Pless og Rothstein præsenterer:
Pless og Rothstein præsenterer:
Min medspiser i denne omgang er kunstneren FOS, ejer af det borgelige navn Thomas Poulsen, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1999. Han bor og arbejder i København og er far til det sødeste lille pigebarn Lea, som han har sammen med Francesca Astesani (og der er sørme en lille ny ært i hendes mave igen:). Han er også faderen til den flydende og ekstremt sociale “Osloo bar“, der bl.a. har været en tur på Israels Plads i København og Venedig Bienalen.
FOS kommer for alvor på verdenskortet, da han for et par år siden, designer det franske modehus Célines forretning i London, hvilket du skal give dig selv glæden af at opleve(her.)
Vi har kendt hinanden siden slut 90erne, og har delt mange underfundige og sjove stunder – og ikke mindst madoplevelser – sammen. Thomas er et af de ultimativt sjoveste mennesker jeg kender, og er heldigvis meget mere skæv, end lige. Han er lige dele; følsom vintage poet, magisk unicorn og Bob The Builder, hvilket resulterer i meget smukt kunst og samvær.
Han har netop færdiggjort indretningen af den nye restaurant ANTE, der åbnede i Marts 2016 på Jamers Plads i København, og som er i familie med BROR, der ligger rundt om hjørnet. Mens FOS har designet mosaik facaden og væggene i restauranten, har Simon Witzansky nappet lokummet i finsk saunastil, og Anne Werner kreeret et smukt tungt gardin design, der på fornemmeste vis kysser folk ved indgangen, og er den perfekte start på den forestående sanselige rejse, vi begiver os ud på.
ANTE er mørk og forførrende og taler med dyb og sensuel stemme. Man venter i spænding på hver en ret. Lydsiden leveres af The Lake Radio, der er med til at løfte, selvom der ikke er meget, der behøver at blive løftet. Husk at vaske dine pølsefingre inden du sætter dig til rette i det smukke lokale, for bestikket “mangler” ved et par af serveringerne, da man både aktiv og inaktiv, i de 3 timer forestillingen varer.
(Intermezzo)
Imellemtiden er det kommet mig for øre, at restaurant ANTE desværre er lukket, du kan læse mere om hvorfor her. Men derfor skal I ikke snydes for at få et indblik i, hvor vildt et sted det var og hvad I er gået glip af, og mon ikke ejerne, de tidligere Noma-souschefer Victor Wågman og Sam Nutter, bringer noget af ANTE´s ånd med ind i BROR universet? De nåede i sin korte levetid at imponere andre end Thomas og jeg, The White Guide kårede dem i forrige måned, til “årets nye restaurant 2016” og med disse ord på vejen: “Ante er et raffineret kondensat af alle byens gastronomiske tendenser. Perfekt og ubesværet eksekveret med nærvær og smil. København har med Bror-folkets nye sted fået en ny restaurant i international mesterklasse.”
Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at Thomas er meget “spændende ordblind” og genial opfinder af mange ord, der udspringer af en særlig fin tankegang. Jeg har redigeret en lille smule i hans tekst indimellem, for at få det til at være nogenlunde sammenhængende, men har også ønsket at bevare ham, som han er.
Velkommen til dette fantastiske MADMENSCH! og ANTE!
Thomas, fortæl lidt om ANTE med dine ord:
1.Intimitet
2. Rummet
Atmosfære er noget der altid er på afstand og varmt, imens rummets udtryk er halvdelen af samtalen.
Arkitekturen er den første “klima skal” til noget bagved, og hvorfra man så ser ud, en skal som normalt også er synlig indefra. Men Ante har lavet sin egen indre skal, så man er dobbelt inde.
3. Sansning
Musikken som du også nævner, flyver nogen gange ind og blander sig i smagen – godt sammen.
Men jeg ender nok med at vinenmenuens mængde overskrider mine evner, og får en del til at svæve forbi min hukommelse. Men hvis jeg her skulle forsøge at samle det hele op, gennem vin og de mange retter, til én smag, ville det nok være skovsyren; den lidt dybe resonans, som hurtigt ender i en en syrlig spids.
4. Det sociale
Det sociale er som de mørke dele, hvor lyset sjældent når, som i munden er betjening og ens spisepartner et væsentligt element.
Jeg har nu spist to gange på ANTE, første gang med min lille bror, anden gang med dig, og det fik selv smagen til at variere.
Betjeningen er venlig, men det er måske nemt og sige, nu hvor jeg har mødt dem mange gange gennem min deltagelse på stedet.
Du har været med til at indrette stedet, fortæl lidt om den process:
Jeg blev spurgt af ejerne af Restaurant BROR, som ville have mere tid til at gøre mere for deres mad, på et mindre sted, og sådan en idé ville jeg meget gerne bidraget til! Det var Thomas Buhl-wiggers, som blandet har stået for Sejerø festivalen, der samlede tropperne og har styret sammensætningen for stedet.
Min del lå i væggen, og her tænkte jeg at lave en flisevæg. Udviklingen af stedet gjorde at mit bidrag endte med at blive til to facade skilte og en bagvæg indsat i en trævæg.
Hvis du skal fremhæve en ret fra vores aften, hvilken ret ville det så være?
De laver en løgsuppe som stikker ud fra hele menuen, da den æstetisk forvirrer en med smagen,
for man kan dårlig nok finde det man skal spise, i et arrangeret hav af løgskaller.
Dén sætter sit præg og her viser den, hvad stedet handler om, ikke at forvirre, men dette med hvordan sanserne er et værktøj –her bruges det!
Hvilke retter forbinder du med dine forældre?
Min mor lavede practise mad fra 80erne 90erne. Min far overtog køkkenet i 00erne til hans død.
Han blev mere og mere gloende tilhænger af mad, dét sted og mængden af krydderier, intensiverede.
Men ud over dette, var alt fra søen hans livret jeg nævner dette da jeg selv kan mærke, at jeg overtager den ide fra ham. Min mor er nu startet påny og har lyst at lære det igen.
Hos resten af familien har det jødiske ashkenaziske køkken være en stor del, som alle de ting der er udpint og kommer fra Balkan, er.
Min moster laver nogle lækre Latkes.
Nævn et barndoms mad minde?
Det er et flimrende minde, men det foregår i Lyngby hvor vi boede i et lille rækkehus. Det er om eftermiddagen, hvor jeg og hvor min lillebror havde nogen timer alene fra min mor, som måske var hun ude og købe ind.
Denne frihed gav for disse to små drenge, en åbenbaring som skulle udnyttes, og hvorfor så ikke kopiere de voksne og lave noget pasta?
Men denne kompliceret ret, som indholder vand i en gryde og en helvedes masse små tynde pinde som skal kombineres med gryden og vandet, endte med en mælket vandmasse og bløde klistrede bløde pinde, ud over det hele. Vi fik samlet alle beviserne, og begravede det hele i baghaven.
Jeg tror aldrig min mor opdagede at vi havde lavet aftens mad.
Hvilken ret ønsker du ikke at få serveret?
Kinesisk risengrød
Hvilken ret holder du allermest af?
Salat, fisk (juice og kaffe)
Hvis din gode ven Mads Nørgaard var en dagligvare, hvilken en ville han så være?
En pastaskrue, kan man ikke se det for sig?
Hvad inspirerer dig når du laver mad og kunst?
Kunstneren er et slags professionelt menneske
og mennesket forholder sig eksistentielt til sine omgivelser, og det er jo hvad billedkunst handler om.
Man spørger tit hvad der inspirerer folk, hvor kommer den fra, er det en ting, en nøgle
som ligger i en skuffe et sted. Inspiration er som fred, det ligger i luften, skabt i en særlig spænding
fra sine omgivelser. En bevægelse er jo fra et stadie til det næste og der i selve bevægelsen er intet stabilt,
heri ligger åbningen for inspiration. Nogen har talentet til at fremkalde denne “bevægelse”, andre skal have været i den og pludselig rammes de af en erfaring, og så går det løs !
Vildeste madoplevelser?
Jeg har en hukommelse som en sprøjtemaler, som min far altid sagde, det går åbenbart i arv,
for jeg har svært at finde et defining moment… det hele føles mere som en sammensat situation.
Men en romatisk nat på et hotelværelse i venedig, med lyn og torden man ikke kunne høre -den flaske rose var vidunderlig.
Jeg har et hus i Italien med min ven Noam Griegst, vi har et lille skur på grunden, med et interimistisk køkken, og en pizza ovn. Maden fra den ovn i dette faldfærdige skur, husker jeg.
I Mexico på cykel oppe i nogle bjerge, og ved vejkanten et lerklinet gulv, med klukkende høns i køkkenet. Der var et komfur med en helt træ stamme som lå ud af køkkenets dør, som langsomt blev skubbet ind. Jeg indtog tacos og Mescal.
Hvad forkæler du din dame med?
Østers
Yndlings rugbrødsmad?
Torskelever / citron / salt / pepper / hakket forårsløg
eller
ost
eller
hummus / avokado / chili / soya ( 1 dryp) / citron / nødder
Beskriv en drømmemiddag:
3 tætte venner, 3 uventede gæster, hvor billedkunstneren Francic Picapia holder talen
Lidt køkkentips fra Thomas Poulsen?
Jeg må sige jeg har aldeles svært at finde svar på disse personlige spørgsmål, disse private sager, hvad husker man?
Men man kan sige… Sørg altid for at lave varm mad og gør dig umage.
Madlavning er meget som et maleri og dermed en daglig kunstnerisk aktivitet, da maden hele tiden ændrer sig, alt efter hvad man putter på, og i, til sidst hvis man er heldig, spiser man noget man ikke havde troet man kunne udtrykke. Bon Appetit!
Da den unge Caroline Ahlefeldt går rundt i 90ernes Århus, har hun ikke i sin vildeste fantasi, drømt om at blive grevinde og bo på et ægte slot. Heller ikke at hendes bachelor i informationsvidenskab vil resultere i, at Uffe Elbæk og Frontløberne ansætter hende, som en af de første nogensinde, til at undervise “kaospiloterne“, at hun bagefter starter “Mouse House” og multimedia design uddannelsen “Space Invaders“, eller at hun 30 år senere, vil huse en festival i sin baghave.
På den anden side er Caroline heller ikke den der planlægger særlig meget, især ikke langt ud i fremtiden, hun elsker ikke at vide hvad der gemmer sig rundt om hjørnet, og er lystigt drevet af sin nysgerrighed, der gang på gang serverer nye spændende udfordringer, på hendes ret så rummelige tallerken.
Caroline flytter ind på Egeskov Slot for godt 10 år siden. Der har hun boet lige siden, med hendes elskede mand Grev Michael Ahlefeldt (der i øvrigt laver den dejligste koldpressede raps olie som du kan hente direkte på slottet) og deres 4 børn (2 af egen avl og 2 fra hans første ægteskab). Slottet rummer 4000 m2. hvoraf selve beboelsen udgør en tredjedel. Under festivalen vil det som altid, være muligt for folk at besøge slotshaven og de smukke omgivelser. Caroline og Michael kalder stedet for “Det Levende Slot” og det må man sige at den kommende Heartland Festival bidrager til.
Sammen med Ulrik Ørum-Petersen og Live Nation, har Caroline lagt rammerne for den nye festival, som hun håber bliver et “anti-kardashian-move” med masser af indhold, kvalitet og stof til eftertanke.
I skrivende stund render der 300 frivillige rundt i slottets baghave, “Dyrefolden”, hvor festivalen om en lille uges tid, folder sig ud. I alt er der tilknyttet 900 frivillige og sammen skal de bla. bygge en hel lille by op fra bunden, med sin helt egen infrastruktur, med alt fra kloaksystem til kunstinstallationer.
Her vil navne som Brian Eno, Suzanne Brøgger, Marina Abramovic, Tal R, Flaming Lips og Anne Linnet i dagene 10.-11. Juni. underholde de ca. 5000 festivalgæster.
Maden er et helt kapitel for sig, og udover de lækre madboder, er Heartland Festival gået sammen Per Hallundbæk fra Falsled Kro, om at skabe en helt unik spiseoplevelse, under navnet “Heartland Banquet”. Her får Per følgeskab af Mark Lundgaard fra Kong Hans Kælder og Jesper Kock (tidl. Brdr. Koch), om en treretters menu med de bedste fynske råvarer. Det hele er iscenesat af Mette Martinussen (1.Th. og tidl. Madeleines Madteater).
Da Caroline forslår at vi spiser på Falsled Kro, hopper mit hjerte en ekstra gang. Det er et af de steder, jeg længe har drømt om at besøge. Alt fra maden, vinen og selskabet, til mit fantastiske værelse på kroen, får topkarakterer! “Det er hele turen værd” som der siges, og jeg afslutter mit solo-romantiske kro ophold, med en delikat morgenmad og en forfriskende svømmetur i bølgen blå, kun 2 minutters gå gang, gennem kroens vidunderlige og vilde have.
Q+A:
Hvorfor valgte du Falsled Kro?
Fordi jeg er blevet håbløst forelsker i Per Hallundbæk! og indimellem gir jeg efter for den kærlighed…og da han udtrykker sin kærlighed gennem mad, er det en måde at komme tættere på ham.
Hvad gør stedet specielt?
Per rækker efter stjernerne, og viser dig at selvom din restaurant ligger i udkants Danmark, kan du række længere, nå dybere og drømme større. Falsled Kro er på mange måder et stort forbillede for hele Heartland Festival konceptet, denne smukke gamle landevejskro, der serverer udsøgt kvalitets mad, i voldsomt smukke omgivelser er med til at gøre Fyn til et endnu vildere sted at bo.
Michael og jeg fejrer ofte vores bryllupsdag på Falsled kro, hvor vi sejler vores båd ind i Falsled havn, spiser hos Per og overnatter, enten på kroen eller båden. Det blir ikke mere luksus!
Hvordan fik I ideen til Heartland Banquet?
Per ringede til os og fortalte om en kokkekonkurrence han havde i støbeskeen. Han havde netop hørt om festivalen, og forslog et samarbejde. Det syntes vi var en fantastisk idé!
I fællesskab fandt vi så frem til at lave en banquet – hvor nogle af danmarks bedste kokke skulle lave mad sammen og begrænse sig til kun at bruge fynske råvarer, serveret til 250 mennesker pr gang af fem omgange. Mark Lundgaard fra Kong Hans skal f.eks. lege med 4000 hvide asparges (der alle skal skrælles!). Derefter overtager Mette Martinussen hele ansvaret for serveringen og iscenesættelsen, forvent ikke hvide duge. I det hele taget læner vi os ikke tilbage i “plejer”, vi stræber efter at skabe en friktion, for når ting støder ind i hinanden for første gang, opstår der spænding.
Det bliver “en ægte første gang” for os alle, og på en måde er det hele essencen af Heartland Festival: at samle nogle suveræne mennesker og udfordre dem i et nyt rum med hinanden.
Jeg fornemmede straks at du er en vaskeægte “ostepige”?
Ja, jeg mister koncentrationen fuldstændigt, når der bliver rullet en af de der osteborde ind i lokalet. Falsled kro´s er klart en af favoritterne! Jeg bliver altid mundlam. Kun overgået af en oplevelse i Frankrig, hvor tjeneren kom rullende ind med det fornemmeste, fyldigste ostebord, og det er her jeg bliver gjort opmærksom på at en rigtig ostekender altid vil genkende de små skuffer – de meget gamle oste bor i skufferne!
Din Top 3 over restauranter i Danmark:
Noma, Falsled Kro, Kong Hans
Beskriv din morgenmads rutine, i hverdagen:
Aller først starter jeg med at drikke et glas kogt vand med citron og ingefær. Bagefter spiser jeg en lækker yoghurt naturel med hjemmelavet müsli, friske blåbær og kværner lidt Chia eller hampe frø og drysser ovenpå. Måske kommer der lidt Manuka Honning på også. Så presser jeg lidt grape juice og drikker afslutningsvis en cappuccino.
Grevinden får et ædeflip og går i køkkenet, hvad spiser hun?
Citronmåne (der findes kun en)
Hvor har du indtaget det mest romantiske måltid i verden?
Maldiverne på stranden med min mand – vidunderligt at have fødder nede i sandet, bølgen bruser og det er mørkt , vi spiser nyfanget skaldyr og drikker iskold Chablis.
Første mad minde:
Min far står i køkkenet med et glas vin i hånden og der dufter af en af hans utallige simretetter. Han er stor tilhænger af det franske og kød- så det er noget i den dur. Det har gennem årene tiltrukket mange venner og familie. Duften af hans gryderetter og lyden af cello, det er min far.
Hvis Uffe Elbæk var en “fødevare”, hvad ville han være?
Uffe er champagne! En vidunderlig start på enhver fest!
Hvor handler du ind?
Godt afslappet i lænestolen på Irma.dk
Færdiggør sætningerne:
Gode fynske råvarer…købes i gårbutikker eller på et fødevarermarked
Når man bor på et slot…er der mange muligheder for at lege
En festival i haven er bedre end…rigtig meget andet
Jeg har aldrig…kedet mig
Den første ret jeg lavede selv var…flødekarameller
Da jeg var lille ønskede jeg mig inderligt…at blive forfatter
Mine børn spiser…helst “pastella” pasta og kylling med rå grøntsager – og is.
Til sidst 3 køkken fif fra Caroline:
Gå aldrig ned på kold Sauvignon Blanc på køl, citroner eller godt selskab!
Læs mere om Falsled Kro her
Læs mere om Heartland Festival her
Læs mere om Egeskov Slot her
Børge Igor Brandt, en livsnyder af karat. Børge smiler, spiser og taler – med hjertet, faktisk føles det som om, at alt hvad han foretager sig kommer derfra, og det er helt sikkert heller ikke nogen tilfældighed, at han er endt op med en af byens dejligste løg, Tone Bonnén.
Heller ej, at han ved siden af sit arbejde som (fuldtids) kunst konservator på LOUISIANA, får tid til både at kuratére udstillinger (senest Hans Henrik Lerfeldt – HEAVY – der faktisk satte publikums rekord sidste år på Gl. Holtegaard), oversætte bøger, være far til 2 og – indtil få år tilbage – også at arbejde som madanmelder på Dagbladet Information. For når det kommer fra hjertet, så føles det ikke som arbejde, så er det jo bare “life”.
Nå men hvor kender jeg så ellers Børge mensch fra? Der var hot tango med M, musikken i privaten og maden med Rosfort hos Rikke A. i Viktoriagade. Der var polaroiderne i hans lejlighed i Sommerstedsgade – hvor ALLE der besøgte ham blev affotograferet (hvornår får vi dem at se?) Der var synkron styrtet på cyklerne da vi havde Bachiry og Constanza bagpå og min hage flækkede. Der var Chris Isaak i Amagerbio hvor mit hjerte var blevet knust kort forinden og jeg stortudede under hele koncerten, og der er har været utallige ædegilder på Møn og masser af ferniseringer i det københavnske siden slut 90erne.
Børge har ligesom bare altid være der, og nu har vores fælles passion for god mad, bragt os sammen endnu engang.
Valget faldt på det (næsten) nyåbnede ITALO DISCO som ligger i Oehlenschlægersgade.
Italo Disco holder også åbent om søndagen, hvor de inviterer til en hyggelig søndagsmiddag. Levent sammensætter en reduceret menu (og pris) på dagen, og man spiser side om side med familie, venner og folk man ikke kender. Man kan booke bord til kl 18 og kl 20.
Hvorfor valgte du ITALO DISCO?
Siden jeg stoppede som madanmelder har jeg haft en narkomans trang til det nye fix – den nyeste restaurant. Og samtidig har jeg fulgt Italo disco fra sidelinien; da jeg sidste gang Neil Young spillede i Forum mødte Levent som jeg kender perifert (jeg mødte ham vist i sin tid hos Anna Maria Helgasdottir og Jakob Boeskov den gang de var et par).
Jeg vidste at han arbejde på FAMO – men der til koncerten fortalte han så at han var i gang med at åbne sit nye sted og at det skulle ligge i de lokaler hvor det franske bageri lå på Oehlenschlægersgade. Well næste gang jeg cyklede forbi der, var der måske gået et halvt år ,og det jeg kunne se; var hvad der lignede et opgivet byggeprojekt – der manglede gulv og alt så forladt ud. Så det var ekstra fedt da jeg vel nærmest et år senere fandt ud af at Kim – faren til min datter Trilles legekammerat Maja i børnehaven, var inde over…. og at projektet stadig væk levede. FEDT.
Og perfekt timing! lige til da du spurgte om vi skulle ud at spise – det blev den nyeste restaurant, lige der.
Levede stedet op til dine forventninger?
I den grad. Jeg vil endda sige til overmål – jeg har faktisk ikke oplevet kærlighed i gryderne på en restaurant i Danmark på den her måde før.
Favoritter fra aftenen?
Jeg tænker hele tiden tilbage på, især, den der hvad var det nu? -en oksekøds carpaccio med persille og citronskal over…for fanden mand den var god. Fasanen var også lige i skabet. Det er meget svært at tilberede fasan så den er saftig og giver mening – men her på en bund af den blødeste polenta, sang de små italienske englebasser julesalmer så Elizabeth David ville besvime. Og vinene wouw de kører jo mest natur og bio vin, så de var ALLE himmelske….men der var i sær én – en rød – jeg detsværre har glemt navnet på som …ahhhh lidt spejderbælte var der over den, men rigtig god. (Den hed MAGNUS red.)
Hvad er dit forhold til Italiens mad?
Som alle andre danskere spiser jeg italiensk mad flere gange om ugen – og altid mindst hver søndag – hvor jeg laver søndags pizza til familien og hvem der end måtte komme forbi – hvad med at du og woody kommer en af de nærmeste søndage?
Top 3 over Italienske restauranter i kbh?
Jeg sætter uden tøven Italo disco øverst og derefter må Fischers på Østerbro komme – og så kommer man jo stadig ikke uden om Era Ora.
Du er jo tidligere madanmelder, hvad ville overskriften være til ITALO DISCO?
”Sidste forestilling sanseløse tranceeksplosioner af spejlglimt flyvende gennem tiden fra en anden verden af smooth-talking lingo della cuisine italy disco baby ….. right now”
Favorit mad minde fra barndommen?
Jeg kommer til at tænke på en tomatsalat min far lavede….jeg kan huske den ikke så særlig lækker ud – men at den smagte sindsygt godt. Jeg tror det var første gang jeg smagte balsamico – og det var nok den der brune væske jeg synes så grim ud.
Hvordan og hvornår startede din fascination af mad?
Altså det er jo en ret lang historie: men meget kort fortalt så startede den med at jeg i en alder af 3 år opfandt en fantastisk ret. En lagkage bestående af omeletbunde med fyld imellem af spaghetti, kødboller og ketchup….min mor lavede den til os og efter hvad de selv sagde så var det nok verdens bedste ret. Underligt at vi aldrig fik den igen? – men da jeg så fyldte 18 år inviterede jeg en flok venner på besøg – jeg ville lave verdens bedste ret og hmm well ja, altså jeg kunne godt se at det måske ikke var såååå lækker, som mit minde om den – det blev ikke bedre da jeg måtte løbe ned i kiosken og købe noget dessert som kompensation for den mislykkede middag, og kom op med en omgang regnbue-is.
Jeg startede altså min karriere på less than zero – men det var en form for åbenbaring af en art, og fra da af – begyndte jeg stille og roligt at interesserer mig for mad, og langsomt hen af vejen; bedre og bedre mad. Til jeg, uden at lægge mærke til det, altid var den der stod og lavede mad til de store selskaber, og fester der jo er igennem livet. Pludselig sad der også rigtige kokke med til bords, og ja, jeg ved de kunne lide maden – så et eller andet må der være sket siden omeletlagkagen. Selvom jeg, når jeg stod der og grillede frølår til Lottes 30 fødselsdag, helt klart tænkte ”hvorfor er det egentlig at jeg, der intet aner om sagen, står her og grille frølår…..”
Mit tidligere MADMENSCH Lotte Folke Kaarsholm (som du stegte frølår til) nævner noget om “Børges Scoresalat” der eftersigende nærmest reddede hendes forhold. Har du andre gamle/nye episke retter du vil fremhæve? Har du en signaturret?
Nu laver jeg jo mest mad som det lige falder mig ind – jeg læser aldrig opskrifter og jeg skriver dem slet ikke ned. Men her på det sidste har jeg gået og tænkt lidt over årets juleaftensmenu. Jeg har nogle udfordringer – Tone (konen) er vegetar og jeg gider ikke flæskesteg (verden kedeligste stykke steg), samtidig med der jo er en vis forventning om traditionel julemad.
Jeg tror muligvis jeg vil servere en forret af en form for stuvet grønlangkål – med kanelbagt torsk på, til forret. Og til hovedret simpelthen tage confitérede andelår og servere med noget, jeg måske lige skal prøve af inden juleaften: man tager at skære kartofler i tynde strimler – ligger dem i kogende saltvand et kvarteres tid og så stabler man skiverne – med salt, peber og parmesanost imellem hver skive, til man har et lille tårn – som man så bager i ovnen – det er vist nok en “Lauterbach klassiker”. (Lumskebugten red.) – men så for at få traditionen ind – så laver jeg en karamelsovs, som jeg så ligesom hælder over tårnet inden servering (som bliver nød til at være portionsanrettet)- altså en form for brunekartofler….(sidste år forsøgte jeg med brunede kastanjer – men fuck mand de smuldrede og jeg måtte i sidste sekund sadle om…..
Signaturret: Surf and Turf.
Din helt egen “Nu skal Tone scores igen” -ret?
Altså da jeg i sin tid friede til Tone tænkte jeg inden ”okay det må gerne have noget med kunst at gøre og så skal vi jo spise godt for at fejre det”. Så var det så heldigt at vi lige skulle en tur til New York og at Olaffur Eliasson havde de der vandfald installeret langs Hudson – og hvad ville være mere romantisk end at fri under et vandfald? OG så vidste jeg jo at The Rivercafe lå lige i nærheden, og at den jo var kendt for en vegetarisk italiensk kogebog…… så jeg fik bestilt bord og havde en ring i lommen da vi gik ned til vandfaldet….Første del gik sådan set meget godt….men det viste sig at den Rivercafe jeg tænkte på lå i London og at den i New York godt nok var ældre – men bestemt ikke en vegetar restaurant….. nå well hun mistede også appetitten efter spørgsmålet – så det var kun mig der fik spist. ANYWAY, så fik jeg The Rivercafe Cookbook i fødselsdagsgave umiddelbart efter, og i den er der en dejlig kål-bønne-ret, som virker hver gang.
Hvad betyder mad for dig?
Jamen jeg elsker mad – men jeg har ikke en eller anden lommefilosofisk overbygning til det – men selve madlavningen er som en lille pause hver dag hvor jeg står i køkkenet, hører Chet Baker og drikker rødvin….ren zen.
Mad og musik?
Hos mig går musik til alt – men igen – især når jeg laver mad, er det fedt med musikken. Lige nu kan jeg ikke hører andet end en plade med Chet Baker og Wolfgang Lackerschmid – Ballads for Two – hvor Chet´s trompet og Wolfgangs xylofon, fylder køkkenet og kommer ned i gryderne.
Rejse du efter mad?
Altså jeg vil ikke sige jeg rejser efter mad – men vi tager helst kun steder hen hvor maden er god. Og for tiden med den alder ungerne har, er Italien genialt – god mad som børnene også kan lide.
Sammensæt Drømmeselskabet – Hvad skal I spise og hvor?
Åh hmm well ah joo – Chet Baker skulle være med, om ikke andet så for at trutte lidt i hornet. Og nååå ja så skulle Hans Henrik Lerfeldt være der og snakke om jazz, og hey ja klart! Vija Celmins – som jeg lavede udstilling med for nogle år siden – hun er en amerikansk kunstner der nok er relativt ukendt – men som har været lige i orkanens øje hele tiden og den måde hun henslængt fortæller sladrehistorier, om alt og alle fra den amerikanske kunsthistorie de sidste 50 år, er fantastisk og ehm William s. Burroughes….hmmmm og kunne også lige være med og ehm George Batailles som også var konservator, og som skrev historien om øjet, som jeg slugte som ren østers for mange år siden…og så ville jeg også have Benedicte med, som er Tones gode veninde og som altid er det bedste selskab og en kunstner jeg ville holde øje med hvis det var mig der var direktør på et kunstmuseum – hun er foruroligende god. (hmmm levende damer og døde mænd….hmmmm) ……Og og og og så skulle vi spise cote de bøf på Cristal Palace, som var en skide sjov restaurant med zebraskind på væggene og diskokugle i loftet, der engang lå i Saxogade, tror jeg nok det var, og danse til fransk house fra 90erne! Øh hmmm eller nej vent, jeg tror vi lader Chet om musikken.
Ugens menu i jeres familie?
Vi har to faste dage – fredags burger og søndagspizza som der ikke kan røres ved. Og så foregår det ellers ved at jeg texter Tone på vej hjem i toget, om jeg skal købe noget med hjem….og det skal jeg som regel. Og ja så smutter jeg i Irma og ser hvad jeg kan finde på. Jeg kan ikke planlægge det i forvejen, eller købe ind til ugen om lørdagen eller den slags. Så ja, det må siges at blive dikteret af hvad der lige er til rådighed den dag og hvad tid jeg kommer hjem – for de der børn kan jo umuligt holde sulten ud til længere end 18.
Madpakker til Trille og Buster?
Den står tone til gengæld for.
Bedste lokale restaurant?
Åh der ligger vi ret bekvemt mellem Melee Melee, Pony og nu Italo Disco.
Bedste madoplevelse i madanmelder regi? og værste?
Bedste…Altså der kommer jeg til at tænke på Mielcke og Hurtigkarl – som jeg faktisk ikke gav den bedste anmeldelse i Information….men som alligevel hele tiden dukker op, som der jeg har mest lyst til at spise igen!
Den værste tja jo, da jeg skrev for Politikken blev jeg sendt ud for at anmelde en fiskerestaurant i nordvest……hvad jeg ikke vidste, var at man faktisk godt kunne give nul hjerter….så den fik én. Men krævede så to besøg….den lukkede kort efter – men den var satme også styg.
Har du et lille angst mad minde?
Da jeg var 8 år var jeg på sådan en spejderlejr….og sådan godt inde i ugen blev jeg sulten, længe før vi skulle have aftensmad. Jeg kom så i tanke om madpakken jeg havde fået med hjemme fra, sådan for en lille uges tid siden….de der små maddiker der kiggede op på mig fra spegepølsemaden…
Last meal before dying?
Jeg nøjes med et kys af Tone.
Del en opskrift der hitter når (den universelle) svigermor skal på besøg…
Nu er lige min svigermor jo kendt her i familien for et år at servere flæskesteg med små blå søm (da hun var løbet tør for nelliker) så mad og svigermor – fylder ikke så meget her. Men altså lad os nu lege jeg skulle servere en ret for en ny svigermor….hmmmm jeg tror det universelle trick er at snyde sig til lette points ved at bytte noget velkendt ud med noget mere eksotisk. Skift kylling ud med kanin….lIHHHHH KANIN NAAARJ HVOR LÆKKERT; DU ER JO GENIAL I ET KØKKEN….(kunne være med med kapers, sorte oliven, citron og hvidvin)….
Hvis følgende kunstnere/kunstværker var en madret, hvad ville de så være?
Edward Munch “Skriget”
-Munch var rå, rå som en bøf tartar. Tak. Med rå æggeblomme og hele pivtøjet.
FOS “Where there is pressure”
-Thomas må være en döner kebab….den er noget rod inden i men jo helt genial.
Pipilotti Rist ‘Worry Will Vanish Horizon’
Pipilotti Rist har jeg arbejdet med flere gange – hun er enorm flink og giver f.Eks. hvert år, et lille værk i julegave til dem hun har arbejdet sammen med i løbet af året – hun er også fra Schweitz, derfor må det være en klassisk ostefondue.
Til sidst, 3 køkkentips fra Børge:
-Steg fisken på bagepapir – når du bruger pande.
-Flæk hvidløget på langs – så er det meget lettere at pille.
-Få knivene slebet i ny og næ.
ITALO DISCO Oehlenschlægersgade 5 – Kbh V
Stedet vi besøger er Salon 39 på Frederiksberg, en prestigé cocktailbar med et solidt menukort. Deres burger, som vi dog ikke fik denne aften, vil jeg anbefale alle at prøve. Vi bukker, nejer og takker Salon 39 og det kompetente staff, for at dingle lykkelige, mætte og snaldrede ud i den lune sommernat. We will be back!
Alexander laver altid lækker mad, og det er super dejligt at gå i skoven med ham og finde urter og svampe. Til min fødselsdag sidste år ønskede jeg mig en svampetur, hvor vi gik i skoven og samlede svampe til alle gæsterne om aftenen. Alexander styrede slagets gang og vi fandt kurvefuld af svampe, som vi rensede og tilberedte til total opturs svampestuvning på ristet brød.
2 norske dejlige jenter der holder den heeeelt smooth operator
Det var ret oplagt at hive madanmelder, forfatter og radiovært Martin Kongstad med ind i MADMENSCH universet, da han aldrig har lagt synderligt skjul på, at han er lidt af en gourmétfyr.
Udover at være medstifter på 90ér kultmagasinet “Schæfer”, har Martin også været skribent på et væld af danske mad, mode, musik og livsstils magasiner. Fra GAFFA til MIX og helt ind i Berlingske. Har han udgivet “Han danser på sin søns grav”, “Fryser jeg” og senest “Sådan gør vi ikke i Tisvilde”, bogen om selvsamme by i det Nordsjællandske hvor han også gennem mange år, sammen med Oliver Zahle, har stået for “Kanonhalløj”, en skæv revy, i en nu nedbrændt sporvogn.
I hans prisvindende program “Bearnaise er Dyrenes Konge“ på Radio 24/7 , kan du høre ham og hans gæster, snakke om livet med mad i munden, mens maden bliver bedømt af en rusten mandestemme.
Jeg har kendt Martin ret længe efterhånden. Han er typen man lægger mærke til -med hans elegante udstråling, store åbne øjne der næsten rækker ud efter dig og det stolte ørnenæb der opsnapper det meste. Han spadserer, han gør sig umage og han får mig til at grine. Husker meget tydelig den Roskilde Festival, hvor vi begge var med på Master Fatmans projekt : De Gode Råds Telte, som jeg var koordinator på. Tror det var første gang vi mødtes. Tykke var kærlighedsguru, John Kørner var gavmild med krammene i indisk orange mandekjole og Martin, der var kommet for at give et godt råd, lå det meste af tiden sammen med søde Linda i vores fælles arbejdstelt, og kyssede i soveposen.
Du var med til at starte “Torsdags Klubben” dernede, hvad er historien dertil?
Det var Henrik Juul fra Wibroe, Duckert og Partners, som viste mig vej til Røde Claus, og jeg kunne øjeblikkeligt godt lide ham og hans stædige franske og helt ukorrekte køkken, og en aften da jeg stod og hang på Byens Kro, tredive meter derfra, kom Claus ind og brokkede sig som restauratører altid gør. Der var ikke nok kunder om aftenen, og alt var lort, og jeg havde gået og tænkt over, hvorfor der ikke i København, som i London, var members clubs, altså steder, hvor man skulle være medlem for at komme ind og foreslog Claus at vende tingene om og gøre det eksklusivt at spise hos ham, og den idé købte han, måske i mangel af bedre. Vi stiftede torsdagsklubben sammen, en klub for medlemmer, og Thomas Bjørn, en rutineret levemand og marketingekspert, tog tråden op og drev det praktiske, og det har været en succes siden da, det er vel på syvende år nu. Der er stuvende fuldt hver torsdag, og nu også fredag. Alle kan booke bord, skal lige siges, men de der er medlem får rabat på mad og kunst.
Stedets spids kompetencer?
Røde Claus eksponerer noget så sjældent som det franske borgerkøkken, cuisine bourgeoise, og det er noget man bliver mæt af, skal jeg hilse og sige. Postejer laver han, fjordrejer en masse, når de kommer, stenbiderrogn, pighvar, hummer, kød og atter kød, og absolut ingen fedtforskrækkelse. Et gedigent grosserer-køkken, kunne man også sige. Han har sine øjne stift rettet mod de allebedste råvarer og laver hvad der er i sæson, og så er han en fremragende kok. Han blev kåret til kokkenes kok, sidste år. De unge drenge hænger hos ham og lærer af den gamle mester.
Hvilket måltid har været det….
Hvis din gode ven Morten Lindeberg var et råvare, hvilket ville han så være og hvorfor?
Han ville, meget overraskende, være rygeost. Man skulle tro, at han var noget sødt, men det er han ikke. Han er rygeost; lidt forfinet og særlig.
Bedste lokale på Nørrebro hvor du bor?
Jeg er virkelig glad for Beyti, på den anden side af gaden, som har en rigtig trækulsgrill og laver enkel mad fra Mellemøsten, og så er jeg glad for Tandoori Masala, en indisk restaurant, som gør sig umage, lidt længere henne ad gaden. Ranees, nede på Blågårds Plads er i særklasse, og autentisk thai-mad.
Hvad serverer du ofte?
Det seneste år har stået i den gode gamle rodselleriens tegn. Lige vaske den værste jord af og så ind i en ovn på 180 grader i tre timer. Skære den i helt tynde skiver og vende dem i brunet smør, hakkede mandler og et pift trøffelolie og citron, salt og peber.
Jeg går og sparer op til at besøge L´Arpege i Paris, en vegetarnørd med tre stjerner hos Michelin. 140 euro for syv retters frokost, det går an.
Hvor gør du dine indkøb?
Jeg har altid været en Irma-mand, og det er egentlig en fejl, for de har temmelig ringe produkter til høj pris. Grøntsagerne er brune i kanten, kødet er skidt og vinen er kedsommelig. Torvehallerne, som mange tror er dyr, er faktisk billigere og bedre end Irma. Netto er jeg også blevet glad for, de har udviklet deres kvalitetslinje ret markant, og endelig er der selvfølgelig slagteren på Fælledvej og grønthandleren i Blågårdsgade.
Beskriv et autentisk måltid du har haft i de varme lande?
Sidste år i juni var jeg i Mexico, og maden var eminent. Jeg var oppe at køre over et sted i Mexico City som heder Condemar, en slags Café Victor i Condesa, en af byens pænere bydele. Rå fisk, grillet fisk, små dressinger af pivstærk grøn chili, masser af mezcal til, og så var der tacostedet i Oaxaca, en sindssygt smuk by nede syd på. To damer stod og lavede friske tacos, altså en art pandekager, med hellige blade og krydret kylling, og det var fornemt og kostede en tier. Damerne havde aldrig lavet andet.
Er der ting du undgår?
Jeg forsøger altid at undgå pasta, ris og brød, men det er svært med børn. Dette år har jeg holdt drukfri til 1. april, og det er dejligt og samtidig dybt forstyrrende at blive så klar i hovedet.
Drømme selskab ?
Fiskebaren, ude foran. Det skulle være alle mine gamle venner: Henrik (som døde i 93). Guld-Henning, Pastor Ond, Brødrene Fischer, Pjurd – den gamle hugorm – Lurd, Jonas og Simon, Bokaj og Niels og Søren Sovs. Mine gamle venner er sjovere end alle.
Du har drengene på besøg, hvad har du på og hvad serverer du?
Jeg har altid – altid – skjorte, jakke og silkeklud på. Måske sætter jeg mig for at være moderne inden, men jeg ender med det alligevel. Jeg vill helt sikkert lave blæksprutte i en eller anden afskygning, stegt med en hjemmerørt mayo eller med brunet smør og chili, måske torskeryg med en beurre blanc-variation (sovs af løg, hvidvin, eddike og smør) og noget simpelt grønt som rosenkål eller grønne bønner.
Er der noget du ikke kan lave?
Jeg er ikke særlig god til at lave tærtebunde.
Jeg vil bede dig fremhæve et par særlige restaurant oplevelser…
Jeg nåede ud på Noma, før det stak af, det var i 2008, og jeg var alene derude til frokost og fik fem retter, og det var en helt enestående oplevelse. Knivmuslingen står helt klart, de fire variationer af løg, det usandsynligt møre rensdyr, og af en eller anden grund tog jeg meget udførlige noter og endte med siden at bruge dem i min roman, Fryser Jeg, hvor Mikkel og nogle andre smarte københavnere bliver inviteret på Noma af den dumsmarte tøjmand, Stig Nissen fra Brande. Da jeg forlod stedet tre timer senere, havde jeg det som om jeg havde set en fantastisk film eller et vanvittigt teaterstykke.
Søren Thyboe, altså Søren Sovs, har lavet mange af mit livs bedste middage, da han var chefkok på Bio Bistro i Tisvildeleje, og jeg har aldrig mødt en kok, som kunne lave kraftig rødvinssovs som Søren. Her for nylig var jeg på tre-stjernet Michelin-restaurant i Lyon, hos selveste Paul Bocuse, som har haft sine stjerner i mere end 50 år, og det var som helhed fantastisk. Jeg spiste hans trøffelsuppe til seks hundrede kroner, og den komponerede han i 1975 til præsident Giscard d´Estaing, og jeg fik en vanvittigt lækker due-ret, og så var der ostebordet. Tres af verdens bedste oste. Og desserterne. Tre borde fulde af tærter, kager, is, creme brulée.
Afslutningsvis 5 køkken fif fra dig:
1. Rør din egen mayonnnaise, det er dødlet. Tag en æggeblomme, rør den mør med lidt salt, put lidt sennep i og rør videre, og hæld så olie i (ikke olivenolie, det bliver for bittert, heller ikke rapsolie, tag bare en generisk solsikkeolie), lidt efter lidt og pisk løs med en gaffel. Smag til med evt estragon, karry, eddike. Det tager fem minutter.
2. Mærk på kødet. Når det føles som en tennisbold, er det færdigt.
3. Giv din salat lidt salt inden du stiller den på bordet.
4. Bag din pizza på 300 graders undervarme.
5. Lav din egen karry ved at kværne f.eks fennikkelfrø, brun kardemomme, nelliker og sennepsfrø i en lille kaffekværn.