alexander tovborg

Blå Time er en tilbagevendende ”filmklub” på Kunsthal Charlottenborg med et program, der vil være båret af inviterede kunstnere og deres individuelle arbejde med Super 8 smalfilm.

Fire kunstnere, fire individuelle film, alle uredigerede vises én gang på denne første udgave af Blå Time d 22/6/2018 kl 20.00

Gentages hver 3. Måned.

Første gang vises film af Ursula Reuter Christiansen, Alexander Tovborg, Jesper Fabricius og Emma Kohlmann.

Bag projektet står Emma Leth og Albert Grøndahl, som semi femi fik en lille sludder med.

Hvad er visionen bag Blå Time? Visionen bag Blå Time er udfoldelsen af en kunstnerisk platform hvor både danske og internationale kunstnere mødes i et samlingspunkt på tværs af kunstnerisk identitet og alder.

Arbejdet er sket under fælles forudsætninger hvor skabelsen af et formsprog akkumulerer den kunstneriske bevægelse fra et fællesudgangspunkt til et andet.

Hvordan fik i ideen og lysten til Blå Time? Ideen opstod da Emma og jeg stod i mit mørkekammer på gammelstrand og fremkaldte film, imens filmene skyllede skuede vi ud over kanalen og talte om fascinationen for netop at stå i et mørkekammer og hvad det vil sige. Dets evne til at overaske, nærmere bestemt at man i et mørkekammer får evnen til at genkalde og genopdage en oplevelse, billeder, noget du har fortrængt idet man ikke er i stand til at se materialet og den situation hvorfra det kommer af med det samme.

Det er en stærk modsætning til det digitale som jo fastholder en i at man skal fæstnes til billedet med det samme, man ser gennemsyn af materiale på stedet.

I dette projekt har vi haft lyst til at dyrke det langsomme, skrøbelige og om man vil besværlige, her bliver det øjet indfanger med kameraet ikke frarøvet, da gennemsyn af materiale ikke er muligt, det giver et anderledes råderum over en situation og tillader i langt højere grad beskueren adgang til den enkelte kunstners intuition samt naturlige præcision.

Hvor kan de smukke plakater købes? Plakaten er lavet at Tal R og kan erhverves ved kontakt til Galleri Bo Bjerggaard.

Emma Rosenzweig; filminstruktør , studerende ved Franfurt Städelschule.

Albert Grøndahl; billedkunstner har studeret ved Famu, Academy of Performing Arts, Prague, Ecole Nationale Supérieure de la Photographie, Arles, Royal Academy of Fine Arts, Antwerp.

My favorite Blast from my Past, designer Anne Sofie Madsen, er månedens medspiser.

Vi møder hinanden for aller første gang, helt tilbage i 2001, hvor vi sammen udfolder os på ret så mange, både personlige, stilmæssige og kreative planer, på Kunsthøjskolen i Holbæk. Dengang den legendariske Poul Schäfer var forstander, pressede hvidløg op i næseborene på os; “alle sanserne skal aktiveres!” råbte han. Og dengang energien mellem os var, lettere genert. I dag, not so much.

Tekst og foto: Anika Lori

Anne Sofie Madsens smukke design kreationer, udfolder sig herhjemme mest i kunstnerisk regi, men rammer du derimod Tokyo eller Paris under modeugen, finder du alle de sjove og helt frække typer, på front row. Siden Anne Sofies tid hos John Galliano i Paris og Alexander McQueen i London, er tingene nemlig gået rigtig stærkt for den talentfulde fynbo, der ellers befinder sig helt udmærket med langsomheden. Madsen emmer af en sjælden kærkommen og forfinet ydmyghed, der omsorgsfuldt kaster om sig.

Vi besøger på Anne Sofies opfordring, Frederik Bille Brahes smukke Apollo Bar og Kantine, ved Kunsthal Charlottenborg, der både er en fryd for ganen og for øjet, med sine lette og elegante små retter, med grøntsager i fokus og tilhørende naturvine, og med håndplukket decór, og kunstværker af bl.a. Alexander Tovborg, FOS og Karl Monies.

Stedet er stilet, lyst og crisp til frokost, med deres dagens ret koncept der, udover at tilbyde dig mæthed på den lette måde, også bespiser kunstakademiets billedskoles elever, hver dag. Om aftenen i weekenderne, får piben dog en anden lyd. Mørket hersker, drinks langes lifligt over disken og folket bevæger hofterne til bla. DJ kollektivet Pladevennerne´s, plade-venderi. Det bimler og bamler i det smukke hus, og det er helt perfekt.

Hvorfor valgte du Apollo?

Altså jeg har været til en del arrangementer Apollo, og synes det er et dejligt sted! Det passede ligesom godt – du og jeg havde jo bl.a. haft en ret sjov aften sammen der i december til en julefrokost, som jeg var med til at arrangere. Og så er det et sted, vi helt sikkert ville støde ind i en række festlige fælles venner og bekendte….. hvilket vi også gjorde. Det er også derfor at Apollo er et særligt sted. Det er jo sådan en “voksenbar”, hvor man både kan spise og sludre og danse….

Hvilke retter bed du ekstra mærke i?

Hm…. altså jeg var ret vild med de østers vi startede med.

Men den der tartar var også virkelig god! Og så kan Frederik noget med grøntsager…

Hvor finder man dig ellers når du er sulten?

7/11

Hvilken restaurant i dit liv, har gjort størst indtryk?

I Tokyo var jeg på en restaurant, som Hayao Miyazaki har brugt som udgangspunkt i flere af hans film. Mad – forberedelser, ingredienser, indtagelse og servering spiller en særlig rolle i hans film. Og som fan, var det ret magisk at se hvordan selv tjenernes bevægelser og uniformer, på en prik matchede animationerne.

Du kommer oprindeligt fra Fyn, hvad har du taget med fra øen?

Jeg havde en meget landlig, og ikke særlig fashionabel opvækst. Jeg spillede cello, læste bøger og gik i fodformede sko. Første gang jeg fik en fornemmelse af “hvad jeg ville være, når jeg blev stor” var, da jeg sammen med mine søstre besøgte et indkøbscenter, hvor der var opstillet et mekanisk nisselandskab. En lille eventyrlig, ukendt verden midt i det trivielle og hverdags-agtige supermarked – som ikke var til salg, og som ikke havde nogen slutning eller begyndelse.

Hvis spørgsmålet handler om mad, er jeg ikke den stærkeste i egnsretter…. Hvad kommer mon fra Fyn… Brunsviger og rygeost…. sidstnævnte har jeg faktisk aldrig været vild med…. indtil jeg smagte den der fantastisk ret, du serverede nytårsaften.

Vores søde nye ven Konrad, med noget lækkert og satans bittert fra Italien

Mad minder fra barndommen…

…. at samle hyldeblomster på vej hjem fra skole og dyppe dem i pandekage dej…. smukke, indbagte spiselige blomster.

Mors bedste ret?

Min mor er virkelig god til at lave mad – men det jeg egentlig holder mest af, er de ting hun ikke rigtig laver længere, men som vi spiste da jeg voksede op. Det er nok sådan en form for 80er helse mad – rødbedepostej eller grøntsagsbøffer med råkost til. Når jeg får en nostalgisk længsel efter den slags mad nu, tager jeg på Morgenstedet på Christiania eller på Atlasbar.

Hvilken retter ender du altid med selv at servere?

Chili Con Carne.

Vores langhårede svenske ven, kunstneren Andreas Emenius, ham vil jeg nu bede dig om at beskrive som et spiseligt item. Hvilket vælger du?

En østers…. måske…. sådan lidt hård og scruffy udenpå, men perlemor og blød jelly indeni…. lol…. og hvis man er heldig finder man en perle…

Mad og film?

Restaurant scenen i Peter Greenaways’ The Cook, the Thief, His Wife & Her Lover

(nu jeg allerede har nævnt Hayao Miyazaki tidligere). Eller bryllupsmiddagen i Buñuel’s Viridiana.

Mad og kunst?

Måske er der fordi vi har gået på Holbæk sammen at jeg tænker det her netop nu… men forberedelsen af originale futuristiske Fluxus madopskrifter på Holbæk – jeg tror vores gruppe lavede en landingsbane – jeg husker ikke ingredienserne. Og ellers Bjørn Nørgaard’s lagkage performance til Henning Christiansen på Byens Lys – hvor lagkagebunde blev erstattet af glasplader – hvis jeg passerer konditoriet La Glas (som selvfølgelig rigtig heder La Glace. Is er bare ikke så sjovt i denne sammenhæng) tænker jeg altid på den kage.

En drømmeopgave for dig, designmæssigt?

Jeg har mange drømme – lige nu tænker jeg meget på film eller teater.

Hvem ville du allerhelst designe til?

Personer som drømmer om og stræber mod noget som er større end dem selv.

Du har show under modeugen i Paris om lidt, kan du stikke os ord og et stykke musik der kunne tilknyttes din kollektion?

When the strange suddenly becomes familiar….

Musik: Alejandro Saurí aka 0fash komponerede musikken til mit sidste show, og det blev vidunderligt og vanvittigt, lidt i samme ånd, som AW18 kollektionen.

Og så har jeg altid lyst til at sige: The Space Lady’s “ghost riders in the storm” – som nærmest passer til alt hvad jeg laver.