Social Service Club #1

Social Service Club er et nyt hybrid-koncept der vil sætte det menneskelige potentiale på dagsordenen – og udvikle sociale relationer.

Et nyt koncept der blander talks, workshops, debatter, koncerter, filmvisninger og kunstoplevelser for at undersøge og udforske perspektiver på en mere human og social ansvarlig fremtid. Konceptet er udviklet af ArtRebels, der også stod bag den hedengangne Trailerpark Festival og Made In Space.

I et omskifteligt samfund præget af teknologiske kvantespring, blomstrende globalisering, klimaforandringer samt politisk og økonomisk ustabilitet udsættes vores mentale helbred for et voksende pres. Det resulterer blandt andet i, at vi oplever stigende mentale og emotionelle udfordringer som mennesker.

Det er udgangspunktet for det nye koncept Social Service Club. Holdet bag ønsker at skabe en platform, hvorfra det menneskelige potentiale sættes i centrum. Et rum, hvor man kan mødes om de store eksistentielle spørgsmål, hvor man kan debattere meningen med livet, og hvor forskellige perspektiver på hvad det vil sige at realisere menneskets fulde potentiale kommer i fokus. Og så skal der selvfølgelig også være plads til at opdyrke nye bekendtskaber.

Grundlægger af ArtRebels og initiativtager til Social Service Club Carla Cammilla Hjort, der er en integreret del af Københavns kreative og kulturelle scene, uddyber:

“Vi lever i en tid, hvor debatten synes at handle uforholdsvist meget om, hvordan teknologien overtager menneskelige funktioner, men forbavsende lidt om hvad det betyder for os som mennesker. Forandringer og udfordringer sker lige nu i et tempo, som vi aldrig har oplevet før, og realiteten er, at menneskets hjerne og evne til at tilpasse sig kæmper for at følge med. Social Service Club er et et ydmygt bidrag til at få sat humane og sociale potentialer af den menneskelige kapacitet på dagsordenen.”

Social Service Club vil skabe en reflekterende platform, hvor menneskeligt potentiale kultiveres og kreativitet dyrkes. Det udarter sig konkret i en række talks, workshops, kunstinstallationer, koncerter og debatter, der undersøger, hvordan man kan skabe en følelse af indre kontrol i en verden under konstant forandring.

Psykedelisk terapi og katalysering af marginaliserede stemmer.

I løbet af dagen vil man kunne opleve flere talks af prominente danske og internationale stemmer, der præsenterer alternative bud på at forløse menneskelige potentialer mod en mere human og social fremtid.

Her taler den blandt andre amerikanske forfatter Holley Murchison om hendes tilgang til menneskecentrerede forandringer. ”8 lessons in love”, kalder hun det, og det sigter mod at skabe sociale forandringer for marginaliserede grupper i samfundet.

Derudover holder den danske hjerneforsker David Erritzøe, der til dagligt undersøger effekten af psykedeliske stoffer på Imperial College i London, en talk om, hvordan psykedeliske substanser kan afhjælpe mentale lidelser som angst og depression, der er i kraftig vækst både i Danmark og resten af verden…

Kunst, musik og film også en del af programmet

Social Service Club byder dog ikke kun på hjernegymnastik i form af talks, workshops og debatter. Eventet lokker også med et kunstprogram, flere filmvisninger, koncerter og DJs, når skyggerne bliver lange.

På kunstprogrammet udforskes både individuelle og sociale perspektiver på menneskeligt potentiale. Blandt andre udforsker den danske multikunstner FOS objektets betydning for sociale relationer i en talk, det visuelle kollektiv Morph blander screenings og performancekunst, mens Sinead O’Dwyer bruger mode til at bekæmpe dominerende kropsidealer. Programmet lyder yderligere på aktuelle kunstnere som Anika Lori, Karl Monies, Chris Calmer, Emilie Alstrup og Yilmaz Sen.

Musikprogrammet præsenterer alt fra Selma Judiths minimalistiske R’n’B og Josiah Konders melankolske folk-melodier til Simon Littauers intense technorytmer og Christian D’ors eklektiske plader bag DJ-pulten.

Social Service Club er gratis for alle, så længe der er plads.

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

Social Service Club #1

Hvor: Sturlasgade 14, Islands Brygge d. 10. november

Hvornår: Lørdag d. 10. november, kl. 14 – 02

Program

Facebook

Betty Nansen Teatret Kunstplakat 2018/19

Betty Nansen Teatret har fået nyt sejt makkerpar i direktørstolen, instruktør Elisa Kragerup og producent Eva Præstiin. Sammen vil makkerparret nyfortolke, værne om og skabe, i det smukke gamle teater, med forestillinger der rækker langt ud over scenekanten.

I den forbindelse har de bedt mig skabe en kunst plakat, med afsæt i teatret. Det er der kommet denne sag ud af, og den kan i begrænset oplag købes på teatret, fra dags dato. Kig forbi receptionen i dag kl 17.30 hvor du også kan beskue originalværket. Det er i øvrigt også (næsten) sidste chance for at se Elisas åbningsforestilling Orlando, af Virginia Woolf.

” Jeg er vild med tanken om at et kulturhus også rækker ud over egen formåen. Og her på Betty har der gennem teatrets mangeårige historie flere gange været årlige kunstplakater som en del af huset. Det vil vi nu fortsætte med. Vi lægger ud med Anika Lori, der med sine smukke collager på mange måder passer rigtig godt til den måde, vi opfatter os selv, og jeg synes, hun har ramt en helt særlig stemning, som både er helt hendes egen og fuldstændigt Bettys. Det er ret genialt,” – Elisa Kragerup

“La Primadonna in a nutshell” Mixed media 2018, Anika Lori

“I ensemblet, Det Røde Rum, var vi med til at udvikle et kropsligt, sanseligt og legende teater, hvor det levende møde mellem publikum og skuespillerne var i centrum. Det arbejde vil vi nu fortsætte på Betty Nansen Teatret. For os findes der ikke en bedre ramme til det end netop her.
Teatret er vores vigtigste levende kunstart og vi vil møde publikum med et teatralt og scenisk sprog, som kun kan opleves på teatret. Vi er stolte af teatrets ældgamle traditioner men ønsker også at skabe nye – sammen med publikum.
Vi vil skabe et teaterhus med en synlig og stærk kunstnerisk identitet og en helt særlig relation til publikum. Et teater som opleves og skabes kollektivt.” – Elisa Kragerup og Eva Præstiin.

Det Andet Køn

‘At tale, skrive og tænke på kvinder som emne er irriterende. Specielt for kvinder. Og det er ikke et nyt emne. Nok blæk er blevet spildt på at kværulere over feminisme, og måske skal vi slet ikke sige mere om det. Men vi taler dog stadig om det, for det lader til at alt det nonsens vi har haft de sidste århundreder, ikke lader til at have gjort noget som helst for at gøre problemerne for kvinder mindre. Er der trods alt et problem? Og hvis der er, hvad er problemet? Findes der virkelig kvinder?’

Sådan skriver forfatteren Simone de Beauvoir i sin verdensberømte bog ’Det Andet Køn’, som udkom i 1949 og er en af feminismens helt store klassikere.

Bogen danner nu afsæt for en ny tilbagevendende salonaften i Kunstforeningen GL STRAND tilrettelagt af Emma Rosenzweig, Madeleine Kate McGowan og Karoline Leth. Sammen med en cirkel af kvinder udforsker de de Beauvoirs spørgsmål gennem ritualer, fortællinger, performance, filmklip, dagbogsnotater og andre opsætninger. Cirklen udvides fra salon til salon og fungerer som et aktivt fællesskab sammen med det deltagende publikum.

Den første salonaften foregår

onsdag 26.september kl. 17.00-18.30

Derefter følger onsdag 14.november og onsdag 16.januar.

MÏRAGE: Juggling by Kim Kim

MÏRAGE er en ny platform på semi femi, med udvalgt dansk lyd, animation og i særdeleshed: videokunst.

Skabt ud af en hungrende længsel, efter en tilgængelighed af disse værker, og en lyst til at dele dem, med resten af verden. Et online galleri med afsæt i videokunst. Voilá!

Vi lægger hårdt ud med intet mindre end en verdenspremiere fra den danske kunstner Kim Richard Adler Mejdahl, der gennem de senere år, allerede har dannet sig et kultnavn på den skandinaviske kunst- og musikscene, under aliaset Kim Kim, med hvilken han udgiver og optræder med sine fremadskuende og innovative, elektroniske musik. Som studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi bringer han det visuelle i højsædet, hvor Kims musikvideoer og live-visuals bryder rammerne for, hvordan musik normalt opleves.

Kim er for tiden højaktuel på Charlottenborg Forårsudstilling med sin håndtegnede musikvideo ‘No Ozone’ og horror-musicalen ‘ODE’, for hvilke han vandt den prestigefyldte Juryens Solopris 2018. Udstillingen slutter 10. Marts. Go! Go! Go!

I Kim Kims seneste udspil, kæmper mørket og lyset mod hinanden i en nådesløs nævekamp: Englekor og tårevædet emo-lyrik ryger fluks mod helvedes flammer fuld af dolkende synths, og galoperende 150 beats per minute. Men på overraskende vis fremstår Jugglings musikvideo som et bizart afsnit af Stranger Things, hvor tre børn tager på en magisk skattejagt efter mystiske knogle-objekter. Juggling tager lytteren med på et eventyr, hvor moralen er, at nogen mennesker skal arbejde hårdere end andre for blive anerkendt for sit værd. Livet er et skævt yin og yang, hvor mørket og lyset kæmper om at overtage hinandens plads.

“For mig handler den her sang om alle menneskers svære kamp om at opnå balance i livet, men også om at danse videre, selvom det hele ramler for en. Det er sangen om den svære vej mod ekvilibrium.” Singlen bindes sammen af Kim Kims særlige stemme, en besværgelsesagtig lyrikform, og musikvideoen med børn, der først nu er ved at komme over mælketænderne.

Kim Kim har selv skrevet og instrueret Juggling, som er optaget i fødebyen Skælskør, og familien er med som skuespillere. Men bag de mange smukke lag af regnbuer, lagkage og udtværet ansigtsmaling, gemmer der sig en fortælling om kampen for jævnbyrdighed. Kontrasterne er til at føle på i Juggling: Ultra slowmotion og paradisiske klangflader, der lyder, som om himlens port åbner sig for en, flettes sammen med en så stakåndet takthastighed, at den normalt kun findes klokken fire om morgenen på dansegulvet til en ulovlig technofest. Kim Kim forklarer:

“I Juggling vender jeg mod gabber, en undergenre af hård 90’er-techno, fordi den tit tænkes dårligt om og kategoriseres som ren dakke dak. Det er en stigmatiseret lyd, som jeg synes passer perfekt til en større fortælling om at være undertrykt. Gabber er brutal, men det er netop det, som udgør genrens transformative kraft.”

Skærmbillede 2018-02-12 kl. 22.46.42

Musikvideoens underkuede hovedkarakter, en lille pige, fremviser til slut magiske kræfter der gør hende til dagens sande helt. Man fristes til at tro, at alt tryllestøvet og alle de infernalske beats, som kastes i ørerne på en, er Kim Kims opskrift på den magiske eliksir, som kan ætse uligheden op og lade harmonien blomstre: Ekstremer skal mødes i et brag.

Kim Kim har kastet magi i luften for 2018, og vi er meget stolte af at kunne præsentere værket for offentligheden, i denne verdenspremiere på vores nye SEMI FEMI platform : MïRAGE

] ]

Anders Brinch: Cosmic Machine

Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med den danske kunstner Anders Brinch….så “Beamer jeg dig lige up, Scotty” – og det er nu absolut sidste chance for at se hans udstilling “Cosmic Machine” på HANS ALF GALLERY.

Siden han for alvor gjorde sin entré på den danske kunstscene i midten af 00’erne, har Anders Brinch fået ry for at være både kunstnerisk egensindig og temmelig kompromisløs i sit arbejde: Han går sine egne veje, og det univers, han fremmaner på lærredet, i keramiske figurer og filmsekvenser eller gennem installationer, ligner ingen andres. Denne mærkværdige, småpsykedeliske ursuppe, hvor rummænd og dinosaurer dingler rundt side-om-side med drukkenbolte og hula-piger i flimrende Teletubbies-landskaber, mens hele farvespektret eksploderer omkring dem, er så personligt, så eklektisk, så umiskendeligt brinchsk.

Cosmic Machine er resultatet af Anders Brinchs seneste rejse ind i den verden, han over årene har skabt i sit eget billede. Gennem en serie poetiske og skæve kosmiske ‘short stories’ i form af oliemalerier føres vi ind i galaksen af Brinchs maleriske visioner, der kulminerer i et excentrisk mexicansk dødsrige, hvorfra skulpturelle indslag forgrener sig ud i rummet.
Som det gerne er tilfældet hos Brinch, leverer værkerne i Cosmic Machine ingen færdigpakkede betydninger eller narrativer, men mere en art underbevidsthedens syner manifesteret i selve maleprocessen.

Skærmbillede 2018-02-22 kl. 17.15.26.png — (udsnit)

Som idiosynkratisk sløjfe om helheden vil også Brinchs personlige skitsedagbog, der inkluderer en processuel oversigt over udstillingens tilblivelse gennem tegning, collage og notater, være at finde på Cosmic Machine. Mere end noget andet giver denne et blik ind i malerens snørklede hjerne. Og som sådan indkapsler dagbogens hvileløse skriblerier også på eksemplarisk vis dét, Anders Brinch oprindeligt satte sig for at indkredse: menneskets konstante, håbefulde og i sidste ende altid håbløse søgen efter svar og mening i den store kosmiske maskine.

Madmensch: Anne Sofie Madsen + Apollo

My favorite Blast from my Past, designer Anne Sofie Madsen, er månedens medspiser.

Vi møder hinanden for aller første gang, helt tilbage i 2001, hvor vi sammen udfolder os på ret så mange, både personlige, stilmæssige og kreative planer, på Kunsthøjskolen i Holbæk. Dengang den legendariske Poul Schäfer var forstander, pressede hvidløg op i næseborene på os; “alle sanserne skal aktiveres!” råbte han. Og dengang energien mellem os var, lettere genert. I dag, not so much.

Tekst og foto: Anika Lori

Anne Sofie Madsens smukke design kreationer, udfolder sig herhjemme mest i kunstnerisk regi, men rammer du derimod Tokyo eller Paris under modeugen, finder du alle de sjove og helt frække typer, på front row. Siden Anne Sofies tid hos John Galliano i Paris og Alexander McQueen i London, er tingene nemlig gået rigtig stærkt for den talentfulde fynbo, der ellers befinder sig helt udmærket med langsomheden. Madsen emmer af en sjælden kærkommen og forfinet ydmyghed, der omsorgsfuldt kaster om sig.

Vi besøger på Anne Sofies opfordring, Frederik Bille Brahes smukke Apollo Bar og Kantine, ved Kunsthal Charlottenborg, der både er en fryd for ganen og for øjet, med sine lette og elegante små retter, med grøntsager i fokus og tilhørende naturvine, og med håndplukket decór, og kunstværker af bl.a. Alexander Tovborg, FOS og Karl Monies.

Stedet er stilet, lyst og crisp til frokost, med deres dagens ret koncept der, udover at tilbyde dig mæthed på den lette måde, også bespiser kunstakademiets billedskoles elever, hver dag. Om aftenen i weekenderne, får piben dog en anden lyd. Mørket hersker, drinks langes lifligt over disken og folket bevæger hofterne til bla. DJ kollektivet Pladevennerne´s, plade-venderi. Det bimler og bamler i det smukke hus, og det er helt perfekt.

Hvorfor valgte du Apollo?

Altså jeg har været til en del arrangementer Apollo, og synes det er et dejligt sted! Det passede ligesom godt – du og jeg havde jo bl.a. haft en ret sjov aften sammen der i december til en julefrokost, som jeg var med til at arrangere. Og så er det et sted, vi helt sikkert ville støde ind i en række festlige fælles venner og bekendte….. hvilket vi også gjorde. Det er også derfor at Apollo er et særligt sted. Det er jo sådan en “voksenbar”, hvor man både kan spise og sludre og danse….

Hvilke retter bed du ekstra mærke i?

Hm…. altså jeg var ret vild med de østers vi startede med.

Men den der tartar var også virkelig god! Og så kan Frederik noget med grøntsager…

Hvor finder man dig ellers når du er sulten?

7/11

Hvilken restaurant i dit liv, har gjort størst indtryk?

I Tokyo var jeg på en restaurant, som Hayao Miyazaki har brugt som udgangspunkt i flere af hans film. Mad – forberedelser, ingredienser, indtagelse og servering spiller en særlig rolle i hans film. Og som fan, var det ret magisk at se hvordan selv tjenernes bevægelser og uniformer, på en prik matchede animationerne.

Du kommer oprindeligt fra Fyn, hvad har du taget med fra øen?

Jeg havde en meget landlig, og ikke særlig fashionabel opvækst. Jeg spillede cello, læste bøger og gik i fodformede sko. Første gang jeg fik en fornemmelse af “hvad jeg ville være, når jeg blev stor” var, da jeg sammen med mine søstre besøgte et indkøbscenter, hvor der var opstillet et mekanisk nisselandskab. En lille eventyrlig, ukendt verden midt i det trivielle og hverdags-agtige supermarked – som ikke var til salg, og som ikke havde nogen slutning eller begyndelse.

Hvis spørgsmålet handler om mad, er jeg ikke den stærkeste i egnsretter…. Hvad kommer mon fra Fyn… Brunsviger og rygeost…. sidstnævnte har jeg faktisk aldrig været vild med…. indtil jeg smagte den der fantastisk ret, du serverede nytårsaften.

Vores søde nye ven Konrad, med noget lækkert og satans bittert fra Italien

Mad minder fra barndommen…

…. at samle hyldeblomster på vej hjem fra skole og dyppe dem i pandekage dej…. smukke, indbagte spiselige blomster.

Mors bedste ret?

Min mor er virkelig god til at lave mad – men det jeg egentlig holder mest af, er de ting hun ikke rigtig laver længere, men som vi spiste da jeg voksede op. Det er nok sådan en form for 80er helse mad – rødbedepostej eller grøntsagsbøffer med råkost til. Når jeg får en nostalgisk længsel efter den slags mad nu, tager jeg på Morgenstedet på Christiania eller på Atlasbar.

Hvilken retter ender du altid med selv at servere?

Chili Con Carne.

Vores langhårede svenske ven, kunstneren Andreas Emenius, ham vil jeg nu bede dig om at beskrive som et spiseligt item. Hvilket vælger du?

En østers…. måske…. sådan lidt hård og scruffy udenpå, men perlemor og blød jelly indeni…. lol…. og hvis man er heldig finder man en perle…

Mad og film?

Restaurant scenen i Peter Greenaways’ The Cook, the Thief, His Wife & Her Lover

(nu jeg allerede har nævnt Hayao Miyazaki tidligere). Eller bryllupsmiddagen i Buñuel’s Viridiana.

Mad og kunst?

Måske er der fordi vi har gået på Holbæk sammen at jeg tænker det her netop nu… men forberedelsen af originale futuristiske Fluxus madopskrifter på Holbæk – jeg tror vores gruppe lavede en landingsbane – jeg husker ikke ingredienserne. Og ellers Bjørn Nørgaard’s lagkage performance til Henning Christiansen på Byens Lys – hvor lagkagebunde blev erstattet af glasplader – hvis jeg passerer konditoriet La Glas (som selvfølgelig rigtig heder La Glace. Is er bare ikke så sjovt i denne sammenhæng) tænker jeg altid på den kage.

En drømmeopgave for dig, designmæssigt?

Jeg har mange drømme – lige nu tænker jeg meget på film eller teater.

Hvem ville du allerhelst designe til?

Personer som drømmer om og stræber mod noget som er større end dem selv.

Du har show under modeugen i Paris om lidt, kan du stikke os ord og et stykke musik der kunne tilknyttes din kollektion?

When the strange suddenly becomes familiar….

Musik: Alejandro Saurí aka 0fash komponerede musikken til mit sidste show, og det blev vidunderligt og vanvittigt, lidt i samme ånd, som AW18 kollektionen.

Og så har jeg altid lyst til at sige: The Space Lady’s “ghost riders in the storm” – som nærmest passer til alt hvad jeg laver.

5 ting der altid er i dit køleskab?Kaffe, mælk, æbler, fugtighedscreme og neglelak.

BOOK BORD

Charlottenborg // Nyhavn 2 // 1051 København K

Christian Finne – Hun sætter ild til sin snus

Den slangeklædte fjergud Christian Finne, udstiller nye værker på Byens Kro.

Fernisering fredag den 2.februar kl. 17
Udstillingsperiode 2.februar – 1.marts 2018

Om udstillingen:
Jeg’et’ er ukreativt, koncepløst og i ordets egentlige forstand altid frit; men når jeg’et oplever sig selv i form af forestillede koncepter som tid og rum, antager ego’et og id’s dobbelte rolle, hvis samspil udgør symbolske “øvelser i virkelighed” i ideernes verden.

Det er dette verdensbillede at fantasien er den ultimative hersker, for uden denne mystiske magt dette okkulte fakultet, der på en måde er selve sindet i bevægelse gennem tid og rum, kan der ikke være noget ego og intet id, ingen subjektiv forståelse for de omgivende fænomener og intet objektivt uendeligt varieret univers”, skriver kenneth Grant i sin introduktion til den engelske tegner, maler, okkultist Austin Osman Spare og hans psykomagiske philosophi.
Det er med tanke på den REHEARSAL OF REALITY at Finne har arbejdet med tegningerne til udstillingen “hun sætter ild til sin snus” som et syretrip med et godt øje til egyptisk mytologi.

Der tilføjes af fjerguden: “For hvad andet er er kunstobjekter, med mere eller mindre vellykkede øvelser derpå. Idiosynkratiske og ikke altid soleklare parametre er dømt så færdige at de bliver sendt ud fra øveren til en måbende flok tilskuere, på den måde opsummeres fantasier i produkter der så igennnem tid og rum, skifter stilling placering ejerskab og status”

Charlottenborg Forårsudstilling 2018 – The Opening 1/2

Kære Menneske. Det årlige tilløbsstykke, Charlottenborgs Forårsudstilling, åbner dørene op for 2018 versionen på torsdag d. 1. Feb. kl 19-22. I år har juryen kogt suppen ind til det pureste fond, og kun sluppet 19 kunstnere/bidrag gennem nåleøjet. Til ferniseringen vil der som altid være både vin og mad fra Apollo Bar og en fantastisk karismatisk DJ. Det blir fedt. Det ved man bare!

———–

Deltagende kunstnere:

Timo Wright
Kim Mejdahl
Ravid Freedman
Mike Worning
Alberte Tranberg
Anna-Karin Rasmusson
Emil Krøyer & Mads Sætter-Lassen
Elisabeth Jerichau
Anton Bigum Kampe
Emma Ainala
Galina Dimitrova
Heidi Hemmilä
Sarah Vajira Lindström
Manuel Canu
Mikkel Rundin Ørsted
Regitze Engelsborg Karlsen
Sofie Amalie Klougart
Jonathan Houser
Rune Bering

Juryen 2018 er: Klara Kristalova (kunstner, CZ/SE), Alexander Tovborg (kunstner, DK) Anders Ruhwald (kunstner, DK/US), Christina Capetillo (arkitekt, DK) og Marie Nipper (kurator, DK).

Tak til Charlottenborg Fonden.

HEARTLAND FESTIVAL – KUNSTEN

Om mindre end en uge, triller Semi Femi afsted mod Fyn, hvor Heartland Festival slår sine folder, og hvor vi bla. skal lave en billedreportage fra. Heartland Festival er meget mere end musik. Det er udvalgt gourmet, spa i det fri, vedkommende talks, luksus camping i slottets baghave, afslappelse i fynsk royal natur og så er det kunst- og masser af det!

Programmet for Heartland Festival er inddelt i fire søjler: MUSIC, ART, TALKS og FOOD. Men programmerne krydser også i flere tilfælde hinanden, når man fx kan opleve performance-musikeren Diamanda Galás på MUSIC og Olafur Eliasson, Douglas Coupland og Michael Stipe i samtaler på TALKS

For første gang har Heartland Festival inviteret en af tidens væsentligste danske kunstnere til at skabe et værk specielt til Heartland Festival 2017. Værket, der er et litografi af John Kørner, kan ses og købes på festivalen. Det indgår ikke under programmerne Heartland Temporary eller Heartland Contemporary, men vil pryde merchandise på festivalen. Tanken er, at festivalen hvert år at inviterer en ny kunstner til at skabe et værk til dette formål.

Som noget helt nyt, kan festivalen præsentere to separate kunstprogrammer; et internationalt og et dansk. Publikum kan glæde sig til værker af en af den internationale samtidskunsts store stjerner, amerikaneren Tony Oursler, og en række af de hotteste navne fra den hjemlige scene: Søren Behncke, Tina Maria Nielsen, Cecilie Waagner Falkenstrøm, Magnus Pettersen, Lars Worm, Dagmar Radmacher og Sophie Dupont, som jeg lånte til en snak om hendes forestående performance, på festivalen.

Q+A

Sophie Dupont, deltagende kunstner på årets Heartland Festival

Beskriv din performance på årets Heartland Festival.

Performancen har titlen We Always Carry Our Body. Jeg bære min krop i messing over hovedet – ben, arme, organer, hjerte, øje, mund, navle osv. Efterfølgende er det publikums opgave, at bringe kropsdelene ned på et lærred, hvor den følgende handling er at lave et aftryk af delene

Hvorfor er den vedkommende for folket?

Fordi den stiller spørgsmålstegn ved vores forhold til kroppen, og ved det at være menneske. Hvordan oplever du kroppen? – låner du den, er den din, besidder du den, lever den op til dine forventninger, er den adskilt fra dig, eller er du kroppen

Hvad skal du selv opleve på festivalen?

Så meget som muligt! Men..de andre kunstneres bidrag og ud over det, glæder mig til at se Bisse, Cat Power og Flying Lotus

Hvilke nulevende samtidskunstnere vil du fremhæve?

Anna Imhof, Christian Falsnæs, Jorinde Voigt , Tehching (Sam) Hsieh, for at nævne nogle få.

Sophie Dupont arbejder med performance, skulptur, fotografi og maleri, altid med udgangspunkt i en eksistentiel og poetisk refleksion over basale menneskelige forhold. Dupont bruger sin krop som forudsætning og redskab for undersøgelse, og publikum vil kunne opleve hendes performance We Always Carry Our Body på årets festival – en poetisk refleksion over krop, sind og medmenneskelige relationer.

http://www.sophiedupont.com

http://www.heartlandfestival.dk

ART I EN FART: SOAK HUNT / ADULT

SOAK HUNT -et samarbejde af Aia Sofia Turan og Jesper Christoffersen på ADULT Sankt Pederstræde 10

Sjældent er jeg blevet så ramt af en udstilling.

De to kunststuderende fra Det Kgl Kunstakademi (2. og 3. Årgang) har bedrevet intet mindre end en fuldstændig magisk og fuldkommen udstilling, i det lille kælderlokale ADULT, der gang på gang viser et mod og en energi i deres kuratering (som jeg savner så forbandet i den mere etablerede del af kunstverden).

ADULT, please never grow old.

Udstillingen kører frem til 8. Maj – anbefaler på det kraftigste at du bevæger dig derind og lade dig soake ind i den smukke have, skabt af Aia og Jesper.

Forårsudstillingen 2017 – The opening

Torsdag d. 2. februar slår Kunsthal Charlottenborg endnu en gang dørene op til årets udgave af den traditionsrige Forårsudstilling.

I år er 61 kunstnere blevet valgt blandt de 781 ansøgninger, Forårsudstillingen modtog, og kunstnerne tæller både etablerede stjerner og spirende talenter, der tilsammen udstiller 105 fantastiske værker inden for fagområderne biledkunst, arkitektur og design.

Værkerne er udvalgt af en jury bestående af Juryen består denne gang af Alex da Corte (kunstner, US) Torben Ribe (kunstner, DK) Stig L. Andersson (arkitekt, DK), Byggstudio (designer, SE) og Line Clausen (kurator, DK).

Ud over at vælge de udstillede kunstværker nominerer juryen også en slutliste med fem finalister til årets Solopris. Med Soloprisen følger en invitation til at udstille på Charlottenborg Forårsudstillingen 2018. De fem prisnominerede kunstnere til Soloprisen er: Rodo Abdirahman, Julie Falk, Anna Johansson, Steven Morgana og Lilybeth Sebaldus & Gudrun van Zijl.

Til ferniseringen vil det være muligt at købe mad & drikke fra Spisevognen, mens DJ Christian D’Or sørger for god stemning.

Ferniseringen er gratis, og alle er velkomne!

Deltagende kunstnere: Rodo Abdirahman (DK), Alexei Alexander (GB/RU), Laura-Sophie Behrends (DE/DK), Alex Bunn (UK), Sarah Busk & Stine Aagesen (DK), Matyáš Chochola (CZ), Brent Cole (US), Annette Dam (DK), Julie Falk (DK), Rasmus Bækkel Fex (DK), Mika Katarina Friis (DK), Philip Louis Glazer (DK), Aulis Harmaala (FI), Clara Hastrup (DK), Inger Sif Heeschen (DK), Marie Holmgren (SE), Mads E Hvidtfeldt (DK), Jan Ijäs (FI), Rolf Jacobsen (DK), Sine Jensen (DK), Sanne Lund Jensen ( DK), Billie Maya Johansen (DK), Anna Johansson (SE), Kevin Josias (DK), Jane Kantsø (DK), Ada Kobusiewicz (PO), Tove Kommedal (No), George Koutsouris (GR), Hans Helmer Kristensen (DK), Maria Kristoffersen (DK), Inka Kynkäänniemi & Iiris Kaarlehto (FI), Lap-See Lam (SE), Per-René Larsen (DK), Kim Laybourn (DK), Emilie Lundstrøm (DK), Lisbeth Nielsen Lyrstrand (DK), Laura Løwe & Katrine Krohn (DK), Louise Madsen (DK), Marcus Matt (SE), Steven Morgana (AU/FR), Sara Möller (DK), Salla Myllylä (FI), Will Narby (UK), Jakob Nilsson (DK), Theodor Nymark (DK), Lolita Pelegrime (LT), Stefan Peters (BE), Bodil Porse (DK), Physical Culture (Julie Héneault, Margaux Parillaud, Ursula Marcussen, Line-Gry Hørup) (FR/DK), Sarah Michelle Riisager (DK), Mette Sandfær (DK), Lilybeth Sebaldus & Gudrun van Zijl (DK/NAM), Kristina Skantze (SE), Susanne Schmidt-Nielsen (DK), Yusuke Sugiyama (JP), Kristine Bech Sørensen (DK), Ben Livne Weitzman (ISR), Emil Willumsen & Gustav Holst Kurtzweil (DK), Mai-Britt Wolthers (BR/CH), Timo Wright (FI) og Jay Alan Yim & Marlena Novak (US).

EXTRACT Young Art Prize på Kunstforeningen GL STRAND

Kunstforeningen GL STRAND indleder det nye år med udstillingen EXTRACT, hvor de præsenterer fremtidens fremadstormende kunstnere. Syv talentfulde, nyuddannede kunstnere er udvalgt fra kunstakademier i Beijing, London og København. Én af dem modtager årets EXTRACT-Pris.

Udstillingen åbner officielt i morgen d. 21. Januar, men allerede i aften kan du komme med til sneak peak 18-21 hvor jeg står bag pulten og styrer lydsporet.

EXTRACT er et koncentrat af årets nyuddannede kunstnere, et håndplukket udvalg blandt de mest talentfulde kunstnere fra danske og internationale kunstakademier. Det er sjette gang, at Kunstforeningen GL STRAND præsenterer udstillingen EXTRACT, og de har været på besøg på afgangsudstillinger ved Central Academy of Fine Art i Beijing, Royal College of Art i London og Det Kgl. Danske Kunstakademi i København for at finde udstillingens kunstnere.

1liyuanchen_innerhero_2016_c_liyuanchen-reduced — Li Yuanchen

De deltagende kunstnere på EXTRACT – YOUNG ART PRIZE – CPH 2017 er:

Hannah Anbert (DK/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Rune Bosse (DK/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Una Gunnarsdóttir (ISL/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Holly Hendry (UK/RCA), Li Yuanchen (CHN/CAFA), Lotte Nielsen (DK/RCA), Zhang Yunfeng (CHN/CAFA).

runebosse_moment-aegopodium-podagraria-apiaceae-_2016_c_runebosse-reduced — Rune Bosse (DK)

EXTRACT bliver til i et samarbejde med Det Obelske Familiefond, der støtter udstillingen, soloudstillingerne og prisen igennem et flerårigt engagement.

Læs mere om kunstnerne í pressemeddelelsen:

EXTRACT – Young Art Prize – CPH 2017