Madmensch: Sune Lykke Albinus + Bar La Una

This image has an empty alt attribute; its file name is madmenschoverskrift.jpg

På en måde har jeg lyst til at holde nyåbnede Bar La Una, helt for mig selv. Ish. Det ligger en spytklat fra mi casa, og pt. er der altid plads til mig på hjørnet i baren, bare drikke slatter, tjekke patter og opmærksomheden rettet mod mig, mig, mig. Men alle, der ikke har fedt-angst, fortjener et bord på Bar La Una. Ultimativ italian comfort food casual anrettet med smag i højsæde – og konceptet er enkelt…Alt er tilberedt i ovn, og man skærer ikke fedtet væk. Man fejrer det. Højlydt. Ægte dame-mad. Post mande-mad. Det er jo semifemi der skriver.

Sune Lykke Albinus er et livsstykke. Jeg navngav ham “La Bomba” i sommeren 2014. Du kan selv googletranslate if needed. Sune er passioneret selvlært kok, filminstruktør og Menneske med stort M. Sune blir let forelsket. Han er højlydt på en fed måde. Han spiser med fingrene, har en mening om alt, går med charmeklud og laver mad med rytme, og inviterer han, siger man Jo tak.

La Bomba havde allerede for 1 år siden lagt billet ind på at lave denne madmensch på Bar La Una. Han vidste det ville blive et sted, helt efter hans smag. og tempo. Han fik ret. Philip Skovgaard og Lea Parkins, der også står bag Bevi Bevi og Mangia, har fat i den lange ende, især når det kommer til stemning. At maden så også spiller max, polerér bare glansen yderligere.

Las Bombas!
puntarelle med lille salt fisk
stam
jomfruelige hummer grill
sune spiser det meste med fingre
En komfort ret to-die-for…friteret kalv i tomat med parmesan
La Bomba siger kom an.
bøf af Ribeye i hak
syrligt med oliven
Gnocci alla romana
lige på
alt hældes til venstre nu
Philip som vi elsker ham
Porchetta fra glad gris
kalvespareribs
der sludres. snaves. poses.
2 x skat
brother from another mother
jeg HAR fået lov
James modello in the house
noget bittert


Jeg har aldrig, som i aldrig, været på hverken Mangia eller nu Una, uden at støde ind i dig. Hvad er der med dig og Philip?

Der er nogle få mennesker i livet, som man bare mærker man må have skin contact med. Ligesom den seje pædagog i børnehaven, altså ikke på nogen seksuel måde, bare på sådan en; han er sej, han har roen, han har regnet den ud. Jeg mærkede det da jeg mødte ham første gang i en kælder i gang med hjælpeløst at rulle hjemmelavet pasta med en vinflaske. Han er cowboyder, hans kone og business partner, Lea, er cowboyder. Det bliver jeg aldrig. UG!

Til gengæld har aldrig været fan af Olægenschalgergade, man kan ikke stave til navnet, det er simpelthen for kompliceret. Men når man sidder på Bar Una bag de hvide silkeforhæng, så er man, ligesom på Mangia og Bevi, et andet sted end det ellers våde Vesterbro. Hvis der er noget Philip og Lea har gjort med alle deres tre steder, så er det at skabe en følelse, hvor man bliver taget væk. Det er ikke et forsøg på at være Italien eller London. Det er bare deres. Det er fyldt med fejl og mangler, og hvis man kigger efter i krogene kan man se, at der hverken har været tid eller råd til en designer. Og det der er med deres steder og italiensk mad er at det er bedst når det ikke er designet. Når der ikke er pynt på toppen. 

og italiensk mad?

Serie A fodbold om søndagen, Franco Baresi’s slidte ansigt, Sicilien og pasta i lange baner. Focaccia dyppet i olivenolie. Store armbevægelser og taktisk fodbold. Rustikt, uprætentiøst og uhøjtideligt. En espresso med sukker. Italiensk mad er bedst når det er plads til fejl og føles som en familiemiddag tilberedt af en selvlært mormor. Jeg er ved at brække mig over tasting menuer og mad fra lertøjsskåle og michelinstjerner. 

Hvor stammer din passion til mad fra?

Jamie Oliver og to forældre der havde travlt med at have travlt, så enten stod den på udbringning fra Apache Pizza eller learning by doing. Og så var det helt klart en måde at få positiv opmærksomhed på. Altså det der med at kunne lave mad til pigerne i 8./9. klasse. Det var mit en eneste scoretrick i et ellers udueligt repertoire

Hvilke minder har du fra tidlig barndom og mad?

Culottesteg og flødekartofler. Det der med at slagteren kom en tandstik ned i kødet, som peger den vej man skal skære i kødet for at skære på tværs af fibrene.

Mor er hirsegrød – far er 100 kr på køkkenbordet.

Hofret og modsat?

Gris og stivelse

Taco – jeg kan ikke udstå smagen af majsmel

Hvad har du altid i dit køkken?

Olivenolie og Onkels Allans agurkesalat. 1 del sukker til 1 del lagereddike, og agurk på mandolin. Aldrig makralsalat.

Jeg var til en legendarisk nytårsmiddag for mange år siden hos dig. Du er generelt en virkelig dejlig vært, tilstede og passioneret! Del lidt ud. DO ́s n DONT ́s?

Nytårsaften i år var en katastrofe. For mange gæster, ingen tog ansvar, stod med hele lortet selv, og lukkede festen da den eneste gæst jeg reelt gad se trådte ind af døren. Så mine anbefalinger (og tak for komplimenten, selvom jeg ikke føler jeg kan tage den) må være godt brød, hjemmerørt mayonnaise, skaldyr – det kræver ingen prep, og brug hele budgettet på vin. Og nårh jo, bed nogen om at komme og hjælpe med at rydde op.

Alberto fra Rufino, Simon fra No30 og Philip på Mangia og nu Una, gode værter.

Du har mødt den dejligste kvinde, hvad serverer du?

Jeg får som regel kamp præstationsangst hvis jeg er vild med en kvinde. Så det ender altid lidt off.

Køkkenredskaber og madvarer du ikke kan leve uden?

Gasblus. og mandolinjern til onkel Allans agurkesalat.

Grøntsagskassen fra Birkemosegaard, kød fra Clever’s eller Holbækslagteren, Vin fra Terrioristen eller Vin Super Natural, crossainter fra Il Buco, müsliboller fra Brød eller Hart. 

Hvad elsker du ved naturvin og husker du dine første oplevelser med det?

Det er nu jeg burde fortælle en lang historie om hvordan Frederik Bille Brahe introducerede mig til naturvin, men det ville jeg selv synes var lidt slidt at sidde og skulle læse. 

This image has an empty alt attribute; its file name is d1dd299f-613e-473a-ac89-cdad20227f69-41785-000006f55cc71823_file.jpg

Færdiggør sætningerne…

når familien kommer på besøg serverer jeg…. lasagne

tømmermænd får mig til….spise uhensigtsmæssigt meget Häagen-Dasz

-når jeg er forelsket….skal der wines og dines og piskes en stemning op. Hvis der er nogen der har nogen tips, må de gerne skrive eller ringe, jeg har ikke regnet den helt ud. 

-når du er på landet…er det på Sicilien. Lev med det.

-ost….pecorino, parmesan, måske comte

-da jeg var teenager…spiste jeg meget ragusa

en fugl i hånden…eller en ortolan i gabet

på en restaurant i new york…er det altid ops, leo’s sourdough, eller roman’s. tre små perler på snor.

min bedste ven….har langt rødt hår og byens bedste garderobe. Og i skrivende stund har jeg tvunget ham til at tage diktat, fordi jeg er sygt langsom til at skrive. 

lev stærkt….spis nutella

på roskilde festival har jeg….spildt uhensigtmæssigt meget tid i mediebyen

2020 er starten på….enden

Madmensch: Marie Louise Tüxen + Fishmarket

MADMENSCHoverskrift

Malou aka. Marie Louise Tüxen er først og fremmest forfatter. Og mor. …og radiovært når chancen byder sig, hvilket jeg godt kan løfte sløret for, er lige om lidt…for i denne mørke sæson, man med rette kunne kalde for ’Når først jeg kommer hjem fra job, kommer jeg ikke ud af døren igen’, varmer hun nemlig op til en podcast-serie med Hella Joof, og så lægger hun sidste hånd på en satirisk roman om en kvinde ved navn Helle. Romanen er første udgivelse som forfatter-duo i samarbejde med Anders Morgenthaler. 

Hun debuterede som digter i Hvedekorn i 2013 og udgav sin første roman Jeg ser mig selv som rytmisk i 2017.

Bogen handler om tabt kærlighed, provinsbarndom og mest af alt, møder med mænd. Den er fortalt i et særligt rytmisk og flydende sprog med ord der er stikkende, velvalgte og skide hamrende Malou. 

 


Vi trænede sammen. Vi tog bussen ud til Body House, jeg gik til aerobic, på showholdet, og han løftede vægte. Jeg vidste godt, han tog steroider, jeg så nålen, og jeg så hans muskler og næse vokse unaturligt. Det var ikke derfor, vi stoppede med at komme sammen. Det gjorde vi bare. Det gled ud, og han var sammen med en af mine veninder. Lige så stille stoppede vi med at træne sammen, vi gik heller ikke i solcentret.
Jeg blev bleg, og han blev marineinfanterist på Bornholm.”

 

Selvom Malou ofte klæder sig leopardisk elegant – som en, der netop har indtaget bobler og østers når man støder ind i hende – har hun aldrig smagt sidstnævnte. Det skal der rodes bod på, tænker jeg, og inviterer hende med på et af mine yndlings skaldyrsfad, nemlig Fishmarkets. Det var det første sted jeg oplevede denne form for servering, og stedets elegance danser rørende naturligt med hendes. Et match made in heaven skulle det også vise sig at være og et sted der – til Malous begejstring – IKKE serverer naturvine (med mindre man som jeg hungrer efter det, for så fremtryller stedet gerne en flaske fra ejerens hemmelige køleskab i kælderen)

Det kommer på ingen måde bag på mig, at stedet har modtaget prisen for “Årets Fiske og Skaldyrsrestaurant 2018”, uddelt af Den Danske Spiseguide. Lignende friskhed i råvarer, kælen og entusiasme fra personale, skal man lede længe efter.  

Q+A

Malou om Fishmarket…

Jeg vidste instinktivt, at jeg selv skulle i et klassisk og damet antræk. Sorte blonder, røde læber og noget pels. Jeg skulle jo spise østers og ville gerne føle mig som et drøn. Restaurantens beliggenhed nær Kongens Nytorv, tæt på den gamle dreng Victor, jeg vejrer gammeldaws spidsborgskab og dekadence. Sådan tænkte jeg.

Der er både hyggeligt og sofistikeret på Fishmarket, synes jeg. Hvilket er en sjælden balance. Du har din buede marmorbar (tak for at lade mig slænge mig på den), og tunge sceniske gardiner, hvide metroklinker på væggen og en form, jeg får lyst til at sige, spisebåse i midten af rummet. Her sad vi. Disse båse gjort af træbænke, og de er forbløffende behagelige at sidde i (man har smidt en lille skindhynde oven på træet). Jeg lagde en smuk stofserviet med blå stribe ‘gently in my lap.” Den gode tjener kom straks med bobler, det vil til alle tider være en god måde at byde velkommen på. 

Maden…Oh joy. Vi fik et skaldyrstårn til at starte med. Det blev serveret på en sølvpiedestal fuld af knust is. Skaldyr er i sig selv elegante skabninger med flotte og svungne former; tag hummeren, tag rejen, hell, tag østersen. De fortjener at blive serveret højt og krukket. Jeg har ikke prøvet østers, siden jeg var 14, og dengang var jeg ikke moden til det. Denne aften prøvede jeg igen, og godt hjulpet på vej af en himmerigsk vinaigrette følte jeg storheden. Så fik jeg hummeren at smage, frisk lind og præcis i kødet, så jeg gik ombord i krabbeklør. Vi tog fingrene i brug og pillede og sugede og dyppede med grådig begejstring. Den gode tjener serverede en passende halvtør Chablis. Jeg er bygget til at drikke vodka, jeg drikker det også til mad. Du kan sige, det er min hofdrik, så at tjeneren lykkedes med at finde en vin, jeg med velbehag kunne bælle, var lidt af en bedrift. Den næste servering, jeg fik, var rødtunge. Den var dampet og puttede sammen med muslingecreme og persille. Den var perfekt i kødet, og så kan jeg virkelig godt lide, når du bruger muslingen som et kogeben, for eksempel til suppe, eller som her, creme. Herefter var jeg mæt, så da den nybagte, gammeldaws æblekage blev stillet foran os som en lille deler, kunne jeg ikke mere. 

 

Hvilken mad voksede du op med?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på fondue. Vi havde en jerngryde, og jeg elskede at lave mine egen spyd med baconsvøbte cocktailpølser, et stykke svin, og nogle peberfrugter. Der var stor fællesskabsfølelse over at sidde omkring den gryde og lave maden sammen.

Jeg voksede op hos min mor. Hun var god til at få noget ud af ingenting, og så elskede hun hvidløg, det gør hun stadig. Mens mine venner stadig mest fik noget med sovs og kartofler, ville hun vende et par kongerejer i hvidløg og persille og servere dem med pasta. En blomkålsgratin kom også på aftenbordet med jævne mellemrum. 

Madviben i privaten?
 
Jeg er begyndt at nyde madlavning mere, nu hvor jeg har fået et åbent køkken, så jeg kan være i rum med andre, mens jeg laver mad. 
Min søn, Adrian, er ikke særlig interesseret i madlavning, ej heller at spise hjemme. Helt vildt tit spiser han hos venner. For at holde samling lokker jeg ham om søndagen med hjemmelavede burgers og film. Sidste gang lavede jeg hamburgers med brun sovs udover. Det havde vi fået på Enø Grill i sommers, og jeg må indrømme, at vi begge syntes, det var fråder. 
 
Hvis jeg laver mad i et køkken, hvor min mor er til stede, bliver jeg hurtigt irriteret, hvis hun blander sig. Sandheden er, vi har lidt samme tilgang til kogekunst, vi gider ikke rigtig læse en opskrift, vi måler altid mængder på slum, og vi kan godt finde på at snyde med en lille bouillonterning.
 

Madpakken til sønnen?
 
I dag har han en rest sushi med og to rugbrød med cognac-spegepølse, remo og ristede. I snack-frikvarteret kan jeg godt lide at forkæle med caprisonne juice, frugt og müslibar, med en lidt skæv energifordeling.
 

Skeptisk men modtagelig for nye smagsoplevelser. Malou nyder herefter, for første gang, en østers

 

Hånden hjælper til

Yndlings Take Away?

Sticks & Sushi og Bryggens Grill og Pizza.

Vores vin

 

Søde Thea med dessertvinen
Søde Thea med dessertvinen

 

..naturvin fra hemmelig skuffe kan fremtrylles hvis ønskes

 

Svesken på disken og opturs staff

Afslut sætningerne:

Når sommeren er ved at være slut….Bliver jeg bange og trøster mig med suppe og god litteratur.

Jeg kan ikke begribe…..At vi skal dø alene og i hvilken grad, at bladselleri er blevet en snack, du partout skal spise i stænger med dip.

Når en fyr inviterer mig ud…..Siger jeg nej, fordi det ville være underligt for min kæreste, men da jeg var single, synes jeg mest, jeg blev inviteret på drinks, ikke mad. Det er ret intimt at spise sammen. Der kan være ting, der er svære tygge over, du kan blive enormt bevidst, når du spiser, hvilket er godt, hvis du mener det med det menneske, du spiser med. Noget er på spil, meget mere end hvis du drikker alkohol med et menneske. 

Hvis jeg kunne…Så ville jeg rejse væk om vinteren, helt klassisk mod lyset og varmen og til et tempereret, klart hav. Kokosnødder, vandmeloner og ananas mellem fingrene og helt hvidt, fint sand. 

På aktive dage sejle ned ad en flod, hvor vi (min søn og kæreste og hans piger) er blevet bekendte med nogle indfødte, der ikke føler sig koloniserede, vi taler godt sammen, der er respekt. Og floden er tæt begroet af hængetræer, der lukker sig over os, uden farligt kryb, og vi kravler op i træerne og indsamler superfood-bær, som vi lægger i en kurv. Og alle mærker noget helt andet, end vi plejer, og der er ikke nogen børn, der bliver sure eller hellere vil se skærm, og min kæreste og jeg behøver ikke sige noget.

Til jul……Er jeg sammen med familie og atter familie og skal lave en sennepsglaseret skinke med varm kartoffelsalat. Jeg glæder mig til at synge salmer med høj stemme og dristige fraseringer.

Min første……Pisang Ambong drak jeg som 13-årig, og jeg håber fuld af frygt, at min søn ikke får samme behov.

Jeg ville elske….at der var mere.

http://www.fishmarket.dk/home/

Social Service Club #1

Social Service Club er et nyt hybrid-koncept der vil sætte det menneskelige potentiale på dagsordenen – og udvikle sociale relationer.

Et nyt koncept der blander talks, workshops, debatter, koncerter, filmvisninger og kunstoplevelser for at undersøge og udforske perspektiver på en mere human og social ansvarlig fremtid. Konceptet er udviklet af ArtRebels, der også stod bag den hedengangne Trailerpark Festival og Made In Space.

I et omskifteligt samfund præget af teknologiske kvantespring, blomstrende globalisering, klimaforandringer samt politisk og økonomisk ustabilitet udsættes vores mentale helbred for et voksende pres. Det resulterer blandt andet i, at vi oplever stigende mentale og emotionelle udfordringer som mennesker.

Det er udgangspunktet for det nye koncept Social Service Club. Holdet bag ønsker at skabe en platform, hvorfra det menneskelige potentiale sættes i centrum. Et rum, hvor man kan mødes om de store eksistentielle spørgsmål, hvor man kan debattere meningen med livet, og hvor forskellige perspektiver på hvad det vil sige at realisere menneskets fulde potentiale kommer i fokus. Og så skal der selvfølgelig også være plads til at opdyrke nye bekendtskaber.

Grundlægger af ArtRebels og initiativtager til Social Service Club Carla Cammilla Hjort, der er en integreret del af Københavns kreative og kulturelle scene, uddyber:

“Vi lever i en tid, hvor debatten synes at handle uforholdsvist meget om, hvordan teknologien overtager menneskelige funktioner, men forbavsende lidt om hvad det betyder for os som mennesker. Forandringer og udfordringer sker lige nu i et tempo, som vi aldrig har oplevet før, og realiteten er, at menneskets hjerne og evne til at tilpasse sig kæmper for at følge med. Social Service Club er et et ydmygt bidrag til at få sat humane og sociale potentialer af den menneskelige kapacitet på dagsordenen.”

Carla Camilla

Social Service Club vil skabe en reflekterende platform, hvor menneskeligt potentiale kultiveres og kreativitet dyrkes. Det udarter sig konkret i en række talks, workshops, kunstinstallationer, koncerter og debatter, der undersøger, hvordan man kan skabe en følelse af indre kontrol i en verden under konstant forandring.

Psykedelisk terapi og katalysering af marginaliserede stemmer.

I løbet af dagen vil man kunne opleve flere talks af prominente danske og internationale stemmer, der præsenterer alternative bud på at forløse menneskelige potentialer mod en mere human og social fremtid.

Her taler den blandt andre amerikanske forfatter Holley Murchison om hendes tilgang til menneskecentrerede forandringer. ”​8 lessons in love​”, kalder hun det, og det sigter mod at skabe sociale forandringer for marginaliserede grupper i samfundet.

Derudover holder den danske hjerneforsker David Erritzøe, der til dagligt undersøger effekten af psykedeliske stoffer på Imperial College i London, en ​talk ​om, hvordan ​psykedeliske substanser kan afhjælpe mentale lidelser som angst og depression, der er i kraftig vækst både i Danmark og resten af verden…

Kunst, musik og film også en del af programmet

Social Service Club byder dog ikke kun på hjernegymnastik i form af talks, workshops og debatter. Eventet lokker også med et kunstprogram, flere filmvisninger, koncerter og DJs, når skyggerne bliver lange.

På kunstprogrammet udforskes både individuelle og sociale perspektiver på menneskeligt potentiale. Blandt andre udforsker den danske multikunstner ​FOS​ objektets betydning for sociale relationer i en talk, det visuelle kollektiv ​Morph​ blander screenings og performancekunst, mens ​Sinead O’Dwyer​ bruger mode til at bekæmpe dominerende kropsidealer. Programmet lyder yderligere på aktuelle kunstnere som Anika Lori, Karl Monies, Chris Calmer, Emilie Alstrup og Yilmaz Sen.

Musikprogrammet præsenterer alt fra ​Selma Judiths​ minimalistiske R’n’B og ​Josiah Konders melankolske folk-melodier til ​Simon Littauers​ intense technorytmer og ​Christian D’ors​ eklektiske plader bag DJ-pulten.

Social Service Club er gratis for alle, så længe der er plads.

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

Social Service Club #1

Hvor​​: Sturlasgade 14, Islands Brygge d. 10. november

Hvornår​​: Lørdag d. 10. november, kl. 14 – 02

Program

Facebook​​

Betty Nansen Teatret Kunstplakat 2018/19

Betty Nansen Teatret har fået nyt sejt makkerpar i direktørstolen, instruktør Elisa Kragerup og producent Eva Præstiin.  Sammen vil makkerparret nyfortolke, værne om og skabe, i det smukke gamle teater, med forestillinger der rækker langt ud over scenekanten.

I den forbindelse har de bedt mig skabe en kunst plakat, med afsæt i teatret. Det er der kommet denne sag ud af, og den kan i begrænset oplag købes på teatret, fra dags dato.  Kig forbi receptionen i dag kl 17.30 hvor du også kan beskue originalværket. Det er i øvrigt også (næsten) sidste chance for at se Elisas åbningsforestilling Orlando, af Virginia Woolf.

” Jeg er vild med tanken om at et kulturhus også rækker ud over egen formåen. Og her på Betty har der gennem teatrets mangeårige historie flere gange været årlige kunstplakater som en del af huset. Det vil vi nu fortsætte med. Vi lægger ud med Anika Lori, der med sine smukke collager på mange måder passer rigtig godt til den måde, vi opfatter os selv, og jeg synes, hun har ramt en helt særlig stemning, som både er helt hendes egen og fuldstændigt Bettys. Det er ret genialt,” – Elisa Kragerup

“La Primadonna in a nutshell” Mixed media 2018, Anika Lori 


Foto:  Cathrine Zorn

I ensemblet, Det Røde Rum, var vi med til at udvikle et kropsligt, sanseligt og legende teater, hvor det levende møde mellem publikum og skuespillerne var i centrum. Det arbejde vil vi nu fortsætte på Betty Nansen Teatret. For os findes der ikke en bedre ramme til det end netop her.
Teatret er vores vigtigste levende kunstart og vi vil møde publikum med et teatralt og scenisk sprog, som kun kan opleves på teatret. Vi er stolte af teatrets ældgamle traditioner men ønsker også at skabe nye – sammen med publikum.
Vi vil skabe et teaterhus med en synlig og stærk kunstnerisk identitet og en helt særlig relation til publikum. Et teater som opleves og skabes kollektivt.
” – Elisa Kragerup og Eva Præstiin.

Det Andet Køn

‘At tale, skrive og tænke på kvinder som emne er irriterende. Specielt for kvinder. Og det er ikke et nyt emne. Nok blæk er blevet spildt på at kværulere over feminisme, og måske skal vi slet ikke sige mere om det. Men vi taler dog stadig om det, for det lader til at alt det nonsens vi har haft de sidste århundreder, ikke lader til at have gjort noget som helst for at gøre problemerne for kvinder mindre. Er der trods alt et problem? Og hvis der er, hvad er problemet? Findes der virkelig kvinder?’

Sådan skriver forfatteren Simone de Beauvoir i sin verdensberømte bog ’Det Andet Køn’, som udkom i 1949 og er en af feminismens helt store klassikere.

Bogen danner nu afsæt for en ny tilbagevendende salonaften i Kunstforeningen GL STRAND tilrettelagt af Emma Rosenzweig, Madeleine Kate McGowan og Karoline Leth. Sammen med en cirkel af kvinder udforsker de de Beauvoirs spørgsmål gennem ritualer, fortællinger, performance, filmklip, dagbogsnotater og andre opsætninger. Cirklen udvides fra salon til salon og fungerer som et aktivt fællesskab sammen med det deltagende publikum.

Den første salonaften foregår

onsdag 26.september kl. 17.00-18.30

Derefter følger onsdag 14.november og onsdag 16.januar.

What´s Cooking? My super hot never ever ending summer in CPH is!

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

The Love Affairs – Udstilling om seksualitet, pornografi og censur

The Love Affairs_Poster

Hermed invitation til fernis på fredag d. 2. februar, der udover forførende kunst, også byder på Sex on the beach-drinks og perfomance med Ida Marie Hede + lummert soundtrack og kolde øl!

UDSTILLENDE KUNSTNERE:
Ditte Gantriis (DK), Jesper Fabricius (DK), SAFOM – Samlingen af anonymt fotografisk materiale (DK), Jeff Koons (US), Susan Hinnum (DK), Age of Aquarius (DK), Annie Sprinkle (US), Jodorowsky/Moebius (CL/FR), Jean Genet (FR), Andres Serrano (US), Melinda Gebbie (UK) m.fl.

THE LOVE AFFAIRS retter fokus mod seksualitet, pornografi og censur. Denne del af menneskelivet er i dag langt fra noget, der er henvist til det private, og i vores nuværende kulturlandskab bliver vi konstant bedt om at tage stilling til spørgsmål om køn, seksuel identitet, censur og frihed og magt.

Fælles for de deltagende kunstnere er en interesse i at trække vores forestillinger om seksualitetens betydninger ud af vante tankegange og prøve at anskue denne store del af vores tilværelse fra nye sanselige, politiske og historiske vinkler.

Udstillingen er kurateret af Peter Ole Pedersen og Jacob Lillemose.

The Love Affairs finder sted i den nedlagte pornobiograf Hawaii Bio, der nu fungerer som bogtrykkeri og udstillingssted. Hawaii Bio har haft sin helt egen historie på Vesterbro og det er udstillingens ambition at genfortolke stedets tidligere genius loci gennem kunst, film, pulp, litteratur, tegneserier, foredrag og happenings.

2017-12-11 11.49.20
Jesper Fabricius 

Foreløbigt program under udstillingen:

2. FERNISERING: Performance: Ida Marie Hede, Screening: Pander/Marne Lucs (US): The Operation
7. SCREENING: Uffe Isolotto: Dana Plato’s Cave
8. SCREENING: Dusan Makavejev: Sweet Movie
9. SCREENING: Destricted
15. OPLÆSNING: Peter Adolphsen: Rynkelkneppesygen SCREENING: David Cronenberg: Crash
18. HAPPENING: Father Yod: Penetration, Maria Kjær Themsen: oplæsning

HAWAII BIO, Vesterbrogade 75, København V

CPH ART WEEK 17

24. Aug – 3. sept


For femte år i træk, inviterer CPH ART WEEK dig med på en 11 dages Tour de chambre i den københavnske kunstverden. En festival der byder på alt fra udstillinger til fester og alt derimellem. 

Du kan møde kunsten helt nye og tossede steder som metroen og havnebusserne,  plus self deres helt egen kunstnerbar på copenhagen contemporary – hvor jeg bla spiller et 100% avantgarde dj sæt d.29 aug. 

Desuden vil der være mange sjove kunstomvisninger som feks en flydende kunst Cruise og cykeltur med popup kunst i sit lokale område. 

Du kan se hele programmet på http://www.cphartweek.dk

Her under lidt anbefalinger fra mig.



ART I EN FART: SOAK HUNT / ADULT 

SOAK HUNT -et samarbejde af Aia Sofia Turan og Jesper Christoffersen på ADULT Sankt Pederstræde 10

Sjældent er jeg blevet så ramt af en udstilling.

De to kunststuderende fra Det Kgl Kunstakademi (2. og 3. Årgang) har bedrevet intet mindre end en fuldstændig magisk og fuldkommen udstilling, i det lille kælderlokale ADULT, der gang på gang viser et mod og en energi i deres kuratering (som jeg savner så forbandet i den mere etablerede del af kunstverden).

ADULT, please never grow old.

Udstillingen kører frem til 8. Maj – anbefaler på det kraftigste at du bevæger dig derind og lade dig soake ind i den smukke have, skabt af Aia og Jesper.

‘Every person has a face’ Audiovisuel koncert Kaae/Batz/Thaulow

Komponisterne Kaspar Kaae og Brian Batz er gået sammen med videokunstner og dokumentarist Martin Thaulow i et audiovisuelt samarbejde. Med afsæt i de mennesker som er nødsaget til at flygte, arbejder de på et kunstnerisk plan ud fra den anskuelse, at alle mennesker har et ansigt og en historie som er værd at fortælle. Denne aften kan du opleve det rum de sammen skaber, i den audiovisuelle liveperformance ’Every Person Has A Face’, hvor billeder, lyd og historier smelter sammen til en smuk og rørende oplevelse.

Brian Batz (SLEEP PARTY PEOPLE) og Kaspar Kaae (CODY, Sleep Party People m.fl.) har gennem de sidste mange år lavet musik til spillefilm, TV serier og dokumentarfilm i både ind og udland, med ros for deres unikke lyd og de flotte kompositioner, som karakteriserer dem. De har altid haft lyst til at få filmmusikken ud i virkeligheden – i arbejdet med at få denne vision ført ud i livet, er de gået sammen med Martin Thaulow fra Good People. Martin Thaulow har gennem halvandet år fulgt og portrætteret flygtninge og deres liv rundt om i Europa, samt indsamlet videomateriale fra blandt andet det hærgede Syrien. Hans mange timers video, billeder og vigtigst af alt historier, fortælles gennem lyd og billeder i denne performance. Martin arbejder i øvrigt på en portrætbog med flygtninge, en dokumentar og har startet webportalen www.refugee.today.

dsc_0025

KAAE//BATZ//THAULOW spillede sidste år på SPOT Festivalen som en del af SPOT filmfestival – en stor oplevelse for dem og de mennesker, som fyldte musikhusets lille sal. En rørende, melankolsk og stille stemning, der gav musikerne en følelse af, at de havde gjort noget større end blot at spille en koncert. Musikken som sprog kan nemlig åbne op for nogle skjulte kamre i os, som måske ikke altid er så modtagelige for dele af virkeligheden. De ønsker med Every Person Has A Face at skildre den voksende masse af mennesker, som hver dag bliver nødt til at flygte. En masse som for os bliver mere og mere uhåndgribelig. I februar 2017 optræder de igen i Århus på Aros Kunstmuseum, samt til denne ekstraopsætning i den smukke sal på Johan Borups Højskole i København.

Det er Torsdag d. 2. Feb. kl. 20.00 Johan Borups Højskole i København, dørene åbner kl. 19.00 – billetter koster 50,- + gebyr og kan købes her.

www.borups.dk

————————————————————————–

www.refugee.today

rojinissaherkidbrotherandmother_srcset-large

A YOUNG SYRIAN WOMAN DUE TO BE EXTRADITED TO BULGARIA

Rojin Issa, 19 years old, is a young Syrian woman due to be extradited to Bulgaria following a decision by Danish asylum authorities. If carried through the decision means a risk of living under conditions that according to international humanitarian organizations like the UNHCR, Amnesty International and Human Rights Watch include abuse as well as inhumane and poor conditions.

Following the disappearance of her then 17-year-old brother, she fled her native Syria with her mother and another minor brother in late 2013. Their flight route took them through Bulgaria where the police imprisoned them and initiated asylum procedures. Placing the family in the Harmanli refugee camp, which has drawn international criticism for inhumane conditions. Following granting of Bulgarian asylum status the family was left to live at the streets.

The poor state and conditions in Bulgaria made the family seek reasonable conditions and security in Denmark where they asked for asylum in July 2014. Danish authorities has decided that Rojins case should be treated according to the EU Dublin Convention making it possible to refuse Rojin entry to Denmark and extraditing her to Bulgaria, as she has been granted asylum there. The Danish authorizes has refused to take in consideration the conditions she is likely to be subjected to in Bulgaria – punitive prison detention due to her leaving Bulgaria, inhumane refugee camp conditions, lack of integration in the Bulgarian society etc.

Danish authorities are still considering the cases of Rojin’s mother and little brother. Shortly the date of extradition of Rojin (Jan. 20th, 2015) she disappeared from the Danish refugee camp where they were living. (via www.refugee.today)

Silent Marble Drama 

Free Entrance at beautiful Glyptotek in Copenhagen Thuesdays

Hver tirsdag kan du gratis spadsere ind og nyde de gamle marmor skulpturer, drikke en kop kaffe mm. i Palmehaven eller måske finpudse dine drawing skills, her står modellerne i hvert fald helt, helt stille.