Jazz Attack CPH 6.-15./6

Hit us with that sax in the hay! Oh Yay…its a hot hot hot summer in Copenhagen and Semi Femi selected a fistfull of events and koncerts for you from this years upcoming Copenhagen Jazz Festival – The 40th edition. Copenhagen peeps loves their jazz and will be enjoying it all week live on the streets, in its clubs, cafés, churches, boats, parks, concert halls and at open-air night venues.


You can also pick your own faves right here: Create your own schedule 

cjf2018-kunstplakat-01g-web


Start the morning with a jazzy stretch to get that engine running!

35696525_10156442383374803_3224522787112615936_n-thumb-1200

Brorsons Kirke , København N


 

Athletic Progression

Experimantal and hot – voted best act on SPOT 2017 by Regnsky.

 (25 kr) Jazz på Balders Plads, København N

Massive jazz celebration in Kongens Have

40 Years of Jazz Festival celebration! Jazz overkill!

kongens_have_-_niels_j_rgen_steens_a-team_-_copenhagen_jazz_festival_-_photo_kristoffer_juel_poulsen_copy-thumb-1200Nine afternoons of free concerts in the stunning greenery of Kongens Have – the oldest park in Copenhagen and the biggest venue at Copenhagen Jazz Festival measured in both square meters and attendance, drawing spectacular crowds to its annual free concerts on the historic lawns.

6/7, 15:00-18:00 – Official Opening of Copenhagen Jazz Festival 2018 feat. “The Jubilee Suite” & New Jungle Orchestra feat. Kirk Knuffke (DK/US)

7/7, 14:00 – Kathrine Windfeld Big Band

7/7, 16:00 – Pergitte & Venner

8/7, 14:00 – Jan Harbeck Quartet ’Celebrating Ben Webster’

8/7, 16:00 –  Niels Jørgen Steens A-Team

9/7, 15:00 – Blue Lotus

9/7, 17:00 – Blanco y Negro

10/7, 15:00-18:00 – Afonso Corrêa Memorial Concert (DK/BRA)

11/7, 15:00 – Klimaforandringer

11/7, 17:00 – The Kutimangoes

12/7, 15:00 – Zier Romme Kvartet

12/7, 17:00 – Horse Orchestra

13/7, 14:00 – Blood Sweat Drum + Bass plays Stravinsky

13/7, 17:00 – Kalaha

14/7, 14:00 – Daniel Jobim Quintet (BRA/DK)

14/7, 16:00 – Kresten Osgood Kvintet

 


DAC / BLOX

Open air wind in hair

35223973_10155333061941510_3261315568619225088_o


 

Mulatu Astatke (ET)

A living legend. Also known as the founding father of Ethio-Jazz. This koncert is presented by “Jazz by the Sea” – this venue and this legend….can only be a koncert that you will never forget! Few tickets left.

Kulturhuset Islands Brygge

 

INSULA/MAYHEM

Brothers in arms.

33505943_2024004417915687_2808291205740232704_o


 

Seu Jorge

In celebration of David Bowie’s legacy, Seu Jorge, cult star of the Wes Anderson film The Life Aquatic with Steve Zissou, performs a special tribute to the late genius at Copenhagen Jazz Festival 2018 on July 13. (more info)

1f42d59864e4e9cf4614a5efa0fa5668-rimg-w720-h378-gmir


 

 

The Most Wuthering Heights Day Ever!

Put on your red dress and celebrate Kate Bush on her 60th birthday on the 40th aniversary of “Wuthering Heights” – bring all your kids and dogs and lovers and dress them up for this love performance!

Jazz på Balders Plads, København N

 

Madmensch: Alexander Damsbo + Den Vandrette

madmenschoverskriftAlexander Damsbo aka “Svampemanden” og jeg besøger Den Vandrette – byens bedst placerede (natur) vinbar, med mundrette lækre serveringer og som altid et besøg værd, hvilket The New York Time´s også opsnappede forleden, da de tilrettelagde det perfekte døgn i byen.

Stedet bestyres med kærlig og kyndig hånd af Anders Duedam og vinen leveres fra Rosforth & Rosforth, byens naturvinsmekka under broen. og som krølle på halen, er Den Vandrette også en af de steder, som Alexander leverer friskplukkede svampe, bær og urter til. Det er ikke for sjov han bliver kaldt “Svampemanden” selvom han egentlig er uddannet arkitekt og lever af samme, så er svampene og alt det andet man kan finde i den frie natur, det der får hans hjerte til at banke. Hårdt.

“Det hele startede for ca 10 år siden, da Nils Thyge (BarVin) og jeg begge var kørt lidt kolde i hverdagen, og drømte om hvad vi ville lave, hvis alt var muligt. Jeg ville bare gerne være ude i naturen og finde spiselige ting – tænk engang hvor fed ens dag ville være! Og så sprang jeg egentlig bare ud i det.” I dag balancerer Alexander lykkeligt hverdagen med familien, sankning i natur og arbejdet som arkitekt.

Be your own Boss, siger jeg bare.

img_4266

img_4290
Skærmformet Stilkporesvamp fundet af Alexander for første gang, et par dage før vores besøg. Længere nede kan du se den i tilberedt udgave.

Q+A

Den Vandrette med dine ord?

Den Vandrette bliver bedre og bedre for hver dag der går. I starten da de åbnede, var det noget stift og køligt, rent indretningsmæssigt; Noma-bølge-tyraniet, med røget eg og lammeskind, glasvægge og messingbeslag. Men I takt med at tegninger og billeder af skøre vinbønder mm. og i øvrigt pudsige genstande fra Sune Rosforths gemmer indtager stedet, bliver indretningen også mere og mere hyggelig. Alt andet er upåklageligt!

Der er noget både løssluppent, let og legende over stedets tilgang til det at drikke og spise…. samtidig med at man hele tiden mærker at det der foregår (æde- og drikkeri) er det vigtigste i hele verden. Intet mindre.…altid nye spændende eksperimenter…. parret med simple klassikere uden dikkedarer .….og forhåbentlig snart friske, rå brændenælder; som er en af de ting Anders, Sune og jeg efterhånden har talt om længe…. en gammel drøm om en nælde-pirret mund!

De laver deres egne friske oste, skinker, pølser og så er der altid en dejlig ungdommelig vibe, som dog aldrig overdøver seriøsiteten omkring maden og vinen. Løgn! Men en fest kan altid bryde ud….. når som helst….. fornemmer man.

Man kan sidde udenfor i den fine udendørsbar og nyde et glas lyserøde bobler i den sidste aftensol, mærke blodet bruse gennem årene og glemme alt andet. For vinene er altid liflige og vidunderlige…. ligegyldigt hvor meget det regner udenfor. (jeg balancerer på kanten, uden at gå over stregen; utroligt)  De få glimt der sad fast efter vores middag her var ganske mindeværdige…. nogle af dem har jeg kun med mig fordi min lillebror kunne genfortælle dem efterfølgende!!! Til gengæld bærer jeg dem tæt på mit hjerte.

Sidst men ikke mindst ligger det så tæt på vores lejlighed at man kan kravle hjem og/eller børnene selv kan løbe frem og tilbage. Det eneste man skal passe på når man kravler hjem, er ikke at falde de 6 trin ned til Cafe Malmø, når man når hjørnet af Peder Skramsgade!

img_4239img_4229img_4236

Hvordan kom det i stand at du leverer til den vandrette og andre steder?

Ifht den vandrette tror jeg Sune spurgte om jeg ikke ville hjælpe med noget vildt. I starten gik jeg bare ind i køkkenerne og spurgte om de kunne være interesseret. Derfra har det spredt sig som ringe i vandet. Køkkencheferne skifter jo tit arbejdsplads og så efter noget tid ringer de og jeg flytter med…… hvis alle parter synes det er sjovt.

img_4260img_4261img_4233img_4265

Vildeste svampefund til dags dato?

Hmm…det må være noget med nogle gigantiske mængder…… eller måske en særlig stor Knippe-Tue-Poresvamp!

Hvad er god stil ifht. sankning i natur?

Man skal selvfølgelig tænke på at man ikke er den eneste der bruger naturen og at man ikke skal være et svin, men ellers har jeg det fint med at man bruger den som et stort spisekammer.

Jeg ved godt du ikke kan afsløre dine svampe spots, men kan du komme med gode fif til os nybegyndere?

Gammel skov.

Top 5 over yndlings planter man kan finde i det danske land?

Nælder, mælder, karse, strandsennep,  peberrod.

Barndomsmadminde?

Hmm…måske er det svampeture, efterfulgt af svampesupper, stuvninger på ristet brød og efterfølgende opskæring og trækkenpåtråde-og ophængningtiltørre overalt i det lille sommerhus i Tisvilde. Der hang altid fine guirlander af svampe i vinduerne; over korkskiverne med min fars samlinger af indtørret dyrelort og uglegylp….og måske lidt spiddet natsværmer!

Der var megen død og forgængelighed i de vindueskarme, som jeg husker det!- til min mors –og senere stedmoders- irritation.

img_4295img_4294img_4293img_4291img_4292

Nu skal du forføre din dame….

Hun elsker bønner! Og Baba Ganousch.

En masse små retter. Stearinlys (mest for min egen skyld måske) Italiensk tung rødvin er hun også pjattet med. Børnene væk og en spliff i baghånden.

Men vigtigst; jeg har lige sørget for at ordne een eller to af de praktiske ting der står på den lange mangelliste.

Drømmeselskab?

Jeg elsker at være ude med mine søskende; dér kan jeg næsten skrabe hele selskabet sammen.

Ellers Adolf Loos, John Hejduk, Michelangelo og nogle få andre må også gerne være med… tænker at vi griller i Cesar Manriques eget underjordiske grotte- villa på Lanzarote; i gårdhaven!

img_4238

img_4285
Sådan ser den ud – tilberedt! Og den smagte fantastisk!

img_4237img_4255img_4276img_4275

Mad og kunst? sæt i gang.

Gamle barokke malerier af overdådige, vulgære madopstillinger (Jean-Siméon Chardin’s “The Rayfish”, eller Soutines’ ditto, Manet). Store smukke, uhyggelige, fisk… saftige, flåede granatæbler og citrusfrugter, liderlige ål! – på sirligt pressede Damask-duge med præcise foldemærker, wow!

Smukkeste restaurant, tænker du har styr på den slags med dine skills ?

BarVin i Skinnergade(stueetagen) er jeg ret stolt af….den mangler bare liiiige det sidste!!!!!!!!

Hvis det bliver alt for designlækkert mister jeg lidt appetitten. Oftest sker der alt for mange ting når designeren får frie hænder.

Jeg kan godt lide et enkelt klart greb. BEVI BEVI har et utrolig flot kæmpe stykke marmor hængt op på den ene væg; som et gigantisk islandskab. Det er vildt flot.

Da jeg lavede BioMio på halmtorvet med min makker Henrik Ingemann, lavede vi nogle vildt flotte, kæmpestore røde lamper, som dominerede lokalet totalt….med en ”red-light-district”-lanterne i den ene ende, og en stor ufo-lignende paella-skærm i den anden! Det blev vist for meget for ejerne fra Sønderjylland!- nu er de væk.

Bedste burger?

Det bliver alligevel til nogle YO-burgers efterhånden; men måske min favorit alligevel er Juicy Burger i Kødbyen… eller de hjemmelavede min kæreste altid køber ind til d. 1. januar.

Thai? Ranees i Blågårdsgade

Svampemandens  tilberednings fif?

Pensl svampene rene for jord, men allerbedst hvis du plukker selv,  så kan du skære jord og skidt af med det samme. Undgå vand, men det er svært hvis du køber dem forplukket i bakke. Min yndlings dish med svampe er den klassiske stegte, tilsat salt og peber og et lille skvæt fløde på ristet brød. Eller i en omelet. Den frækkeste jeg har lavet et nok burrata med svampe og revet citronskal.

IMG_0653

Den Vandrette Vinbar, Havnegade 53A – CPH K – Book Bord

ALICE – night of noise n industrial

I aften når solen går ned over byens smukke dansende
skinner en anden sol på dig
Hun hedder ALICE og hun har taget stjernerne med
ALICE, Københavns nye kraftcenter for grænsesøgende musik, født gennem en fusion af Global og Jazzhouse, arrangerer i samarbejde med posh isolationPercy Records og Puce Mary, en aften med fire af tidens stærkeste noise- og industrial-navne.
⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛Døre kl. 19 / Koncert kl. 20

Billet i forsalg: 150 kr. inkl. gebyr
Køb billet: http://burl.nu/8ibkbn
Lyt/Se: https://youtu.be/g5pyK1E1Nc8

⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛

Puce Mary

Puce Mary, aka Frederikke Hoffmeyer, har med rødder i miljøet omkring den københavnske Mayhem-scene markeret sig som en af undergrundens vigtigste videreførere af industrial og noise. Med solide udgivelser på labels som posh isolationIdeal Recordings og Ascetic House, har Hoffmeyers massive lydlandskaber og straight forward industrial for længst givet international genklang. Puce Mary har tidligere imponeret med sin dramatiske og følsomme performance på Jazzhouse, og det er en ære at kunne invitere hende tilbage på Alice.

23130988_2008823742477651_9061386251717739377_n

Wetware (US)

New York-duoen Wetware tager dig med på en mørk tur i et industrielt drømmeland, når de leverer en hårdtslående og eksplosiv liveoplevelse i deres fusion mellem industrial, dance og konfrontatorisk performance. Synergien mellem gruppens sanger og performer Roxy Farman og den elektroniske musiker Matthew Morandi (Jahiliyya Fields, Inhalants) har blæst publikum bagover og gjort Wetware til et must see på deres turnéer både i USA og Europa. Debutpladen “Automatic Drawing” landede på Dais Records i år.

19260570_2237353369824506_5391815748600643546_n

Hiro Kone (US)

Med modular synths som hovedinstrument, skaber producer og multiinstrumentalist Hiro Kone, aka Nicky Mao, magiske soundscapes og smukt vibrerende eksperimental techno. Mao bor i New York men er født i Hong Kong, og hendes tilknytning til de to forskellige steder går op i en højere musikalsk enhed. Maos barndomsminder og klassiske musikbaggrund, kommer op til overfladen som fragmenter af livlige lydbilleder midt i det tætte technounivers. Sitet secretthirteen vurderede hendes debut “Love is the Capital”, som hun lavede i samarbejde med Drew McDowall (CoilPsychic TV / PTV3), som en af de stærkeste og mest intense udgivelser i 2017.

John T. Gast x MC Boli (UK/DK)

Alt kan ske i fusionen mellem John T. Gast (Dean Blunt, Inga Copeland) og MC Boli aka Asger Hartvig (Synd Og Skam, Dean Blunt), der allerede har krydset musikalske klinger adskillige gange. Se frem til et menageri af dystre new age-flader, klassiske elementer, post industrial stemning og spoken word under denne live performance, som du med garanti vil trippe over. Det engelske label 5 GATE TEMPLE har duoens debutplade på trapperne. MC Boli står desuden bag Boli Group, som udgiver på posh isolation d. 4 maj.

31180305_1637441109626411_8196228078280638464_o

Mimosa – Nanna Storr-Hansen

En let naturkraft – Semi Femi møder Nanna Storr-Hansen

Til juni udkommer digtsamlingen Mimosa, der er 26-årige Nannas anden på kun to år. Dermed manifesterer hun sig som en ikke bare talentfuld, men også meget ambitiøs ny stemme i dansk litteratur. Nannas debut, Spektakel, udkom kort tid efter hendes dimission fra Forfatterskolen i 2016 og har fået en overvældende god modtagelse.

img_3479

Inde i Nanna Storr-Hansen lader bevidstheden om altings kompleksitet til at leve side om side med en nærmest naiv henrykkelse over altings skønhed. Semi Femi har haft fornøjelsen af at møde den unge digter, der indeholder en temperamentsfuld kombination af tyngde og lethed. At disse egenskaber er modsatrettede kan man ikke komme udenom, men Nanna formår i både sin væremåde og litteratur at lade dem flyde sammen, så man som læser og interviewer ikke kan andet end at give sig hen til hendes soleklare præmis – at alting må og skal eksistere samtidig.

Spektakels digte er optaget af en speciel måde at være i verden på, hvor jeg’et ikke hersker over sine omgivelser, men nærmere indgår i en symbiose med dem. Nanna skriver med stor mobilitet fra kroppens, dyrets og bjergets position, og de både hvisker, snakker og skriger. Det er storladent og hverdagsligt på samme tid, når Spektakel gavmildt byder sin læser velkommen i et univers, der hverken er utopisk eller dystopisk, men helt sit eget.

Semi Femi mødtes med Nanna til en kop kaffe, for at blive lidt klogere på både Spektakel, Mimosa og bøgernes forfatter. Her fortalte hun om at tage afstand til både den romantiske naturopfattelse og kedelige forfatterportrætter, hvorfor den kvindelige klimakrop har et særligt potentiale, og om en opfølger til Spektakel, der giver lidt mere los.

Din nye bog, Mimosa, udkommer snart. Hvad er du i gang med i forhold til udgivelsen?

Det gør den. Jamen, i sidste weekend fik jeg taget nogle pressebilleder af en fotograf, der hedder Martin Johannsen. De er blevet rigtig fede, og slet ikke noget, jeg havde set før i forfatterportrætter. Vi ville rigtig gerne ud over det der lidt kedelige, biografiske, hvor man sidder foran en bogreol og ryger en smøg… Så det er blevet til noget mere eksperimenterende, som også er ret dekorativt og fungerer som en del af bogens grafik. Portrættet er taget udenfor med en stor græsplæne bagved mig. Der er noget pink græs, og farven går så igen i kjolen, jeg har på. Vi arbejdede med et motiv, hvor jeg hele tiden smelter ind i baggrunden, eller hvor baggrunden smelter ind i mig.

Netop det er et ret gennemgående tema i din litteratur, eller i hvert fald i Spektakel… Hvad handler Mimosa om?

Jeg tror i højere grad end Spektakel, at Mimosa handler om magtforhold og transformationer. Bogen er bygget op omkring tre afsnit, hvor det første afsnit hedder Øen Slayer. Det er måske de mest diskrete tekster i bogen, og de handler om en flok mennesker, som er på en form for turistudflugt til en ø. Om hvordan de omgås hinanden der, og om hvordan det er at have en relation til et sted. Bogens midterste afsnit hedder Bby, og det handler om et kærlighedsforhold. Forholdet er nok mest kendetegnet ved kvindefiguren, som er en meget heftig karakter, der gerne vil forplante sig. Hun taler i afsnittet til den anden part i relationen, Bby. Bby er både den dreng, hun er forelsket i, men også deres ufødte barn. Så der er flere babyer eller flere betydninger på spil. Figuren er ret kompleks, haha. Bogens sidste afsnit hedder Teen Age, og er meget optaget af teenageårene, alt det pubertære og blødheden. I teksterne ses denne fase som efterstræbelsesværdig, fordi der kan ske så meget med kroppen, der udvider sig og får nye dele. Den transformation er der helt klart en fascination af og en længsel imod.

Det er nok det utopiske ved Mimosa, som ikke ses så meget i Spektakel. En længsel efter noget andet og en stærk interesse for, hvad der skal ske med menneskekroppen – både på et symbolsk og ret konkret plan.

Er Mimosa mere utopisk end Spektakel er?

Ja, det kan man godt sige. Jeg tror, at forskellen ligger rent sprogligt i, at det jeg der taler i Mimosa er længere i sin egen erkendelsesproces, end jeg’et i Spektakel er. I Mimosa er der en helt klar bevidsthed om, at en forandring er i gang, og der er en stor optagethed af fremtiden. Spektakel er mere opslugt af de processer og forbindelser, der lige er i øjeblikket. Jeg tror, at Mimosa er interesseret i at spekulere over, hvilken tid der kommer, og måske også i at prædike lidt. Det ses for eksempel i afsnittet Øen Slayer. Afsnittet skal forstås som et slags opgør med en romantisk naturopfattelse, hvor naturen er et materiale, der omgiver os, men som vi er adskilte fra. Jeg tror at naturen opfører sig på en måde, som vi mennesker ikke kan opfatte, og derfor er det ikke bare et sacred space. Derfor er naturen i Mimosa på en ret heftig måde, én der svarer igen. Den er ikke sart, og naturen og mennesket har en relation til hinanden. Og der er også en aggression på spil, en søgen efter at blive en del af og virkelig mærke naturen. Som en lille møgunge, der går tur i skoven og gnider sig op af planterne, irriteret over ikke at kunne mærke deres reaktion.

Der er i dine tekster tit en kvindelig klimakrop, altså et kvindeligt jeg, der taler om eller til naturen. Det giver mig en lidt Moder Jord-agtig fornemmelse. Ser du forskel på den mandlige og kvindelige tilgang til naturen?

Måske. Det er meget sjovt, det der med den mandlige og den kvindelige klimakrop som begreb, og hvorvidt udsagn om naturen opleves anderledes, hvis de kommer fra en kvindefigur. Men jeg tror, at den oplevelse du har haft, har noget at gøre med, at udsagn fra en mandlig klimakrop ikke kommer fra et begrænset sted. Dermed ikke sagt, at din og min krop er fuldstændigt begrænsede, fordi vi er kvinder, men den er begrænset på en anden måde, end den mandlige krop er. Og når man taler fra et sted, som på en eller anden måde er begrænset, og samtidig bestræber sig på ikke at diagnosticere naturen eller samfundet, så giver det måske en anden læseoplevelse. Jeg er meget optaget af at skrive fra et partielt sted og ikke have en stålfast poetik. Jeg er ikke rigtig interesseret i en diagnosticering eller udlægning af sandheden, fordi det kræver, at man er fuldstændig ikke-i-tvivl om, hvem mennesket er og tror på, at alle mennesker må være de samme. Og det tror jeg bare ikke, at de er. Jeg tror, at der er virkelig mange måder at være menneske på.

I Spektakel blev der gjort meget ud af det grafiske udtryk. Hvad er planerne for Mimosa på den front?

Det er meget vigtigt for mig, at Spektakel ser ud, som den gør. Men Mimosa er måske lidt mindre pæn og dens forside er ikke ligeså kontrolleret som Spektakels. Med Mimosa var der noget sjovt i at have noget lidt mere eksplosivt end Spetakels helt simple design. Der kommer for eksempel til at være et meget stort billede inde i bogens cover af mig som teenager, hvor jeg ligger og sover ved siden af en en hund. Jeg har sådan helt rødt hår, og ser helt vildt musset ud, haha. Der er nogle digte om hunde i bogen, skal jeg lige sige, så der er en grund til det billede. Men ja, visuelt er Mimosa bare mere løssluppen, og den har simpelthen bare noget, den skal af med. Det har også været en stor kraftudladning for mig at skrive den.

Hvilke rammer skriver du bedst i?

Jeg vil sige, at jeg er voldsomt ustruktureret og nærmest uden rygrad. Der er ingen faste rammer, og mange af mine digte bliver faktisk skrevet på min telefon i notefunktionen. Der er også nogle digte, der opstår, når jeg skriver dagbog. Engang var jeg faktisk rigtig god til at sætte mig ned for at skrive dagbog, men det er jeg ikke så god til længere. Nogle af mine digte er også opstået, når jeg skriver til min blog. Jeg har også arbejdet meget i min seng førhen. Men jeg sætter mig faktisk ikke ned for at skrive på sådan en fokuseret måde. Jeg drømmer om at gøre det, men det sker desværre ikke rigtig, selvom min kæreste og jeg har fået et arbejdsværelse, der hvor vi bor. Jeg sidder der virkelig ikke særlig ofte. Det er underligt.

Glæd jer til, at Mimosa udkommer på Gyldendal d. 12. juni. I ventetiden kan I følge med i, hvad der sker på Nannas instagram og på hendes litterære blog.

———————

Bogforsidedesign: Jean Rue Nicot

Forfatterportrætter: Martin Johannsen

Tekst: Lea Sofie Preisler

AFGANG 2018

Fernisering / Opening
Afgang 2018 / MFA Degree Show 2018
Gratis entré / Free entrance
English version below
————————————————

header-afgang-2018

Kom til åbning af AFGANG 2018. 25 kunstnere, der viser det sidste nye indenfor billedkunsten inkl. performance af Kristoffer Raasted feat. Ragnhild May.

Desuden byder aftenen på DJ Lord Soft, dagens ret serveres af Apollo Kantine og baren er åben fra kl 18.

Til dette års afgangsudstilling præsenterer 25 dimittender fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler nye værker i kunsthallen.

Årets afgangsstuderende arbejder med forskellige stilarter og udtryksformer, der spænder fra video og maleri over skulptur til installation og performance. Noget er i stor og imponerende skala andet helt flygtigt eller porøst. Tilsammen udgør de det bedste bud på et udsagn om samtidskunstens fremtidige udtryk.

Årets udstillende kunstnere er:
Banaan Al-Nasser, Louka Anargyros, Kinga Bartis, Emilia Bergmark, Viktor-Emil Dupont Billund, Emil Alenius Boserup, Emelie Carlén, Ockie Basgül Dogan, Sebastian Hedevang, Anna Kristine Holmberg, David Stjernholm, Morten Knudsen, George Koutsouris, Stephanie Bech, Frederik Worm, Frederik Næblerød, Stefan Plahn, Asta Lulu Refn, Kristoffer Raasted, Louis Scherfig, Sara Sjölin, Marco Spörle, Albin Werle, Ida Retz Wessberg, Fabian Wigren.

Udstillingen er kurateret af Henriette Bretton-Meyer.
___________________________________________________

Join us for the opening of AFGANG 2018. 25 MFA Degree artists, showing new works including performance by Kristoffer Raasted feat. Ragnhild May.

The evening also contains music by DJ Lord Soft, Apollo Canteen serves today’s meal, and the bar is open from 6pm.

At this year’s AFGANG (MFA Degree Show), a total of twenty-five graduates from the Royal Danish Academy of Fine Arts’ Schools of Visual Arts will present new works at Kunsthal Charlottenborg. This year’s graduates work with all kinds of styles and modes of expression, from video and painting to sculpture, installation and performance art. Some works are vast in scale, others are delicate, fleeting or porous. Together, they offer insight into the potential future of contemporary art.

The artists featured are:
Banaan Al-Nasser, Louka Anargyros, Kinga Bartis, Emilia Bergmark, Viktor-Emil Dupont Billund, Emil Alenius Boserup, Emelie Carlén, Ockie Basgül Dogan, Sebastian Hedevang, Anna Kristine Holmberg, David Stjernholm, Morten Knudsen, George Koutsouris, Stephanie Bech, Frederik Worm, Frederik Næblerød, Stefan Plahn, Asta Lulu Refn, Kristoffer Raasted, Louis Scherfig, Sara Sjölin, Marco Spörle, Albin Werle, Ida Retz Wessberg, Fabian Wigren.

The exhibition is curated by Henriette Bretton-Meyer.

BE-TON Lyd & Kunst koncert

Kære alle medborgere
Kom og nyd lyd og kunstperformances til BE-TON og få en snak med kunstnerne i pauserne. Vi sørger for en intim atmosfære og glæder os til at skabe en magisk eftermiddag med jer
20. April kl 16-18 på Johan Borups Højskole
Frederiksholms kanal 24
Arrangementet er gratis
——————————————————-
——————————————————-
Optrædende kunstnere:

Sanne Dasseville, kendt fra det eksperimenterende og genre-free ensemble,
Kvindebandet, og debutererende under eget navn med soloalbummet “Sanne
Dasseville” (13 april, 2018), præsenterer en håndfuld sorgfulde kærlighedssange
svøbt i keyboard suspense, valium disco, mystic-pop og percussion grooves.

Musikken er for fans af cinematiske Twin Peaks-stemninger og alt godt fra MTV-
perioden i 80’er og 90’erne. Til dette solo-show bliver Dasseville akkompagneret af dreamy visuals, lavet af Line Rolf.

22383969_857310341094287_770341325262214429_o

Orchid Domain er et solo-projekt for Kristoffer Raasted, der indgår som vokalist i
samarbejde med forskellige producere. Det vokale udtryk er eksperimenterende, og
arbejder live både med og uden tekst. I forskellige konstellationer undersøges
krydsfeltet mellem pop-musik og lydkunst, med afstikkere til ambient og drone,
noise, disco, soul & house. For tiden arbejder Kristoffer hen mod sin debut-udgivelse
sammen med producer Simon Brinck (Tonefald Studio). Projektet er tænkt som
præsentabel i kunstinstitutionen såvel som på en mere kommerciel platform.

Andreas Stoubye Johansen arbejder har mange års erfaring i arbejdet med lyd og er
den stolte opfinder af Magnetaren og Magneturn. Andreas’ optrædener bærer ofte
præg af et særligt fokus på abstrakte lydlandskaber og strukturerede rytmiske
mønstre.
Screaming Lights er et projekt der oversætter lys/skygge til lyd. Med forskellige
objekter i rotation skabes sekvenser af lysbilleder.
Lyscensorer forbundet til en modular synthesizer bliver brugt til at modificere lyden.

Sune Lysdal(1985)Det Jyske kunstakademi
Arbejder med udgangspunkt i støj i vores bevidsthed og feltet mellem lyd, billed,
videnskab og kunst.

Ragnhild May (f. 1988) er kunstner og arbejder i feltet mellem visuel kunst og musik
i medier som performance, installation og skulptur. Uddannet fra Det Jyske
Kunstakademi og Bard College (NY), har hun performet og udstillet på blandt andet
Issue Project Room (NY), SuperDeluxe (JP) og Statens Museum for Kunst. Ragnhild
May har modtaget legater og præmieringer fra bl.a. Statens Kunstfond og Dansk
Komponist Forening. Lige nu aktuel på SPOR Festival for Ny Musik og senere i 2018,
vises hendes første soloudstilling på Die Raum (Berlin).

ragnhild

 

Anders Brinch: Cosmic Machine

 

Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med den danske kunstner Anders Brinch….så “Beamer jeg dig lige up, Scotty” – og det er nu absolut sidste chance for at se hans udstilling “Cosmic Machine” på HANS ALF GALLERY. 

Siden han for alvor gjorde sin entré på den danske kunstscene i midten af 00’erne, har Anders Brinch fået ry for at være både kunstnerisk egensindig og temmelig kompromisløs i sit arbejde: Han går sine egne veje, og det univers, han fremmaner på lærredet, i keramiske figurer og filmsekvenser eller gennem installationer, ligner ingen andres. Denne mærkværdige, småpsykedeliske ursuppe, hvor rummænd og dinosaurer dingler rundt side-om-side med drukkenbolte og hula-piger i flimrende Teletubbies-landskaber, mens hele farvespektret eksploderer omkring dem, er så personligt, så eklektisk, så umiskendeligt brinchsk.

Cosmic Machine er resultatet af Anders Brinchs seneste rejse ind i den verden, han over årene har skabt i sit eget billede. Gennem en serie poetiske og skæve kosmiske ‘short stories’ i form af oliemalerier føres vi ind i galaksen af Brinchs maleriske visioner, der kulminerer i et excentrisk mexicansk dødsrige, hvorfra skulpturelle indslag forgrener sig ud i rummet.
Som det gerne er tilfældet hos Brinch, leverer værkerne i Cosmic Machine ingen færdigpakkede betydninger eller narrativer, men mere en art underbevidsthedens syner manifesteret i selve maleprocessen.

Skærmbillede 2018-02-22 kl. 17.15.26.png
(udsnit)

Som idiosynkratisk sløjfe om helheden vil også Brinchs personlige skitsedagbog, der inkluderer en processuel oversigt over udstillingens tilblivelse gennem tegning, collage og notater, være at finde på Cosmic Machine. Mere end noget andet giver denne et blik ind i malerens snørklede hjerne. Og som sådan indkapsler dagbogens hvileløse skriblerier også på eksemplarisk vis dét, Anders Brinch oprindeligt satte sig for at indkredse: menneskets konstante, håbefulde og i sidste ende altid håbløse søgen efter svar og mening i den store kosmiske maskine.

Charlottenborg Art Talk: Kim Richard Adler Mejdahl Meltdown

“I walk the walk, but can I talk the talk?” Spørger Kim. Kom med til denne aftens Charlottenborg Art Talk og vurdér selv.

kimkim
Photo: Nadia Von Rikka

Kim Richard Adler Mejdahl, modtog Forårsudstillingens Solopris med værkerne ‘ODE’ og ‘No Ozone’. Juryen begrundede deres valg ved at prise værkerne for deres “[…]energifyldte univers, hvis intense personlige udtryk slører grænserne mellem kunst og liv”.

Netop dette vil stå som aftenens tema, hvor Kim i samtale med Charlottenborg Fondens formand Thomas Lindvig, vil præsentere en praksis, der konstant tager brug af kunstnerens private, og personlige liv med en mission om at afsløre alle de store, intersubjektive træk, som ligger i ét menneskes lille, partikulære smertehistorie.

Kim Richard Adler Mejdahl studerer på Det Kongelige Danske Kunstakademi og har siden 2013 optrådt og udgivet musik under sit alias Kim Kim. Dette har medført, ifølge kunstneren, en splittethed i sin selvforståelse. Kim Richard Adler Mejdahl og Thomas Lindvig åbner for debat med publikum med spørgsmålene: Hvornår er noget kunst, hvornår er noget blot musik? Passer noget bedst på væggen i en kunsthal og noget andet bedst på scenen i en mørk techno-hal? Men vigtigst af alt: Er det ligegyldigt med disse overvejelser?


KUNSTHAL CHARLOTTENBORG

7. Marts kl 17 – 18.30 (udstilling lukker kl 20)
Gratis entré
——————————————————————–

 

Whats Cooking? Fredags Musling is!

Hver fredag kl 16-19, fyrer Musling Bistro op for et så chilleren koncept; En lækker haps og et glas, til en hund. Kom tidligt, pladserne blir hurtigt besat. Heldigvis er det også muligt at indtage stående, let dansende.

I går ramte vi det klassiske sæt; Frisk stenbidderrogn og rosé – forleden var det østers og bobler. Det varierer efter sæson og lyst.

Følg Muslings Facebook hvis du vil holdes ajour om næste Fredags Musling.

På Bobi Bar med Victor Boy Lindholm

Et du, et jeg og en verden, der er ved at gå i stykker.

Grundpræmissen gør ondt i den 26-årige Victor Boy Lindholms poetiske udgivelser Guld, No Hard Feelings og Resort. Med Resort bandt han i november 2017 en sløjfe på trilogien men undlod meget symbolsk at sætte et punktum på sidste side.

victor

Der er nemlig stadig meget at snakke om. Victors digtsamlinger cirkulerer om de politiske og humanitære kriser, der raser i verdenssamfundet og undersøger magtesløsheden, de skaber hos et menneske, der betragter lidelsen fra et priviligeret perspektiv. Her eksperimenteres med en række litterære positioner, og udgivelserne har fået tilnavnet hykler-trilogien på grund af et selvtilfreds moralskt narrativ, der præger især Guld og måske en hel generation.

Værkerne er ekstremt ambitiøse, når katastrofe-meldingerne i Guld udløser ligegyldighed, klimakrise i No Hard Feelings skaber rastløs vrede, og strandede bådflygtninge i Resort efterlader os med et spørgsmålet: tør vi kigge op og se den verden vi befinder os i, eller må vi sænke blikket?

Den unge digter har ikke selv nogen problemer med at holde øjenkontakten, da Semi Femi møder Victor til en øl det eneste rigtige sted til dens slags overvejelser, Bo-Bi Bar i indre by. Vi tager en snak om at vælge mellem to slags smerte, litteraturens revolutionære perspektiver, det at starte forfra, og om at tro på kærligheden som sidste resort.

vicbog

Tekst: Lea Preisler Foto: Anika Lori

Q&A

Hvad vil det sige at være en hykler?

Hykleren opstår af den dårlige samvittighed, som magtesløshed skaber hos et vestligt, privilegeret menneske. Begrebet stammer egentlig fra Guld, hvor der er sat en narcissistisk ligegyldighed over for omverden i spil. Her er hykleren jeg’et, der siger nej til at ville se på lidelsen men gerne vil udstråle en lækker moralsk bevidsthed. Men hvordan kan man etisk forsvare ikke at ville se på ting, der reelt set er den praktiske konsekvens af vores egne demokratiske valg? Det kan ikke forsvares.

Hvordan er tilgangen anderledes i Resort?

Resort opererer meget med en tvetydighed. Der er i højere grad en dualitet og en ubesluttethed på spil. Den kommer af en personlig accept af, at verden er ikke så klar, som jeg’et i Guld for eksempel gerne vil have den til at være, og heller ikke så klar som vreden i No Hard Feelings fremstår. Min litterære strategi i Resort har på en måde bare været at skrive, for at gøre opmærksom på, at de her ting findes. Det findes, at man er turist på ferie med en, man elsker, på steder med spor fra humanitær katastrofe. Men Resort er ret svær at snakke om, fordi hvad vil den egentlig…det ved jeg jo heller ikke helt selv.

Hvad sker der, når man accepterer at der ikke er en klar position at optage, når det kommer til at forholde sig til de her ting?

Det skaber noget håbløshed, som helt klart er til stede i Resort. Men værket forholder sig samtidig til et håb om, at vi som mennesker kan finde tilbage til en form for intimitet med hinanden. Jeg siger det hele tiden, men det er fordi, jeg mener det; det er i den intime relation, det hele starter. Det er jo også det vigtigste i mit eget liv. Men den prioritering skaber selvfølgelig et paradoks, som i Resort er, at de kyster, hvor vi tager på ferie for at være intime med vores familie, søger andre mennesker hen, fordi deres familie og det samfund de kommer fra, er gået i stykker. Og hvordan forholder man sig til det?

I Resort er der beskrevet et valg:

Vi ligger ved poolen og venter / på at jeg vælger mellem / to typer sorg

at miste dig / eller en lille rysten / fra en kutter / på vej over middelhavet en tidlig morgen

Tror du, at vi bliver nødt til at vælge mellem at rumme den globale og den private smerte?

Det er et svært spørgsmål, og Resort er jo også tvetydig, når det kommer til at besvare det. Jeg ville som sagt altid vælge den intime kærlighed, fordi det bliver jeg nødt til for at overleve. Men jeg ved også, at det intime fokus vender mit blik væk fra omverdenen, og at det kommer med nogle store etiske implikationer. Kan de to typer smerte forenes, og vil vi overhovedet kunne holde til det? Det er nok et spørgsmål, som alle mennesker lever med lige nu, og det ligner jo lidt, at svaret er nej. Vi vælger vores land, familien, og parforholdet fremfor den fjerne konflikt, og en masse mennesker bliver tabt i den process. Jeg ved ikke, om man kan lave en etik, hvor man har mulighed for at gøre begge ting. Det håber jeg, men selvom det i praksis er usandsynligt, tror jeg mere på, at det overordnede problem skal løses i en strukturel omvæltning.

Det gør jeg også. Men undervurderer vi måske det politiske potentiale hos jeg’et i Resort?

Haha, det gør vi måske. Det rejser i virkeligheden spørgsmålet, om der er politisk modstand i intimiteten. I Guld er der et håb om at overleve. I No Hard Feelings er der overhovedet ikke noget håb. Men måske, kan man se Resort som en udtryk for et nyt slags håb, et slags krav om, at vi må begynde forfra og starte i den intime relation. Men det kræver, at vi som samfund kan redefinere vores billede af modstand og se, at der også foregår en politisk bevægelse i intimiteten.

Resort har modtaget kritik for ikke at tage turistens akavede position alvorligt nok. Skal vi forandre måden, vi forstår revolutionær litteratur?

Ja, det synes jeg. Jeg synes, at det er en stor fejl hos venstrefløjen, at den eneste rigtige litterære modreaktion er konfrontation. Konfronterende litteratur er nemlig meget nem at undergrave, fordi at der altid vil stå nogen på den anden side, som mener præcis det modsatte. Det vi har brug for lige nu politisk, er en mulighed for at kunne tale sammen på tværs af fronter og på tværs af skel. I Resort prøver jeg at udfordre, hvad der er konfronterende, og jeg synes, at jeg i kraft af det, tager turistens position meget alvorligt. Jeg gør det bare ikke på den moralske måde, hvor man peger fingre og identificerer problemer. Det er her, tvetydigheden spiller en enorm stor rolle i forhold til at undgå at skabe et værk, hvor forfatteren ikke agiterer og opdrager sine læsere, fordi det tror jeg ikke er litteraturens rolle.

Hvordan ser du hykler-trilogiens rolle?

Jeg tror, at jeg med trilogien forsøger at sætte tempoet ned og skabe tid til refleksion. Tid er grundlæggende det, som vi mangler, og det er også derfor, at Resort er så langsommelig. Den arbejder med et menneskeligt og politisk behov, som er at tage sig tiden til forstå, hvad det egentlig er, der foregår omkring os. Du’et og jeg’et i Resort når ikke rigtig at finde ud af det. De tager hjem igen, men jeg tror at der kan være håb og et udviklingspotentiale i deres bevægelse tilbage til status quo. De har været igennem alt det her sprog sammen, og hvad så nu? Måske kan man se Resort som en udtryk for, at vi må starte forfra.

 

Christian Finne – Hun sætter ild til sin snus

Den slangeklædte fjergud Christian Finne, udstiller nye værker på Byens Kro.

finne
Photo credit: anika lori

Fernisering fredag den 2.februar kl. 17
Udstillingsperiode 2.februar – 1.marts 2018

Om udstillingen:
Jeg’et’ er ukreativt, koncepløst og i ordets egentlige forstand altid frit; men når jeg’et oplever sig selv i form af forestillede koncepter som tid og rum, antager ego’et og id’s dobbelte rolle, hvis samspil udgør symbolske “øvelser i virkelighed” i ideernes verden.

Det er dette verdensbillede at fantasien er den ultimative hersker, for uden denne mystiske magt dette okkulte fakultet, der på en måde er selve sindet i bevægelse gennem tid og rum, kan der ikke være noget ego og intet id, ingen subjektiv forståelse for de omgivende fænomener og intet objektivt uendeligt varieret univers”, skriver kenneth Grant i sin introduktion til den engelske tegner, maler, okkultist Austin Osman Spare og hans psykomagiske philosophi.
Det er med tanke på den REHEARSAL OF REALITY at Finne har arbejdet med tegningerne til udstillingen “hun sætter ild til sin snus” som et syretrip med et godt øje til egyptisk mytologi.

Der tilføjes af fjerguden: “For hvad andet er er kunstobjekter, med mere eller mindre vellykkede øvelser derpå. Idiosynkratiske og ikke altid soleklare parametre er dømt så færdige at de bliver sendt ud fra øveren til en måbende flok tilskuere, på den måde opsummeres fantasier i produkter der så igennnem tid og rum, skifter stilling placering ejerskab og status”

The Love Affairs – Udstilling om seksualitet, pornografi og censur

The Love Affairs_Poster

Hermed invitation til fernis på fredag d. 2. februar, der udover forførende kunst, også byder på Sex on the beach-drinks og perfomance med Ida Marie Hede + lummert soundtrack og kolde øl!

UDSTILLENDE KUNSTNERE:
Ditte Gantriis (DK), Jesper Fabricius (DK), SAFOM – Samlingen af anonymt fotografisk materiale (DK), Jeff Koons (US), Susan Hinnum (DK), Age of Aquarius (DK), Annie Sprinkle (US), Jodorowsky/Moebius (CL/FR), Jean Genet (FR), Andres Serrano (US), Melinda Gebbie (UK) m.fl.

THE LOVE AFFAIRS retter fokus mod seksualitet, pornografi og censur. Denne del af menneskelivet er i dag langt fra noget, der er henvist til det private, og i vores nuværende kulturlandskab bliver vi konstant bedt om at tage stilling til spørgsmål om køn, seksuel identitet, censur og frihed og magt.

Fælles for de deltagende kunstnere er en interesse i at trække vores forestillinger om seksualitetens betydninger ud af vante tankegange og prøve at anskue denne store del af vores tilværelse fra nye sanselige, politiske og historiske vinkler.

Udstillingen er kurateret af Peter Ole Pedersen og Jacob Lillemose.

The Love Affairs finder sted i den nedlagte pornobiograf Hawaii Bio, der nu fungerer som bogtrykkeri og udstillingssted. Hawaii Bio har haft sin helt egen historie på Vesterbro og det er udstillingens ambition at genfortolke stedets tidligere genius loci gennem kunst, film, pulp, litteratur, tegneserier, foredrag og happenings.

2017-12-11 11.49.20
Jesper Fabricius 

Foreløbigt program under udstillingen:

2. FERNISERING: Performance: Ida Marie Hede, Screening: Pander/Marne Lucs (US): The Operation
7. SCREENING: Uffe Isolotto: Dana Plato’s Cave
8. SCREENING: Dusan Makavejev: Sweet Movie
9. SCREENING: Destricted
15. OPLÆSNING: Peter Adolphsen: Rynkelkneppesygen SCREENING: David Cronenberg: Crash
18. HAPPENING: Father Yod: Penetration, Maria Kjær Themsen: oplæsning

HAWAII BIO, Vesterbrogade 75, København V