My favorite Blast from my Past, designer Anne Sofie Madsen, er månedens medspiser.
Vi møder hinanden for aller første gang, helt tilbage i 2001, hvor vi sammen udfolder os på ret så mange, både personlige, stilmæssige og kreative planer, på Kunsthøjskolen i Holbæk. Dengang den legendariske Poul Schäfer var forstander, pressede hvidløg op i næseborene på os; “alle sanserne skal aktiveres!” råbte han. Og dengang energien mellem os var, lettere genert. I dag, not so much.
Tekst og foto: Anika Lori
Anne Sofie Madsens smukke design kreationer, udfolder sig herhjemme mest i kunstnerisk regi, men rammer du derimod Tokyo eller Paris under modeugen, finder du alle de sjove og helt frække typer, på front row. Siden Anne Sofies tid hos John Galliano i Paris og Alexander McQueen i London, er tingene nemlig gået rigtig stærkt for den talentfulde fynbo, der ellers befinder sig helt udmærket med langsomheden. Madsen emmer af en sjælden kærkommen og forfinet ydmyghed, der omsorgsfuldt kaster om sig.
Vi besøger på Anne Sofies opfordring, Frederik Bille Brahes smukke Apollo Bar og Kantine, ved Kunsthal Charlottenborg, der både er en fryd for ganen og for øjet, med sine lette og elegante små retter, med grøntsager i fokus og tilhørende naturvine, og med håndplukket decór, og kunstværker af bl.a. Alexander Tovborg, FOS og Karl Monies.
Stedet er stilet, lyst og crisp til frokost, med deres dagens ret koncept der, udover at tilbyde dig mæthed på den lette måde, også bespiser kunstakademiets billedskoles elever, hver dag. Om aftenen i weekenderne, får piben dog en anden lyd. Mørket hersker, drinks langes lifligt over disken og folket bevæger hofterne til bla. DJ kollektivet Pladevennerne´s, plade-venderi. Det bimler og bamler i det smukke hus, og det er helt perfekt.
Hvorfor valgte du Apollo?
Altså jeg har været til en del arrangementer Apollo, og synes det er et dejligt sted! Det passede ligesom godt – du og jeg havde jo bl.a. haft en ret sjov aften sammen der i december til en julefrokost, som jeg var med til at arrangere. Og så er det et sted, vi helt sikkert ville støde ind i en række festlige fælles venner og bekendte….. hvilket vi også gjorde. Det er også derfor at Apollo er et særligt sted. Det er jo sådan en “voksenbar”, hvor man både kan spise og sludre og danse….
Hvilke retter bed du ekstra mærke i?
Hm…. altså jeg var ret vild med de østers vi startede med.
Men den der tartar var også virkelig god! Og så kan Frederik noget med grøntsager…
Hvor finder man dig ellers når du er sulten?
7/11
Hvilken restaurant i dit liv, har gjort størst indtryk?
I Tokyo var jeg på en restaurant, som Hayao Miyazaki har brugt som udgangspunkt i flere af hans film. Mad – forberedelser, ingredienser, indtagelse og servering spiller en særlig rolle i hans film. Og som fan, var det ret magisk at se hvordan selv tjenernes bevægelser og uniformer, på en prik matchede animationerne.
Lulu har styr på vinen
Du kommer oprindeligt fra Fyn, hvad har du taget med fra øen?
Jeg havde en meget landlig, og ikke særlig fashionabel opvækst. Jeg spillede cello, læste bøger og gik i fodformede sko. Første gang jeg fik en fornemmelse af “hvad jeg ville være, når jeg blev stor” var, da jeg sammen med mine søstre besøgte et indkøbscenter, hvor der var opstillet et mekanisk nisselandskab. En lille eventyrlig, ukendt verden midt i det trivielle og hverdags-agtige supermarked – som ikke var til salg, og som ikke havde nogen slutning eller begyndelse.
Hvis spørgsmålet handler om mad, er jeg ikke den stærkeste i egnsretter…. Hvad kommer mon fra Fyn… Brunsviger og rygeost…. sidstnævnte har jeg faktisk aldrig været vild med…. indtil jeg smagte den der fantastisk ret, du serverede nytårsaften.
Vores søde nye ven Konrad, med noget lækkert og satans bittert fra Italien
Mad minder fra barndommen…
…. at samle hyldeblomster på vej hjem fra skole og dyppe dem i pandekage dej…. smukke, indbagte spiselige blomster.
Mors bedste ret?
Min mor er virkelig god til at lave mad – men det jeg egentlig holder mest af, er de ting hun ikke rigtig laver længere, men som vi spiste da jeg voksede op. Det er nok sådan en form for 80er helse mad – rødbedepostej eller grøntsagsbøffer med råkost til. Når jeg får en nostalgisk længsel efter den slags mad nu, tager jeg på Morgenstedet på Christiania eller på Atlasbar.
Hvilken retter ender du altid med selv at servere?
Chili Con Carne.
Vores langhårede svenske ven, kunstneren Andreas Emenius, ham vil jeg nu bede dig om at beskrive som et spiseligt item. Hvilket vælger du?
En østers…. måske…. sådan lidt hård og scruffy udenpå, men perlemor og blød jelly indeni…. lol…. og hvis man er heldig finder man en perle…
Mad og film?
Restaurant scenen i Peter Greenaways’ The Cook, the Thief, His Wife & Her Lover
(nu jeg allerede har nævnt Hayao Miyazaki tidligere). Eller bryllupsmiddagen i Buñuel’s Viridiana.
Mad og kunst?
Måske er der fordi vi har gået på Holbæk sammen at jeg tænker det her netop nu… men forberedelsen af originale futuristiske Fluxus madopskrifter på Holbæk – jeg tror vores gruppe lavede en landingsbane – jeg husker ikke ingredienserne. Og ellers Bjørn Nørgaard’s lagkage performance til Henning Christiansen på Byens Lys – hvor lagkagebunde blev erstattet af glasplader – hvis jeg passerer konditoriet La Glas (som selvfølgelig rigtig heder La Glace. Is er bare ikke så sjovt i denne sammenhæng) tænker jeg altid på den kage.
En drømmeopgave for dig, designmæssigt?
Jeg har mange drømme – lige nu tænker jeg meget på film eller teater.
Hvem ville du allerhelst designe til?
Personer som drømmer om og stræber mod noget som er større end dem selv.
Du har show under modeugen i Paris om lidt, kan du stikke os ord og et stykke musik der kunne tilknyttes din kollektion?
When the strange suddenly becomes familiar….
Musik: Alejandro Saurí aka 0fash komponerede musikken til mit sidste show, og det blev vidunderligt og vanvittigt, lidt i samme ånd, som AW18 kollektionen.
Og så har jeg altid lyst til at sige: The Space Lady’s “ghost riders in the storm” – som nærmest passer til alt hvad jeg laver.
5 ting der altid er i dit køleskab?Kaffe, mælk, æbler, fugtighedscreme og neglelak.
“Kom forbi i aften 18-20, Le Fix har lavet en mini biograf i deres showroom hvor man kan se min kortfilm på 3 min jeg har lavet om min morfar willy ❤️ & man kan shoppe limited merch jeg har lavet til filmen hvor overskuddet vil gå til en længere film jeg gerne vil lave om ham” -Nina
I 4 år har jeg med stor, stor glæde undervist i henholdsvis kunst og MOB (My Own Boss) på Johan Borups Højskole, den nordiske højskole i København. Sidstnævnte er et slags “ud af huset studievejlednings fag”, hvor jeg har slæbt eleverne med ind i folks lejligheder eller på deres arbejdspladser, for at høre om deres vej fra folkeskolen til i dag. Mit ønske med faget er at mindske deres fremtidsangst og vise dem at der er mange veje til drømmejobbet, og at vi alle har lavet fejl, fået afslag, gået baglæns og alligevel endt et sted hvor vi, for det meste, står op med et smil på læben og glæder os til dagens gøremål.
Vi har gennem årene besøgt et væld af spændende mennesker fra Le Klint, grafikeren der skiftede karriere og blev præst som 45 årig, Filminstruktør Michael Noer der startede som digter, forfatter og journalist Rune Skyum-Nielsen og den 22 årige kunstner og iværksætter Esben Weile Kjær – der har gang i så meget at vi alle blir en smule forpustede.
Her besøger sidste hold bosser, sociolog og kønsforsker Cecilie Nørgaard
Alle disse historier er fortalt til os i det private rum, denne historie bliver genfortalt af eleverne på skift, dog i en meget kortere version, på deres egen blog, hvor de har ageret journalister, fotografer, video instruktører og art directors, alt efter ønske fra både dem selv, og mamma boss me. Et såkaldt bevidsthedsudvidende, tværfagligt og topmoderne fag som jeg elsker at undervise i! Tak til alle de ca. dejlige 60 menneske bosser vi har besøgt indtil videre, for at dele ud af erfaringer og private anekdoter, til fremtidens helte og talenter. Glæder mig til alle de fremtidige, både dem jeg vælger og dem der tilbyder det selv. Tak, uden jer ville dette fag ikke kunne eksistere og hjælpe så mange.
I denne omgang valgte jeg også at dele min historie, den og mange andres kan læses her.
MOB#8 Vi besøger bl.a. Line Knutzon, Michael Dahl, Christian Friedländer
MOB#7 Vi besøger bl.a. Cecilie Lassen, Esben Weile Kjær, Julie Nielsdottir, Sille Nørgaard
OBS! Til januar starter der et nyt hold på Johan Borups Højskole op og der er stadig få ledige pladser, så kender eller er selv du selv, en ung søgende sjæl der har brug for kreativ og social fordybelse så tjek det ud!
Instr.: Philippe Lesage | Canada, Danmark 2015 | 100 min
I aften kl 19.00 i Cinemateket, er der premiere på Copenhague – A Love Story, med den skønne, talentfulde og helt nyudklækkede skuespillerinde, Victoria Sonne Carmen.
Fransk-canadiske Philippe Lesages ‘Copenhague – A Love Story’ er en hyldest ikke bare til kærligheden men til København. Victoria og Emil er hænger ud i byen og er kærester og ikke kærester. Det går tiden med, mens Emils ven Philippe, den noget ældre filminstruktør fra Canada, crasher på sofaen, mens han arbejder på sin første film med blandt andet Victoria i en af rollerne. Som den kvikke læser måske har fanget udfolder en gennemført og modig metafilm sig, hvor alle spiller under egne navne, inklusiv instruktøren, der falder for de unges ubekymrethed og ikke mindst skønhed. Det lyder indviklet – det er det slet ikke, for filmen svæver gennem Københavns gader og stræder og ikke mindst byens tilrøgede barer i de sene nattetimer.
Victoria Carmen Sonne leverer her sin første store rolle, filmet et par år før PIX-vinder ‘Eliten’ og Rasmus Heisterbergs ‘I blodet’ – og hun er gudeskøn i filmen, der trækker på lige dele fransk nybølge og amerikansk mumblecore. Mød instruktøren og det danske hold til premieren den 2. november – og tag med videre ud i natten, når vi inviterer til efterfest på Jaguaren på Holmbladsgade (de gi’r en øl på biografbilletten!)
Ulvetimen er tilbage og denne gang viser Emma Leth den legendariske giallofilm “SUSPIRIA” fra 1977, instrueret af Dario Argento. En af mine personlige yndlings horrorfilm, en film jeg har set igen og igen.
“Suspiria” er en giallofilm, altså gule film, en genre som definerede italienske gyser/slasher/horrorfilm fra 60’erne og op gennem 70’erne. Det kommer fra de gule billige tegneserier om mystik man kunne købe efter Mussolini og fascismen.
Jessica Harper spiller hovedrollen Suzy, en amerikansk balletstuderende der starter på en balletskole i München, men hurtigt bliver flere af eleverne på skolen myrdet. Det viser sig at flere okkulte kræfter står bag, og Suzy sætter sig for at finde ud af hvorfor.
Det koster 40 kroner i entrè at komme ind, dørene åbner klokken 18 og kl 19.00 fortæller jeg lidt om Dario Argento og giallogenren og sætter filmen igang.
semifemi.com 