EXTRACT Young Art Prize på Kunstforeningen GL STRAND

Kunstforeningen GL STRAND indleder det nye år med udstillingen EXTRACT, hvor de præsenterer fremtidens fremadstormende kunstnere. Syv talentfulde, nyuddannede kunstnere er udvalgt fra kunstakademier i Beijing, London og København. Én af dem modtager årets EXTRACT-Pris.

Udstillingen åbner officielt i morgen d. 21. Januar, men allerede i aften kan du komme med til sneak peak 18-21 hvor jeg står bag pulten og styrer lydsporet.

extract_forside

EXTRACT er et koncentrat af årets nyuddannede kunstnere, et håndplukket udvalg blandt de mest talentfulde kunstnere fra danske og internationale kunstakademier. Det er sjette gang, at Kunstforeningen GL STRAND præsenterer udstillingen EXTRACT, og de har været på besøg på afgangsudstillinger ved Central Academy of Fine Art i Beijing, Royal College of Art i London og Det Kgl. Danske Kunstakademi i København for at finde udstillingens kunstnere.

1liyuanchen_innerhero_2016_c_liyuanchen-reduced
Li Yuanchen

De deltagende kunstnere på EXTRACT – YOUNG ART PRIZE – CPH 2017 er:

Hannah Anbert (DK/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Rune Bosse (DK/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Una Gunnarsdóttir (ISL/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Holly Hendry (UK/RCA), Li Yuanchen (CHN/CAFA), Lotte Nielsen (DK/RCA), Zhang Yunfeng (CHN/CAFA).

runebosse_moment-aegopodium-podagraria-apiaceae-_2016_c_runebosse-reduced
Rune Bosse (DK)

EXTRACT bliver til i et samarbejde med Det Obelske Familiefond, der støtter udstillingen, soloudstillingerne og prisen igennem et flerårigt engagement.

Læs mere om kunstnerne í pressemeddelelsen:

EXTRACT – Young Art Prize – CPH 2017