Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med den danske kunstner Anders Brinch….så “Beamer jeg dig lige up, Scotty” – og det er nu absolut sidste chance for at se hans udstilling “Cosmic Machine” på HANS ALF GALLERY.
Siden han for alvor gjorde sin entré på den danske kunstscene i midten af 00’erne, har Anders Brinch fået ry for at være både kunstnerisk egensindig og temmelig kompromisløs i sit arbejde: Han går sine egne veje, og det univers, han fremmaner på lærredet, i keramiske figurer og filmsekvenser eller gennem installationer, ligner ingen andres. Denne mærkværdige, småpsykedeliske ursuppe, hvor rummænd og dinosaurer dingler rundt side-om-side med drukkenbolte og hula-piger i flimrende Teletubbies-landskaber, mens hele farvespektret eksploderer omkring dem, er så personligt, så eklektisk, så umiskendeligt brinchsk.
Cosmic Machine er resultatet af Anders Brinchs seneste rejse ind i den verden, han over årene har skabt i sit eget billede. Gennem en serie poetiske og skæve kosmiske ‘short stories’ i form af oliemalerier føres vi ind i galaksen af Brinchs maleriske visioner, der kulminerer i et excentrisk mexicansk dødsrige, hvorfra skulpturelle indslag forgrener sig ud i rummet.
Som det gerne er tilfældet hos Brinch, leverer værkerne i Cosmic Machine ingen færdigpakkede betydninger eller narrativer, men mere en art underbevidsthedens syner manifesteret i selve maleprocessen.
Som idiosynkratisk sløjfe om helheden vil også Brinchs personlige skitsedagbog, der inkluderer en processuel oversigt over udstillingens tilblivelse gennem tegning, collage og notater, være at finde på Cosmic Machine. Mere end noget andet giver denne et blik ind i malerens snørklede hjerne. Og som sådan indkapsler dagbogens hvileløse skriblerier også på eksemplarisk vis dét, Anders Brinch oprindeligt satte sig for at indkredse: menneskets konstante, håbefulde og i sidste ende altid håbløse søgen efter svar og mening i den store kosmiske maskine.
semifemi.com 