Madmensch: Sune Lykke Albinus + Bar La Una

This image has an empty alt attribute; its file name is madmenschoverskrift.jpg

På en måde har jeg lyst til at holde nyåbnede Bar La Una, helt for mig selv. Ish. Det ligger en spytklat fra mi casa, og pt. er der altid plads til mig på hjørnet i baren, bare drikke slatter, tjekke patter og opmærksomheden rettet mod mig, mig, mig. Men alle, der ikke har fedt-angst, fortjener et bord på Bar La Una. Ultimativ italian comfort food casual anrettet med smag i højsæde – og konceptet er enkelt…Alt er tilberedt i ovn, og man skærer ikke fedtet væk. Man fejrer det. Højlydt. Ægte dame-mad. Post mande-mad. Det er jo semifemi der skriver.

Sune Lykke Albinus er et livsstykke. Jeg navngav ham “La Bomba” i sommeren 2014. Du kan selv googletranslate if needed. Sune er passioneret selvlært kok, filminstruktør og Menneske med stort M. Sune blir let forelsket. Han er højlydt på en fed måde. Han spiser med fingrene, har en mening om alt, går med charmeklud og laver mad med rytme, og inviterer han, siger man Jo tak.

La Bomba havde allerede for 1 år siden lagt billet ind på at lave denne madmensch på Bar La Una. Han vidste det ville blive et sted, helt efter hans smag. og tempo. Han fik ret. Philip Skovgaard og Lea Parkins, der også står bag Bevi Bevi og Mangia, har fat i den lange ende, især når det kommer til stemning. At maden så også spiller max, polerér bare glansen yderligere.

Las Bombas!
puntarelle med lille salt fisk
stam
jomfruelige hummer grill
sune spiser det meste med fingre
En komfort ret to-die-for…friteret kalv i tomat med parmesan
La Bomba siger kom an.
bøf af Ribeye i hak
syrligt med oliven
Gnocci alla romana
lige på
alt hældes til venstre nu
Philip som vi elsker ham
Porchetta fra glad gris
kalvespareribs
der sludres. snaves. poses.
2 x skat
brother from another mother
jeg HAR fået lov
James modello in the house
noget bittert


Jeg har aldrig, som i aldrig, været på hverken Mangia eller nu Una, uden at støde ind i dig. Hvad er der med dig og Philip?

Der er nogle få mennesker i livet, som man bare mærker man må have skin contact med. Ligesom den seje pædagog i børnehaven, altså ikke på nogen seksuel måde, bare på sådan en; han er sej, han har roen, han har regnet den ud. Jeg mærkede det da jeg mødte ham første gang i en kælder i gang med hjælpeløst at rulle hjemmelavet pasta med en vinflaske. Han er cowboyder, hans kone og business partner, Lea, er cowboyder. Det bliver jeg aldrig. UG!

Til gengæld har aldrig været fan af Olægenschalgergade, man kan ikke stave til navnet, det er simpelthen for kompliceret. Men når man sidder på Bar Una bag de hvide silkeforhæng, så er man, ligesom på Mangia og Bevi, et andet sted end det ellers våde Vesterbro. Hvis der er noget Philip og Lea har gjort med alle deres tre steder, så er det at skabe en følelse, hvor man bliver taget væk. Det er ikke et forsøg på at være Italien eller London. Det er bare deres. Det er fyldt med fejl og mangler, og hvis man kigger efter i krogene kan man se, at der hverken har været tid eller råd til en designer. Og det der er med deres steder og italiensk mad er at det er bedst når det ikke er designet. Når der ikke er pynt på toppen. 

og italiensk mad?

Serie A fodbold om søndagen, Franco Baresi’s slidte ansigt, Sicilien og pasta i lange baner. Focaccia dyppet i olivenolie. Store armbevægelser og taktisk fodbold. Rustikt, uprætentiøst og uhøjtideligt. En espresso med sukker. Italiensk mad er bedst når det er plads til fejl og føles som en familiemiddag tilberedt af en selvlært mormor. Jeg er ved at brække mig over tasting menuer og mad fra lertøjsskåle og michelinstjerner. 

Hvor stammer din passion til mad fra?

Jamie Oliver og to forældre der havde travlt med at have travlt, så enten stod den på udbringning fra Apache Pizza eller learning by doing. Og så var det helt klart en måde at få positiv opmærksomhed på. Altså det der med at kunne lave mad til pigerne i 8./9. klasse. Det var mit en eneste scoretrick i et ellers udueligt repertoire

Hvilke minder har du fra tidlig barndom og mad?

Culottesteg og flødekartofler. Det der med at slagteren kom en tandstik ned i kødet, som peger den vej man skal skære i kødet for at skære på tværs af fibrene.

Mor er hirsegrød – far er 100 kr på køkkenbordet.

Hofret og modsat?

Gris og stivelse

Taco – jeg kan ikke udstå smagen af majsmel

Hvad har du altid i dit køkken?

Olivenolie og Onkels Allans agurkesalat. 1 del sukker til 1 del lagereddike, og agurk på mandolin. Aldrig makralsalat.

Jeg var til en legendarisk nytårsmiddag for mange år siden hos dig. Du er generelt en virkelig dejlig vært, tilstede og passioneret! Del lidt ud. DO ́s n DONT ́s?

Nytårsaften i år var en katastrofe. For mange gæster, ingen tog ansvar, stod med hele lortet selv, og lukkede festen da den eneste gæst jeg reelt gad se trådte ind af døren. Så mine anbefalinger (og tak for komplimenten, selvom jeg ikke føler jeg kan tage den) må være godt brød, hjemmerørt mayonnaise, skaldyr – det kræver ingen prep, og brug hele budgettet på vin. Og nårh jo, bed nogen om at komme og hjælpe med at rydde op.

Alberto fra Rufino, Simon fra No30 og Philip på Mangia og nu Una, gode værter.

Du har mødt den dejligste kvinde, hvad serverer du?

Jeg får som regel kamp præstationsangst hvis jeg er vild med en kvinde. Så det ender altid lidt off.

Køkkenredskaber og madvarer du ikke kan leve uden?

Gasblus. og mandolinjern til onkel Allans agurkesalat.

Grøntsagskassen fra Birkemosegaard, kød fra Clever’s eller Holbækslagteren, Vin fra Terrioristen eller Vin Super Natural, crossainter fra Il Buco, müsliboller fra Brød eller Hart. 

Hvad elsker du ved naturvin og husker du dine første oplevelser med det?

Det er nu jeg burde fortælle en lang historie om hvordan Frederik Bille Brahe introducerede mig til naturvin, men det ville jeg selv synes var lidt slidt at sidde og skulle læse. 

This image has an empty alt attribute; its file name is d1dd299f-613e-473a-ac89-cdad20227f69-41785-000006f55cc71823_file.jpg

Færdiggør sætningerne…

når familien kommer på besøg serverer jeg…. lasagne

tømmermænd får mig til….spise uhensigtsmæssigt meget Häagen-Dasz

-når jeg er forelsket….skal der wines og dines og piskes en stemning op. Hvis der er nogen der har nogen tips, må de gerne skrive eller ringe, jeg har ikke regnet den helt ud. 

-når du er på landet…er det på Sicilien. Lev med det.

-ost….pecorino, parmesan, måske comte

-da jeg var teenager…spiste jeg meget ragusa

en fugl i hånden…eller en ortolan i gabet

på en restaurant i new york…er det altid ops, leo’s sourdough, eller roman’s. tre små perler på snor.

min bedste ven….har langt rødt hår og byens bedste garderobe. Og i skrivende stund har jeg tvunget ham til at tage diktat, fordi jeg er sygt langsom til at skrive. 

lev stærkt….spis nutella

på roskilde festival har jeg….spildt uhensigtmæssigt meget tid i mediebyen

2020 er starten på….enden

Social Service Club #1

Social Service Club er et nyt hybrid-koncept der vil sætte det menneskelige potentiale på dagsordenen – og udvikle sociale relationer.

Et nyt koncept der blander talks, workshops, debatter, koncerter, filmvisninger og kunstoplevelser for at undersøge og udforske perspektiver på en mere human og social ansvarlig fremtid. Konceptet er udviklet af ArtRebels, der også stod bag den hedengangne Trailerpark Festival og Made In Space.

I et omskifteligt samfund præget af teknologiske kvantespring, blomstrende globalisering, klimaforandringer samt politisk og økonomisk ustabilitet udsættes vores mentale helbred for et voksende pres. Det resulterer blandt andet i, at vi oplever stigende mentale og emotionelle udfordringer som mennesker.

Det er udgangspunktet for det nye koncept Social Service Club. Holdet bag ønsker at skabe en platform, hvorfra det menneskelige potentiale sættes i centrum. Et rum, hvor man kan mødes om de store eksistentielle spørgsmål, hvor man kan debattere meningen med livet, og hvor forskellige perspektiver på hvad det vil sige at realisere menneskets fulde potentiale kommer i fokus. Og så skal der selvfølgelig også være plads til at opdyrke nye bekendtskaber.

Grundlægger af ArtRebels og initiativtager til Social Service Club Carla Cammilla Hjort, der er en integreret del af Københavns kreative og kulturelle scene, uddyber:

“Vi lever i en tid, hvor debatten synes at handle uforholdsvist meget om, hvordan teknologien overtager menneskelige funktioner, men forbavsende lidt om hvad det betyder for os som mennesker. Forandringer og udfordringer sker lige nu i et tempo, som vi aldrig har oplevet før, og realiteten er, at menneskets hjerne og evne til at tilpasse sig kæmper for at følge med. Social Service Club er et et ydmygt bidrag til at få sat humane og sociale potentialer af den menneskelige kapacitet på dagsordenen.”

Carla Camilla

Social Service Club vil skabe en reflekterende platform, hvor menneskeligt potentiale kultiveres og kreativitet dyrkes. Det udarter sig konkret i en række talks, workshops, kunstinstallationer, koncerter og debatter, der undersøger, hvordan man kan skabe en følelse af indre kontrol i en verden under konstant forandring.

Psykedelisk terapi og katalysering af marginaliserede stemmer.

I løbet af dagen vil man kunne opleve flere talks af prominente danske og internationale stemmer, der præsenterer alternative bud på at forløse menneskelige potentialer mod en mere human og social fremtid.

Her taler den blandt andre amerikanske forfatter Holley Murchison om hendes tilgang til menneskecentrerede forandringer. ”​8 lessons in love​”, kalder hun det, og det sigter mod at skabe sociale forandringer for marginaliserede grupper i samfundet.

Derudover holder den danske hjerneforsker David Erritzøe, der til dagligt undersøger effekten af psykedeliske stoffer på Imperial College i London, en ​talk ​om, hvordan ​psykedeliske substanser kan afhjælpe mentale lidelser som angst og depression, der er i kraftig vækst både i Danmark og resten af verden…

Kunst, musik og film også en del af programmet

Social Service Club byder dog ikke kun på hjernegymnastik i form af talks, workshops og debatter. Eventet lokker også med et kunstprogram, flere filmvisninger, koncerter og DJs, når skyggerne bliver lange.

På kunstprogrammet udforskes både individuelle og sociale perspektiver på menneskeligt potentiale. Blandt andre udforsker den danske multikunstner ​FOS​ objektets betydning for sociale relationer i en talk, det visuelle kollektiv ​Morph​ blander screenings og performancekunst, mens ​Sinead O’Dwyer​ bruger mode til at bekæmpe dominerende kropsidealer. Programmet lyder yderligere på aktuelle kunstnere som Anika Lori, Karl Monies, Chris Calmer, Emilie Alstrup og Yilmaz Sen.

Musikprogrammet præsenterer alt fra ​Selma Judiths​ minimalistiske R’n’B og ​Josiah Konders melankolske folk-melodier til ​Simon Littauers​ intense technorytmer og ​Christian D’ors​ eklektiske plader bag DJ-pulten.

Social Service Club er gratis for alle, så længe der er plads.

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

Social Service Club #1

Hvor​​: Sturlasgade 14, Islands Brygge d. 10. november

Hvornår​​: Lørdag d. 10. november, kl. 14 – 02

Program

Facebook​​

Betty Nansen Teatret Kunstplakat 2018/19

Betty Nansen Teatret har fået nyt sejt makkerpar i direktørstolen, instruktør Elisa Kragerup og producent Eva Præstiin.  Sammen vil makkerparret nyfortolke, værne om og skabe, i det smukke gamle teater, med forestillinger der rækker langt ud over scenekanten.

I den forbindelse har de bedt mig skabe en kunst plakat, med afsæt i teatret. Det er der kommet denne sag ud af, og den kan i begrænset oplag købes på teatret, fra dags dato.  Kig forbi receptionen i dag kl 17.30 hvor du også kan beskue originalværket. Det er i øvrigt også (næsten) sidste chance for at se Elisas åbningsforestilling Orlando, af Virginia Woolf.

” Jeg er vild med tanken om at et kulturhus også rækker ud over egen formåen. Og her på Betty har der gennem teatrets mangeårige historie flere gange været årlige kunstplakater som en del af huset. Det vil vi nu fortsætte med. Vi lægger ud med Anika Lori, der med sine smukke collager på mange måder passer rigtig godt til den måde, vi opfatter os selv, og jeg synes, hun har ramt en helt særlig stemning, som både er helt hendes egen og fuldstændigt Bettys. Det er ret genialt,” – Elisa Kragerup

“La Primadonna in a nutshell” Mixed media 2018, Anika Lori 


Foto:  Cathrine Zorn

I ensemblet, Det Røde Rum, var vi med til at udvikle et kropsligt, sanseligt og legende teater, hvor det levende møde mellem publikum og skuespillerne var i centrum. Det arbejde vil vi nu fortsætte på Betty Nansen Teatret. For os findes der ikke en bedre ramme til det end netop her.
Teatret er vores vigtigste levende kunstart og vi vil møde publikum med et teatralt og scenisk sprog, som kun kan opleves på teatret. Vi er stolte af teatrets ældgamle traditioner men ønsker også at skabe nye – sammen med publikum.
Vi vil skabe et teaterhus med en synlig og stærk kunstnerisk identitet og en helt særlig relation til publikum. Et teater som opleves og skabes kollektivt.
” – Elisa Kragerup og Eva Præstiin.

What´s Cooking? My super hot never ever ending summer in CPH is!

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

BE-TON Lyd & Kunst koncert

Kære alle medborgere
Kom og nyd lyd og kunstperformances til BE-TON og få en snak med kunstnerne i pauserne. Vi sørger for en intim atmosfære og glæder os til at skabe en magisk eftermiddag med jer
20. April kl 16-18 på Johan Borups Højskole
Frederiksholms kanal 24
Arrangementet er gratis
——————————————————-
——————————————————-
Optrædende kunstnere:

Sanne Dasseville, kendt fra det eksperimenterende og genre-free ensemble,
Kvindebandet, og debutererende under eget navn med soloalbummet “Sanne
Dasseville” (13 april, 2018), præsenterer en håndfuld sorgfulde kærlighedssange
svøbt i keyboard suspense, valium disco, mystic-pop og percussion grooves.

Musikken er for fans af cinematiske Twin Peaks-stemninger og alt godt fra MTV-
perioden i 80’er og 90’erne. Til dette solo-show bliver Dasseville akkompagneret af dreamy visuals, lavet af Line Rolf.

22383969_857310341094287_770341325262214429_o

Orchid Domain er et solo-projekt for Kristoffer Raasted, der indgår som vokalist i
samarbejde med forskellige producere. Det vokale udtryk er eksperimenterende, og
arbejder live både med og uden tekst. I forskellige konstellationer undersøges
krydsfeltet mellem pop-musik og lydkunst, med afstikkere til ambient og drone,
noise, disco, soul & house. For tiden arbejder Kristoffer hen mod sin debut-udgivelse
sammen med producer Simon Brinck (Tonefald Studio). Projektet er tænkt som
præsentabel i kunstinstitutionen såvel som på en mere kommerciel platform.

Andreas Stoubye Johansen arbejder har mange års erfaring i arbejdet med lyd og er
den stolte opfinder af Magnetaren og Magneturn. Andreas’ optrædener bærer ofte
præg af et særligt fokus på abstrakte lydlandskaber og strukturerede rytmiske
mønstre.
Screaming Lights er et projekt der oversætter lys/skygge til lyd. Med forskellige
objekter i rotation skabes sekvenser af lysbilleder.
Lyscensorer forbundet til en modular synthesizer bliver brugt til at modificere lyden.

Sune Lysdal(1985)Det Jyske kunstakademi
Arbejder med udgangspunkt i støj i vores bevidsthed og feltet mellem lyd, billed,
videnskab og kunst.

Ragnhild May (f. 1988) er kunstner og arbejder i feltet mellem visuel kunst og musik
i medier som performance, installation og skulptur. Uddannet fra Det Jyske
Kunstakademi og Bard College (NY), har hun performet og udstillet på blandt andet
Issue Project Room (NY), SuperDeluxe (JP) og Statens Museum for Kunst. Ragnhild
May har modtaget legater og præmieringer fra bl.a. Statens Kunstfond og Dansk
Komponist Forening. Lige nu aktuel på SPOR Festival for Ny Musik og senere i 2018,
vises hendes første soloudstilling på Die Raum (Berlin).

ragnhild

 

Madmensch: Anne Sofie Madsen + Apollo

My favorite Blast from my Past, designer Anne Sofie Madsen, er månedens medspiser.

Vi møder hinanden for aller første gang, helt tilbage i 2001, hvor vi sammen udfolder os på ret så mange, både personlige, stilmæssige og kreative planer, på Kunsthøjskolen i Holbæk. Dengang den legendariske Poul Schäfer var forstander, pressede hvidløg op i næseborene på os; “alle sanserne skal aktiveres!” råbte han. Og dengang energien mellem os var, lettere genert. I dag, not so much.

IMG_4727

Tekst og foto: Anika Lori

Anne Sofie Madsens smukke design kreationer, udfolder sig herhjemme mest i kunstnerisk regi, men rammer du derimod Tokyo eller Paris under modeugen, finder du alle de sjove og helt frække typer, på front row. Siden Anne Sofies tid hos John Galliano i Paris og Alexander McQueen i London, er tingene nemlig gået rigtig stærkt for den talentfulde fynbo, der ellers befinder sig helt udmærket med langsomheden. Madsen emmer af en sjælden kærkommen og forfinet ydmyghed, der omsorgsfuldt kaster om sig.

IMG_0293

Vi besøger på Anne Sofies opfordring, Frederik Bille Brahes smukke Apollo Bar og Kantine, ved Kunsthal Charlottenborg, der både er en fryd for ganen og for øjet, med sine lette og elegante små retter, med grøntsager i fokus og tilhørende naturvine, og med håndplukket decór, og kunstværker af bl.a. Alexander Tovborg, FOS og Karl Monies.

Stedet er stilet, lyst og crisp til frokost, med deres dagens ret koncept der, udover at tilbyde dig mæthed på den lette måde, også bespiser kunstakademiets billedskoles elever, hver dag. Om aftenen i weekenderne, får piben dog en anden lyd. Mørket hersker, drinks langes lifligt over disken og folket bevæger hofterne til bla. DJ kollektivet Pladevennerne´s, plade-venderi. Det bimler og bamler i det smukke hus, og det er helt perfekt.

IMG_0285

Hvorfor valgte du Apollo? 
Altså jeg har været til en del arrangementer Apollo, og synes det er et dejligt sted! Det passede ligesom godt – du og jeg havde jo bl.a. haft en ret sjov aften sammen der i december til en julefrokost, som jeg var med til at arrangere. Og så er det et sted, vi helt sikkert ville støde ind i en række festlige fælles venner og bekendte….. hvilket vi også gjorde. Det er også derfor at Apollo er et særligt sted. Det er jo sådan en “voksenbar”, hvor man både kan spise og sludre og danse….
IMG_0291
Hvilke retter bed du ekstra mærke i? 
Hm…. altså jeg var ret vild med de østers vi startede med.
Men den der tartar var også virkelig god! Og så kan Frederik noget med grøntsager…
Skærmbillede 2018-02-08 kl. 00.26.54

IMG_0105

Hvor finder man dig ellers når du er sulten?
7/11
IMG_0129
Hvilken restaurant i dit liv, har gjort størst indtryk? 
I Tokyo var jeg på en restaurant, som Hayao Miyazaki har brugt som udgangspunkt i flere af hans film. Mad – forberedelser, ingredienser, indtagelse og servering spiller en særlig rolle i hans film. Og som fan, var det ret magisk at se hvordan selv tjenernes bevægelser og uniformer, på en prik matchede animationerne.

IMG_4667
Lulu har styr på vinen

Du kommer oprindeligt fra Fyn, hvad har du taget med fra øen? 
Jeg havde en meget landlig, og ikke særlig fashionabel opvækst. Jeg spillede cello, læste bøger og gik i fodformede sko. Første gang jeg fik en fornemmelse af “hvad jeg ville være, når jeg blev stor” var, da jeg sammen med mine søstre besøgte et indkøbscenter, hvor der var opstillet et mekanisk nisselandskab. En lille eventyrlig, ukendt verden midt i det trivielle og hverdags-agtige supermarked – som ikke var til salg, og som ikke havde nogen slutning eller begyndelse. 
IMG_0132
Hvis spørgsmålet handler om mad, er jeg ikke den stærkeste i egnsretter…. Hvad kommer mon fra Fyn… Brunsviger og rygeost…. sidstnævnte har jeg faktisk aldrig været vild med…. indtil jeg smagte den der fantastisk ret, du serverede nytårsaften.

IMG_4685
Vores søde nye ven Konrad, med noget lækkert og satans bittert fra Italien

Mad minder fra barndommen…
…. at samle hyldeblomster på vej hjem fra skole og dyppe dem i pandekage dej…. smukke, indbagte spiselige blomster.
IMG_0106
Mors bedste ret?
Min mor er virkelig god til at lave mad – men det jeg egentlig holder mest af, er de ting hun ikke rigtig laver længere, men som vi spiste da jeg voksede op. Det er nok sådan en form for 80er helse mad – rødbedepostej eller grøntsagsbøffer med råkost til. Når jeg får en nostalgisk længsel efter den slags mad nu, tager jeg på Morgenstedet på Christiania eller på Atlasbar. 
IMG_4748
Hvilken retter ender du altid med selv at servere?
Chili Con Carne.
IMG_0135
Vores langhårede svenske ven, kunstneren Andreas Emenius, ham vil jeg nu bede dig om at beskrive som et spiseligt item. Hvilket vælger du?
En østers…. måske…. sådan lidt hård og scruffy udenpå, men perlemor og blød jelly indeni…. lol…. og hvis man er heldig finder man en perle…
IMG_0298
Mad og film?
Restaurant scenen i Peter Greenaways’ The Cook, the Thief, His Wife & Her Lover
(nu jeg allerede har nævnt Hayao Miyazaki tidligere). Eller bryllupsmiddagen i Buñuel’s Viridiana.
IMG_4721
Mad og kunst? 
Måske er der fordi vi har gået på Holbæk sammen at jeg tænker det her netop nu… men forberedelsen af originale futuristiske Fluxus madopskrifter på Holbæk – jeg tror vores gruppe lavede en landingsbane – jeg husker ikke ingredienserne. Og ellers Bjørn Nørgaard’s lagkage performance til Henning Christiansen på Byens Lys – hvor lagkagebunde blev erstattet af glasplader – hvis jeg passerer konditoriet La Glas (som selvfølgelig rigtig heder La Glace. Is er bare ikke så sjovt i denne sammenhæng) tænker jeg altid på den kage.
Skærmbillede 2018-02-08 kl. 00.27.10
 En drømmeopgave for dig, designmæssigt? 
Jeg har mange drømme – lige nu tænker jeg meget på film eller teater.
IMG_0287
Hvem ville du allerhelst designe til? 
Personer som drømmer om og stræber mod noget som er større end dem selv.
IMG_0104
Du har show under modeugen i Paris om lidt, kan du stikke os ord og et stykke musik der kunne tilknyttes din kollektion? 
When the strange suddenly becomes familiar…. 
Musik: Alejandro Saurí aka 0fash komponerede musikken til mit sidste show, og det blev vidunderligt og vanvittigt, lidt i samme ånd, som AW18 kollektionen. 
 Og så har jeg altid lyst til at sige: The Space Lady’s “ghost riders in the storm” – som nærmest passer til alt hvad jeg laver.
Skærmbillede 2018-02-08 kl. 00.27.41
5 ting der altid er i dit køleskab?Kaffe, mælk, æbler, fugtighedscreme og neglelak.
IMG_4723

Skærmbillede 2018-02-08 kl. 00.06.25

Charlottenborg // Nyhavn 2 // 1051 København K

madmenschoverskrift

Charlottenborg Forårsudstilling 2018 – The Opening 1/2

Foraarsudstillingen2018_invitation

Kære Menneske. Det årlige tilløbsstykke, Charlottenborgs Forårsudstilling, åbner dørene op for 2018 versionen på torsdag d. 1. Feb. kl 19-22. I år har juryen kogt suppen ind til det pureste fond, og kun sluppet 19 kunstnere/bidrag gennem nåleøjet. Til ferniseringen vil der som altid være både vin og mad fra Apollo Bar og en fantastisk karismatisk DJ. Det blir fedt. Det ved man bare!

IMG_7874

———–

Deltagende kunstnere:

Timo Wright
Kim Mejdahl
Ravid Freedman
Mike Worning
Alberte Tranberg
Anna-Karin Rasmusson
Emil Krøyer & Mads Sætter-Lassen
Elisabeth Jerichau
Anton Bigum Kampe
Emma Ainala
Galina Dimitrova
Heidi Hemmilä
Sarah Vajira Lindström
Manuel Canu
Mikkel Rundin Ørsted
Regitze Engelsborg Karlsen
Sofie Amalie Klougart
Jonathan Houser
Rune Bering

Juryen 2018 er: Klara Kristalova (kunstner, CZ/SE), Alexander Tovborg (kunstner, DK) Anders Ruhwald (kunstner, DK/US), Christina Capetillo (arkitekt, DK) og Marie Nipper (kurator, DK).

Tak til Charlottenborg Fonden.

Madmensch: Jacob Skyggebjerg + Aamanns 1921

madmenschoverskrift
Månedens medspiser, fænomenet Jacob Skyggebjerg blev født på sygehuset på Sundvej i Horsens 3. november 1985. 3500 gram tung og 50 centimeter lang. Faren passede en maskine på en plastikpose fabrik i Vejle, og moren slog græs for kommunen. Det var i den virkelighed, Jacob levede de første år af sit liv, på et lille nedlagt landbrug i tre længer med stalden fuld af fejltrykte plastikposer fra fabrikken. Til jul dukkede juleposerne op, og der var sommerposer, og jubilæumsposer fra Kvickly og særlige kampagneposer fra TOPS Sko. Så dukkede der pludselig en pose op med fabrikkens logo. Den var prydet af sommerfugle og navne, telefonnumre og titler på fabrikkens medarbejdere. “Vi kan stadig genbruges,” stod der, i bunden ved græsset og blomsterne: Fabrikken lukkede, og faren blev arbejdsløs. Så var det det, der var virkeligheden.

Og moderen begyndte en voksenuddannelse til socialpædagog. Så var det det, der var virkeligheden: Hver aften faldt Jacob i søvn til lyden af morens hamren i tasterne på den røde Brother-skrivemaskine. Og endnu før han egentlig burde have lært at læse og skrive, var Jacob selv i gang ved maskinen. Små eventyr efter klassisk formel med prinsesser og drager og helte blev skabt, og moren tog dem med på praktikpladsen i børnehaven og læste dem op for børnene.

Mange år efter, efter at have kæmpet en indædt kamp for at passe ind i det normale, en kamp for at bedøve sit egentlige selv med stoffer og alkohol for at kunne udholde de i baglandet anviste kriterier for succes – håndværksuddannelse, fabriksarbejde, nulstilling, tilintetgørelse – landede Jacob i hovedstaden med en mikrofon og en pose tøj, og inden der var gået et halvt år, var han fast bestanddel i byens musikscene med fast gang i et utal studier og koncerter på diverse spillesteder og Roskilde Festival.

I december 2013 debuterede han som forfatter med romanen Vor tids helt, der omgående slog igennem og gjorde Jacob til en velkommen skribent ved samtlige landsdækkende dagblade. Vor tids helt blev også shortlistet til Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris, ligesom opfølgeren Hvad mener du med vi fra 2015, allerede inden udgivelsen blev nomineret til DR Romanprisen. I april 2017 udkom tredje roman, Jalousi, og gav Skyggebjerg ord som “en af de mest intenst velskrivende prosaister, vi har lige nu” (Berlingske) og “en perfekt afstemt bog” (Information) med på vejen. I marts lander fjerde roman, HJÆLP, der handler om de fem års tortur, forfatteren gennemgik i forbindelse med en meningsløs behandlingsdom, et forløb, hvor Jacob igen, igen og igen måtte se sit liv og de ting, han byggede op, ødelagt af et system, der nægtede at kommunikere, insisterede på at hjælpe. Se mere i Gladiators forårsprogram. Under CPH Pix debuterede Skyggebjerg som filmskuespiller i den stærkt anmelderroste spillefilm Danmark, der netop er blevet udtaget til visning på Filmfestivalen i Berlin. Således har Skyggebjerg nu sideløbende med en blomstrende forfatterkarriere, nu indledt et kapløb med sig selv om at nå til tops som skuespiller. Vi ser igen den ukuelighed og evige jagt efter nye oplevelser, der har præget hele hans livsbane.

Spørger man Skyggebjerg, hvad det vil kræve at nå dette mål, er svaret: Antabus. Antabus og yoga. 

Amen! (og velbekomme)

Vi besøger Aamanns 1921 i indre by, der trods indædt og rimelig julehad fra fænomenets side, formåede at komme både hygge og enorme mængder virkelig lækkert nyfortolket danskermad, ind i vores forventningsfulde kroppe.

Q+A

Beskriv med dine ord restaurant Aamanns 1921 

Vi startede med en lille flok østers, som kan påstås at have sat en slags standard: Smagen var afstemt, med en kerne af østerssmag, der var holdt smukt i ave af den omkringliggende bearbejdning. Smørrebrødet med gammeldaws sild var sprødt og levnede plads til pighvaren, der fulgte efter og formåede at bejle til hele smagsapparatet. På Aamanns 1921 har man et bredt udvalg af snapse, og vi fik lov at prøve en håndfuld af særdeles forskellige varianter. Tjenerne var vilde med mine friske bemærkninger – jeg følte mig velkommen – og kærkommen.

Du bad mig jo finde et sted hvor du kunne komme lidt “tættere” på julen, som du ikke er stor fan af. Lykkedes det? og hvad er det med dig og julen?

Det udestående, jeg har med julen, er at den er et helle for menneskene, hvor de tillader sig at glemme al den elendighed, de har skabt, al den fortræd, de har gjort, al den død, de har gravet sig ned i. Mens tsunamier og skovbrande hamrer derudaf og rammer flere og flere steder på kloden, mens olielæk, tungmetaller og plastik fylder verdenshavene, flode og søer, mens himmelen dækkes af smog, så solen ikke længere ses, men varmen får hele økosystemet til at brænde sammen og menneskene selv til at kvæles, tillader menneskene sig at stoppe op og sige: Nu skal vi fandeme lige have en måned, hvor vi bare hygger og fyrer den af. Hvor vi skruer forbruget op og lader som om alting bare er himmelsk fryd. Hvor vi køber affald i gave til hinanden, fordi vi partout skal give en gave. Vi fylder traileren med gaverne fra sidste år og drøner på lossepladsen. Vi æder og skider og brækker os ud over hinanden til julefrokoster og kalder det hjerternes fest. Det er nogenlunde ligeså svært at gennemskue, som når amerikanerne kalder USA Guds eget land. Lykkedes det at få mig tættere på julen? Heldigvis ikke. Men snapsen og silden var god, og belysningen omkring indgangen på restauranten, kom nok så langt som det er muligt.

Hvor og hvordan holder du jul i år? 

Som altid: Alene med min far foran fjernsynet på den frosne mark i området Intetsteds. Det er døden og helvedes kedeligt, men en gang imellem bliver jeg jo nødt til at stikke forbi. Her kommer julen belejligt med sin traditionelle tvang. Jeg bliver der nok ikke så længe i år, da jeg netop har indledt en ny periode med fuldt alkoholstop. Vi spiser noget uforlignelig flæskesteg, en steg, der er Aamanns 1921 værdig, sidder lidt og glor, og så er det farvel. Jeg har planer om at komme i gang med yoga hen over julen, at få arbejdet med nogle detaljer omkring min nye roman, læse en masse, og skrive og skabe.

Er der noget ved denne højtid du sætter pris på? 

Jeg sætter pris på maden. Men jeg vil snarere betegne julen som en lavtid, hvor menneskets allermest uciviliserede dyriskhed kommer for dagen. Det ville være at lyve, hvis jeg påstod andet, og jeg lyver ikke, det er ikke det, jeg er sat i verden for. Jeg sætter dog nok pris på at denne tid minder mig om vigtigheden af modstand mod idiotien, og at man ikke må lade sjælen sygne hen og glemmes i den allestedsnærværende materialistiske psykose.

Hvilken ret på stedet var din favorit?

Jeg er tilbøjelig til at sige østers – jeg kunne godt have ordnet ti af de skaller.

Nu retter vi fokus ind på dig i dit eget køkken. Beskriv rummet og hvad du laver der.

Mit køkken er spartansk. Når jeg er i min skriveproces er mad noget, der bare skal få maven til at holde kæft. Derfor er det meget rawfood, der bliver kørt – økologisk frugt og grønt i ren form, det skal bare skylles og ned. Men jeg har dog lært at lave en grøntsagssuppe nu. Det er også fint at eksperimentere med, og ikke tidskrævende.

Hvilken ret er din hofret?

Flæskesteg med det hele.

Tidligste mad minde?

At komme på besøg hos min mormor i det sydlige Nordjylland, og når man så havde sovet og kom op om morgenen og bare kunne æde og æde så meget man ville af franskbrød med smør og jordbærsyltetøj.

Beskriv henholdsvis din far og mor i et køkken…

Som nævnt er min fars flæskesteg uvirkeligt god. Jeg havde min tidligere kæreste med hjemme hos ham, og hun kunne ikke stoppe med at spise. Seks portioner, blev det til – ikke engang jeg kunne følge med. Og hun var ellers ikke til svin. Med min mor er det en anden snak. Det er som om, at uanset hvor lang tid hun bruger på maden, uanset hvad hun så foretager sig i køkkenet, går det galt – det smager simpelthen ikke af noget.

Er der madvarer du undgår? bliver tiltrukket af?

Jeg prøver at leve så sundt som muligt. Nu hvor jeg omgås mange skuespillere, spørger jeg interesseret ind til hvilke madvarer, det er bedst at forlyste sig med. Lige nu er jeg blevet granatæble-psykotisk. Og jeg undgår okse på grund af miljøet.

Sammensæt dit drømmeselskab 

Jeg kunne for tiden tænke mig et selskab, hvor tanker om teatret og skuespil i det hele taget kunne få lov at møde hinanden. Eventuelt undertegnede, Stanislavskij, Henrik Ibsen, Samuel Beckett – sandt at sige er det umuligt for mig at afgrænse det til nogen bestemt. Men helt klart nogen, jeg kunne dele mine forestillinger om skuespillets og dramaets kunst. Nogen, der gennemskuer disse kunstformer og deres præmisser og muligheder.

Hvilke steder i KBH spiser du ofte?

Der er tre steder. De er alle afgjort af de ruter, jeg er ude på. Når jeg kommer forbi Nørrebrogade, får jeg ofte en pita med kylling på King of Kebab – den ligger i blot femten kroner fra 11-19 – det er en fin måde at stille sulten på, når man er på farten (jeg er ofte til fods, når jeg skal noget, så der kan blive tænkt, åh, hvor bliver der tænkt og fundet på og noteret). Er jeg på Vesterbro er falaffelpitaen på Mujaffas Shawarma favorit til den mindre sult, der skal nedkæmpes under vandring fra det ene sted til det andet. Større måltider indtages hvis nødvendigt på Chicky Grill, de har en for det meste rigtig god flæskesteg med det hele. Hvis jeg er hjemme og der er noget, der skal fejres, kan jeg godt finde på at gå på Bamboo Grill og få flæskestegen der.

Bedste takeaway i dit lokale hood?

Hvis jeg går på Bamboo, bliver jeg altid der og spiser. Så har man et lille skramlende bord, der er en rart spartansk atmosfære, en ydmyghed over at sidde der for noget så uskyldigt og menneskeligt som at spise. Det regner altid udenfor. Indenfor får man læ. Men takeaway må klart være den mexicanske lidt længere oppe ad gaden, hvor man kan få smothered burrito med kylling – det er til de dage, hvor der bare ikke er andet at gøre end at “forkæle sig selv”.

5 ting der altid er i din køler?

Granatæble, økologisk broccoli, gulerødder, andet grønt til suppen – for det meste en form for pålæg til rugbrødet, til når det skal være lidt snasket.

3 køkken tips fra Skyggebjerg…

Få dig en transistorradio indstillet på P2, få dig en stavblender, eksperimentér i alt hvad du gør – vær grænseløs i din madlavning.

Hvis julemanden var en fødevare hvilken ville han så være og hvorfor?

Han ville være en klump palmin rullet i sukker: Ulækker og næringsløs i en grad, at det er bedøvende. Eller måske en hvid marengs – af samme årsag.

Aamanns 1921

Niels Hemmingsens Gade 19-21, 1153 København K +45 2080 5204

“Tonight is Art” – Kunsthal Tour de Chambre

caf_mail_newsletter

Tonight is Art – en rundtur på Københavns kunsthaller 28 April kl 17-?

Fem københavnske kunsthaller inviterer indenfor til Tonight is Art – et storslået eventprogram med performances, teater, dans, lyd, mad og kunst selvfølgelig. Programmet strækker sig fra eftermiddag til langt ud på aftenen og afsluttes med koncert og afterparty.

Bag Tonight is Art står de fem kunsthaller Kunsthal Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen GL STRAND, Nikolaj Kunsthal og Overgaden – Institut for Samtidskunst, der sammen har arrangeret Copenhagen Art Festival i 2012 og 2015. Alle ser de det som deres fornemmeste opgave at udfolde den samtidskunstneriske palet og med Tonight is Art tilbyde publikum oplevelser ud over det sædvanlige.

Program

17-17.45 Overgaden – Teaterstykket Den sejrende Ikaros (Techno remix).

Christian Schmidt-Rasmussen opfører en eksklusiv udgave af teaterstykket Den sejrende Ikaros, i en radikalt anderledes remix-version med inspiration fra technomusikkens univers.

18.00 Kunstforeningen GL STRAND – Performance af DANSEatelier og cocktails fra Nohrlund

DANSEatelier gæster den aktuelle Malene Landgreen udstilling Artistic Reality. DANSEatelier består af elleve dansekunstnere, som arbejder kollektivt med dans og koreografi.

19.00 Nikolaj Kunsthal – “Born to die” performance af Anika Lori

Kunstneren Anika Lori har skabt en særlig performance feat. Piet Ensemble, udviklet specielt til indgangspartiet, i den nyrestaurerede kunsthal. Der er supersweet myntethe og sur Gammel Dansk i baren – og Julian Rosefeldts store videoværker står tændt i hallen.

BORNTODIE

20.00 Kunsthal Charlottenborg – Sound & Visuals + mad fra Apollo Bar

Den engelske kunstner Joey Holder præsenterer et VJ-sæt, hvor hun kombinerer video med elektronisk musik. Samtidig er der mulighed for at købe lækker aftensmad til en fornuftig pris i Apollo Bar ved kok Frederik Bille Brahe.

21.00 Den Frie – Koncert med Rumpistol + afterparty

En særegen nordisk afart electronica med spacede melodistumper og et pulserende beat kendetegner Rumpistol. I de senere år har han udviklet et mere dybt og tungt lydbillede, der i visse momenter bliver direkte dansabelt.

Se facebook event her!

 

 

Postkort fra Krabi

Kære semi femi læsere!

En lille hilsen fra mig er på sin plads.

Stille og roligt bevæger vi os gennem sandet på Koh Jum, der permanent har placeret sig på vores fugtige hud, som endelig, endelig har fået den misundelsesværdige tan.

Vi falder hver aften i søvn til havets beroligende brusen, abernes små og piskende fødder på taget, en liderlig hunkats røvirriterende kalden …der indimellem holder mig vågen, men jeg er sgu da ligeglad, for jeg skal ikke op og ordne og tiden er flydende fri. Jeg har ferie i troperne med le bois, det er så forbandet rart.

Spiser mit æg og toast alene i dag, meget tidlig massage på stranden, venter mig.

Derhjemme venter blødende hjerter, røde kinder i kulden som jeg faktisk savner en lille bitte smule (am I craziiiii???) et stinkende atelier, elskende væsner både de syge og de raske inkl. deres fejl og mangler – dem glæder jeg mig meget til at læse om, i Transfervindue Maria Gerhardts nyeste udgivelse (Politikens Forlag 2017).

Ses om 5

Ciao Amore!


img_5526img_6761img_6792img_6951img_6956img_5800img_6742

Madmensch: Alban Lendorf + Musling

madmensch-blogspot-komplet1

Denne gang er medspiseren den veltrimmede, eventyrlystne og yderst høflige balletdanser, Alban Lendorf. Han bor pt. i New York hvor han er ansat som solodanser på American Ballet Theatre, men er nu hjemvendt i en periode, for at optræde som den travle kanin i Alice i Eventyrland, der kører på det kongelige teater, stedet der huser balletskolen som Alban i en alder af blot 12 år bliver optaget på, uden nogensinde at have danset et eneste trin.

alban

img_3499

Første gang vi spiser sammen består middagen en lidt mislykket and a la orange fra min hånd (saucen var god!), og det er en udsøgt fornøjelse af optimere måltidet på restaurant Musling, som vi besøger en kold og stormfuld onsdag i december.

Vi bliver varmt modtaget af Benny og Birk – noget af et dreamteam. Benny er som en storebror for mig og jeg ser ham, kan jeg mærke, alt for sjældent – så mit smil er særligt bredt, og det bliver ikke mindre i løbet af aftenen. Vi spørger restaurantchef Birk om han ikke kan rulle alt med skaldyr ind, og hvad han ellers finder passende, af både vådt og tørt.

Vi spiser taknemmeligt rub og stub, og jeg undrer mig i mit stille sind over,  at der ikke er flere besøgende på restaurationen denne aften, der er sådan cirka halvt fyldt. Er det kulden og blæsten? Det kan ikke være maden eller servicen.

Musling Bistro laver mad af friske og bæredygtige råvarer. Fisk som er fanget med net og line for at skåne miljøet. Økologisk og biodynamisk grønt fra danske landmænd. Vinen er tilsvarende uden kemi og du kan trygt bede aftenens tjener om at ramme budget og menu efter dine ønsker.

img_3505

img_3510
Benny, bare Benny.

Jeg vil anbefale alle at svinge forbi Musling Bistro til en fyraftensøl, sige hej til Benny og smage den bagte knoldselleri (45kr), der rev tæppet fuldstændig væk under os begge, og jeg vil vædde med, at den smager af mere!

Q+A:

Hvorfor valgte du Musling Bistro?

Har hele tiden haft lyst til at prøve Musling – siden den åbnede – og er helt vild med skaldyr og alt fra havet. Jeg har også boet lige i nærheden det meste af mit liv, så har kigget på stedet mange gange og tænkt at nu må jeg se at få bestilt et bord.

img_3514

img_3509

img_3515

Det var dit første besøg, kommer du igen?

Ja! Jeg synes det oversteg alle forventningerne (og de var ellers gode) ! De østers vi fik var meget gode, det var skønt for jeg synes det kan være lidt 50/50 selvom man går på verdens bedste restaurant. Folkene både inden og uden for køkkenet var fantastiske, og det var ikke et af de steder, hvor man ikke kan få lavet en bestemt drink fordi   “…den ikke står på menu kortet..” Mega dejligt!

img_3513

img_3512

img_3506

Yndlings retter fra aftenen?

Krabbeklør, Ceviche af Ørred og Kammusling i Teriyaki var klart det lækreste! Men som du måske kan huske var jeg ved at gå i selvsving over den der flamberede og bagefter ovnbagte knoldselleri, med glaseret citron til….

img_3523img_3532img_3544img_3547img_3520

img_3516img_3518

Julen står for døren, hvor er du d. 24. og hvad laver du? Er det anderledes fra år til år eller er det en fast tradition?

Den 24. december er jeg sammen med min bror og min mor, vi laver alle sammen maden. Det er meget almindeligt traditionelt julemad; and, flæskesteg, rødkål, brunede og hvide kartofler, risalamande etc. Det vigtigste er, at vi er sammen, men vi har også tit slået os sammen med nogle venner eller familie, det er også sjovt at være mange.

Nedturs mad minde?

Da jeg var i Muscat, hovedstaden i Oman, fik jeg madforgiftning. Jeg lå og krammede toiletkummen hele natten og til kl 9 om morgenen, det er det vildeste jeg har prøvet mht. opkast. Om aftenen dansede jeg hovedrollen som James i balletten ‘Sylfiden’. Det skulle jeg nok ikke have gjort, min krop fik en ordentlig stressreaktion efterfølgende.

Bedste?

Jeg har svært ved at komme på én madoplevelse, men jeg elsker at se folk lave mad som er gode til det. Det er som om at man visuelt gør sig klar til at skulle indtage, og derfor smager det næsten også bedre. Fx i Japan når de har åbne køkkener og man kan se hvad de laver. De er så hurtige og professionelle, det er en hel kunstart når man er tilskuer.  Når det så bliver serveret er mere end bare mad.

img_3533

img_3534
Den der knoldselleri….

img_3536Følger du som balletdanser en speciel diæt?

Jeg vil sige; mas så mange grøntsager, frugter og kerner som muligt ind i fjæset. Spis kød, fisk, æg osv som et slags prikken over i’et, og ikke som det hovedsagelige af retterne.

Beskriv din ven og tidligere balletlærer Nikolaj Hübbe som en ret…

Nikolaj er en livsnyder, han kan næsten spise alt tror jeg, lidt ligesom mig selv. Hvis han var en ret, ville han nok være en stor put-i-pande/biksemads agtig ting, med alt muligt mærkeligt. Der skal selvfølgelig øl og champagne til.

img_3541

Du bor i New York, hvor shopper du dine dagligvarer derovre?

I New York, er WholeFoods et skidegodt supermarked til at købe ind i. Ellers er der jo virkelig mange små gode restauranter og take-away steder. Og servicen er på et højt plan. Og man skal jo bare spørge, så laver de jo stortset alt for dig og på hvilken som helst måde du vil have, hvis det altså er muligt og inden for rækkevidde.

Yndlings restaurant i New York?

Et hyggeligt sted med lækker mad, som jeg kan komme på lige nu er ‘the Spotted Pig‘ der ligger et sted i West Village.

img_3549img_3550

Favorit take-away?

Jeg har brugt flest penge på sushi og andet asiatisk mad både i KBH og NY.

Du er lige vågnet efter en julefrokost og har de groveste tømmermænd ever, du tænker kun på 1 ting – hvad er det?

Hvis jeg vågner med meget slemme tømmermænd, tænker jeg kun på vand og vand og vand. Når den følelse så har lagt sig og jeg har fået den første slurk kaffe, begynder sulten at banke på. Det næsten ligemeget hvad det er, bare det er i nærheden af mig, det skal spises.

img_3563img_3565

Bedste selskab?

Der hvor jeg hygger mig allermest, slapper mest af og kan komme til at græde af grin, er når jeg spiser brunch med mine tætte drenge venner, det bedste er hvis vi selv laver maden. Der er den der, FUCK-HVOR-ER-DET-DOG-HYGGELIGT stemning over det.

img_3600img_3614img_3502

skaermbillede-2017-01-12-kl-17-00-55