MY OWN BOSS

I 4 år har jeg med stor, stor glæde undervist i henholdsvis kunst og MOB (My Own Boss) på Johan Borups Højskole, den nordiske højskole i København. Sidstnævnte er et slags “ud af huset studievejlednings fag”, hvor jeg har slæbt eleverne med ind i folks lejligheder eller på deres arbejdspladser, for at høre om deres vej fra folkeskolen til i dag. Mit ønske med faget er at mindske deres fremtidsangst og vise dem at der er mange veje til drømmejobbet, og at vi alle har lavet fejl, fået afslag, gået baglæns og alligevel endt et sted hvor vi, for det meste, står op med et smil på læben og glæder os til dagens gøremål.

skaermbillede-2016-12-14-kl-21-56-28

Vi har gennem årene besøgt et væld af spændende mennesker fra Le Klint, grafikeren der skiftede karriere og blev præst som 45 årig, Filminstruktør Michael Noer der startede som digter, forfatter og journalist Rune Skyum-Nielsen og den 22 årige kunstner og iværksætter Esben Weile Kjær – der har gang i så meget at vi alle blir en smule forpustede.

download
Her besøger sidste hold bosser, sociolog og kønsforsker Cecilie Nørgaard

Alle disse historier er fortalt til os i det private rum, denne historie bliver genfortalt af eleverne på skift, dog i en meget kortere version, på deres egen blog, hvor de har ageret journalister, fotografer, video instruktører og art directors, alt efter ønske fra både dem selv, og mamma boss me. Et såkaldt bevidsthedsudvidende, tværfagligt og topmoderne fag som jeg elsker at undervise i! Tak til alle de ca. dejlige 60 menneske bosser vi har besøgt indtil videre, for at dele ud af erfaringer og private anekdoter, til fremtidens helte og talenter. Glæder mig til alle de fremtidige, både dem jeg vælger og dem der tilbyder det selv. Tak, uden jer ville dette fag ikke kunne eksistere og hjælpe så mange.

I denne omgang valgte jeg også at dele min historie, den og mange andres kan læses her.

MOB#8 Vi besøger bl.a. Line Knutzon, Michael Dahl, Christian Friedländer

MOB#7 Vi besøger bl.a. Cecilie Lassen, Esben Weile Kjær, Julie Nielsdottir, Sille Nørgaard


OBS! Til januar starter der et nyt hold på Johan Borups Højskole op og der er stadig få ledige pladser, så kender eller er selv du selv, en ung søgende sjæl der har brug for kreativ og social fordybelse så tjek det ud!

skaermbillede-2016-12-15-kl-10-29-25

BORUPS HØJSKOLE HJEMMESIDE

Madmensch: Thomas Poulsen (FOS) + Ante

madmensch-blogspot-komplet

Min medspiser i denne omgang er kunstneren FOS, ejer af det borgelige navn Thomas Poulsen, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1999. Han bor og arbejder i København og er far til det sødeste lille pigebarn Lea, som han har sammen med Francesca Astesani (og der er sørme en lille ny ært i hendes mave igen:). Han er også faderen til den flydende og ekstremt sociale “Osloo bar“, der bl.a. har været en tur på Israels Plads i København og Venedig Bienalen.

FOS kommer for alvor på verdenskortet, da han for et par år siden, designer det franske modehus Célines forretning i London, hvilket du skal give dig selv glæden af at opleve(her.)

img_9643

Vi har kendt hinanden siden slut 90erne, og har delt mange underfundige og sjove stunder – og ikke mindst madoplevelser – sammen. Thomas er et af de ultimativt sjoveste mennesker jeg kender, og er heldigvis meget mere skæv, end lige. Han er lige dele; følsom vintage poet, magisk unicorn og Bob The Builder, hvilket resulterer i meget smukt kunst og samvær.

Han har netop færdiggjort indretningen af den nye restaurant ANTE, der åbnede i Marts 2016 på Jamers Plads i København, og som er i familie med BROR, der ligger rundt om hjørnet. Mens FOS har designet mosaik facaden og væggene i restauranten, har Simon Witzansky nappet lokummet i finsk saunastil, og Anne Werner kreeret et smukt tungt gardin design, der på fornemmeste vis kysser folk ved indgangen, og er den perfekte start på den forestående sanselige rejse, vi begiver os ud på.

img_9609

ANTE er mørk og forførrende og taler med dyb og sensuel stemme. Man venter i spænding på hver en ret. Lydsiden leveres af The Lake Radio, der er med til at løfte, selvom der ikke er meget, der behøver at blive løftet. Husk at vaske dine pølsefingre inden du sætter dig til rette i det smukke lokale, for bestikket “mangler” ved et par af serveringerne, da man både aktiv og inaktiv, i de 3 timer forestillingen varer. 

img_9614

img_9611

(Intermezzo)

Imellemtiden er det kommet mig for øre, at restaurant ANTE desværre er lukket, du kan læse mere om hvorfor her. Men derfor skal I ikke snydes for at få et indblik i, hvor vildt et sted det var og hvad I er gået glip af, og mon ikke ejerne, de tidligere Noma-souschefer Victor Wågman og Sam Nutter, bringer noget af ANTE´s ånd med ind i BROR universet? De nåede i sin korte levetid at imponere andre end Thomas og jeg, The White Guide kårede dem i forrige måned, til “årets nye restaurant 2016” og med disse ord på vejen: Ante er et raffineret kondensat af alle byens gastronomiske tendenser. Perfekt og ubesværet eksekveret med nærvær og smil. København har med Bror-folkets nye sted fået en ny restaurant i international mesterklasse.”

Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at Thomas er meget “spændende ordblind” og genial opfinder af mange ord, der udspringer af en særlig fin tankegang. Jeg har redigeret en lille smule i hans tekst indimellem, for at få det til at være nogenlunde sammenhængende, men har også ønsket at bevare ham, som han er. 

Velkommen til dette fantastiske MADMENSCH! og ANTE!

img_9616

Q+A:


Thomas, fortæl lidt om ANTE med dine ord:

1.Intimitet

For mig har restauranter et uløseligt bånd til intimiteten, og det rum den efterlader på tungen.Fra hurtige store steder til mindre langsommere steder -og der på skalaen møder man så et rum, og der ligger ANTE på Jarmers Plads. Den er ikke lokal, men dog nordisk, det er ikke store retter som mor laver dem, men minimalistiske stilke fra skoven med dens kompleksitet, som derfra en kondenseret helt ned til en mundfuld.
img_9633

2. Rummet

Atmosfære er noget der altid er på afstand og varmt, imens rummets udtryk er halvdelen af samtalen.

Arkitekturen er den første “klima skal” til noget bagved, og hvorfra man så ser ud, en skal som normalt også er synlig indefra. Men Ante har lavet sin egen indre skal, så man er dobbelt inde.

3. Sansning

Musikken som du også nævner, flyver nogen gange ind og blander sig i smagen – godt sammen.

Men jeg ender nok med at vinenmenuens mængde overskrider mine evner, og får en del til at svæve forbi min hukommelse. Men hvis jeg her skulle forsøge at samle det hele op, gennem vin og de mange retter, til én smag, ville det nok være skovsyren; den lidt dybe resonans, som hurtigt ender i en en syrlig spids.

4. Det sociale

Det sociale er som de mørke dele, hvor lyset sjældent når, som i munden er betjening og ens spisepartner et væsentligt element.

Jeg har nu spist to gange på ANTE, første gang med min lille bror, anden gang med dig, og det fik selv smagen til at variere.

Betjeningen er venlig, men det er måske nemt og sige, nu hvor jeg har mødt dem mange gange gennem min deltagelse på stedet.

img_9622img_9629

Du har været med til at indrette stedet, fortæl lidt om den process:

Jeg blev spurgt af ejerne af Restaurant BROR, som ville have mere tid til at gøre mere for deres mad, på et mindre sted, og sådan en idé ville jeg meget gerne bidraget til!  Det var Thomas Buhl-wiggers, som blandet har stået for Sejerø festivalen, der samlede tropperne og har styret sammensætningen for stedet.

Min del lå i væggen, og her tænkte jeg at lave en flisevæg. Udviklingen af stedet gjorde at mit bidrag endte med at blive til to facade skilte og en bagvæg indsat i en trævæg.

img_9630img_9635

Hvis du skal fremhæve en ret fra vores aften, hvilken ret ville det så være?

De laver en løgsuppe som stikker ud fra hele menuen, da den æstetisk forvirrer en med smagen,

for man kan dårlig nok finde det man skal spise, i et arrangeret hav af løgskaller.

Dén sætter sit præg og her viser den, hvad stedet handler om, ikke at forvirre, men dette med hvordan sanserne er et værktøj –her bruges det!

img_9639img_9638img_9636

Hvilke retter forbinder du med dine forældre?

Min mor lavede practise mad fra 80erne 90erne. Min far overtog køkkenet i 00erne til hans død.

Han blev mere og mere gloende tilhænger af mad, dét sted og mængden af krydderier, intensiverede.

Men ud over dette, var alt fra søen hans livret jeg nævner dette da jeg selv kan mærke, at jeg overtager den ide fra ham. Min mor er nu startet påny og har lyst at lære det igen.

Hos resten af familien har det jødiske ashkenaziske køkken være en stor del, som alle de ting der er udpint og kommer fra Balkan, er.

Min moster laver nogle lækre Latkes.

img_9644img_9651

Nævn et barndoms mad minde?

Det er et flimrende minde, men det foregår i Lyngby hvor vi boede i et lille rækkehus. Det er om eftermiddagen, hvor jeg og hvor min lillebror havde nogen timer alene fra min mor, som måske var hun ude og købe ind.

Denne frihed gav for disse to små drenge, en åbenbaring som skulle udnyttes, og hvorfor så ikke kopiere de voksne og lave noget pasta?

Men denne kompliceret ret, som indholder vand i en gryde og en helvedes masse små tynde pinde som skal kombineres med gryden og vandet, endte med en mælket vandmasse og bløde klistrede bløde pinde, ud over det hele. Vi fik samlet alle beviserne, og begravede det hele i baghaven.

Jeg tror aldrig min mor opdagede at vi havde lavet aftens mad.

img_9647img_9650img_9655

Hvilken ret ønsker du ikke at få serveret?

Kinesisk risengrød

Hvilken ret holder du allermest af?

Salat, fisk (juice og kaffe)

img_9672

Hvis din gode ven Mads Nørgaard var en dagligvare, hvilken en ville han så være?

En pastaskrue, kan man ikke se det for sig?

img_9658img_9667

Hvad inspirerer dig når du laver mad og kunst?

Kunstneren er et slags professionelt menneske
og mennesket forholder sig eksistentielt til sine omgivelser, og det er jo hvad billedkunst handler om. 

Man spørger tit hvad der inspirerer folk, hvor kommer den fra, er det en ting, en nøgle
som ligger i en skuffe et sted. Inspiration er som fred, det ligger i luften, skabt i en særlig spænding
fra sine omgivelser. En bevægelse er jo fra et stadie til det næste og der i selve bevægelsen er intet stabilt,
heri ligger åbningen for inspiration. Nogen har talentet til at fremkalde denne “bevægelse”, andre skal have været i den og pludselig rammes de af en erfaring, og så går det løs !

img_9678img_9688img_9680

Vildeste madoplevelser?

Jeg har en hukommelse som en sprøjtemaler, som min far altid sagde, det går åbenbart i arv,

for jeg har svært at finde et defining moment… det hele føles mere som en sammensat situation.

Men en romatisk nat på et hotelværelse i venedig, med lyn og torden man ikke kunne høre -den flaske rose var vidunderlig.

Jeg har et hus i Italien med min ven Noam Griegst, vi har et lille skur på grunden, med et interimistisk køkken, og en pizza ovn. Maden fra den ovn i dette faldfærdige skur, husker jeg.

I Mexico på cykel oppe i nogle bjerge, og ved vejkanten et lerklinet gulv, med klukkende høns i køkkenet. Der var et komfur med en helt træ stamme som lå ud af køkkenets dør, som langsomt blev skubbet ind. Jeg indtog tacos og Mescal.

img_9718

Hvad forkæler du din dame med?

Østers

img_9719

Yndlings rugbrødsmad?

Torskelever / citron / salt / pepper / hakket forårsløg 

eller

ost

eller

hummus / avokado / chili / soya ( 1 dryp) / citron / nødder

img_9693

Beskriv en drømmemiddag:

3 tætte venner, 3 uventede gæster, hvor billedkunstneren Francic Picapia holder talen

img_9702img_9705

Lidt køkkentips fra Thomas Poulsen?

Jeg må sige jeg har aldeles svært at finde svar på disse personlige spørgsmål, disse private sager, hvad husker man? 
Men man kan sige… Sørg altid for at lave varm mad og gør dig umage.
Madlavning er meget som et maleri og dermed en daglig kunstnerisk aktivitet, da maden hele tiden ændrer sig, alt efter hvad man putter på, og i, til sidst hvis man er heldig, spiser man noget man ikke havde troet man kunne udtrykke. 
Bon Appetit! 

img_9747

Madmensch: Caroline Ahlefeldt + Falsled Kro

madmensch-blogspot-komplet

Da den unge Caroline Ahlefeldt går rundt i 90ernes Århus, har hun ikke i sin vildeste fantasi, drømt om at blive grevinde og bo på et ægte slot. Heller ikke at hendes bachelor i informationsvidenskab vil resultere i, at Uffe Elbæk og Frontløberne ansætter hende, som en af de første nogensinde, til at undervise “kaospiloterne“, at hun bagefter starter “Mouse House” og multimedia design uddannelsen “Space Invaders“, eller at hun 30 år senere, vil huse en festival i sin baghave.

På den anden side er Caroline heller ikke den der planlægger særlig meget, især ikke langt ud i fremtiden, hun elsker ikke at vide hvad der gemmer sig rundt om hjørnet, og er lystigt drevet af sin nysgerrighed, der gang på gang serverer nye spændende udfordringer, på hendes ret så rummelige tallerken.

ostepigen

Caroline flytter ind på Egeskov Slot for godt 10 år siden. Der har hun boet lige siden, med hendes elskede mand Grev Michael Ahlefeldt (der i øvrigt laver den dejligste koldpressede raps olie som du kan hente direkte på slottet) og deres 4 børn (2 af egen avl og 2 fra hans første ægteskab). Slottet rummer 4000 m2. hvoraf selve beboelsen udgør en tredjedel. Under festivalen vil det som altid, være muligt for folk at besøge slotshaven og de smukke omgivelser. Caroline og Michael kalder stedet for “Det Levende Slot” og det må man sige at den kommende Heartland Festival bidrager til.

img_8675

Sammen med Ulrik Ørum-Petersen og Live Nation, har Caroline lagt rammerne for den nye festival, som hun håber bliver et “anti-kardashian-move” med masser af indhold, kvalitet og stof til eftertanke.

I skrivende stund render der 300 frivillige rundt i slottets baghave, “Dyrefolden”, hvor festivalen om en lille uges tid, folder sig ud. I alt er der tilknyttet 900 frivillige og sammen skal de bla. bygge en hel lille by op fra bunden, med sin helt egen infrastruktur, med alt fra kloaksystem til kunstinstallationer.

img_8682

Her vil navne som Brian Eno, Suzanne Brøgger, Marina Abramovic, Tal R, Flaming Lips og Anne Linnet i dagene 10.-11. Juni. underholde de ca. 5000 festivalgæster.

Maden er et helt kapitel for sig, og udover de lækre madboder, er Heartland Festival gået sammen Per Hallundbæk fra Falsled Kro, om at skabe en helt unik spiseoplevelse, under navnet “Heartland Banquet”. Her får Per følgeskab af Mark Lundgaard fra Kong Hans Kælder og Jesper Kock (tidl. Brdr. Koch), om en treretters menu med de bedste fynske råvarer. Det hele er iscenesat af Mette Martinussen (1.Th. og tidl. Madeleines Madteater).

img_8477img_84802b252812529

Da Caroline forslår at vi spiser på Falsled Kro, hopper mit hjerte en ekstra gang. Det er et af de steder, jeg længe har drømt om at besøge. Alt fra maden, vinen og selskabet, til mit fantastiske værelse på kroen, får topkarakterer! “Det er hele turen værd” som der siges, og jeg afslutter mit solo-romantiske kro ophold, med en delikat morgenmad og en forfriskende svømmetur i bølgen blå, kun 2 minutters gå gang, gennem kroens vidunderlige og vilde have.

Q+A:

Hvorfor valgte du Falsled Kro?

Fordi jeg er blevet håbløst forelsker i Per Hallundbæk! og indimellem gir jeg efter for den kærlighed…og da han udtrykker sin kærlighed gennem mad, er det en måde at komme tættere på ham.

img_8483

Hvad gør stedet specielt?

Per rækker efter stjernerne, og viser dig at selvom din restaurant ligger i udkants Danmark, kan du række længere, nå dybere og drømme større. Falsled Kro er på mange måder et stort forbillede for hele Heartland Festival konceptet, denne smukke gamle landevejskro, der serverer udsøgt kvalitets mad, i voldsomt smukke omgivelser er med til at gøre Fyn til et endnu vildere sted at bo.

Michael og jeg fejrer ofte vores bryllupsdag på Falsled kro, hvor vi sejler vores båd ind i Falsled havn, spiser hos Per og overnatter, enten på kroen eller båden. Det blir ikke mere luksus!

img_8487img_8489

Hvordan fik I ideen til Heartland Banquet?

Per ringede til os og fortalte om en kokkekonkurrence han havde i støbeskeen. Han havde netop hørt om festivalen, og forslog et samarbejde. Det syntes vi var en fantastisk idé!

I fællesskab fandt vi så frem til at lave en banquet – hvor nogle af danmarks bedste kokke skulle lave mad sammen og begrænse sig til kun at bruge fynske råvarer, serveret til 250 mennesker pr gang af fem omgange. Mark Lundgaard fra Kong Hans skal f.eks. lege med 4000 hvide asparges (der alle skal skrælles!). Derefter overtager Mette Martinussen hele ansvaret for serveringen og iscenesættelsen, forvent ikke hvide duge. I det hele taget læner vi os ikke tilbage i “plejer”, vi stræber efter at skabe en friktion, for når ting støder ind i hinanden for første gang, opstår der spænding.

Det bliver “en ægte første gang” for os alle, og på en måde er det hele essencen af Heartland Festival: at samle nogle suveræne mennesker og udfordre dem i et nyt rum med hinanden.

img_8491img_8493img_8494img_8495img_8502img_8507

Jeg fornemmede straks at du er en vaskeægte “ostepige”?

Ja, jeg mister koncentrationen fuldstændigt, når der bliver rullet en af de der osteborde ind i lokalet. Falsled kro´s er klart en af favoritterne! Jeg bliver altid mundlam. Kun overgået af en oplevelse i Frankrig, hvor tjeneren kom rullende ind med det fornemmeste, fyldigste ostebord, og det er her jeg bliver gjort opmærksom på at en rigtig ostekender altid vil genkende de små skufferde meget gamle oste bor i skufferne!

img_8521

img_8524

img_8513

Din Top 3 over restauranter i Danmark:

Noma, Falsled Kro, Kong Hans

Beskriv din morgenmads rutine, i hverdagen:

Aller først starter jeg med at drikke et glas kogt vand med citron og ingefær. Bagefter spiser jeg en lækker yoghurt naturel med hjemmelavet müsli, friske blåbær og kværner lidt Chia eller hampe frø og drysser ovenpå. Måske kommer der lidt Manuka Honning på også. Så presser jeg lidt grape juice og drikker afslutningsvis en cappuccino.

img_8575

Grevinden får et ædeflip og går i køkkenet, hvad spiser hun?

Citronmåne (der findes kun en)

Hvor har du indtaget det mest romantiske måltid i verden?

Maldiverne på stranden med min mand – vidunderligt at have fødder nede i sandet, bølgen bruser og det er mørkt , vi spiser nyfanget skaldyr og drikker iskold Chablis.

img_8576

Første mad minde:

Min far står i køkkenet med et glas vin i hånden og der dufter af en af hans utallige simretetter. Han er stor tilhænger af det franske og kød- så det er noget i den dur. Det har gennem årene tiltrukket mange venner og familie. Duften af hans gryderetter og lyden af cello, det er min far.

img_8597

Hvis Uffe Elbæk var en “fødevare”, hvad ville han være?

Uffe er champagne! En vidunderlig start på enhver fest!

Hvor handler du ind?

Godt afslappet i lænestolen på Irma.dk

img_8649

Færdiggør sætningerne:

Gode fynske råvarer…købes i gårbutikker eller på et fødevarermarked

Når man bor på et slot…er der mange muligheder for at lege

En festival i haven er bedre end…rigtig meget andet

Jeg har aldrig…kedet mig

Den første ret jeg lavede selv var…flødekarameller

Da jeg var lille ønskede jeg mig inderligt…at blive forfatter

Mine børn spiser…helst “pastella” pasta og kylling med rå grøntsager – og is.

img_8499

Til sidst 3 køkken fif fra Caroline:

Gå aldrig ned på kold Sauvignon Blanc på køl, citroner eller godt selskab!

 

img_8652

img_8657img_86581

Læs mere om Falsled Kro her

Læs mere om Heartland Festival her

Læs mere om Egeskov Slot her

 

Madmensch: Børge Igor Brandt + Italo Disco

madmensch-blogspot-komplet

Børge Igor Brandt, en livsnyder af karat. Børge smiler, spiser og taler – med hjertet, faktisk føles det som om, at alt hvad han foretager sig kommer derfra, og det er helt sikkert heller ikke nogen tilfældighed, at han er endt op med en af byens dejligste løg, Tone Bonnén.

Heller ej, at han ved siden af sit arbejde som (fuldtids) kunst konservator på LOUISIANA, får tid til både at kuratére udstillinger (senest Hans Henrik Lerfeldt – HEAVY – der faktisk satte publikums rekord sidste år på Gl. Holtegaard), oversætte bøger, være far til 2 og – indtil få år tilbage – også at arbejde som madanmelder på Dagbladet Information. For når det kommer fra hjertet, så føles det ikke som arbejde, så er det jo bare “life”.

img_4193

 

Nå men hvor kender jeg så ellers Børge mensch fra? Der var hot tango med M, musikken i privaten og maden med Rosfort hos Rikke A. i Viktoriagade. Der var polaroiderne i hans lejlighed i Sommerstedsgade – hvor ALLE der besøgte ham blev affotograferet (hvornår får vi dem at se?) Der var synkron styrtet på cyklerne da vi havde Bachiry og Constanza bagpå og min hage flækkede. Der var Chris Isaak i Amagerbio hvor mit hjerte var blevet knust kort forinden og jeg stortudede under hele koncerten, og der er har været utallige ædegilder på Møn og masser af ferniseringer i det københavnske siden slut 90erne.

Børge har ligesom bare altid være der, og nu har vores fælles passion for god mad, bragt os sammen endnu engang. 

tumblr_inline_o3zgyrame31u3diup_540

Valget faldt på det (næsten) nyåbnede ITALO DISCO som ligger i Oehlenschlægersgade.

Levent B. Engin, der tidligere har stået og brillierét bag gryderne på FAMO51, har slået pjalterne sammen med vennerne Bo Jørgensen og Kasper Thorsted (begge WASCATOR) og sammen har de skabt det smukkeste sted, i de gamle slagter lokaler. Et italiensk trattoria med de bedste råvarer der glider ned med stor velvære til naturvin og afslutningsvis en perfekt brygget kaffe.
img_4167

Italo Disco holder også åbent om søndagen, hvor de inviterer til en hyggelig søndagsmiddag. Levent sammensætter en reduceret menu (og pris) på dagen, og man spiser side om side med familie, venner og folk man ikke kender. Man kan booke bord til kl 18 og kl 20.

img_4224

 

Q+A

Hvorfor valgte du ITALO DISCO?
Siden jeg stoppede som madanmelder har jeg haft en narkomans trang til det nye fix – den nyeste restaurant. Og samtidig har jeg fulgt Italo disco fra sidelinien; da jeg sidste gang Neil Young spillede i Forum mødte Levent som  jeg kender perifert (jeg mødte ham vist i sin tid hos Anna Maria Helgasdottir og Jakob Boeskov den gang de var et par).
Jeg vidste at han arbejde på FAMO – men der til koncerten fortalte han så at han var i gang med at åbne sit nye sted og at det skulle ligge i de lokaler hvor det franske bageri lå på Oehlenschlægersgade. Well næste gang jeg cyklede forbi der, var der måske gået et halvt år ,og det jeg kunne se; var hvad der lignede et opgivet byggeprojekt – der manglede gulv og alt så forladt ud. Så det var ekstra fedt da jeg vel nærmest et år senere fandt ud af at Kim – faren til min datter Trilles legekammerat Maja i børnehaven, var inde over…. og at projektet stadig væk levede. FEDT.

Og perfekt timing! lige til da du spurgte om vi skulle ud at spise – det blev den nyeste restaurant, lige der.

img_410813029696_10154876491583475_4894675620769210699_o

Levede stedet op til dine forventninger?
I den grad. Jeg vil endda sige til overmål – jeg har faktisk ikke oplevet kærlighed i gryderne på en restaurant i Danmark på den her måde før.

13055113_10154876491578475_2385106601242918003_oimg_4113

Favoritter fra aftenen?
Jeg tænker hele tiden tilbage på, især, den der hvad var det nu? -en oksekøds carpaccio med persille og citronskal over…for fanden mand den var god. Fasanen var også lige i skabet. Det er meget svært at tilberede fasan så den er saftig og giver mening – men her på en bund af den blødeste polenta, sang de små italienske englebasser julesalmer så Elizabeth David ville besvime. Og vinene wouw de kører jo mest natur og bio vin, så de var ALLE himmelske….men der var i sær én – en rød – jeg detsværre har glemt navnet på som …ahhhh lidt spejderbælte var der over den, men rigtig god. (Den hed MAGNUS red.)

13048104_10154876491698475_6578096262993061848_oimg_4115img_411813063427_10154876491563475_5139679939581588902_o

Hvad er dit forhold til Italiens mad?
Som alle andre danskere spiser jeg italiensk mad flere gange om ugen – og altid mindst hver søndag – hvor jeg laver søndags pizza til familien og hvem der end måtte komme forbi – hvad med at du og woody kommer en af de nærmeste søndage?

img_4130

Top 3 over Italienske restauranter i kbh?
Jeg sætter uden tøven Italo disco øverst og derefter må Fischers på Østerbro komme – og så kommer man jo stadig ikke uden om Era Ora.

Du er jo tidligere madanmelder, hvad ville overskriften være til ITALO DISCO?
”Sidste forestilling sanseløse tranceeksplosioner af spejlglimt flyvende gennem tiden fra en anden verden af smooth-talking lingo della cuisine italy disco baby ….. right now”

Favorit mad minde fra barndommen?
Jeg kommer til at tænke på en tomatsalat min far lavede….jeg kan huske den ikke så særlig lækker ud – men at den smagte sindsygt godt. Jeg tror det var første gang jeg smagte balsamico – og det var nok den der brune væske jeg synes så grim ud.

img_4168

Hvordan og hvornår startede din fascination af mad?
Altså det er jo en ret lang historie: men meget kort fortalt så startede den med at jeg i en alder af 3 år opfandt en fantastisk ret. En lagkage bestående af omeletbunde med fyld imellem af spaghetti, kødboller og ketchup….min mor lavede den til os og efter hvad de selv sagde så var det nok verdens bedste ret. Underligt at vi aldrig fik den igen? – men da jeg så fyldte 18 år inviterede jeg en flok venner på besøg – jeg ville lave verdens bedste ret og hmm well ja, altså jeg kunne godt se at det måske ikke var såååå lækker, som mit minde om den  – det blev ikke bedre da jeg  måtte løbe ned i kiosken og købe noget dessert som kompensation for den mislykkede middag, og kom op med en omgang regnbue-is.

Jeg startede altså min karriere på less than zero – men det var en form for åbenbaring af en art, og fra da af – begyndte jeg stille og roligt at interesserer mig for mad, og langsomt hen af vejen; bedre og bedre mad. Til jeg, uden at lægge mærke til det, altid var den der stod og lavede mad til de store selskaber, og fester der jo er igennem livet. Pludselig sad der også rigtige kokke med til bords, og ja,  jeg ved de kunne lide maden – så et eller andet må der være sket siden omeletlagkagen. Selvom jeg, når jeg stod der og grillede frølår til Lottes 30 fødselsdag, helt klart tænkte ”hvorfor er det egentlig at jeg, der intet aner om sagen, står her og grille frølår…..”

img_4137
Mit tidligere MADMENSCH Lotte Folke Kaarsholm (som du stegte frølår til) nævner noget om “Børges Scoresalat” der eftersigende nærmest reddede hendes forhold. Har du andre gamle/nye episke retter du vil fremhæve? Har du en signaturret?

Nu laver jeg jo mest mad som det lige falder mig ind – jeg læser aldrig opskrifter og jeg skriver dem slet ikke ned. Men her på det sidste har jeg gået og tænkt lidt over årets juleaftensmenu. Jeg har nogle udfordringer – Tone (konen) er vegetar  og jeg gider ikke flæskesteg (verden kedeligste stykke steg), samtidig med der jo er en vis forventning om traditionel julemad.
Jeg tror muligvis jeg vil servere en forret af en form for stuvet grønlangkål – med kanelbagt torsk på, til forret. Og til hovedret simpelthen tage confitérede andelår og servere med noget, jeg måske lige skal prøve af inden juleaften: man tager at skære kartofler i tynde strimler –  ligger dem i kogende saltvand et kvarteres tid og så stabler man skiverne – med salt, peber og parmesanost imellem hver skive, til man har et lille tårn – som man så bager i ovnen – det er vist nok en “Lauterbach klassiker”. (Lumskebugten red.) – men så for at få traditionen ind – så laver jeg en karamelsovs, som jeg så ligesom hælder over tårnet inden servering (som bliver nød til at være portionsanrettet)- altså en form for brunekartofler….(sidste år forsøgte jeg med brunede kastanjer – men fuck mand de smuldrede og jeg måtte i sidste sekund sadle om…..
Signaturret: Surf and Turf.

img_4154
Din helt egen “Nu skal Tone scores igen” -ret?
Altså da jeg i sin tid friede til Tone tænkte jeg inden ”okay det må gerne have noget med kunst at gøre og så skal vi jo spise godt for at fejre det”. Så var det så heldigt at vi lige skulle en tur til New York og at Olaffur Eliasson havde de der vandfald installeret langs Hudson – og hvad ville være mere romantisk end at fri under et vandfald? OG så vidste jeg jo at The Rivercafe lå lige i nærheden, og at den jo var kendt for en vegetarisk italiensk kogebog…… så jeg fik bestilt bord og havde en ring i lommen da vi gik ned til vandfaldet….Første del gik sådan set meget godt….men det viste sig at den Rivercafe jeg tænkte på lå i London og at den i New York godt nok var ældre – men bestemt ikke en vegetar restaurant….. nå well hun mistede også appetitten efter spørgsmålet – så det var kun mig der fik spist. ANYWAY,  så fik jeg The Rivercafe Cookbook i fødselsdagsgave umiddelbart efter, og i den er der en dejlig kål-bønne-ret, som virker hver gang.

Hvad betyder mad for dig?
Jamen jeg elsker mad – men jeg har ikke en eller anden lommefilosofisk overbygning til det – men selve madlavningen er som en lille pause hver dag hvor jeg står i køkkenet, hører Chet Baker og drikker rødvin….ren zen.

Mad og musik?
Hos mig går musik til alt – men igen – især når jeg laver mad, er det fedt med musikken. Lige nu kan jeg ikke hører andet end en plade med Chet Baker og Wolfgang Lackerschmid – Ballads for Two –   hvor Chet´s trompet og Wolfgangs xylofon, fylder køkkenet og kommer ned i gryderne.

Rejse du efter mad?
Altså jeg vil ikke sige jeg rejser efter mad – men vi tager helst kun steder hen hvor maden er god. Og for tiden med den alder ungerne har, er Italien genialt – god mad som børnene også kan lide.

Sammensæt Drømmeselskabet – Hvad skal I spise og hvor?
Åh hmm well ah joo – Chet Baker skulle være med, om ikke andet så for at trutte lidt i hornet. Og nååå ja så skulle Hans Henrik Lerfeldt være der og snakke om jazz, og hey ja klart! Vija Celmins – som jeg lavede udstilling med for nogle år siden – hun er en amerikansk kunstner der nok er relativt ukendt – men som har været lige i orkanens øje hele tiden og den måde hun henslængt fortæller sladrehistorier, om alt og alle fra den amerikanske kunsthistorie de sidste 50 år, er fantastisk og ehm William s. Burroughes….hmmmm og kunne også lige være med og ehm George Batailles som også var konservator, og som skrev historien om øjet, som jeg  slugte som ren østers for mange år siden…og så ville jeg også have Benedicte med, som er Tones gode veninde og som altid er det bedste selskab og en kunstner jeg ville holde øje med hvis det var mig der var direktør på et kunstmuseum – hun er foruroligende god. (hmmm levende damer og døde mænd….hmmmm) ……Og og og og så skulle vi spise cote de bøf på Cristal Palace, som var en skide sjov restaurant med zebraskind på væggene og diskokugle i loftet, der engang lå i Saxogade, tror jeg nok det var, og danse til fransk house fra 90erne! Øh hmmm eller nej vent, jeg tror vi lader Chet om musikken.

Ugens menu i jeres familie?
Vi har to faste dage – fredags burger og søndagspizza som der ikke kan røres ved. Og så foregår det ellers ved at jeg texter Tone på vej hjem i toget, om jeg skal købe noget med hjem….og det skal jeg som regel. Og ja så smutter jeg i Irma og ser hvad jeg kan finde på. Jeg kan ikke planlægge det i forvejen, eller købe ind til ugen om lørdagen eller den slags. Så ja, det må siges at blive dikteret af hvad der lige er til rådighed den dag og hvad tid jeg kommer hjem – for de der børn kan jo umuligt holde sulten ud til længere end 18.

Madpakker til Trille og Buster?
Den står tone til gengæld for.
Bedste lokale restaurant?
Åh der ligger vi ret bekvemt mellem Melee Melee, Pony og nu Italo Disco.

Bedste madoplevelse i madanmelder regi? og værste?
Bedste…Altså der kommer jeg til at tænke på Mielcke og Hurtigkarl – som jeg faktisk ikke gav den bedste anmeldelse i Information….men som alligevel hele tiden dukker op, som der jeg har mest lyst til at spise igen!
Den værste tja jo, da jeg skrev for Politikken blev jeg sendt ud for at anmelde en fiskerestaurant i nordvest……hvad jeg ikke vidste, var at man faktisk godt kunne give nul hjerter….så den fik én. Men krævede så to besøg….den lukkede kort efter – men den var satme også styg.

Har du et lille angst mad minde?
Da jeg var 8 år var jeg på sådan en spejderlejr….og sådan godt inde i ugen blev jeg sulten, længe før vi skulle have aftensmad. Jeg kom så i tanke om madpakken jeg havde fået med hjemme fra, sådan for en lille uges tid siden….de der små maddiker der kiggede op på mig fra spegepølsemaden…

Last meal before dying?
Jeg nøjes med et kys af Tone.

img_4127

Del en opskrift der hitter når (den universelle) svigermor skal på besøg…
Nu er lige min svigermor jo kendt her i familien for et år at servere flæskesteg med små blå søm (da hun var løbet tør for nelliker) så mad og svigermor – fylder ikke så meget her. Men altså lad os nu lege jeg skulle servere en ret for en ny svigermor….hmmmm  jeg tror det universelle trick er at snyde sig til lette points ved at bytte noget velkendt ud med noget mere eksotisk. Skift kylling ud med kanin….lIHHHHH KANIN NAAARJ HVOR LÆKKERT; DU ER JO GENIAL I ET KØKKEN….(kunne være med med kapers, sorte oliven, citron og hvidvin)….

Hvis følgende kunstnere/kunstværker var en madret, hvad ville de så være?
Edward Munch “Skriget”
-Munch var rå, rå som en bøf tartar. Tak. Med rå æggeblomme og hele pivtøjet.
FOS “Where there is pressure”
-Thomas må være en döner kebab….den er noget rod inden i men jo helt genial.
Pipilotti Rist ‘Worry Will Vanish Horizon’
Pipilotti Rist har jeg arbejdet med flere gange – hun er enorm flink og giver f.Eks. hvert år, et lille værk i julegave til dem hun har arbejdet sammen med i løbet af året – hun er også fra Schweitz,  derfor må det være en klassisk ostefondue.

13064478_10154876491693475_5021541187480692327_o

Til sidst, 3 køkkentips fra Børge:
-Steg fisken på bagepapir – når du bruger pande.
-Flæk hvidløget på langs – så er det meget lettere at pille.
-Få knivene slebet i ny og næ.

img_4271

tumblr_inline_o3zgzbrsrr1u3diup_540

ITALO DISCO Oehlenschlægersgade 5 – Kbh V

 

 

Madmensch: Lotte Folke Kaarsholm + Salon 39

madmensch-blogspot-komplet

Byder velkommen til dette fantastiske smukke MADMENSCH: Lotte K – den klogeste jeg kender! I kredse udenfor Cafe Wilder, hvor vi begge arbejdede i 00erne, bedre kendt som: Lotte Folke Kaarsholm, redaktionschef på Weekend/Dagbladet Information.
Udover at være uddannet Cand. mag. i litteraturvidenskab, har hun arbejdet som tekstforfatter, underviser, forlagsredaktør, reporter og har instrueret  “Curtain Raising: Musicians in East Africa”, sammen med Andreas Rosforth (manden bag bla. KIDD LIFE og Ai Weiwei “The Fake Case”).
12015429_10154412018148475_308868902_o
Lotte er glad for mennesker -og glad for at rejse – og det bærer hun og hendes adfærd præg af. Hun er åben, nysgerrig, sulten og da vi andre havde svært ved at komme op om søndagen -så vandrede Lotte da lige en tur, gerne op og ned ad et bjerg og helst i Afrika.

Stedet vi besøger er Salon 39 på Frederiksberg, en prestigé cocktailbar med et solidt menukort. Deres burger, som vi dog ikke fik denne aften, vil jeg anbefale alle at prøve. Vi bukker, nejer og takker Salon 39 og det kompetente staff, for at dingle lykkelige, mætte og snaldrede ud i den lune sommernat. We will be back!

Q+A

Hvorfor valgte du salon 39?
Jeg elsker når noget er helt vildt blødt hyggeligt og samtidig har vanvittigt gode cocktails! Det minder mig lidt om en natklub i New York for 10-15 år siden der hed APT, som var indrettet som en super “classy” lejlighed, med vildt gode drinks og fransk house og meget velklædte festmennesker. Når ting er lækre uden at være stivstikkeragtige.
img_0681img_0682
Dine favoritter fra stedet?
Intet slår risottoen. Jeg har prøvet et par varianter af den dernede, og den er altid god, men den vi fik var nok den bedste, sådan en umami-eksplosion. Har fantaseret om den lige siden. Den mest særlige drink var bloody maryen som virkelig var en sindssygt god alko-gazpacho. Den næste hotte drink i københavn bliver helt klart kødcocktailen og suppesjussen. Jeg var også glad for den tom collins-agtige som var mere klassisk.
img_0683img_0684img_0688img_0710
Hvornår spiste du der første gang -hvem tog dig med?
Jeg tog vist mig selv med første gang, fordi jeg kender ejeren Kasper Georg og ved at han er en god fyr og har snedket møbler og været ude at sejle som en ordentlig kok skal, men jeg har blandt andet haft en virkelig god date med min kæreste der, fordi der er så uanstrengt og luksusagtigt på én gang …og fordi vi også fik risotto.
img_0714img_0715img_0770
Dit lykkeligste barndoms-madminde?
Den dag jeg fyldte 12 år var min familie på biltur i det alleryderste Irland, mere præcist i nærheden af Dingle et sted, hvor folk snakkede gælisk og spillede petanque, og kvinder åbnede døren når man ringede på i deres B&B med 12 katolske småbørn i skørterne, og mine forældre fandt østers på stranden og spiste dem selv om de nærmest sprællede. Det gjorde jeg ikke, men på min 12 års fødselsdag tog min far mig med ud og spiste mit livs første hummer, det blev vurderet at der desværre ikke var råd til at min mor og min lillebror kunne komme med, og jeg husker det som sindssyg kæmpe lækker luksus.
Hvad glemmer du aldrig?
At køre over et bjerg i Toscana og stoppe i en flække og købe nogle ret grimme hvide trøfler, og nå frem og koge noget pasta og rive dem lige så forsigtigt ud over det sammen med olivenolien og spise det altsammen på to sekunder før det nåede at holde op med at dampe.
Mindre godt madminde?
klumper i mælken i børnehaven, jeg har aldrig kunnet forstå hvorfor det var SÅ væmmeligt før jeg læste den bulgarske filosof Julia Kristevas teori om det abjekte, som er de forstyrrende ting der hverken helt er én selv eller ikke-én selv, så om modermælk og afklippede negle og den slags.og kvas i sovjet i 1989, og en ged der blev slagtet til vores ære engang i en landsby mozambique.
Din mand og hans evner i et køkken?
Han har faktisk en helt officiel scoresalat, som hans ven Børge har opfundet, og det ved det meste af vores vennekreds, for engang hvor han skulle generobre mig efter at vi var gået fra hinanden for 700. gang og jeg egentlig også så en anden, mailede han til Børge for at sige “jeg skal i sommerhuset med Lotte, hvad er det nu din scoresalat er?” men han kom til at sende mailen som “reply all” på en festinvitation så faktisk samtlige af vores venner fik den og ingen derfor kunne være i tvivl om planen. Salaten består af spinatblade, reven citronskal og hvidløgsolie, som er noget olie man har varmet nogle hvidløg i og fjernet dem igen.
Dine evner i køkkenet? 
Jeg er ret god til pastaer, men det gider Nikolai ikke spise, så for nylig gik jeg igang med at genoplive den legendariske ged nede fra wilder, altså gratineret gedeost med ristede pinjekerner, men så havde jeg fået den med honning og helt fin blød porre på den gyldne hane i Berlin, og den prøver jeg at efterligne ved at tilsætte noget sødt og fruity, fx danske efterårsblommer. og så har jeg en fråderen ret med hakket lam, thaicurrypaste, hvidløg, ingefær, aubergine, rød peber og koncentreret tomat, som altid virker.
Dine manglende evner?
Jeg er fx ikke ret skarp til den der oldschool danske servering hvor småretter ikke må komme dryssende men man absolut skal have syv forskellige separate grøntsagsting, kødstykker, sovse og kartofler klar på komfuret til servering på akkurat samme tid.
Hvor handler du helst ind? og hvordan? 
Jeg elsker at stene rundt i Irma og det er en af de største knaster i mit parforhold at jeg ikke køber hurtigt nok ind, men bare chiller rundt og hører podcasts mens jeg ser på de forskellige slags müsli. Men ellers er vi for tiden fanatiske stalkere herhjemme af den biodynamiske biks KOST på Sdr.Boulevard, ikke kun fordi det er vildt gode ingredienser og man køber i portionsstørrelse så man næsten ikke skal smide noget ud og heller ikke har visne krydderurter og glaskål stående overalt, men især fordi de har valgt måltidet for én på forhånden så man slipper for at fucking skulle være opfindsom kl. 1730. det elsker vi dem meget, meget højt for.
Rejser du efter mad? 
Ja til Venedig fx, pizza med revet hest og sort pasta med blæksprutteblæk. og så prøver vi hver sommer at nå at vade de 15 km fra sommerhuset i Skagen til Ruths hotels brasseri for at nå frem og sidde svedige og lykkelige blandt yuppierne og fråde muller med pomfritter og hvidvin og den rørte tatar.
Bedste madoplevelse inden for:
“Folkekøkken” –Kuratoren johanne løgstrup og antropologen sine plambech havde engang et folkekøkken i en kælder med vildt dårlig akustisk som jeg husker som ekstremt ambitiøst, altså gryderetter bare med ambitioner, såsom rå æggeblommer på og sygt gode brød.
“Tyskland” – Brezlen med bajere i pauserne til wagner-festspillene i bayreuth måske. jeg kan sgu ikke lide tysk mad.
“Afrika” – Bobotjie nede ved Hermanus ved Kap det gode håb,sådan en fusions-malajret som ikke ser så pæn ud men smager vildt godt med en god twee jonge gezellen-rødvin til. eller Etiopiske injera-pandekager.
“Vesterbro” – leles spicy oksekødsalat. og faktisk pate pate på en god dag, men man kan ikke vide det.
“Dit eget hjem” – Nikolai laver alt for sjældent den vildeste pasta med tunboller som han sikkert har fra Jamie Oliver. til gengæld får jeg lov at være med til hans evighedseksperiment med at lave dne optimale bøf/bearnaise/pommesfrites-servering
“med tømmermænd inden du var mor” – Evighedsfnis med alt for meget kaffe på cafe wilder
“Og efter”- til Sejerøfesten (et ædegilde på Sejerø) hvor Jacob Schou fra Vinhanen havde gravet en gris ned i jorden og langtidsbagt den og mixet latinamerikansk inspirerede trylledressinger med masser af lime og grønt som væltede ned ad armene på en mens man prøvede at spise dem i sandwiches med det første pulled pork man nogensinde havde smagt…
Sammensæt din drømmeselskab på 6 personer:
Jeg ved 100 procent hvad det skal være, det skal være den middag, den vidunderlige madskribent og klummist i mit moderne tider-tillæg Søren Wedderkopp inviterede mig til få dage før han døde helt uventet, og som vi derfor aldrig fik holdt. Sørens ide, som han havde lavet sammen med sin faste makker Claus Christensen (Den Røde) fra restaurant gl. Mønt, var følgende: “I 1867 var Kejser Vilhelm vært for den russiske zar, hans søn (senere zar) og Bismarck ved en middag på Café Anglais i Paris. Middagen, der blev berømt som the Three Emperors’ Dinner (Bismarck talte ikke rigtig), anses for at være en af de mest opulente og luksuøse, der nogensinde er serveret.
Den vil vi gerne modernisere i et essay, hvor vi f.eks. kunne foreslå Thorning at invitere Putin og Obama på en bid brød og en diskussion af verdensfred og slige emner. Vi vil formentlig afstå fra at servere sangfugle (som var almindelig rigmandskost den gang, men som er temmelig fredet i dag), og vi vil muligvis supplere med foie gras, som zaren brokkede sig over, at han ikke fik den gang (han fik dog den forklaring, at foie gras normalt ikke var på menukortet i sommerperioden, og det accepterede han).”
Musik og mad?
Ikke vild med mad til musik efter jeg har fået børn, men hvis de ikke er der, så så modsat som muligt af blød jazz og taffelmusik. autechre måske. eller det der melankolske punk som læderbuksetjenerne spiller på Den Gyldne Hane.
Mad og sex? 
Ben & Jerrys med kagedej.
Mad og politik? 
Fik noget ret dårlig politisk mad under COP15, hvor vi bl a fik serveret drinks med isterninger lavet af indlandsis for at lave en eller anden uklar pointe. men mit sjoveste politisk-agtige måltid var nok en gang Chris Korda, som er en forplantningskritisk teknologifjendtlig teknomusiker der har en kirke ved navn church of euthanasia, tog mig med på en vegansk kinesisk restaurant i boston hvor alle retterne var som dem man kendte, bare i anførselstegn. stegte ris med “rejer”, nudler med sur/sød “oksekød”, peking-“and”. det var sjovt og mind-boggling ligesom alt andet ved ham.
Mad og børn?
Da min søn Rikard var 5 måneder gammel tog vi ham med på rafting tur på Colorado River, hvor han levede sammen med os andre i dagevis på en gummibåd i hård sol og strid blæst og sov i telt og blev mere og mere støvet så arpen tilsidst sad i kager i hans hovedbund. på tredjedagen var der nogen der fandt en vandmelon frem, jeg tror aldrig rikard havde prøvet andet end modermælk før den. da han smagte den første bid, forvandlede han sig til et lille narkomanrovdyr der kunne ville én ting: at have mere vandmelon. det er den vildeste oplevelse af smag og vellyst jeg nogensinde har overværet, og jeg er stadig bekymret for om han vil tilbringe resten af sit liv i en evig jagt efter at genskabe den følelse.
img_0724img_0790img_0793img_0787

SALON 39 Vodroffsvej 39 1900 Frederiksberg // http://www.salon39.dk

Madmensch: Cecilie Nørgaard + Lumskebugten

madmensch-blogspot-kompletAftenens medspiser er den bedårende Cecilie (aka. Sille) Nørgaard, der føler sig mere lykkelig ved vand end på land, og derfor både bor og arbejder på både. Hun er selvstændig uddannelses- og kønssociolog, og har viet sin sjæl til at skabe mere rummelige vilkår for forskellige, alsidige, særlige (og helt almindelige) mennesker, der oplever ikke at passe ind i vores stereotype kønskultur.
Hun har netop udgivet malebogen “An Art Coloring Book – Facing Gender Diversity” hvor 30 kunstnere, inkl. undertegnede, bidrager med værker til kreativ fortolkning af børn i alle aldre.
Desuden har hun skabt to fuldstændigt enestående fantastiske børn, sammen med hendes mand, tøjdesigner og mode guru, Mads Nørgaard.
img_8691
 
Sille valgte Restaurant Lumskebugten som sit yndlingssted som vi besøgte en smuk sensommeraften i 2015. Vi valgte deres legendariske vegetarmenu, og det kan varmt anbefales til alle, også dem der normalt favorisérer de store bøffer, som jeg. 
Stedet oser af dekadent dagligstue og man har det lidt som om at man er på besøg i privaten. Vi kender også stort set alle gæsterne der ligesom os, havde valgt at bruge denne aften på den hyggelige beværtning.
 
“Mad skal smage af det, den er lavet af. Grundlaget for vellykket madlavning er at tilgodese det bedste i hver råvare og at fremhæve dens egen smag – og smag er øverst på dagsordenen, når Erwin Lauterbach skaber retterne” Erwin Lauterbach
 
Erwin åbnede sin første Restaurant Saison i 1981 på Hotel Østerport, hvor hans forkærlighed for de gode råvarer og den gode smag hurtigt fik et trofast stampublikum.
Senere i 1989 flyttede Restaurant Saison til Skovshoved Hotel og fra 1993 til 2012 har adressen for restauranten og dens legendariske ejer været Strandvejen 203 i Hellerup.
I dag holder Erwin Lauterbach så til, her på Restaurant Lumskebugten som ligger på Esplanaden i København ved den gamle Toldbod – som også huser Saison Food.
Grøntsager har en særlig plads hos Lauterbach. Sæsonens grøntsager anvendes både som råvare og som enkel, stilfuld dekoration i bordvaser, men først og fremmest som den klare indikator på, at hver enkelt årstid har sit udbud af gode grøntsager. Erwin Lauterbach har – om nogen – været med til at sætte den høje standard for dansk gastronomi siden starten af 80’erne.

Q+A

 
Hvorfor valgte du Lumskebugten?
Jeg kan virkelig godt lide at sidde udenfor i solen på Lumskebugten og drikke hvidvin, og jeg elsker deres enkle, delikate mad, som man aldrig er i tvivl om er lavet af de bedste råvarer og der er et eller andet eviggyldigt over stedet, som for mig til at føle mig som en del af en historie.

img_8586img_8587img_8588img_8589

Jeg har flere gange prøvet at komme der på vores bryllupsdag, hvor personalet sagde ’tillykke med dagen’ uden vi havde sagt det på forhånd. Den ligger grundlovsdag, så den er nem at huske, men det er virkeligt rørende. Det føles superlokalt og som om man bliver hensat til en anden tid, hvor man kom hinanden ved og fulgte med på et helt andet niveau end de fleste af os gør i dag.
img_8604
img_8605
img_8609
Du bor på en husbåd, fanger du indimellem selv en fisk?
Vi har selv fanget fisk, men både Mads og jeg har det lidt stramt med at klaske dem og skære hovedet af dem… så vi bliver lidt desperate, når der er fangst og må kalde på vores nabo om hjælp… Men vi har da både fanget og spist havørred, torsk, rejer og ål .
Beskriv en typisk dag, i måltider…

Vi gør os stort set altid umage med alle måltider, og har fx ofte hjemmebagte boller om morgenen og spiser ret sjældent take away. Vi sidder alle sammen ned og spiser samtidig, og sætter en ære i fx ikke at have tv kørende samtidig. Der er pænt meget tryk på i hverdagen og måltider er helt klart det, vi mødes om herhjemme. Også fordi alle i vores familie er sultne, madglade, ukræsne typer. 
Hvornår starter din fascination af mad?
 
Jeg har altid været glad for mad, og har altid kunne lide alting. Selvfølgelig noget mere end andet. Min stedfar Ole lavede meget mærkeligt mad i min barndom, men jeg lærte at elske at smage på alverdens mad. Fra blodpølse til fårenosser.
Lykkeligt barndoms mad minde?
 
At vågne i mit en-mands telt på gårdspladsen i Vendsyssel, bagende sol og saltvand og lyse nætter og krabbeklør med min far 
Mors og fars mad favoritter…

Min mor laver vildt god mad, og jeg elskede som barn ikke mindst hendes gratinner (very 80ties). Min far gør en dyd ud af stort set kun at kunne lave en ret: Beuf Stroganof. Den har han til gengæld perfektioneret til det ypperste
Har du fået serveret et grænseoverskridende måltid?

Jeg synes det var vildt at spise levende rejer på Noma, hvor tjeneren venligt rådede mig til at holde den i den anden ende, fordi rejen spjættede så meget, så jeg knap kunne få den ind i munden.. 
For mange år siden spiste Mads og jeg i Paris på en restaurant, hvor måltidet bestod i lutter levende, rå skaldyr – rå snegl er det mærkeligste, jeg har spist. Det smagte mest er leverpostej, men havde en virkelig underlig konsistens
Family favorite?
Friske forårsruller med soyamarineret kylling og alt muligt grønt
salat med tun og laks, tangsalat, mango, avokado, agurk, edemamebønner og koriander
Lam med masser af hvidløg og krydderurter og hjemmelavede knasepomfritter.
Yndlings spisested, udover Lumskebugten?
Jeg elsker altid Morgenstedet på Christiania og Fiskebaren i Kødbyen
Hvad laver du aldrig?
Jeg laver aldrig gamle danske madretter og brun sovs. Jeg laver meget ofte noget med avokado. Denne forsommer har jeg spist mange stegte padrons med havsalt. Sauce er ikke min spidskompetence.
Et episk spisested i verden?
Jeg synes heldigvis, jeg har spist mange fantastiske steder – og et sted jeg kommer til at tænke på er et agriturismo i Italien, hvor vi var på ferie for et par år siden. De havde et stort landbrug med masser af frugt og grønt, som man måtte bruge frit af, og som de brugte til maden om aftenen. Jeg roste deres mad så meget, at jeg den sidste dag blev inviteret med i køkkenet og lavede aftensmaden i fællesskab med kokken til stedets 25 gæster. Det var fantastisk, og det føltes som verdens største rigdom at gå i markerne og hente alt hvad vi skulle bruge til madlavningen 
Nogen du ser op til i køkkenet?

Alexander laver altid lækker mad, og det er super dejligt at gå i skoven med ham og finde urter og svampe. Til min fødselsdag sidste år ønskede jeg mig en svampetur, hvor vi gik i skoven og samlede svampe til alle gæsterne om aftenen. Alexander styrede slagets gang og vi fandt kurvefuld af svampe, som vi rensede og tilberedte til total opturs svampestuvning på ristet brød.

Hvor drømmer du om at spise?
Jeg vil vildt gerne prøve Stedsans i byhaven på toppen af tagryggene. Amass på Refshaleøen med deres urtehave og udsigt udover havnen er også en perle.  
img_8616img_8617img_8618img_8620

3 Køkken fif fra Sille:
Jeg har lige lavet måske verdens bedste hyldeblomstmarmelade ud af resterne fra hyldesaftproduktionen. Tag halvdelen af citronerne fra, blend, tilsæt noget sukker og kog op.
Lad vær at lade dit engagement kvæle af opskrifter – se hvad du har i køleskab og lav et eller andet. Nogen gange går det galt – men når det går godt er det psycho optur og alle de mislykkede gange værd.
Et tredje fif er marengsfiffet: alt skal være knastørt i nærheden, intet vand eller fugt. Luk selv vinduet, hvis det regner udenfor!

img_8658img_8667img_8669

RESTAURANT LUMSKEBUGTEN
ESPLANADEN 21
1263 KØBENHAVN K
FROKOST
MANDAG – LØRDAG KL. 11.30 – 15.00

AFTEN
ONSDAG – LØRDAG KL. 18.00 – 21.30

BORDRESERVATION
Book dit bord online

Madmensch: Chris Pedersen + Café Victor

madmensch-blogspot-kompletMin middagsdate denne aften er charmetrolden Chris Pedersen, tidligere mode redaktør på Cover og Euroman. Nu er han modigt hoppet over på Danmarks Radio, hvor han har udviklet sig til at blive en fremragende tv-tilrettelægger og vært. Han er pt. aktuel med program serien “Afrika er det nye sort” hvor han med et tv hold rejser rundt for at komme helt under huden på folket i Afrika og deres klæder, i de nye kreative miljøer, der er opstået på kontinentet. 
chris
Moden bliver for Chris interessant når den afspejler et samfund, og måske var det også derfor, at valget faldt på Café Victor, der netop i  i 80érne tiltrak samfundets nye subkultur i deres pastel farvede jakkesæt, åbne sportsvogne og høj cigarføring. Til denne livsstil skulle der serveres Champagne, hummer og kaviar, og lige præcis dette, mestrer Cafe Victor til perfektion. Et frankofilt overlegent menukort det lever op til forventningerne.
img_0001
img_0002

Q+A

Hvorfor valgte du Café Victor?
Jamen det er fordi jeg elsker de der tidslommer, der ligger rundt omkring I København. Har altid kommet meget på Bobi Bar og Palæ Bar i indre by og Blomsten på Istedgade, men de serverer jo ikke mad, så derfor var Victor et oplagt valg. Her er der skruet ned for tiden, og selv på en søndag kan man spise en god middag med god vin og pæne tjenere. Det elsker jeg.
img_0003img_0005img_0006img_0007img_0004
Hvad betyder stedet for dig?
Det er sådan et lidt voksent sted. I mange år troede jeg ikke, at det var noget for mig, fordi jeg forbandt det med Hellerupdrenge og kedelige piger, men da jeg så endelig gik derind, slog det mig, at det var lidt som det der konditori inde på Strøget – La Glace – hvor alle typer kommer, og man altid ved, hvad man får.
img_0013img_0008img_0022img_0023img_0024img_0025
Første gang du besøgte Café Victor?
Den første gang var med en amerikansk ekskæreste, som deler navn med stedet. Vi havde været I byen hele natten, da han hev mig derind for at spise morgenmad. Selvom han ikke havde været der lang tid kunne tjenerne huske ham og hans navn. Det bed jeg mærke i.
img_0026img_0010img_0038img_0044img_00501
Beskriv dit drømme selskab…
Haha. Den er let. Mae West for sine sjofle vittigheder, James Dean fordi han var to die for, en ung Chet Baker for det var han også. Suzanne Brøgger for lidt mystik, Kim Larsen, fordi han sikkert picker et fight med en af de andre gæster og Courtney Love, så man ved at natten bliver lang. Men egentlig behøver jeg kun mine nærmeste venner om bordet, så er jeg lykkelig. Og natten er lang. og der er altid en som picker et fight.
Hvor shopper du helst mad?
Hos Dean and Deloucca I New York. Jeg elsker alt derinde, og spiser der hver dag, når jeg er i NY. Særligt deres cheesecake er god. Helst den med kirsebær.
Yndlingsret?
Altså det er ikke så meget på grund af maden, men I alle de år hvor kom til herremodeugen I Paris spiste jeg altid mindst en gang på en fantastisk restaurant sammen med bl.a Jesper Thomsen fra Unique og Henrik Kejser fra Wood Wood. Ejeren er en asiatisk fyr, som klapper en på røven og vælger menuen for en, så den bliver dyrest muligt. Stemningen er helt gakkelak og stamgæsterne tæller folk som Chloe Sevigny, Naomi Campbell og alle mulige andre. Det er et af mine yndlings spisesteder i hele verden. Jeg har haft det så sjovt der.
Beskriv et barndoms(mad)minde…
Min mor er helt vidunderlig men også ret uheldig. Engang havde hun købt en pølse med ost indeni, der sprang lige op i hovedet på hende. Min søster og jeg kørte rundt af grin indtil hun tog en kande vand og hældte over mig, så kom vi i vandkamp og endte ude i haven med en vandslange og alle de kinder og vandglas, vi kunne finde. Det er et rart minde.
Vildeste mad oplevelse?
For et par år siden var jeg i Las Vegas med min ven Jesper Thomsen. Vi landede sent om aftenen, og skulle lige have en burger. Min blev en bacon cheese, der var blevet dyppet I dej og friturestegt, før den blev serveret med ketchup og mayonnaise. Den blev skyllet ned med en gigant-margerita serveret I et glas formet som Eiffeltårnet. Dejlig middag. Lidt tung bagefter….
Bedste pizza i København?
Hmmm. Den er svær. Men er glad for Itzi Pitzis kartoffelpizza, og så elsker jeg alle pizzaerne inde fra den lille restaurant, der ligger ved siden af Munthe plus Simonsen-butikken. De er vildt gode. Det er dem fra Mother også.
Hvad ville du servere for en udlænding?
Så ville jeg tage dem med på Dyrehaven og spise smørrebrød med hønsesalat og en kølig Thy-pilsner.
Har du nogenside nedlagt et dyr og spist det?
Nope. Jeg kommer sjældent i naturen og bryder mig ikke om våben.
Bedste Take-away nær dig?
Hmm. Det må være salaterne fra den store salat-takeaway ved Kødbyen. Lige ved siden af Brugsen. Wedofood? Deres salater er vildt gode.
Den bedste lokale restaurant?
Jeg er meget glad for Fiskebaren. Der er vildt lækker fisk, gode drinks og så er det et af de få steder, hvor en middag ligeså stille kan glide over I en fest. Det er fedt.
Yndlings klap-sammen-mad?
Ristet bagel med flødeost og røget laks.
Snack?
Saltede mandler. Kan slet ikke stoppe, når jeg kommer igang.
Bedste spisested udenlands?
Faktisk spiser sjældent på gourmet-restauranter. Men i Milano er jeg altid forundret over hvor god maden er på de klassiske italienske restauranter. Enkle opskrifter med gode ingredienser. Skønne oste, tomater og olivenolie. Salt, pasta og god rødvin. Så er jeg glad.
En familie opskrift?
Haha det har jeg sgu ikke. Men mor laver ofte min yndlingsret, der er bøf med fritter og béarnaise. Min absolute favoritret.
Hvad lavede du i 1996?
I 1996 var jeg lige flyttet til London, hvor jeg boede i en iskold lejlighed på Kensington High Street. Jeg vejede væsentligt mindre, gik altid i sort og arbejdede i en parfumebutik. Om aftenen var jeg tit alene og lyttede til The Smiths og Morissey, hvis ikke jeg hang ud med min bofælle Eddie, som var læderbøsse og ofte havde gæster hjemme til at se SM-pornofilm i stuen, mens pejsen var tændt, og der var the i kanden.
img_00421
img_0056
CAFE VICTOR – NY ØSTERGADE – KBH K

Madmensch: Christian Maibom + Hos Fischer

madmensch-blogspot-komplet

Yndlings bredflab Christian Maibom er hjernen bag modemessen Gallery, der holder til i Forum under Copenhagen Fashion Week. Vi kender hinanden fra Århus i 90erne hvor jeg arbejdede på Cafe Casablanca.Trods utallige rygter om hans umulige væsen, blev han ret hurtigt min yndlingsgæst, og da vi genforenedes 10 år senere til en middag med fælles venner, blev livet i København lige en tand rarere.
img_0067
Vi tog på det hyggelige pastaværtshus Hos Fischer på Østerbro, der altid er garant for en hyggelig aften, alle de flotteste jøder i byen og top klasse mad! Det er sådan et sted man vender tilbage til igen og igen. Jeg plejer altid at få spaghetti med Pecorino, smør og peber – men denne aften prøvede jeg stort set alt andet, og jeg bliver nød til at fremhæve deres Tiramisu, der stadig fremkalder sødmens længsel.
img_0036
img_0037
img_0040

Q+A

 
HVORFOR VALGTE DU RESTAURANT FISCHER?
 
Jeg valgte Fischers fordi indehaveren David, har skabt et køkken og et rum, hvor jeg altid har lyst til at spise!
img_0096
 
HVAD GØR FISCHERS SÆRLIG?
 
Fischer er det sted i Kbh hvor jeg både kulinarisk og stemningsmæssigt oprigtigt føler mig 100% hensat til et klassisk
img_00431
img_0050img_0051img_0052img_0057
img_0071img_0074
 
HVAD ER DIN YNDLINGSRET PÅ STEDET?
 
Var vild med det hele! …og blandingen af publikum, fodbold på skærmen, den enarmede tyveknægt imens jeg nyder min mad – og så har de har altid et glas skønt vin på glas fra nogle af de allerede åbnede flasker…
img_0084
Byens bedste Tiramisu!
HVILKEN BARNDOMS MAD MINDE STIKKER UD?
 
Alt mad serveret i min mormor og morfars have i sommerhuset ved Vejle fjord. 
Som dreng kunne jeg spise mængder af rundtnummer klægt friskbagt rugbrød med skiveskårne danske tomater, kartofler og skiverede hårdkogte æg, alle med mayonaise og purløg på,- for så at afslutte
med solmodne danske jordbær. Altsammen imens vi nød solen gå ned og udsigten over fjorden…Ret simpelt og enkelt…
 
HVILKEN RET GØR DIG NÆRMEST LYKKELIG?
 
Enhver ret, specielt de simple og enkle der er tilberedt og serveret med kærlighed. Det er netop derfor jeg elsker det italienske køkken.
De gør det aldrig mere vanskeligt end det er eller burde være.
 
HVILKEN MENU VILLE DU SERVERE FOR DRONNINGEN?
 
Jeg vil starte med at tage Mogens Brandts kogebog i hu: “Man tager et sølvfad”.
Et godt glas postevandvand fra vores kulkaraffel fra Sort of Coul, et glas ditto Vino fra Sune, en ordentlig tallerken og slige bestik samt nogle tændte stearinlys og en ordentlig serviet,-så er man langt.
Derefter ville jeg nok bare lade Magrethe sidde i køkkenet med et askebæger og ryge en pakke græske smøger, nyde sin vin imens vi sludrer om børneopdragelse, lektier, mode og politik. 
Hun må have nogle saftige historier at fortælle og køkkenet i den forklædning er den næstbedste confession boot der findes i verden. Og min mund er naturligvis lukket som en katolsk pater imens jeg tilbereder maden og vi nyder lidt Grana, Pølse og Toscansk knækkebrød. 
 
Imens Magrethe smsér til Henrik, at jeg har gentaget Churhills ord om, at man ikke kan stole på franskmænd, al den stund at man ikke kan stole på voksne mænd der spiser frøer og bruger parfume, vil jeg tilberede en hel enkel pastaret m.pesto og pinjekerner for derefter at servere den på husets bedste sølvfad. 
 
Til dessert ville jeg servere Magrethe en hjemmelavet Tiramisu og skænke hende en voksen OSLO grappa og en espresso og så ville nok kalde hendes karet ved 23.30 tiden og sende hende hjem til Amalienborg i en forhåbentligt mæt og småsnaldret tilstand. Jeg er en  100% socialdemokratisk monarkist. Elsker hende, Frederik, Mary og alle hundene og alt det sjove tøj, sovsekander og lir…
 
…OG FOR DIN SØNS VENNER?
 
Hjemmelavede burgere med boller fra Emmery helt klart.
Men faktisk elsker Felix og hans venner også når jeg laver klassisk dansk mad til dem såsom krebinetter, Wienersnitzel og hakkebøf.
Sådanne retter  får de sgu aldrig mere derhjemme:-)
 
BEDSTE SOMMER MAD STED?
 
“Paloma Beach” v/Cap Ferrat i Sydfrankrig sammen med min hustru Maria og i Kbh Husets i Magstrædet´s italienske reastaurant i baggården
 
YNDLINGS MAD-INDKØBS STED?
 
Det italienske supermarked Supermarco v/HC Ørstedsværkert til basisvarer og chacutteri, Den Marrokanske Hallal-slagter i Nansensgade til kød.
Jeg er pissetræt af at blive taget i røven prismæssigt af alle de gode tiltag og forretninger som eks.vis Torvehallerne, der i disse år åbner i byen.
I sig selv er projektet jo rigtigt fint, men generelt er det hele overdrevent dyrt hvilket irreterer mig grænseløst! 
Hvorfor er der ikke flere af de gode som eks.vis Løgismose, der kan producere og sælge ordentlige varer til eks.vis Netto OG til en pris der ikke overstiger de giftige varerer med 300%?
Madvarer er alt alt for dyre i DK og det er ikke kun momsens skyld. Det er også fordi der sidder nogen aktører og har en uforholdsmæssig stor avance, fordi konkurrencesituationen er så
elendig i det her lille beskyttede værkssted vi kalder Danmark. Dansk Supermarked og Brugsen m.fl sidder på 80& af markedet og styrer hele gamet.Giganter og monopol er generelt noget hørm og en usund blanding for alle andre end dem selv og deres egen bundlinie…også i min branche. Og det skal stoppes.
 
BEDSTE GRØNTHANDLER i KBH?
 
Min egen lille perker grønthandler i Blågaardsgade, hvor jeg køber mit grønt og mine smøger imens jeg lytter til lyden fra hans lille messende radio fyldt med bønner.
 
SPISER DU EFTER ET SPECIELT PRINCIP?
 
I aller højestegrad.
Jeg spiser og drikker op hvergang nogen serverer mig mad og vin lavet og serveret med kærlighed.
 
MEST GRÆNSEOVERSKRIDENDE MADOPLEVELSE?
 
Amash. Lige så lækkert det hele var,-lige så smagsmæssigt grænseoverskridende var mange af retterne.
Den oplevelse var super ambivalent og det  skrevet og sagt med et stort smil på læben…Og netop derfor skal den 100% også  gentages
 
YNDLINGS FAST FOOD?
 
Købmagergade Fallafel House. En lækker frisklavet sharwarma m/harissa og med en stor mix-juice bestående af gulerod og appelsin på siden. Det holder doktoren væk.
 
YNDLINGS SLOW FOOD?
 
Når jeg 1 gang årligt spiser hos Sune Rosforth udenfor hans vinlager under langebro.
Sloowfood fordi det taget så satans lang tid i Sune´s lille “køkken”, men ynglings fordi jeg føler netop der, at København er så skøn og fantastisk, at man bare kan sidde der midt på vejen, under en bro, 300 m fra parlamentet og spise med venner i godt lag, nyde Sunes sublime vine og solen og derefter bare kan hoppe i havnen og bade…det kan man ikke i nogen andre storbyer jeg kender og det er da vildt fantastisk.
HVILKEN LOKALE RESTAURANT HOLDER DU MEST AF?
 
Ravnsborggade 22A…kan gå derover i slåbrok da den ligger lige modsat vores hjem. De servere dejlig og uprætentiøs husmandskost og indehaverne er samtdigt en flok super dejlige og hårdtarbejde drenge. Den er lokal i ordets forstand, jeg kan få på klods om nødvendigt. Se det er lakmustesten på om hoodén virker og om du er lokal og det elsker jeg! 
 
Det samme med min lokale Pakistanerkiosk. 
Det hele, mad, mode, politik osv. handler jo i første omgang meget mere om mennesker og din og andres evne og lyst til at forstå,lære og respektere andre mennesker end noget andet!
Sekundært kommer så produktet ind som naturligvis også tilfører sit.
Men først mennesker. “Intet højere, intet ved siden af”  som Hørup udtrykte det i sin tid i en helt anden forbindelse.
 
DU SKAL FORKÆLE DIN KONE, HVILKEN RET LAVER DU?
 
Friskkogte og varme artiskokker lagt op blad for blad, så den er foldet ud på en tallerken, med hjertet i midten og tilsat en skøn og frisklavet tomatsauce
kogt med masser af hvidløh, tilsat lidt chillie og dekoreteret med masser af frisk Basillikum. Det kan ikke være mere enkelt og smukt synes jeg!
 
ET GODT TIP?
Harissa til alt…
img_0083
img_0042
 img_0124

Smuk Lyd: Beoplay A1

AUDIOMENSCH LOVES BEOPLAY A1

Yummi, go green! Hænger pt. og dingler smukt i køkkenet mit, på passende nuance af grøn, men den kan og bør nok også også luftes indimellem, siden den jo er transportabel, trådløs Bluetooth højttaler med op til 24 timers batterilevetid.

Går desværre nok lidt tid inden jeg får råd til storesøsteren, der jo har det SÅ vildt på alle måder Beolab90

tumblr_obfirdqqep1vo0baho1_540tumblr_obfirdqqep1vo0baho2_r1_540