Madmensch: Jørgen Leth + Restaurationen

Jeg inviterede filmskaber, digter og Tour de France-oraklet Jørgen Leth, og hans datter Karoline, med på denne omgang MADMENSCH. Vi besøgte (for en rum stund og en pandemi siden) restaurant Restaurationen, i det centrale København.

De to deler mange interesser både kulinarisk og filmisk, men når det kommer til naturvin sættes der en tydelig grænse. Karoline elsker det, “og så får jeg ikke ondt i hovedet dagen efter”, mens Jørgen udtaler; “Naturvin er alt, alt for barsk! Jeg vil have en venlig vin!”

Ingen af de to hævder at være store kokke, men nyder begge at spise ude. Jørgen holder især af frokostrestauranterne i København K, mens Karoline elsker sine naboer på Istedgade; “PETROL, Istedgade 58, har dejligt vegetarisk og vegansk køkken til små priser og fantastisk service. Sanchez som ligger i samme opgang som vi bor i er helt fantastisk Mexikansk mad, der smager så englene synger. Her har jeg været flere gange og glæder mig allerede til den næste gang. Magasasa på Istedgade er virkelig god kinesisk mad. Også Vesterbro Chinese Food har jeg været på, fint køkken. Tæt på. Jeg spiser helst på Vesterbro”

Og skal hun imponere med noget hjemmelavet, bliver det nok rødbedebøfferne, som selv Jørgen har spist med velbehag. Han er ellers ikke meget for den slags hippiemad.

Om besøget på Restaurationen er de begge rørende enige om, at stedet er af høj kvalitet. Jørgen elsker lammeretten. “Og hvilket vinkort! Gavmildt og overdådigt, som resten af stedet”

“Det var en virkelig god aften. Dejlig mad og dejlig, og personlig betjening. Herligt stille restaurant, så man kunne tale ordentligt sammen. Samtalen betyder mere for mig end maden, men sjældent har jeg spist så meget!” Afslutter Karoline

Jørgen Leth går ofte forbi Restaurationen, der ligger velplaceret på hans daglige Københavner rute; Gyldendal, Brødrene Price og Kongens Have.

Han kan tydeligt se at folk hygger sig derinde, og især bidt mærke i, at personalemåltidet, der indtages i fælles flok inden forstående service, er noget helt særligt. Det kan han godt lide. Jørgen pointerer; “Man kan se at de er glad for at arbejde der, og det fortæller meget om et sted”

Restaurationen er en klassisk dansk restaurant i Kbh K, drevet med kærlig hånd gennem 25 år, af ægteparret Bo og Lisbeth Jacobsen. Det er et sted, som jeg ved især Jørgen vil sætte pris på, da han det meste af sit voksne liv har boet udenfor Danmark, nærmere bestemt Haiti, længere væk gastronomisk eller geografisk, kommer vi ikke.

Lisbeth og Bo Jacobsen

Vi starter med at smage, og snakke, om den danske velhængte skinke, som Bo rundhåndet skærer i mundrette bidder, direkte ved bordet og serverer den frit fra leveren, med anekdoter om oprindelse og tilblivelse. Stedet vægter danske råvarer i bedste kvalitet, meget højt. Det kan smages på serveringerne vi indtager, fra asparges, fjordrejer og jordbær i sæson. Karoline kører den ind med en sprød hornfisk, og får derudover sine retter i vegetarudgave, og det rummer stedet sagtens.

Vi afslutter med petit four, og stedets alt for sindsyge ostebord, i en klasse jeg ikke har oplevet, siden mit besøg på Falsled Kro.


Q+A med Jørgen Leth

Hvilke mad-relaterede minder har du fra barndommen?

Jeg godt kunne lide at spise i vores lille sommerhus i Fredensvang. Specielt jordbær med fløde.
Jeg kunne ikke lide havregrød.

Gemmer der sig noget i dit køleskab?

Nej, kun nogle plader mørk chokolade. Jeg kan ikke lide at gemme mad. Det bliver alt for hurtigt kaos.

Mad og erotik…Kan det noget?

Ikke noget jeg kan huske. Jeg er ellers god til at huske det erotiske.

Beskriv dig selv som var du en madvare...

Mørt kød. Med noget syrligt til. F.eks. asier. Jeg kan lide at tænke på mig selv som en sej mand, med syrlige kommentarer til livet.

Mad der gør dig glad?

Jeg kan godt lide at tygge næsten råt kød, hvis det er nogenlunde mørt. Og ikke senet. Derfor er tatar favorit.
Og store chuletas i spanske restauranter.

Yndlings take away i København?

Det bruger jeg ikke, spiser altid på stedet jeg har valgt.
Jo engang imellem noget sushi. Eller en burger fra Gasolin.
Og jeg kan bedst lide frokostrestauranterne. Elsker al slags sild. Men det er ikke take-away. Smørrebrød skal nydes ved bordet. Med en O.P.Anderson snaps til.

Tag nu forhelvede det billede Anika
Far og datter og lille mystisk kat

Corona lock Down er nu så småt ved at være fortid, og kulturliv og restaurations branchen må endelig åbne langsomt op. I morgen slår også Restaurionen dørene op og med helt nyt menukort.

“Vi åbner med fuld musik og bringer både blomster, menu og mere luksus til torvs.
Som det sig hør og bør i en restaurant
Lys, farver og store billeder på væggene. Ikke mere grå/sort tristesse, men glæde, varme og nærværende, levende service.

Maden er som vi laver den, med fokus på håndværk, sæson, lokale råvarer, smag og kvalitet.Vi glæder os til de lyse aftner sammen med vore gæster”


Bedste hilsner fra
Lisbeth & Bo & hele staben

Konklusion. Der er intet ny nordisk, københavnersmart eller molekylært over Restaurationen, men er du til dejlig afslappet stemning, velsmagende retter, plads mellem bordene og årstidens bedste danske råvarer – behandlet af kloge og rutinerede hænder – kommer du ikke til at fortryde et besøg på stedet, der også kan brøste sig af at være indhyldet af stor kunst fra spisesal til lokum, og alt derimellem.

Madmensch: Jacob Skyggebjerg + Aamanns 1921

madmenschoverskrift
Månedens medspiser, fænomenet Jacob Skyggebjerg blev født på sygehuset på Sundvej i Horsens 3. november 1985. 3500 gram tung og 50 centimeter lang. Faren passede en maskine på en plastikpose fabrik i Vejle, og moren slog græs for kommunen. Det var i den virkelighed, Jacob levede de første år af sit liv, på et lille nedlagt landbrug i tre længer med stalden fuld af fejltrykte plastikposer fra fabrikken. Til jul dukkede juleposerne op, og der var sommerposer, og jubilæumsposer fra Kvickly og særlige kampagneposer fra TOPS Sko. Så dukkede der pludselig en pose op med fabrikkens logo. Den var prydet af sommerfugle og navne, telefonnumre og titler på fabrikkens medarbejdere. “Vi kan stadig genbruges,” stod der, i bunden ved græsset og blomsterne: Fabrikken lukkede, og faren blev arbejdsløs. Så var det det, der var virkeligheden.

Og moderen begyndte en voksenuddannelse til socialpædagog. Så var det det, der var virkeligheden: Hver aften faldt Jacob i søvn til lyden af morens hamren i tasterne på den røde Brother-skrivemaskine. Og endnu før han egentlig burde have lært at læse og skrive, var Jacob selv i gang ved maskinen. Små eventyr efter klassisk formel med prinsesser og drager og helte blev skabt, og moren tog dem med på praktikpladsen i børnehaven og læste dem op for børnene.

Mange år efter, efter at have kæmpet en indædt kamp for at passe ind i det normale, en kamp for at bedøve sit egentlige selv med stoffer og alkohol for at kunne udholde de i baglandet anviste kriterier for succes – håndværksuddannelse, fabriksarbejde, nulstilling, tilintetgørelse – landede Jacob i hovedstaden med en mikrofon og en pose tøj, og inden der var gået et halvt år, var han fast bestanddel i byens musikscene med fast gang i et utal studier og koncerter på diverse spillesteder og Roskilde Festival.

I december 2013 debuterede han som forfatter med romanen Vor tids helt, der omgående slog igennem og gjorde Jacob til en velkommen skribent ved samtlige landsdækkende dagblade. Vor tids helt blev også shortlistet til Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris, ligesom opfølgeren Hvad mener du med vi fra 2015, allerede inden udgivelsen blev nomineret til DR Romanprisen. I april 2017 udkom tredje roman, Jalousi, og gav Skyggebjerg ord som “en af de mest intenst velskrivende prosaister, vi har lige nu” (Berlingske) og “en perfekt afstemt bog” (Information) med på vejen. I marts lander fjerde roman, HJÆLP, der handler om de fem års tortur, forfatteren gennemgik i forbindelse med en meningsløs behandlingsdom, et forløb, hvor Jacob igen, igen og igen måtte se sit liv og de ting, han byggede op, ødelagt af et system, der nægtede at kommunikere, insisterede på at hjælpe. Se mere i Gladiators forårsprogram. Under CPH Pix debuterede Skyggebjerg som filmskuespiller i den stærkt anmelderroste spillefilm Danmark, der netop er blevet udtaget til visning på Filmfestivalen i Berlin. Således har Skyggebjerg nu sideløbende med en blomstrende forfatterkarriere, nu indledt et kapløb med sig selv om at nå til tops som skuespiller. Vi ser igen den ukuelighed og evige jagt efter nye oplevelser, der har præget hele hans livsbane.

Spørger man Skyggebjerg, hvad det vil kræve at nå dette mål, er svaret: Antabus. Antabus og yoga. 

Amen! (og velbekomme)

Vi besøger Aamanns 1921 i indre by, der trods indædt og rimelig julehad fra fænomenets side, formåede at komme både hygge og enorme mængder virkelig lækkert nyfortolket danskermad, ind i vores forventningsfulde kroppe.

Q+A

Beskriv med dine ord restaurant Aamanns 1921 

Vi startede med en lille flok østers, som kan påstås at have sat en slags standard: Smagen var afstemt, med en kerne af østerssmag, der var holdt smukt i ave af den omkringliggende bearbejdning. Smørrebrødet med gammeldaws sild var sprødt og levnede plads til pighvaren, der fulgte efter og formåede at bejle til hele smagsapparatet. På Aamanns 1921 har man et bredt udvalg af snapse, og vi fik lov at prøve en håndfuld af særdeles forskellige varianter. Tjenerne var vilde med mine friske bemærkninger – jeg følte mig velkommen – og kærkommen.

Du bad mig jo finde et sted hvor du kunne komme lidt “tættere” på julen, som du ikke er stor fan af. Lykkedes det? og hvad er det med dig og julen?

Det udestående, jeg har med julen, er at den er et helle for menneskene, hvor de tillader sig at glemme al den elendighed, de har skabt, al den fortræd, de har gjort, al den død, de har gravet sig ned i. Mens tsunamier og skovbrande hamrer derudaf og rammer flere og flere steder på kloden, mens olielæk, tungmetaller og plastik fylder verdenshavene, flode og søer, mens himmelen dækkes af smog, så solen ikke længere ses, men varmen får hele økosystemet til at brænde sammen og menneskene selv til at kvæles, tillader menneskene sig at stoppe op og sige: Nu skal vi fandeme lige have en måned, hvor vi bare hygger og fyrer den af. Hvor vi skruer forbruget op og lader som om alting bare er himmelsk fryd. Hvor vi køber affald i gave til hinanden, fordi vi partout skal give en gave. Vi fylder traileren med gaverne fra sidste år og drøner på lossepladsen. Vi æder og skider og brækker os ud over hinanden til julefrokoster og kalder det hjerternes fest. Det er nogenlunde ligeså svært at gennemskue, som når amerikanerne kalder USA Guds eget land. Lykkedes det at få mig tættere på julen? Heldigvis ikke. Men snapsen og silden var god, og belysningen omkring indgangen på restauranten, kom nok så langt som det er muligt.

Hvor og hvordan holder du jul i år? 

Som altid: Alene med min far foran fjernsynet på den frosne mark i området Intetsteds. Det er døden og helvedes kedeligt, men en gang imellem bliver jeg jo nødt til at stikke forbi. Her kommer julen belejligt med sin traditionelle tvang. Jeg bliver der nok ikke så længe i år, da jeg netop har indledt en ny periode med fuldt alkoholstop. Vi spiser noget uforlignelig flæskesteg, en steg, der er Aamanns 1921 værdig, sidder lidt og glor, og så er det farvel. Jeg har planer om at komme i gang med yoga hen over julen, at få arbejdet med nogle detaljer omkring min nye roman, læse en masse, og skrive og skabe.

Er der noget ved denne højtid du sætter pris på? 

Jeg sætter pris på maden. Men jeg vil snarere betegne julen som en lavtid, hvor menneskets allermest uciviliserede dyriskhed kommer for dagen. Det ville være at lyve, hvis jeg påstod andet, og jeg lyver ikke, det er ikke det, jeg er sat i verden for. Jeg sætter dog nok pris på at denne tid minder mig om vigtigheden af modstand mod idiotien, og at man ikke må lade sjælen sygne hen og glemmes i den allestedsnærværende materialistiske psykose.

Hvilken ret på stedet var din favorit?

Jeg er tilbøjelig til at sige østers – jeg kunne godt have ordnet ti af de skaller.

Nu retter vi fokus ind på dig i dit eget køkken. Beskriv rummet og hvad du laver der.

Mit køkken er spartansk. Når jeg er i min skriveproces er mad noget, der bare skal få maven til at holde kæft. Derfor er det meget rawfood, der bliver kørt – økologisk frugt og grønt i ren form, det skal bare skylles og ned. Men jeg har dog lært at lave en grøntsagssuppe nu. Det er også fint at eksperimentere med, og ikke tidskrævende.

Hvilken ret er din hofret?

Flæskesteg med det hele.

Tidligste mad minde?

At komme på besøg hos min mormor i det sydlige Nordjylland, og når man så havde sovet og kom op om morgenen og bare kunne æde og æde så meget man ville af franskbrød med smør og jordbærsyltetøj.

Beskriv henholdsvis din far og mor i et køkken…

Som nævnt er min fars flæskesteg uvirkeligt god. Jeg havde min tidligere kæreste med hjemme hos ham, og hun kunne ikke stoppe med at spise. Seks portioner, blev det til – ikke engang jeg kunne følge med. Og hun var ellers ikke til svin. Med min mor er det en anden snak. Det er som om, at uanset hvor lang tid hun bruger på maden, uanset hvad hun så foretager sig i køkkenet, går det galt – det smager simpelthen ikke af noget.

Er der madvarer du undgår? bliver tiltrukket af?

Jeg prøver at leve så sundt som muligt. Nu hvor jeg omgås mange skuespillere, spørger jeg interesseret ind til hvilke madvarer, det er bedst at forlyste sig med. Lige nu er jeg blevet granatæble-psykotisk. Og jeg undgår okse på grund af miljøet.

Sammensæt dit drømmeselskab 

Jeg kunne for tiden tænke mig et selskab, hvor tanker om teatret og skuespil i det hele taget kunne få lov at møde hinanden. Eventuelt undertegnede, Stanislavskij, Henrik Ibsen, Samuel Beckett – sandt at sige er det umuligt for mig at afgrænse det til nogen bestemt. Men helt klart nogen, jeg kunne dele mine forestillinger om skuespillets og dramaets kunst. Nogen, der gennemskuer disse kunstformer og deres præmisser og muligheder.

Hvilke steder i KBH spiser du ofte?

Der er tre steder. De er alle afgjort af de ruter, jeg er ude på. Når jeg kommer forbi Nørrebrogade, får jeg ofte en pita med kylling på King of Kebab – den ligger i blot femten kroner fra 11-19 – det er en fin måde at stille sulten på, når man er på farten (jeg er ofte til fods, når jeg skal noget, så der kan blive tænkt, åh, hvor bliver der tænkt og fundet på og noteret). Er jeg på Vesterbro er falaffelpitaen på Mujaffas Shawarma favorit til den mindre sult, der skal nedkæmpes under vandring fra det ene sted til det andet. Større måltider indtages hvis nødvendigt på Chicky Grill, de har en for det meste rigtig god flæskesteg med det hele. Hvis jeg er hjemme og der er noget, der skal fejres, kan jeg godt finde på at gå på Bamboo Grill og få flæskestegen der.

Bedste takeaway i dit lokale hood?

Hvis jeg går på Bamboo, bliver jeg altid der og spiser. Så har man et lille skramlende bord, der er en rart spartansk atmosfære, en ydmyghed over at sidde der for noget så uskyldigt og menneskeligt som at spise. Det regner altid udenfor. Indenfor får man læ. Men takeaway må klart være den mexicanske lidt længere oppe ad gaden, hvor man kan få smothered burrito med kylling – det er til de dage, hvor der bare ikke er andet at gøre end at “forkæle sig selv”.

5 ting der altid er i din køler?

Granatæble, økologisk broccoli, gulerødder, andet grønt til suppen – for det meste en form for pålæg til rugbrødet, til når det skal være lidt snasket.

3 køkken tips fra Skyggebjerg…

Få dig en transistorradio indstillet på P2, få dig en stavblender, eksperimentér i alt hvad du gør – vær grænseløs i din madlavning.

Hvis julemanden var en fødevare hvilken ville han så være og hvorfor?

Han ville være en klump palmin rullet i sukker: Ulækker og næringsløs i en grad, at det er bedøvende. Eller måske en hvid marengs – af samme årsag.

Aamanns 1921

Niels Hemmingsens Gade 19-21, 1153 København K +45 2080 5204