Skip to content

  • About
  • MAD//MENSCH
Search

Tag: avatar

På Bogforum med Caspar Eric

DSC_0489DSC_0533DSC_0615

Socialt indigneret, eksistentielt udfordret og med fingeren på tidsåndens puls, har Caspar Eric siden sin debut i 2014, været fast inventar på den litterære scene. Poet-kometen udkom i januar med sin tredje digtsamling, Avatar, der kredser om selvmordet, kapitalismen og idéen om det gode liv.

Semi Femi havde fornøjelsen af, at tale med ham på weekendens Bogforum, hvor nogle af landets dygtigste forfattere og største forlag, tilsammen udgjorde over 1.600 programpunkter og dermed Danmarks største bogmesse. Caspar fortalte om nogle af de vilkår, som optager ham privat som i kunsten.

Det handler om at være vred på vegne af minoriteterne. At velfærd burde skabe solidaritet, men at det ikke altid er tilfældet. Gerne at ville gøre tingene godt, og blive glad af det i lang nok tid til at kalde følelsen lykke. At det værste er den automatiske passivitet, og gennem poesien forsøge at give et rum til dem, der som Caspar Eric, ikke føler sig tilfredse med tingenes tilstand.

DSC_0631DSC_0486

Q+A

Hey Caspar. Hvad har du lavet på Bogforum indtil videre?

I morges præsenterede jeg LYRIK-morgen, som jeg er vært på. Og så har jeg ellers bare gået rundt, røget en cigaret, drukket en kop kaffe, gået en tur, og er kommet tilbage for at møde dig. Senere skal jeg interviewes af Iben Maria Zeuthen, hvor vi skal snakke om Avatar. Og så er jeg færdig, og skal til en middag med Gyldendal. I går var den hårde dag. Jeg var vært på LYRIK-morgen, og så læste jeg op, og holdt et foredrag for et gymnasium. Jeg interviewede sangeren Katinka Bjerregård fra bandet Katinka til sidst, hvilket heldigvis var stille og roligt.

Både dig og Katinka virker ret vrede.

Vrede? Haha. Jeg synes egentlig ikke at Katinkas tekster er så vrede. De handler om at folk er nogle idioter. Men jeg er måske vred.

Lad os snakke lidt om det. I specielt Nike og Avatar virker du oprevet over samfundets udvikling. Hvem er du vred på?

Jeg er ikke vred på nogen, det er måske netop en del af problemet. Men jeg er i sorg over tingenes tilstand. Jeg tror at det, der skaber vreden, er at være i sorg – at være uforstående overfor, hvorfor et flertal i demokratiet synes at acceptere en masse ting, som ikke bør accepteres.

Er tingenes tilstand et demokratisk problem?

Det ville jo nok være en samfundsanalyse, hvis jeg skulle svare på det.

…Hehe

Det at skrive, handler ikke for mig om at diagnosticere alt muligt, det handler om at stille spørgsmålstegn ved tingenes tilstand. Det mangler vi i et samfund, hvor det ikke lader til, at der er nogen der længere ved, hvad problemet er. Og de, der burde vide det, er ligeglade. Det er et moderne demokratisk problem.

Når jeg er vred, er det på vegne af minoriteterne – om det gælder flygtninge, eller mennesker med unormale kroppe, eller dem med hjerner der er skruet anderledes sammen sammen end andres. De får alle sammen at vide af samfundet, at de skal være lykkelige på en eller anden på forhånd defineret måde.

I dine bøger lader det til, at du leder efter lykken.

Ja, men en anderledes form for lykke.

Hvad er det for en slags lykke?

Jamen, det ved jeg sgu ikke. Der er i øvrigt også forskel på mig, og på jeg-et i mine bøger. Jeg tror at mit problem med lykken som koncept, er at det er mere et krav, end det er en frihed til reelt at vælge de ting, der gør dig lykkelig. Men du mener måske, om jeg selv søger lykken, personligt?

Ja.

Jeg synes ikke, at jeg leder efter lykken på den måde. Det jeg prøver, er at sørge for at jeg har penge til at betale min husleje, at have gode venner omkring mig, at være sammen med nogle mennesker, jeg godt kan lide. Og så ser jeg, hvad der sker. Der er selvfølgelig nogle ting, jeg gerne vil opnå, men det her med at søge lykken på den måde, det synes jeg ikke, at jeg gør. Jeg prøver at gøre ting, som jeg synes er vigtige og gode. Og hvis det gør mig glad i lang tid nok, så er det vel en slags lykke. Men lykken er på den måde altid noget man efterrationaliserer.

Det er nok rigtigt. Jeg tror ikke, jeg kender ikke nogen, der ville betegne dem selv som lykkelige.

Men det har nok noget at gøre med, at samfundets definition af lykke er forkert. De er jo nok lykkelige, de er det nok bare på en måde, hvor man også er ked af det nogle gange.

Eller også er der ikke noget, der hedder lykke?!

Haha, jeg ved heller ikke rigtig, hvad det er. Det er ligesom normalitet – vi ved ikke rigtig hvad der er, men vi snakker om det hele tiden.

True. Måske har det noget at gøre med at være tilfreds?

Ja, men det er seriøst det værste! Det er, hvis jeg føler mig tilfreds. Så synes jeg, at der er god grund til at være kritisk. Apropos det samfundsrelaterede, så er det også noget af det, som jeg undrer mig rigtig meget over – at folk er tilfredse, og synes at de ting der foregår er fine nok.

Tror du, at mennesker der ikke tager stilling til smerten er tilfredse?

Ikke at tage stillinger også en tilfredshed. Det er den allermest privilegerede slags tilfredshed, fordi den er automatisk. Det hænger sammen med, hvorfor jeg skriver vredt. Det gør jeg også for at få folk til at vågne op. Og ligesom sige: du har det egentlig ret godt, og det må du gerne nyde. Men det, at det er nemt for dig, det må have nogle konsekvenser i form af, at du skal forstå, at det er svært for nogle andre. Det gælder også mig selv. Det er, hvad solidaritet er.

Er det at udvide forståelsen af solidaritet et bevidst mål med din skrivning?

Det er ikke mit job at vække nogen. Men jeg kan måske med poesien give mulighed for at de, der føler sig fremmedgjorte overfor den tilfredsheds kan få et rum, hvor vi kan tale om det. Om utilfredshed, om besvær, om at være ked af det. Og om det at føle, at den sorg er noget der falder udenfor. Men det at skrive om smerten, kan også være med til at sende noget sorg over i nogen, der ikke selv har oplevet den, og ligesom lade den forplante sig. Og det tror jeg jo er vigtigt, at træne at kunne sørge over noget, som ikke umiddelbart har noget med en at gøre. Ej, nu lyder jeg kraftedme så frelst. Det er jeg jo ikke.

Haha.

Jeg synes, at noget af det som kunsten kan og skal, det er at forsøge at overskride grænserne for empati. Jeg så en dokumentar for nyligt, hvor Stig Sætterbakken siger at kunst og poesi, er at ophæve ejendomsretten til erfaring. Det forstår jeg på en meget umiddelbar måde. Gennem poesien, kan der komme noget fremmed ind, og røre os og bryde med grænserne for vores empati. Og så kan det være, at der er nogle ting, som forandrer sig i os. Og det bliver jeg nødt til at tro på. Jeg skriver ikke, fordi det er sjovt. Altså, jeg kan godt lide det. Men jeg skriver ikke for at blive glad.

DSC_0624

DSC_0607

DSC_0577

DSC_0554

Af: Lea Sofie Preisler

 

November 20, 2017November 20, 2017

SEMI FEMILeave a comment

Categories

  • ART//MENSCH
  • AUDIO//MENSCH
  • ENJOY THE SILENCE – Inspiration
  • FILM//MENSCH
  • FREDAGS LOLLEREN
  • MAD//MENSCH
  • MATERIAL//MENSCH
  • MïRAGE
  • MIND YOUR BODY
  • PAIN & PLEASURE
  • POETIC//MENSCH
  • POSTKORT
  • Q+A
  • SEMI FEMI ANBEFALER
  • VIDEO ART
  • WHATS COOKING?

Kein Danish?

MAD//MENSCH

Madmensch: Marie Louise Tüxen + Fishmarket

Malou aka. Marie Louise Tüxen er først og fremmest forfatter. Og mor. …og radiovært når chancen byder sig, hvilket jeg godt kan løfte sløret for, er lige om lidt…for i denne mørke sæson, man med rette kunne kalde for ’Når først jeg kommer hjem fra job, kommer jeg ikke ud af døren igen’, varmer hun nemlig… Continue reading →

November 16, 2018December 14, 2018

SEMI FEMI

Madmensch: Caspar Eric + L’education National

Så ruller bussen! Denne gang besøger vi den legendariske franske bistro, hyggeligt placeret midt i pisrenden; L’education National. Sammen med den skønne digter og dramatiker, og snart musiker, Caspar Eric, bliver vi lykkeligt hensat til brostensbelagte gader i Paris og forkælet af de dejlige kokke og tjenere, der fylder os med alt det bedste, fra… Continue reading →

September 7, 2018September 28, 2018

SEMI FEMI

Madmensch: Alexander Damsbo + Den Vandrette

Alexander Damsbo aka “Svampemanden” og jeg besøger Den Vandrette – byens bedst placerede (natur) vinbar, med mundrette lækre serveringer og som altid et besøg værd, hvilket The New York Time´s også opsnappede forleden, da de tilrettelagde det perfekte døgn i byen. Stedet bestyres med kærlig og kyndig hånd af Anders Duedam og vinen leveres fra Rosforth &… Continue reading →

June 29, 2018June 29, 2018

SEMI FEMI

Madmensch: Anne Sofie Madsen + Apollo

My favorite Blast from my Past, designer Anne Sofie Madsen, er månedens medspiser. Vi møder hinanden for aller første gang, helt tilbage i 2001, hvor vi sammen udfolder os på ret så mange, både personlige, stilmæssige og kreative planer, på Kunsthøjskolen i Holbæk. Dengang den legendariske Poul Schäfer var forstander, pressede hvidløg op i næseborene på… Continue reading →

February 8, 2018February 22, 2018

SEMI FEMI

Madmensch: Jacob Skyggebjerg + Aamanns 1921

Månedens medspiser, fænomenet Jacob Skyggebjerg blev født på sygehuset på Sundvej i Horsens 3. november 1985. 3500 gram tung og 50 centimeter lang. Faren passede en maskine på en plastikpose fabrik i Vejle, og moren slog græs for kommunen. Det var i den virkelighed, Jacob levede de første år af sit liv, på et lille… Continue reading →

December 22, 2017December 22, 2017

SEMI FEMI

Madmensch: Christina Thiemer + Mangia

Min medspiser denne omgang er den rapkæftede bogpusher og forfatterplejer Christina Thiemer. Hun har sin daglige gang i Politikens Boghal, som hun styrer med fast og kærlig hånd. I tidernes morgen startede hun Thiemers Magasin, der er en lille con amore boghandel på Vesterbro. “Thiemers opstod egentlig kun, fordi jeg var skuffet over at komme… Continue reading →

November 21, 2017December 22, 2017

SEMI FEMI

Madmensch: Kaspar Colling Nielsen + Alchemist

Denne Madmensch har været lidt svær for mig at skrive. Ikke fordi maden eller selskabet ikke var en udsøgt fornøjelse (mere om det længere fremme), men fordi min veninde Maria Gerhardt, som jeg havde meget, meget kær, i mellemtiden, er gået bort. Alt andet end kærlige ord og varmt selskab med de næreste, virker bare… Continue reading →

April 5, 2017April 5, 2017

SEMI FEMI

Madmensch: Alban Lendorf + Musling

Denne gang er medspiseren den veltrimmede, eventyrlystne og yderst høflige balletdanser, Alban Lendorf. Han bor pt. i New York hvor han er ansat som solodanser på American Ballet Theatre, men er nu hjemvendt i en periode, for at optræde som den travle kanin i Alice i Eventyrland, der kører på det kongelige teater, stedet der… Continue reading →

January 12, 2017January 12, 2017

SEMI FEMI

Madmensch: Thomas Poulsen (FOS) + Ante

Min medspiser i denne omgang er kunstneren FOS, ejer af det borgelige navn Thomas Poulsen, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1999. Han bor og arbejder i København og er far til det sødeste lille pigebarn Lea, som han har sammen med Francesca Astesani (og der er sørme en lille ny ært… Continue reading →

October 3, 2016October 3, 2016

SEMI FEMI

Madmensch: Caroline Ahlefeldt + Falsled Kro

Da den unge Caroline Ahlefeldt går rundt i 90ernes Århus, har hun ikke i sin vildeste fantasi, drømt om at blive grevinde og bo på et ægte slot. Heller ikke at hendes bachelor i informationsvidenskab vil resultere i, at Uffe Elbæk og Frontløberne ansætter hende, som en af de første nogensinde, til at undervise “kaospiloterne“,… Continue reading →

October 3, 2016October 3, 2016

SEMI FEMI

Madmensch: Børge Igor Brandt + Italo Disco

Børge Igor Brandt, en livsnyder af karat. Børge smiler, spiser og taler – med hjertet, faktisk føles det som om, at alt hvad han foretager sig kommer derfra, og det er helt sikkert heller ikke nogen tilfældighed, at han er endt op med en af byens dejligste løg, Tone Bonnén. Heller ej, at han ved… Continue reading →

October 3, 2016October 3, 2016

SEMI FEMI

Madmensch: Lotte Folke Kaarsholm + Salon 39

Byder velkommen til dette fantastiske smukke MADMENSCH: Lotte K – den klogeste jeg kender! I kredse udenfor Cafe Wilder, hvor vi begge arbejdede i 00erne, bedre kendt som: Lotte Folke Kaarsholm, redaktionschef på Weekend/Dagbladet Information. Udover at være uddannet Cand. mag. i litteraturvidenskab, har hun arbejdet som tekstforfatter, underviser, forlagsredaktør, reporter og har instrueret  “Curtain… Continue reading →

October 3, 2016

SEMI FEMI

Madmensch: Cecilie Nørgaard + Lumskebugten

Aftenens medspiser er den bedårende Cecilie (aka. Sille) Nørgaard, der føler sig mere lykkelig ved vand end på land, og derfor både bor og arbejder på både. Hun er selvstændig uddannelses- og kønssociolog, og har viet sin sjæl til at skabe mere rummelige vilkår for forskellige, alsidige, særlige (og helt almindelige) mennesker, der oplever ikke… Continue reading →

October 3, 2016October 3, 2016

SEMI FEMI

Madmensch: Chris Pedersen + Café Victor

Min middagsdate denne aften er charmetrolden Chris Pedersen, tidligere mode redaktør på Cover og Euroman. Nu er han modigt hoppet over på Danmarks Radio, hvor han har udviklet sig til at blive en fremragende tv-tilrettelægger og vært. Han er pt. aktuel med program serien “Afrika er det nye sort” hvor han med et tv hold rejser rundt… Continue reading →

October 3, 2016October 3, 2016

SEMI FEMI

Madmensch: Christian Maibom + Hos Fischer

Yndlings bredflab Christian Maibom er hjernen bag modemessen Gallery, der holder til i Forum under Copenhagen Fashion Week. Vi kender hinanden fra Århus i 90erne hvor jeg arbejdede på Cafe Casablanca.Trods utallige rygter om hans umulige væsen, blev han ret hurtigt min yndlingsgæst, og da vi genforenedes 10 år senere til en middag med fælles… Continue reading →

October 3, 2016

SEMI FEMI

Madmensch: Martin Kongstad + Restaurant Gl. Mønt

Det var ret oplagt at hive madanmelder, forfatter og radiovært Martin Kongstad med ind i MADMENSCH universet, da han aldrig har lagt synderligt skjul på, at han er lidt af en gourmétfyr. Udover at være medstifter på 90ér kultmagasinet “Schæfer”, har Martin også været skribent på et væld af danske mad, mode, musik og livsstils… Continue reading →

September 29, 2016September 29, 2016

SEMI FEMI

Madmensch: Hesselholdt & Mejlvang + Bevi Bevi Bar

Spiser denne gang med kunstnerduo (og den enes baby under bordet) på Bevi Bevi bar/Vesterbro. Uformel Italiensk tapas i varme og festlige omgivelser. … Continue reading →

June 1, 2016October 3, 2016

SEMI FEMI

Madmensch: Pernille Rosendahl + Mielcke&Hurtigkarl

En lun sommeraften i 2014 besøgte Pernille Rosendahl og jeg, en af byens mest nyskabende og legende restauranter i København; Mielcke & Hurtigkarl i Frederiksberg Have. Stedet tager det bedste fra alle verdener – og en del fra egen have – og serverer det i en pirrende kombination med vin og atmosfære, serveret og udvalgt af… Continue reading →

March 1, 2016October 3, 2016

SEMI FEMI

Madmensch: Nikolaj Manuel Vonsild + Llama

Aftenes rende vouz persona er Nikolaj Manuel Vonsild, forsanger i When Saints Go Machine og duoen CANCER, musiker i blodet fra fynboheme familie og en af danmarks bedste sangere. Jeg invitere Nikolaj med på det nyåbnede Llama, der er et nybrud i København både design- og madmæssigt og introducerer et menukort stærkt inspireret af det sydamerikanske kontinent fra Lima,… Continue reading →

January 2, 2015September 29, 2016

SEMI FEMI

Create a website or blog at WordPress.com
Cancel