Accepterer vi udtrykket synd må vi tolke det ud fra de personer vi er, de erfaringer vi har og den kultur vi har rødder i. I arbejdet med koncerten har vi alle forholdt os personligt til, hvad FRÅDSERI betyder i vores egne liv og hvordan vi kan give begrebet krop og stemme.

Den største forskel før og nu er hvordan frådseri er blevet en norm, som ikke kun individet, men hele samfund svælger i både som en “ret”, som et løfte om lykke og som økonomisk dogme. Bivirkningerne er afhængighed, kynisme og manglende respekt for livet – ting smides væk sammen med de kroppe der blev slidt ned for at fremstille dem.

15041993_10154726498714158_3328337289431361773_o

(foto: Sigrún Gudbrandsdóttir)

Eriko Makimura

Nana Francisca Schottländer

Marie Fisker

Sigrún Gudbrandsdóttir