Social Service Club #1

Social Service Club er et nyt hybrid-koncept der vil sætte det menneskelige potentiale på dagsordenen – og udvikle sociale relationer.

Et nyt koncept der blander talks, workshops, debatter, koncerter, filmvisninger og kunstoplevelser for at undersøge og udforske perspektiver på en mere human og social ansvarlig fremtid. Konceptet er udviklet af ArtRebels, der også stod bag den hedengangne Trailerpark Festival og Made In Space.

I et omskifteligt samfund præget af teknologiske kvantespring, blomstrende globalisering, klimaforandringer samt politisk og økonomisk ustabilitet udsættes vores mentale helbred for et voksende pres. Det resulterer blandt andet i, at vi oplever stigende mentale og emotionelle udfordringer som mennesker.

Det er udgangspunktet for det nye koncept Social Service Club. Holdet bag ønsker at skabe en platform, hvorfra det menneskelige potentiale sættes i centrum. Et rum, hvor man kan mødes om de store eksistentielle spørgsmål, hvor man kan debattere meningen med livet, og hvor forskellige perspektiver på hvad det vil sige at realisere menneskets fulde potentiale kommer i fokus. Og så skal der selvfølgelig også være plads til at opdyrke nye bekendtskaber.

Grundlægger af ArtRebels og initiativtager til Social Service Club Carla Cammilla Hjort, der er en integreret del af Københavns kreative og kulturelle scene, uddyber:

“Vi lever i en tid, hvor debatten synes at handle uforholdsvist meget om, hvordan teknologien overtager menneskelige funktioner, men forbavsende lidt om hvad det betyder for os som mennesker. Forandringer og udfordringer sker lige nu i et tempo, som vi aldrig har oplevet før, og realiteten er, at menneskets hjerne og evne til at tilpasse sig kæmper for at følge med. Social Service Club er et et ydmygt bidrag til at få sat humane og sociale potentialer af den menneskelige kapacitet på dagsordenen.”

Carla Camilla

Social Service Club vil skabe en reflekterende platform, hvor menneskeligt potentiale kultiveres og kreativitet dyrkes. Det udarter sig konkret i en række talks, workshops, kunstinstallationer, koncerter og debatter, der undersøger, hvordan man kan skabe en følelse af indre kontrol i en verden under konstant forandring.

Psykedelisk terapi og katalysering af marginaliserede stemmer.

I løbet af dagen vil man kunne opleve flere talks af prominente danske og internationale stemmer, der præsenterer alternative bud på at forløse menneskelige potentialer mod en mere human og social fremtid.

Her taler den blandt andre amerikanske forfatter Holley Murchison om hendes tilgang til menneskecentrerede forandringer. ”​8 lessons in love​”, kalder hun det, og det sigter mod at skabe sociale forandringer for marginaliserede grupper i samfundet.

Derudover holder den danske hjerneforsker David Erritzøe, der til dagligt undersøger effekten af psykedeliske stoffer på Imperial College i London, en ​talk ​om, hvordan ​psykedeliske substanser kan afhjælpe mentale lidelser som angst og depression, der er i kraftig vækst både i Danmark og resten af verden…

Kunst, musik og film også en del af programmet

Social Service Club byder dog ikke kun på hjernegymnastik i form af talks, workshops og debatter. Eventet lokker også med et kunstprogram, flere filmvisninger, koncerter og DJs, når skyggerne bliver lange.

På kunstprogrammet udforskes både individuelle og sociale perspektiver på menneskeligt potentiale. Blandt andre udforsker den danske multikunstner ​FOS​ objektets betydning for sociale relationer i en talk, det visuelle kollektiv ​Morph​ blander screenings og performancekunst, mens ​Sinead O’Dwyer​ bruger mode til at bekæmpe dominerende kropsidealer. Programmet lyder yderligere på aktuelle kunstnere som Anika Lori, Karl Monies, Chris Calmer, Emilie Alstrup og Yilmaz Sen.

Musikprogrammet præsenterer alt fra ​Selma Judiths​ minimalistiske R’n’B og ​Josiah Konders melankolske folk-melodier til ​Simon Littauers​ intense technorytmer og ​Christian D’ors​ eklektiske plader bag DJ-pulten.

Social Service Club er gratis for alle, så længe der er plads.

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

Social Service Club #1

Hvor​​: Sturlasgade 14, Islands Brygge d. 10. november

Hvornår​​: Lørdag d. 10. november, kl. 14 – 02

Program

Facebook​​

Betty Nansen Teatret Kunstplakat 2018/19

Betty Nansen Teatret har fået nyt sejt makkerpar i direktørstolen, instruktør Elisa Kragerup og producent Eva Præstiin.  Sammen vil makkerparret nyfortolke, værne om og skabe, i det smukke gamle teater, med forestillinger der rækker langt ud over scenekanten.

I den forbindelse har de bedt mig skabe en kunst plakat, med afsæt i teatret. Det er der kommet denne sag ud af, og den kan i begrænset oplag købes på teatret, fra dags dato.  Kig forbi receptionen i dag kl 17.30 hvor du også kan beskue originalværket. Det er i øvrigt også (næsten) sidste chance for at se Elisas åbningsforestilling Orlando, af Virginia Woolf.

” Jeg er vild med tanken om at et kulturhus også rækker ud over egen formåen. Og her på Betty har der gennem teatrets mangeårige historie flere gange været årlige kunstplakater som en del af huset. Det vil vi nu fortsætte med. Vi lægger ud med Anika Lori, der med sine smukke collager på mange måder passer rigtig godt til den måde, vi opfatter os selv, og jeg synes, hun har ramt en helt særlig stemning, som både er helt hendes egen og fuldstændigt Bettys. Det er ret genialt,” – Elisa Kragerup

“La Primadonna in a nutshell” Mixed media 2018, Anika Lori 

Foto:  Cathrine Zorn

I ensemblet, Det Røde Rum, var vi med til at udvikle et kropsligt, sanseligt og legende teater, hvor det levende møde mellem publikum og skuespillerne var i centrum. Det arbejde vil vi nu fortsætte på Betty Nansen Teatret. For os findes der ikke en bedre ramme til det end netop her.
Teatret er vores vigtigste levende kunstart og vi vil møde publikum med et teatralt og scenisk sprog, som kun kan opleves på teatret. Vi er stolte af teatrets ældgamle traditioner men ønsker også at skabe nye – sammen med publikum.
Vi vil skabe et teaterhus med en synlig og stærk kunstnerisk identitet og en helt særlig relation til publikum. Et teater som opleves og skabes kollektivt.
” – Elisa Kragerup og Eva Præstiin.

Det Andet Køn

‘At tale, skrive og tænke på kvinder som emne er irriterende. Specielt for kvinder. Og det er ikke et nyt emne. Nok blæk er blevet spildt på at kværulere over feminisme, og måske skal vi slet ikke sige mere om det. Men vi taler dog stadig om det, for det lader til at alt det nonsens vi har haft de sidste århundreder, ikke lader til at have gjort noget som helst for at gøre problemerne for kvinder mindre. Er der trods alt et problem? Og hvis der er, hvad er problemet? Findes der virkelig kvinder?’

Sådan skriver forfatteren Simone de Beauvoir i sin verdensberømte bog ’Det Andet Køn’, som udkom i 1949 og er en af feminismens helt store klassikere.

Bogen danner nu afsæt for en ny tilbagevendende salonaften i Kunstforeningen GL STRAND tilrettelagt af Emma Rosenzweig, Madeleine Kate McGowan og Karoline Leth. Sammen med en cirkel af kvinder udforsker de de Beauvoirs spørgsmål gennem ritualer, fortællinger, performance, filmklip, dagbogsnotater og andre opsætninger. Cirklen udvides fra salon til salon og fungerer som et aktivt fællesskab sammen med det deltagende publikum.

Den første salonaften foregår

onsdag 26.september kl. 17.00-18.30

Derefter følger onsdag 14.november og onsdag 16.januar.

Christian Finne – Hun sætter ild til sin snus

Den slangeklædte fjergud Christian Finne, udstiller nye værker på Byens Kro.

finne
Photo credit: anika lori

Fernisering fredag den 2.februar kl. 17
Udstillingsperiode 2.februar – 1.marts 2018

Om udstillingen:
Jeg’et’ er ukreativt, koncepløst og i ordets egentlige forstand altid frit; men når jeg’et oplever sig selv i form af forestillede koncepter som tid og rum, antager ego’et og id’s dobbelte rolle, hvis samspil udgør symbolske “øvelser i virkelighed” i ideernes verden.

Det er dette verdensbillede at fantasien er den ultimative hersker, for uden denne mystiske magt dette okkulte fakultet, der på en måde er selve sindet i bevægelse gennem tid og rum, kan der ikke være noget ego og intet id, ingen subjektiv forståelse for de omgivende fænomener og intet objektivt uendeligt varieret univers”, skriver kenneth Grant i sin introduktion til den engelske tegner, maler, okkultist Austin Osman Spare og hans psykomagiske philosophi.
Det er med tanke på den REHEARSAL OF REALITY at Finne har arbejdet med tegningerne til udstillingen “hun sætter ild til sin snus” som et syretrip med et godt øje til egyptisk mytologi.

Der tilføjes af fjerguden: “For hvad andet er er kunstobjekter, med mere eller mindre vellykkede øvelser derpå. Idiosynkratiske og ikke altid soleklare parametre er dømt så færdige at de bliver sendt ud fra øveren til en måbende flok tilskuere, på den måde opsummeres fantasier i produkter der så igennnem tid og rum, skifter stilling placering ejerskab og status”

The Love Affairs – Udstilling om seksualitet, pornografi og censur

The Love Affairs_Poster

Hermed invitation til fernis på fredag d. 2. februar, der udover forførende kunst, også byder på Sex on the beach-drinks og perfomance med Ida Marie Hede + lummert soundtrack og kolde øl!

UDSTILLENDE KUNSTNERE:
Ditte Gantriis (DK), Jesper Fabricius (DK), SAFOM – Samlingen af anonymt fotografisk materiale (DK), Jeff Koons (US), Susan Hinnum (DK), Age of Aquarius (DK), Annie Sprinkle (US), Jodorowsky/Moebius (CL/FR), Jean Genet (FR), Andres Serrano (US), Melinda Gebbie (UK) m.fl.

THE LOVE AFFAIRS retter fokus mod seksualitet, pornografi og censur. Denne del af menneskelivet er i dag langt fra noget, der er henvist til det private, og i vores nuværende kulturlandskab bliver vi konstant bedt om at tage stilling til spørgsmål om køn, seksuel identitet, censur og frihed og magt.

Fælles for de deltagende kunstnere er en interesse i at trække vores forestillinger om seksualitetens betydninger ud af vante tankegange og prøve at anskue denne store del af vores tilværelse fra nye sanselige, politiske og historiske vinkler.

Udstillingen er kurateret af Peter Ole Pedersen og Jacob Lillemose.

The Love Affairs finder sted i den nedlagte pornobiograf Hawaii Bio, der nu fungerer som bogtrykkeri og udstillingssted. Hawaii Bio har haft sin helt egen historie på Vesterbro og det er udstillingens ambition at genfortolke stedets tidligere genius loci gennem kunst, film, pulp, litteratur, tegneserier, foredrag og happenings.

2017-12-11 11.49.20
Jesper Fabricius 

Foreløbigt program under udstillingen:

2. FERNISERING: Performance: Ida Marie Hede, Screening: Pander/Marne Lucs (US): The Operation
7. SCREENING: Uffe Isolotto: Dana Plato’s Cave
8. SCREENING: Dusan Makavejev: Sweet Movie
9. SCREENING: Destricted
15. OPLÆSNING: Peter Adolphsen: Rynkelkneppesygen SCREENING: David Cronenberg: Crash
18. HAPPENING: Father Yod: Penetration, Maria Kjær Themsen: oplæsning

HAWAII BIO, Vesterbrogade 75, København V

Charlottenborg Forårsudstilling 2018 – The Opening 1/2

Foraarsudstillingen2018_invitation

Kære Menneske. Det årlige tilløbsstykke, Charlottenborgs Forårsudstilling, åbner dørene op for 2018 versionen på torsdag d. 1. Feb. kl 19-22. I år har juryen kogt suppen ind til det pureste fond, og kun sluppet 19 kunstnere/bidrag gennem nåleøjet. Til ferniseringen vil der som altid være både vin og mad fra Apollo Bar og en fantastisk karismatisk DJ. Det blir fedt. Det ved man bare!

IMG_7874

———–

Deltagende kunstnere:

Timo Wright
Kim Mejdahl
Ravid Freedman
Mike Worning
Alberte Tranberg
Anna-Karin Rasmusson
Emil Krøyer & Mads Sætter-Lassen
Elisabeth Jerichau
Anton Bigum Kampe
Emma Ainala
Galina Dimitrova
Heidi Hemmilä
Sarah Vajira Lindström
Manuel Canu
Mikkel Rundin Ørsted
Regitze Engelsborg Karlsen
Sofie Amalie Klougart
Jonathan Houser
Rune Bering

Juryen 2018 er: Klara Kristalova (kunstner, CZ/SE), Alexander Tovborg (kunstner, DK) Anders Ruhwald (kunstner, DK/US), Christina Capetillo (arkitekt, DK) og Marie Nipper (kurator, DK).

Tak til Charlottenborg Fonden.

CPH ART WEEK 17

24. Aug – 3. sept


For femte år i træk, inviterer CPH ART WEEK dig med på en 11 dages Tour de chambre i den københavnske kunstverden. En festival der byder på alt fra udstillinger til fester og alt derimellem. 

Du kan møde kunsten helt nye og tossede steder som metroen og havnebusserne,  plus self deres helt egen kunstnerbar på copenhagen contemporary – hvor jeg bla spiller et 100% avantgarde dj sæt d.29 aug. 

Desuden vil der være mange sjove kunstomvisninger som feks en flydende kunst Cruise og cykeltur med popup kunst i sit lokale område. 

Du kan se hele programmet på http://www.cphartweek.dk

Her under lidt anbefalinger fra mig.



HEARTLAND FESTIVAL – KUNSTEN

Om mindre end en uge, triller Semi Femi afsted mod Fyn, hvor Heartland Festival slår sine folder, og hvor vi bla. skal lave en billedreportage fra. Heartland Festival er meget mere end musik. Det er udvalgt gourmet, spa i det fri, vedkommende talks, luksus camping i slottets baghave, afslappelse i fynsk royal natur og så er det kunst- og masser af det!

Programmet for Heartland Festival er inddelt i fire søjler: MUSIC, ART, TALKS og FOOD. Men programmerne krydser også i flere tilfælde hinanden, når man fx kan opleve performance-musikeren Diamanda Galás på MUSIC og Olafur Eliasson, Douglas Coupland og Michael Stipe i samtaler på TALKS

For første gang har Heartland Festival inviteret en af tidens væsentligste danske kunstnere til at skabe et værk specielt til Heartland Festival 2017. Værket, der er et litografi af John Kørner, kan ses og købes på festivalen. Det indgår ikke under programmerne Heartland Temporary eller Heartland Contemporary, men vil pryde merchandise på festivalen. Tanken er, at festivalen hvert år at inviterer en ny kunstner til at skabe et værk til dette formål.

jgm_banner

Som noget helt nyt, kan festivalen præsentere to separate kunstprogrammer; et internationalt og et dansk. Publikum kan glæde sig til værker af en af den internationale samtidskunsts store stjerner, amerikaneren Tony Oursler, og en række af de hotteste navne fra den hjemlige scene: Søren Behncke, Tina Maria Nielsen, Cecilie Waagner Falkenstrøm, Magnus Pettersen, Lars Worm, Dagmar Radmacher og Sophie Dupont, som jeg lånte til en snak om hendes forestående performance, på festivalen.


Q+A

Sophie Dupont, deltagende kunstner på årets Heartland Festival

download

Beskriv din performance på årets Heartland Festival.

Performancen har titlen We Always Carry Our Body. Jeg bære min krop i messing over hovedet – ben, arme, organer, hjerte, øje, mund, navle osv. Efterfølgende er det publikums opgave, at bringe kropsdelene ned på et lærred, hvor den følgende handling er at lave et aftryk af delene

Hvorfor er den vedkommende for folket?

Fordi den stiller spørgsmålstegn ved vores forhold til kroppen, og ved det at være menneske. Hvordan oplever du kroppen? – låner du den, er den din, besidder du den, lever den op til dine forventninger, er den adskilt fra dig, eller er du kroppen

Hvad skal du selv opleve på festivalen?

Så meget som muligt! Men..de andre kunstneres bidrag og ud over det, glæder mig til at se Bisse, Cat Power og Flying Lotus

Hvilke nulevende samtidskunstnere vil du fremhæve?

Anna Imhof, Christian Falsnæs, Jorinde Voigt , Tehching (Sam) Hsieh, for at nævne nogle få.


Sophie Dupont arbejder med performance, skulptur, fotografi og maleri, altid med udgangspunkt i en eksistentiel og poetisk refleksion over basale menneskelige forhold. Dupont bruger sin krop som forudsætning og redskab for undersøgelse, og publikum vil kunne opleve hendes performance We Always Carry Our Body på årets festival – en poetisk refleksion over krop, sind og medmenneskelige relationer.

1902779673

http://www.sophiedupont.com

http://www.heartlandfestival.dk

Forårsudstillingen 2017 – The opening

Torsdag d. 2. februar slår Kunsthal Charlottenborg endnu en gang dørene op til årets udgave af den traditionsrige Forårsudstilling.

I år er 61 kunstnere blevet valgt blandt de 781 ansøgninger, Forårsudstillingen modtog, og kunstnerne tæller både etablerede stjerner og spirende talenter, der tilsammen udstiller 105 fantastiske værker inden for fagområderne biledkunst, arkitektur og design.

Værkerne er udvalgt af en jury bestående af Juryen består denne gang af Alex da Corte (kunstner, US) Torben Ribe (kunstner, DK) Stig L. Andersson (arkitekt, DK), Byggstudio (designer, SE) og Line Clausen (kurator, DK).

Ud over at vælge de udstillede kunstværker nominerer juryen også en slutliste med fem finalister til årets Solopris. Med Soloprisen følger en invitation til at udstille på Charlottenborg Forårsudstillingen 2018. De fem prisnominerede kunstnere til Soloprisen er: Rodo Abdirahman, Julie Falk, Anna Johansson, Steven Morgana og Lilybeth Sebaldus & Gudrun van Zijl.

Til ferniseringen vil det være muligt at købe mad & drikke fra Spisevognen, mens DJ Christian D’Or sørger for god stemning.

Ferniseringen er gratis, og alle er velkomne!

Deltagende kunstnere: Rodo Abdirahman (DK), Alexei Alexander (GB/RU), Laura-Sophie Behrends (DE/DK), Alex Bunn (UK), Sarah Busk & Stine Aagesen (DK), Matyáš Chochola (CZ), Brent Cole (US), Annette Dam (DK), Julie Falk (DK), Rasmus Bækkel Fex (DK), Mika Katarina Friis (DK), Philip Louis Glazer (DK), Aulis Harmaala (FI), Clara Hastrup (DK), Inger Sif Heeschen (DK), Marie Holmgren (SE), Mads E Hvidtfeldt (DK), Jan Ijäs (FI), Rolf Jacobsen (DK), Sine Jensen (DK), Sanne Lund Jensen ( DK), Billie Maya Johansen (DK), Anna Johansson (SE), Kevin Josias (DK), Jane Kantsø (DK), Ada Kobusiewicz (PO), Tove Kommedal (No), George Koutsouris (GR), Hans Helmer Kristensen (DK), Maria Kristoffersen (DK), Inka Kynkäänniemi & Iiris Kaarlehto (FI), Lap-See Lam (SE), Per-René Larsen (DK), Kim Laybourn (DK), Emilie Lundstrøm (DK), Lisbeth Nielsen Lyrstrand (DK), Laura Løwe & Katrine Krohn (DK), Louise Madsen (DK), Marcus Matt (SE), Steven Morgana (AU/FR), Sara Möller (DK), Salla Myllylä (FI), Will Narby (UK), Jakob Nilsson (DK), Theodor Nymark (DK), Lolita Pelegrime (LT), Stefan Peters (BE), Bodil Porse (DK), Physical Culture (Julie Héneault, Margaux Parillaud, Ursula Marcussen, Line-Gry Hørup) (FR/DK), Sarah Michelle Riisager (DK), Mette Sandfær (DK), Lilybeth Sebaldus & Gudrun van Zijl (DK/NAM), Kristina Skantze (SE), Susanne Schmidt-Nielsen (DK), Yusuke Sugiyama (JP), Kristine Bech Sørensen (DK), Ben Livne Weitzman (ISR), Emil Willumsen & Gustav Holst Kurtzweil (DK), Mai-Britt Wolthers (BR/CH), Timo Wright (FI) og Jay Alan Yim & Marlena Novak (US).

“Generator” by Malik Andersen & Toke Flyvholm

Meget, meget, meeeeget mere videokunst ud til folket! Semi Femi vil gerne opfordre alle til at sende et link her med fed video kunst du er faldet over gennem livet, af både stort og småt – også det hjemmelavede eller ikke offentliggjorte eller komplet oversete. Det der rykker, ryster, rører, rumsterer.

ac3e794f77
(Photo cred: Kopenhagen/Peter Land) – Still fra en af mine favoritter: “Peter Land maj 1994” hvor han nøgen og beruset danser med dinglende diller i al dens pragt

Jeg vil starte med at dele denne flotte 13 minutters film fra 2013 af Malik Andersen og Toke Flyvholm, en film jeg blev bekendt med forleden, da Malik var inde på Johan Borups Højskole og holde intim foredrag for mine kunst og arkitektur elever. Tak for det.

 

EXTRACT Young Art Prize på Kunstforeningen GL STRAND

Kunstforeningen GL STRAND indleder det nye år med udstillingen EXTRACT, hvor de præsenterer fremtidens fremadstormende kunstnere. Syv talentfulde, nyuddannede kunstnere er udvalgt fra kunstakademier i Beijing, London og København. Én af dem modtager årets EXTRACT-Pris.

Udstillingen åbner officielt i morgen d. 21. Januar, men allerede i aften kan du komme med til sneak peak 18-21 hvor jeg står bag pulten og styrer lydsporet.

extract_forside

EXTRACT er et koncentrat af årets nyuddannede kunstnere, et håndplukket udvalg blandt de mest talentfulde kunstnere fra danske og internationale kunstakademier. Det er sjette gang, at Kunstforeningen GL STRAND præsenterer udstillingen EXTRACT, og de har været på besøg på afgangsudstillinger ved Central Academy of Fine Art i Beijing, Royal College of Art i London og Det Kgl. Danske Kunstakademi i København for at finde udstillingens kunstnere.

1liyuanchen_innerhero_2016_c_liyuanchen-reduced
Li Yuanchen

De deltagende kunstnere på EXTRACT – YOUNG ART PRIZE – CPH 2017 er:

Hannah Anbert (DK/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Rune Bosse (DK/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Una Gunnarsdóttir (ISL/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Holly Hendry (UK/RCA), Li Yuanchen (CHN/CAFA), Lotte Nielsen (DK/RCA), Zhang Yunfeng (CHN/CAFA).

runebosse_moment-aegopodium-podagraria-apiaceae-_2016_c_runebosse-reduced
Rune Bosse (DK)

EXTRACT bliver til i et samarbejde med Det Obelske Familiefond, der støtter udstillingen, soloudstillingerne og prisen igennem et flerårigt engagement.

Læs mere om kunstnerne í pressemeddelelsen:

EXTRACT – Young Art Prize – CPH 2017