Social Service Club #1

Social Service Club er et nyt hybrid-koncept der vil sætte det menneskelige potentiale på dagsordenen – og udvikle sociale relationer.

Et nyt koncept der blander talks, workshops, debatter, koncerter, filmvisninger og kunstoplevelser for at undersøge og udforske perspektiver på en mere human og social ansvarlig fremtid. Konceptet er udviklet af ArtRebels, der også stod bag den hedengangne Trailerpark Festival og Made In Space.

I et omskifteligt samfund præget af teknologiske kvantespring, blomstrende globalisering, klimaforandringer samt politisk og økonomisk ustabilitet udsættes vores mentale helbred for et voksende pres. Det resulterer blandt andet i, at vi oplever stigende mentale og emotionelle udfordringer som mennesker.

Det er udgangspunktet for det nye koncept Social Service Club. Holdet bag ønsker at skabe en platform, hvorfra det menneskelige potentiale sættes i centrum. Et rum, hvor man kan mødes om de store eksistentielle spørgsmål, hvor man kan debattere meningen med livet, og hvor forskellige perspektiver på hvad det vil sige at realisere menneskets fulde potentiale kommer i fokus. Og så skal der selvfølgelig også være plads til at opdyrke nye bekendtskaber.

Grundlægger af ArtRebels og initiativtager til Social Service Club Carla Cammilla Hjort, der er en integreret del af Københavns kreative og kulturelle scene, uddyber:

“Vi lever i en tid, hvor debatten synes at handle uforholdsvist meget om, hvordan teknologien overtager menneskelige funktioner, men forbavsende lidt om hvad det betyder for os som mennesker. Forandringer og udfordringer sker lige nu i et tempo, som vi aldrig har oplevet før, og realiteten er, at menneskets hjerne og evne til at tilpasse sig kæmper for at følge med. Social Service Club er et et ydmygt bidrag til at få sat humane og sociale potentialer af den menneskelige kapacitet på dagsordenen.”

Social Service Club vil skabe en reflekterende platform, hvor menneskeligt potentiale kultiveres og kreativitet dyrkes. Det udarter sig konkret i en række talks, workshops, kunstinstallationer, koncerter og debatter, der undersøger, hvordan man kan skabe en følelse af indre kontrol i en verden under konstant forandring.

Psykedelisk terapi og katalysering af marginaliserede stemmer.

I løbet af dagen vil man kunne opleve flere talks af prominente danske og internationale stemmer, der præsenterer alternative bud på at forløse menneskelige potentialer mod en mere human og social fremtid.

Her taler den blandt andre amerikanske forfatter Holley Murchison om hendes tilgang til menneskecentrerede forandringer. ”8 lessons in love”, kalder hun det, og det sigter mod at skabe sociale forandringer for marginaliserede grupper i samfundet.

Derudover holder den danske hjerneforsker David Erritzøe, der til dagligt undersøger effekten af psykedeliske stoffer på Imperial College i London, en talk om, hvordan psykedeliske substanser kan afhjælpe mentale lidelser som angst og depression, der er i kraftig vækst både i Danmark og resten af verden…

Kunst, musik og film også en del af programmet

Social Service Club byder dog ikke kun på hjernegymnastik i form af talks, workshops og debatter. Eventet lokker også med et kunstprogram, flere filmvisninger, koncerter og DJs, når skyggerne bliver lange.

På kunstprogrammet udforskes både individuelle og sociale perspektiver på menneskeligt potentiale. Blandt andre udforsker den danske multikunstner FOS objektets betydning for sociale relationer i en talk, det visuelle kollektiv Morph blander screenings og performancekunst, mens Sinead O’Dwyer bruger mode til at bekæmpe dominerende kropsidealer. Programmet lyder yderligere på aktuelle kunstnere som Anika Lori, Karl Monies, Chris Calmer, Emilie Alstrup og Yilmaz Sen.

Musikprogrammet præsenterer alt fra Selma Judiths minimalistiske R’n’B og Josiah Konders melankolske folk-melodier til Simon Littauers intense technorytmer og Christian D’ors eklektiske plader bag DJ-pulten.

Social Service Club er gratis for alle, så længe der er plads.

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

Social Service Club #1

Hvor: Sturlasgade 14, Islands Brygge d. 10. november

Hvornår: Lørdag d. 10. november, kl. 14 – 02

Program

Facebook

Madmensch: Anne Sofie Madsen + Apollo

My favorite Blast from my Past, designer Anne Sofie Madsen, er månedens medspiser.

Vi møder hinanden for aller første gang, helt tilbage i 2001, hvor vi sammen udfolder os på ret så mange, både personlige, stilmæssige og kreative planer, på Kunsthøjskolen i Holbæk. Dengang den legendariske Poul Schäfer var forstander, pressede hvidløg op i næseborene på os; “alle sanserne skal aktiveres!” råbte han. Og dengang energien mellem os var, lettere genert. I dag, not so much.

Tekst og foto: Anika Lori

Anne Sofie Madsens smukke design kreationer, udfolder sig herhjemme mest i kunstnerisk regi, men rammer du derimod Tokyo eller Paris under modeugen, finder du alle de sjove og helt frække typer, på front row. Siden Anne Sofies tid hos John Galliano i Paris og Alexander McQueen i London, er tingene nemlig gået rigtig stærkt for den talentfulde fynbo, der ellers befinder sig helt udmærket med langsomheden. Madsen emmer af en sjælden kærkommen og forfinet ydmyghed, der omsorgsfuldt kaster om sig.

Vi besøger på Anne Sofies opfordring, Frederik Bille Brahes smukke Apollo Bar og Kantine, ved Kunsthal Charlottenborg, der både er en fryd for ganen og for øjet, med sine lette og elegante små retter, med grøntsager i fokus og tilhørende naturvine, og med håndplukket decór, og kunstværker af bl.a. Alexander Tovborg, FOS og Karl Monies.

Stedet er stilet, lyst og crisp til frokost, med deres dagens ret koncept der, udover at tilbyde dig mæthed på den lette måde, også bespiser kunstakademiets billedskoles elever, hver dag. Om aftenen i weekenderne, får piben dog en anden lyd. Mørket hersker, drinks langes lifligt over disken og folket bevæger hofterne til bla. DJ kollektivet Pladevennerne´s, plade-venderi. Det bimler og bamler i det smukke hus, og det er helt perfekt.

Hvorfor valgte du Apollo?

Altså jeg har været til en del arrangementer Apollo, og synes det er et dejligt sted! Det passede ligesom godt – du og jeg havde jo bl.a. haft en ret sjov aften sammen der i december til en julefrokost, som jeg var med til at arrangere. Og så er det et sted, vi helt sikkert ville støde ind i en række festlige fælles venner og bekendte….. hvilket vi også gjorde. Det er også derfor at Apollo er et særligt sted. Det er jo sådan en “voksenbar”, hvor man både kan spise og sludre og danse….

Hvilke retter bed du ekstra mærke i?

Hm…. altså jeg var ret vild med de østers vi startede med.

Men den der tartar var også virkelig god! Og så kan Frederik noget med grøntsager…

Hvor finder man dig ellers når du er sulten?

7/11

Hvilken restaurant i dit liv, har gjort størst indtryk?

I Tokyo var jeg på en restaurant, som Hayao Miyazaki har brugt som udgangspunkt i flere af hans film. Mad – forberedelser, ingredienser, indtagelse og servering spiller en særlig rolle i hans film. Og som fan, var det ret magisk at se hvordan selv tjenernes bevægelser og uniformer, på en prik matchede animationerne.

Du kommer oprindeligt fra Fyn, hvad har du taget med fra øen?

Jeg havde en meget landlig, og ikke særlig fashionabel opvækst. Jeg spillede cello, læste bøger og gik i fodformede sko. Første gang jeg fik en fornemmelse af “hvad jeg ville være, når jeg blev stor” var, da jeg sammen med mine søstre besøgte et indkøbscenter, hvor der var opstillet et mekanisk nisselandskab. En lille eventyrlig, ukendt verden midt i det trivielle og hverdags-agtige supermarked – som ikke var til salg, og som ikke havde nogen slutning eller begyndelse.

Hvis spørgsmålet handler om mad, er jeg ikke den stærkeste i egnsretter…. Hvad kommer mon fra Fyn… Brunsviger og rygeost…. sidstnævnte har jeg faktisk aldrig været vild med…. indtil jeg smagte den der fantastisk ret, du serverede nytårsaften.

Vores søde nye ven Konrad, med noget lækkert og satans bittert fra Italien

Mad minder fra barndommen…

…. at samle hyldeblomster på vej hjem fra skole og dyppe dem i pandekage dej…. smukke, indbagte spiselige blomster.

Mors bedste ret?

Min mor er virkelig god til at lave mad – men det jeg egentlig holder mest af, er de ting hun ikke rigtig laver længere, men som vi spiste da jeg voksede op. Det er nok sådan en form for 80er helse mad – rødbedepostej eller grøntsagsbøffer med råkost til. Når jeg får en nostalgisk længsel efter den slags mad nu, tager jeg på Morgenstedet på Christiania eller på Atlasbar.

Hvilken retter ender du altid med selv at servere?

Chili Con Carne.

Vores langhårede svenske ven, kunstneren Andreas Emenius, ham vil jeg nu bede dig om at beskrive som et spiseligt item. Hvilket vælger du?

En østers…. måske…. sådan lidt hård og scruffy udenpå, men perlemor og blød jelly indeni…. lol…. og hvis man er heldig finder man en perle…

Mad og film?

Restaurant scenen i Peter Greenaways’ The Cook, the Thief, His Wife & Her Lover

(nu jeg allerede har nævnt Hayao Miyazaki tidligere). Eller bryllupsmiddagen i Buñuel’s Viridiana.

Mad og kunst?

Måske er der fordi vi har gået på Holbæk sammen at jeg tænker det her netop nu… men forberedelsen af originale futuristiske Fluxus madopskrifter på Holbæk – jeg tror vores gruppe lavede en landingsbane – jeg husker ikke ingredienserne. Og ellers Bjørn Nørgaard’s lagkage performance til Henning Christiansen på Byens Lys – hvor lagkagebunde blev erstattet af glasplader – hvis jeg passerer konditoriet La Glas (som selvfølgelig rigtig heder La Glace. Is er bare ikke så sjovt i denne sammenhæng) tænker jeg altid på den kage.

En drømmeopgave for dig, designmæssigt?

Jeg har mange drømme – lige nu tænker jeg meget på film eller teater.

Hvem ville du allerhelst designe til?

Personer som drømmer om og stræber mod noget som er større end dem selv.

Du har show under modeugen i Paris om lidt, kan du stikke os ord og et stykke musik der kunne tilknyttes din kollektion?

When the strange suddenly becomes familiar….

Musik: Alejandro Saurí aka 0fash komponerede musikken til mit sidste show, og det blev vidunderligt og vanvittigt, lidt i samme ånd, som AW18 kollektionen.

Og så har jeg altid lyst til at sige: The Space Lady’s “ghost riders in the storm” – som nærmest passer til alt hvad jeg laver.

5 ting der altid er i dit køleskab?Kaffe, mælk, æbler, fugtighedscreme og neglelak.

BOOK BORD

Charlottenborg // Nyhavn 2 // 1051 København K

Madmensch: Thomas Poulsen (FOS) + Ante

Min medspiser i denne omgang er kunstneren FOS, ejer af det borgelige navn Thomas Poulsen, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1999. Han bor og arbejder i København og er far til det sødeste lille pigebarn Lea, som han har sammen med Francesca Astesani (og der er sørme en lille ny ært i hendes mave igen:). Han er også faderen til den flydende og ekstremt sociale “Osloo bar“, der bl.a. har været en tur på Israels Plads i København og Venedig Bienalen.

FOS kommer for alvor på verdenskortet, da han for et par år siden, designer det franske modehus Célines forretning i London, hvilket du skal give dig selv glæden af at opleve(her.)

Vi har kendt hinanden siden slut 90erne, og har delt mange underfundige og sjove stunder – og ikke mindst madoplevelser – sammen. Thomas er et af de ultimativt sjoveste mennesker jeg kender, og er heldigvis meget mere skæv, end lige. Han er lige dele; følsom vintage poet, magisk unicorn og Bob The Builder, hvilket resulterer i meget smukt kunst og samvær.

Han har netop færdiggjort indretningen af den nye restaurant ANTE, der åbnede i Marts 2016 på Jamers Plads i København, og som er i familie med BROR, der ligger rundt om hjørnet. Mens FOS har designet mosaik facaden og væggene i restauranten, har Simon Witzansky nappet lokummet i finsk saunastil, og Anne Werner kreeret et smukt tungt gardin design, der på fornemmeste vis kysser folk ved indgangen, og er den perfekte start på den forestående sanselige rejse, vi begiver os ud på.

ANTE er mørk og forførrende og taler med dyb og sensuel stemme. Man venter i spænding på hver en ret. Lydsiden leveres af The Lake Radio, der er med til at løfte, selvom der ikke er meget, der behøver at blive løftet. Husk at vaske dine pølsefingre inden du sætter dig til rette i det smukke lokale, for bestikket “mangler” ved et par af serveringerne, da man både aktiv og inaktiv, i de 3 timer forestillingen varer.

(Intermezzo)

Imellemtiden er det kommet mig for øre, at restaurant ANTE desværre er lukket, du kan læse mere om hvorfor her. Men derfor skal I ikke snydes for at få et indblik i, hvor vildt et sted det var og hvad I er gået glip af, og mon ikke ejerne, de tidligere Noma-souschefer Victor Wågman og Sam Nutter, bringer noget af ANTE´s ånd med ind i BROR universet? De nåede i sin korte levetid at imponere andre end Thomas og jeg, The White Guide kårede dem i forrige måned, til “årets nye restaurant 2016” og med disse ord på vejen: “Ante er et raffineret kondensat af alle byens gastronomiske tendenser. Perfekt og ubesværet eksekveret med nærvær og smil. København har med Bror-folkets nye sted fået en ny restaurant i international mesterklasse.”

Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at Thomas er meget “spændende ordblind” og genial opfinder af mange ord, der udspringer af en særlig fin tankegang. Jeg har redigeret en lille smule i hans tekst indimellem, for at få det til at være nogenlunde sammenhængende, men har også ønsket at bevare ham, som han er.

Velkommen til dette fantastiske MADMENSCH! og ANTE!

Q+A:

Thomas, fortæl lidt om ANTE med dine ord:

1.Intimitet

For mig har restauranter et uløseligt bånd til intimiteten, og det rum den efterlader på tungen.Fra hurtige store steder til mindre langsommere steder -og der på skalaen møder man så et rum, og der ligger ANTE på Jarmers Plads. Den er ikke lokal, men dog nordisk, det er ikke store retter som mor laver dem, men minimalistiske stilke fra skoven med dens kompleksitet, som derfra en kondenseret helt ned til en mundfuld.

2. Rummet

Atmosfære er noget der altid er på afstand og varmt, imens rummets udtryk er halvdelen af samtalen.

Arkitekturen er den første “klima skal” til noget bagved, og hvorfra man så ser ud, en skal som normalt også er synlig indefra. Men Ante har lavet sin egen indre skal, så man er dobbelt inde.

3. Sansning

Musikken som du også nævner, flyver nogen gange ind og blander sig i smagen – godt sammen.

Men jeg ender nok med at vinenmenuens mængde overskrider mine evner, og får en del til at svæve forbi min hukommelse. Men hvis jeg her skulle forsøge at samle det hele op, gennem vin og de mange retter, til én smag, ville det nok være skovsyren; den lidt dybe resonans, som hurtigt ender i en en syrlig spids.

4. Det sociale

Det sociale er som de mørke dele, hvor lyset sjældent når, som i munden er betjening og ens spisepartner et væsentligt element.

Jeg har nu spist to gange på ANTE, første gang med min lille bror, anden gang med dig, og det fik selv smagen til at variere.

Betjeningen er venlig, men det er måske nemt og sige, nu hvor jeg har mødt dem mange gange gennem min deltagelse på stedet.

Du har været med til at indrette stedet, fortæl lidt om den process:

Jeg blev spurgt af ejerne af Restaurant BROR, som ville have mere tid til at gøre mere for deres mad, på et mindre sted, og sådan en idé ville jeg meget gerne bidraget til! Det var Thomas Buhl-wiggers, som blandet har stået for Sejerø festivalen, der samlede tropperne og har styret sammensætningen for stedet.

Min del lå i væggen, og her tænkte jeg at lave en flisevæg. Udviklingen af stedet gjorde at mit bidrag endte med at blive til to facade skilte og en bagvæg indsat i en trævæg.

Hvis du skal fremhæve en ret fra vores aften, hvilken ret ville det så være?

De laver en løgsuppe som stikker ud fra hele menuen, da den æstetisk forvirrer en med smagen,

for man kan dårlig nok finde det man skal spise, i et arrangeret hav af løgskaller.

Dén sætter sit præg og her viser den, hvad stedet handler om, ikke at forvirre, men dette med hvordan sanserne er et værktøj –her bruges det!

Hvilke retter forbinder du med dine forældre?

Min mor lavede practise mad fra 80erne 90erne. Min far overtog køkkenet i 00erne til hans død.

Han blev mere og mere gloende tilhænger af mad, dét sted og mængden af krydderier, intensiverede.

Men ud over dette, var alt fra søen hans livret jeg nævner dette da jeg selv kan mærke, at jeg overtager den ide fra ham. Min mor er nu startet påny og har lyst at lære det igen.

Hos resten af familien har det jødiske ashkenaziske køkken være en stor del, som alle de ting der er udpint og kommer fra Balkan, er.

Min moster laver nogle lækre Latkes.

Nævn et barndoms mad minde?

Det er et flimrende minde, men det foregår i Lyngby hvor vi boede i et lille rækkehus. Det er om eftermiddagen, hvor jeg og hvor min lillebror havde nogen timer alene fra min mor, som måske var hun ude og købe ind.

Denne frihed gav for disse to små drenge, en åbenbaring som skulle udnyttes, og hvorfor så ikke kopiere de voksne og lave noget pasta?

Men denne kompliceret ret, som indholder vand i en gryde og en helvedes masse små tynde pinde som skal kombineres med gryden og vandet, endte med en mælket vandmasse og bløde klistrede bløde pinde, ud over det hele. Vi fik samlet alle beviserne, og begravede det hele i baghaven.

Jeg tror aldrig min mor opdagede at vi havde lavet aftens mad.

Hvilken ret ønsker du ikke at få serveret?

Kinesisk risengrød

Hvilken ret holder du allermest af?

Salat, fisk (juice og kaffe)

Hvis din gode ven Mads Nørgaard var en dagligvare, hvilken en ville han så være?

En pastaskrue, kan man ikke se det for sig?

Hvad inspirerer dig når du laver mad og kunst?

Kunstneren er et slags professionelt menneske
og mennesket forholder sig eksistentielt til sine omgivelser, og det er jo hvad billedkunst handler om.

Man spørger tit hvad der inspirerer folk, hvor kommer den fra, er det en ting, en nøgle
som ligger i en skuffe et sted. Inspiration er som fred, det ligger i luften, skabt i en særlig spænding
fra sine omgivelser. En bevægelse er jo fra et stadie til det næste og der i selve bevægelsen er intet stabilt,
heri ligger åbningen for inspiration. Nogen har talentet til at fremkalde denne “bevægelse”, andre skal have været i den og pludselig rammes de af en erfaring, og så går det løs !

Vildeste madoplevelser?

Jeg har en hukommelse som en sprøjtemaler, som min far altid sagde, det går åbenbart i arv,

for jeg har svært at finde et defining moment… det hele føles mere som en sammensat situation.

Men en romatisk nat på et hotelværelse i venedig, med lyn og torden man ikke kunne høre -den flaske rose var vidunderlig.

Jeg har et hus i Italien med min ven Noam Griegst, vi har et lille skur på grunden, med et interimistisk køkken, og en pizza ovn. Maden fra den ovn i dette faldfærdige skur, husker jeg.

I Mexico på cykel oppe i nogle bjerge, og ved vejkanten et lerklinet gulv, med klukkende høns i køkkenet. Der var et komfur med en helt træ stamme som lå ud af køkkenets dør, som langsomt blev skubbet ind. Jeg indtog tacos og Mescal.

Hvad forkæler du din dame med?

Østers

Yndlings rugbrødsmad?

Torskelever / citron / salt / pepper / hakket forårsløg

eller

ost

eller

hummus / avokado / chili / soya ( 1 dryp) / citron / nødder

Beskriv en drømmemiddag:

3 tætte venner, 3 uventede gæster, hvor billedkunstneren Francic Picapia holder talen

Lidt køkkentips fra Thomas Poulsen?

Jeg må sige jeg har aldeles svært at finde svar på disse personlige spørgsmål, disse private sager, hvad husker man?
Men man kan sige… Sørg altid for at lave varm mad og gør dig umage.
Madlavning er meget som et maleri og dermed en daglig kunstnerisk aktivitet, da maden hele tiden ændrer sig, alt efter hvad man putter på, og i, til sidst hvis man er heldig, spiser man noget man ikke havde troet man kunne udtrykke. Bon Appetit!

Whats Cooking: Artist Recepies – Vinhanen

I forbindelse med Copenhagen Cooking and Food Festival sidste måned, fyrede Vinhanen op for det vildeste kreative gourmet event: I fællesskab spiste vi retter efter kunstnerens ønske og opskrift, og aftenen bød bl.a på både 6 meter lang vegetarisk rice-roll med healende jord af Lilibeth Rasmussen, John Kørners uimodståelige Pesto fontaine (!!!) der skulle indsvøbe de grillede grøntsager fra “højfade”, Bjørn Nørgaard ville have os til at spise havets frugter og FOS gav os en lille personlig serveret Grappa til ganen imens Superflex arrangerede social Pudding. Perfekt afslutning på perfekt arrangement!

http://www.vinhanen.dk