Digte & Lyd Vol. 6

VEGA præsenterer i morgen “Digte & Lyd” – som (heldigvis) er et tilbagevendende event – og som nu for sjette gang kan opleves. De tidligere arrangementer har trukket folk til på tværs af generationer, der med sin form samler lyrik og musik i performance, i den smukke sal i Store Vega.

42554132_10160815116960655_6680432779768889344_o

Denne gang kan du opleve følgende navne:

Helle Helle 
Helle Helle er minimalismens mester og formår med en nøgtern realisme at indfange hverdagens trivialiteter, hvor dramaet lurer under overfladen, i en underspillet form. Den roste forfatter har netop udgivet romanen “de” om et mor-datter-forhold. Det er også en fortælling om sygdom, kærlighed og om at gå på gymnasiet i begyndelsen af 80’erne. Om hvordan sproget ikke altid slår til, men så alligevel gør. Rødby-Puttgarden (2005) blev hendes store gennembrud og indbragte hende Kritikerprisen.

Søren Ulrik Thomsen 
Siden sin debut i 1981 med City Slang har Søren Ulrik Thomsen været en markant skikkelse på den danske litteraturscene – både hos læsere og kritikere. Forfatterskabet består af en samling af sanselige og kloge digte samt essays og poetikker. I 2011 udkom digtsamlingen Rystet Spejl, og senest har Søren Ulrik Thomsen udgivet En hårnål klemt inde bag panelet. Til Digte & Lyd læser Søren Ulrik Thomsen op af et udvalg af sine værker.

BMS
BMS er et skrift-kollektiv, hvis forkortede navn står for blod, måne, søndag. BMS består af Dorte Limkilde, Mette Kierstein, Ronja Johansen og Fine Gråbøl. Sammen udforsker de en kollektiv stemme som performance, korrespondance og politisk modstand. Det inkluderende, det omfavnende og det forkerte er de drivende kræfter i skriftkollektivet. BMS udgav i april 2016 værket Manifestation! Det er både en fysisk bog og et råbekor. Til efteråret udkommer de på Forlaget Arena.


Bisse 
På rekordtid har Bisse formået at sætte sit aftryk på den danske musikscene gennem højenergisk produktivitet og excentricitet. Små to år efter debuten PMS udkom Bisses sjette studiealbum 19.6.87. Det understregede, at den danske sangskriver og musiker pt. er en af Danmarks mest interessante artister lige nu. Til Digte & Lyd kommer Bisse til at skabe en ny performance gennem oplæste tekster og benspænd.

Bisse21

Niels Henning Falk Jensby + Yen Towers 

Niels Henning Falk Jensbys debutroman Techno (2016) er en rå og kompromisløs dannelsesroman – ikke bare om at finde sig til rette i sin egen krop, men også om at vokse til og definere retten til denne krop i en verden af flydende grænser. Techno indbragte ham BogForums Debutantpris.

Yen Towers er Simon Formann solo-technoprojekt, hvor en pixeleret tåge af dub kanter hele lydbilledet. Formann er medlem af KhalilH2OP, Age Coin og det nu opløste band Lower. Han har været en konstant tilstedeværelse i og omkring miljøet ved Mayhem. Senest udgav han ep’en Bidders Must Justify Their Price i 2016.

37319941_1941181755945884_7439547989976154112_o
Scenografien er skabt af Freya Sif Hestnes, og programmet er kurateret i samarbejde med Mikkel Grevsen fra BLUE BLITZ MUSIC.

ATLAS – Bogtillæg #4 – Reception

Hvad er det lige forbindelsen er mellem Olsen Banden og den modernistiske kulsorte klassiker Mens vi venter på Godot? Hvorfor er krig og ødelæggelse befordrende for god litteratur? Hvad sker der når Kristian Bang Foss undersøger nulfejlskulturen i Moderniseringsstyrelsen? Kan man bekæmpe Putin med en party-tsunami og hvad er en Satan Burger?

Det er nogle af de spørgsmål man kan få besvaret i ATLAS’ fjerde bogtillæg, der udkommer i dag, torsdag d. 10 november.

forside-4_zven-balslev

 

Der er udgivelsesreception på Borups højskole d. 10. november mellem 16.30 og 18.30

SEMI FEMI bringer her et uddrag af Philip Martinussens artikel “Kæft, det er underligt” om genren ‘bizarro fiction’

AT FLIPPE BURGERE HOS SATAN

»Forestil dig et lille forkælet barn, der mister interessen for sit gamle slidte legetøj og derfor erstatter det med nye og helt anderledes dukker og bamser. Forestil dig så nu, at barnet er Jorden, det gamle legetøj mennesket og de nye dukker andre mærkelige racer og arter, som Jorden har hentet ind fra andre planeter og dimensioner gennem en portal kaldet »The Walm.« Sådan cirka er grundpræmissen for Carlton Mellick III’s (meget tyder på, at det er hans rigtige navn) debutroman Satan Burger fra 2001, der efterhånden har fået status af kult, og af mange fans og anmeldere ses som et tidligt eksempel på bizarro fiction. Mellick er en af de mest produktive forfattere indenfor genren og har til dags dato mere end fyrre titler på cv’et. Han er samtidig også den forfatter, der har de mest opfindsomme bogtitler: The Baby Jesus Butt Plug: A FairytaleThe Haunted Vagina, eller blot og bare: Apeshit.

Jorden, som Mellick har besjælet med et barns tanker og handlinger, keder sig. Mennesket er et tilsavlet og gennembrugt stykke legetøj, der ikke er lige så sejt som dem, de andre planeter leger med. For at holde kedsomheden standen, beder Jorden sin far – Gud – om at importere skorpionfluer, kakerlakmennesker og dansende væsner, der skider skygger. Med tiden bliver mennesket til andenrangsborgere i forhold til de nyankomne – og for Jorden mere spændende – racer og arter, men det gør egentlig ikke mennesket så meget, for det er blevet apatisk. Religioner hører op med at eksistere, sådan noget som en krænkelseskultur findes ikke mere, og dødsangsten er også gået fløjten. Går én af de nærmeste bort, mødes det blot med et skuldertræk. Menneskene er ligeglade.

Midt i det hele står unge Leaf og hans venner, der ville have været lige så ligeglade som resten af menneskeheden, hvis ikke det var for de støjrockkoncerter, de arrangerer, som er med til at holde ligegyldigheden fra døren. Tingene ændrer sig dog, da de støder ind i Satan – ja, selveste Satan – der fortæller dem om den virkelige grund til al ligegyldigheden: The Walm, portalen der forsyner Jorden med nyt ’legetøj’, suger sjælen ud af menneskene for at bruge det som brændstof, og derfor er menneskene ligeglade og følelseskolde. Satans løsning på problemet er burgerbaren »Satan Burger«, hvor Leaf og vennerne bliver tilbudt arbejde til gengæld for, at Satan redder deres sjæl, inden The Walm kan nå at få fat i dem. Deres opgave er at sælge de mest uimodståelige burgere; så uimodståelige, at kunderne gladeligt vil betale prisen: deres sjæl. Det er gået ned ad bakke for Satans sjæleforretning, efter at portalen har bidt sig fast i markedet – og at Gud tilmed har lukket for Himmelen, gør ikke det hele meget bedre.«

Læs resten af Philip Martinussens artikel om den outrerede genre bizarro fiction i ATLAS Bogtillæg nr. 4.

logo

(Forside illustration af Zven Balslev)

Art+Poeticmensch: OPSLAG NEDSLAG – Danske kunstnerbøger

Kunstnerbogsmesse i udstillingen “OPSLAG NEDSLAG – Danske kunstnerbøger”

Opslag Nedslag – er en udstilling som viser danske kunstnerbøger på Det Kongelige Bibliotek lige nu.
Sindsyg flot udstilling med god mulighed for at dykke ned i flere af de udstillede bøger.
Du inviteres hermed til to dage hvor udstillingsentréen er sløjfet – og forlagene sluppet fri.

Fredag d. 28. oktober kl. 16-20 Fredagsbar med DJ og bobler

Lørdag d. 29. oktober kl. 10-14 Artist-talks med kunstnere og forlæggere

STED: Den Sorte Diamant

14572789_1817509165130017_2166110441862232504_n

En blå bog.
En tom bog.
En knap-nok-bog.
At ville udløse et lille jordskælv,
som Asger Jorn skriver.
Bogen som kunstværk.
Et bogværk.
Og et udstillingsrum,
lige til at proppe i baglommen.

velvet-goldmine_jasper_sebastian_sturup

(A spread from Velvet Goldmine, 2004,
depicting the poster from David Bowie’s Low poster above Bret Anderson’s bed in Moorhouse road, Notting Hill where Bret wrote most of the songs for the first Suede album that came out in 1993 )

En kunstnerbog er et kunstværk i bogform. Et værk, der kan tages i hænderne. Vendes og drejes. Udforskes. Udstillingen “OPSLAG NEDSLAG – Danske kunstnerbøger” præsenterer et dansk overblik over den voksende genre, og i oktober samles ni kunstnerbogsforlag i udstillingen for at vise de sidste skud på stammen. Mød menneskene bag forlagene, få en snak med producenter, trykkere og kunstnere, der på hver sin måde arbejder med bogen som kunstnerisk udtryksform og køb måske et værk.

pistprotta74web

120338-e4de7cff8d6b45158c5d469bc5249c8b

Deltagende forlag:
Emancipa(t/ss)ionsfrugten
Monsieur Antipyrine
Fluens Forlag
Asterisk
Lodret Vandret
Space Poetry
Officin
Hurricane
Nansensgade 62

img_7202front

(Lords of Kolbojnik – Tal R & Victoria Miro Gallery, London 2013 nansensgade62)