MÏRAGE: Juggling by Kim Kim

MïRAGEordbogtekst

MÏRAGE er en ny platform på semi femi, med udvalgt dansk lyd, animation og i særdeleshed: videokunst.

Skabt ud af en hungrende længsel, efter en tilgængelighed af disse værker, og en lyst til at dele dem, med resten af verden. Et online galleri med afsæt i videokunst. Voilá!

Vi lægger hårdt ud med intet mindre end en verdenspremiere fra den danske kunstner Kim Richard Adler Mejdahl, der gennem de senere år, allerede har dannet sig et kultnavn på den skandinaviske kunst- og musikscene, under aliaset Kim Kim, med hvilken han udgiver og optræder med sine fremadskuende og innovative, elektroniske musik. Som studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi bringer han det visuelle i højsædet, hvor Kims musikvideoer og live-visuals bryder rammerne for, hvordan musik normalt opleves.

19.jpg

Kim er for tiden højaktuel på Charlottenborg Forårsudstilling med sin håndtegnede musikvideo ‘No Ozone’ og horror-musicalen ‘ODE’, for hvilke han vandt den prestigefyldte Juryens Solopris 2018. Udstillingen slutter 10. Marts. Go! Go! Go!

I Kim Kims seneste udspil, kæmper mørket og lyset mod hinanden i en nådesløs nævekamp: Englekor og tårevædet emo-lyrik ryger fluks mod helvedes flammer fuld af dolkende synths, og galoperende 150 beats per minute. Men på overraskende vis fremstår Jugglings musikvideo som et bizart afsnit af Stranger Things, hvor tre børn tager på en magisk skattejagt efter mystiske knogle-objekter. Juggling tager lytteren med på et eventyr, hvor moralen er, at nogen mennesker skal arbejde hårdere end andre for blive anerkendt for sit værd. Livet er et skævt yin og yang, hvor mørket og lyset kæmper om at overtage hinandens plads.

mirage2




Skærmbillede 2018-02-12 kl. 22.44.26




“For mig handler den her sang om alle menneskers svære kamp om at opnå balance i livet, men også om at danse videre, selvom det hele ramler for en. Det er sangen om den svære vej mod ekvilibrium.” Singlen bindes sammen af Kim Kims særlige stemme, en besværgelsesagtig lyrikform, og musikvideoen med børn, der først nu er ved at komme over mælketænderne.

Kim Kim har selv skrevet og instrueret Juggling, som er optaget i fødebyen Skælskør, og familien er med som skuespillere. Men bag de mange smukke lag af regnbuer, lagkage og udtværet ansigtsmaling, gemmer der sig en fortælling om kampen for jævnbyrdighed. Kontrasterne er til at føle på i Juggling: Ultra slowmotion og paradisiske klangflader, der lyder, som om himlens port åbner sig for en, flettes sammen med en så stakåndet takthastighed, at den normalt kun findes klokken fire om morgenen på dansegulvet til en ulovlig technofest. Kim Kim forklarer:





“I Juggling vender jeg mod gabber, en undergenre af hård 90’er-techno, fordi den tit tænkes dårligt om og kategoriseres som ren dakke dak. Det er en stigmatiseret lyd, som jeg synes passer perfekt til en større fortælling om at være undertrykt. Gabber er brutal, men det er netop det, som udgør genrens transformative kraft.”






Skærmbillede 2018-02-12 kl. 22.46.42






Musikvideoens underkuede hovedkarakter, en lille pige, fremviser til slut magiske kræfter der gør hende til dagens sande helt. Man fristes til at tro, at alt tryllestøvet og alle de infernalske beats, som kastes i ørerne på en, er Kim Kims opskrift på den magiske eliksir, som kan ætse uligheden op og lade harmonien blomstre: Ekstremer skal mødes i et brag.






Kim Kim har kastet magi i luften for 2018, og vi er meget stolte af at kunne præsentere værket for offentligheden, i denne verdenspremiere på vores nye SEMI FEMI platform : MïRAGE





mirage2

] ]

mirage3


Anders Brinch: Cosmic Machine

 

Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med den danske kunstner Anders Brinch….så “Beamer jeg dig lige up, Scotty” – og det er nu absolut sidste chance for at se hans udstilling “Cosmic Machine” på HANS ALF GALLERY. 

Siden han for alvor gjorde sin entré på den danske kunstscene i midten af 00’erne, har Anders Brinch fået ry for at være både kunstnerisk egensindig og temmelig kompromisløs i sit arbejde: Han går sine egne veje, og det univers, han fremmaner på lærredet, i keramiske figurer og filmsekvenser eller gennem installationer, ligner ingen andres. Denne mærkværdige, småpsykedeliske ursuppe, hvor rummænd og dinosaurer dingler rundt side-om-side med drukkenbolte og hula-piger i flimrende Teletubbies-landskaber, mens hele farvespektret eksploderer omkring dem, er så personligt, så eklektisk, så umiskendeligt brinchsk.

Cosmic Machine er resultatet af Anders Brinchs seneste rejse ind i den verden, han over årene har skabt i sit eget billede. Gennem en serie poetiske og skæve kosmiske ‘short stories’ i form af oliemalerier føres vi ind i galaksen af Brinchs maleriske visioner, der kulminerer i et excentrisk mexicansk dødsrige, hvorfra skulpturelle indslag forgrener sig ud i rummet.
Som det gerne er tilfældet hos Brinch, leverer værkerne i Cosmic Machine ingen færdigpakkede betydninger eller narrativer, men mere en art underbevidsthedens syner manifesteret i selve maleprocessen.

Skærmbillede 2018-02-22 kl. 17.15.26.png
(udsnit)

Som idiosynkratisk sløjfe om helheden vil også Brinchs personlige skitsedagbog, der inkluderer en processuel oversigt over udstillingens tilblivelse gennem tegning, collage og notater, være at finde på Cosmic Machine. Mere end noget andet giver denne et blik ind i malerens snørklede hjerne. Og som sådan indkapsler dagbogens hvileløse skriblerier også på eksemplarisk vis dét, Anders Brinch oprindeligt satte sig for at indkredse: menneskets konstante, håbefulde og i sidste ende altid håbløse søgen efter svar og mening i den store kosmiske maskine.

Charlottenborg Art Talk: Kim Richard Adler Mejdahl Meltdown

“I walk the walk, but can I talk the talk?” Spørger Kim. Kom med til denne aftens Charlottenborg Art Talk og vurdér selv.

kimkim
Photo: Nadia Von Rikka

Kim Richard Adler Mejdahl, modtog Forårsudstillingens Solopris med værkerne ‘ODE’ og ‘No Ozone’. Juryen begrundede deres valg ved at prise værkerne for deres “[…]energifyldte univers, hvis intense personlige udtryk slører grænserne mellem kunst og liv”.

Netop dette vil stå som aftenens tema, hvor Kim i samtale med Charlottenborg Fondens formand Thomas Lindvig, vil præsentere en praksis, der konstant tager brug af kunstnerens private, og personlige liv med en mission om at afsløre alle de store, intersubjektive træk, som ligger i ét menneskes lille, partikulære smertehistorie.

Kim Richard Adler Mejdahl studerer på Det Kongelige Danske Kunstakademi og har siden 2013 optrådt og udgivet musik under sit alias Kim Kim. Dette har medført, ifølge kunstneren, en splittethed i sin selvforståelse. Kim Richard Adler Mejdahl og Thomas Lindvig åbner for debat med publikum med spørgsmålene: Hvornår er noget kunst, hvornår er noget blot musik? Passer noget bedst på væggen i en kunsthal og noget andet bedst på scenen i en mørk techno-hal? Men vigtigst af alt: Er det ligegyldigt med disse overvejelser?


KUNSTHAL CHARLOTTENBORG

7. Marts kl 17 – 18.30 (udstilling lukker kl 20)
Gratis entré
——————————————————————–

 

Whats Cooking? Fredags Musling is!

Hver fredag kl 16-19, fyrer Musling Bistro op for et så chilleren koncept; En lækker haps og et glas, til en hund. Kom tidligt, pladserne blir hurtigt besat. Heldigvis er det også muligt at indtage stående, let dansende.

I går ramte vi det klassiske sæt; Frisk stenbidderrogn og rosé – forleden var det østers og bobler. Det varierer efter sæson og lyst.

Følg Muslings Facebook hvis du vil holdes ajour om næste Fredags Musling.

Performances for Pets

KRÕÕT JUURAK (EST) OG ALEX BAILEY (UK) / DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING

15. – 18. FEBRUAR 2018

Giv dit kæledyr en oplevelse for life!

Duoen Krõõt Juurak (Estonia) og Alex Bailey (UK) byder på noget så unikt som forestillinger for hunde og katte (med deres mennesker).

Kunstnerne har udtænkt Performances for Pets, en forestilling for kæledyrene, hvor katte og hunde får rollen som publikum. Det vender den sædvanlige situation på hovedet, hvor dyrene underholder mennesker.

Moderne kæledyr har ikke længere en praktisk funktion i husstanden. Katte behøver ikke at fange mus, hunde behøver ikke længere at beskytte huset eller jagten. Kæledyr har opgraderet deres jobbeskrivelser og arbejdsliv til det, Krööt og Alex kalder immateriel eller affektiv arbejdskraft. Kort sagt, kæledyr formår at udfylde en funktion blot ved at være sig selv i stedet for at producere noget.

Hvad er Performances for Pets?

Performances for Pets er en blanding af efterligning, kropsarbejde og teknikker, der gengiver forskellige former for stemmer og kropslige udtryk, der ikke er menneskelige, og som skaber en mulig betydning eller forbindelse med de dyr, der er publikum. Kunstnerduoen møder husdyret og dets ejer individuelt og tilpasser præsentationen til det pågældende kæledyr eller en gruppe kæledyr. Fra det menneskelige perspektiv opleves Performances for Pets som en hybrid mellem dans, teater og performancekunst, men for kæledyr er forskellen mellem dans, teater og kunst ikke lige så relevant.

Skal din hund eller kat have en eksklusiv forestilling?
Under CLOSE ENCOUNTERS kan du som hundeejer købe billet til en eksklusiv forestilling for din hund, som vil finde sted i Den Frie Udstillingsbygning – og som kun vil være for hunden og dens ejer(e). Hvis flere hunde bor sammen eller kender hinanden godt, kan der også deltage en mindre gruppe af hunde til den enkelte forestilling.

Der vil være 5 forestillinger for hunde, som vil foregå 15. og 17. februar 2018.

En forestilling for hunde varer typisk 15-20 minutter.

Har du en kat, er der mulighed for, at du kan få en forestilling for katten i dens hjem, hvor Krõõt og Alex kommer på besøg, tager en kort snak med kattens ejer og dernæst laver en forestilling for katten, der varer ca. 30 minutter.

Der vil være 6 forestillinger for katte rundt i private katteejeres hjem. De vil foregå 16. og 18. februar 2018.

Credits
Performere og koreografer / Krõõt Juurak & Alex Bailey

Dramaturg / Petra Ott (Kattecoach) www.coach4cats.at / Bina Lunzer (Dyretræner og adfærdskonsulent) http://happytraining.at/

Performances for Pets er en del af Dansehallernes CLOSE ENCOUNTERS – Nære møder gennem installationer, forestillinger og talks – med noget for de helt små (0-4 årige), for hunde, katte og for nysgerrige mennesker.

Krõõt Juurak (Estonia) & Alex Bailey (UK)

De to kunstnere og performere bor og arbejder i Wien. De fik deres MFA fra Sandberg Institute of Fine Arts i Amsterdam. Deres seneste performancesamarbejde er Animal Jokes opført ved Secession, Vienna, Xing, Bologna og Bonnefanten Museum Maastricht. Projektet Performances for Pets blev initieret af Krõõt Juurak og Alex Bailey i 2014, og udspringer fra et andet projekt Autodomestication. Performances for Pets havde premiere i maj 2015 ved International Figurentheater-Festival, Erlangen og er siden blevet opført i forskellige hjem og på gallerier i Zürich, Amsterdam, Brussel, Erlangen, Wien, Tallinn og Berlin, præsenteret af Galerie International.

www.performancesforpets.net/

Om Den Frie Udstillingsbygning

Dansehallerne samarbejder med Den Frie igennem sæson 2017/18 og præsenterer flere events og forestillinger der i foråret 2018. Den Frie Udstillingsbygning er en platform for den levende kunst og ny kunstproduktion med deltagelse af mange kunstnere og tæt dialog med kunsten, kunstneren og publikum imellem.

Denfrie.dk

Madmensch: Anne Sofie Madsen + Apollo

My favorite Blast from my Past, designer Anne Sofie Madsen, er månedens medspiser.

Vi møder hinanden for aller første gang, helt tilbage i 2001, hvor vi sammen udfolder os på ret så mange, både personlige, stilmæssige og kreative planer, på Kunsthøjskolen i Holbæk. Dengang den legendariske Poul Schäfer var forstander, pressede hvidløg op i næseborene på os; “alle sanserne skal aktiveres!” råbte han. Og dengang energien mellem os var, lettere genert. I dag, not so much.

IMG_4727

Tekst og foto: Anika Lori

Anne Sofie Madsens smukke design kreationer, udfolder sig herhjemme mest i kunstnerisk regi, men rammer du derimod Tokyo eller Paris under modeugen, finder du alle de sjove og helt frække typer, på front row. Siden Anne Sofies tid hos John Galliano i Paris og Alexander McQueen i London, er tingene nemlig gået rigtig stærkt for den talentfulde fynbo, der ellers befinder sig helt udmærket med langsomheden. Madsen emmer af en sjælden kærkommen og forfinet ydmyghed, der omsorgsfuldt kaster om sig.

IMG_0293

Vi besøger på Anne Sofies opfordring, Frederik Bille Brahes smukke Apollo Bar og Kantine, ved Kunsthal Charlottenborg, der både er en fryd for ganen og for øjet, med sine lette og elegante små retter, med grøntsager i fokus og tilhørende naturvine, og med håndplukket decór, og kunstværker af bl.a. Alexander Tovborg, FOS og Karl Monies.

Stedet er stilet, lyst og crisp til frokost, med deres dagens ret koncept der, udover at tilbyde dig mæthed på den lette måde, også bespiser kunstakademiets billedskoles elever, hver dag. Om aftenen i weekenderne, får piben dog en anden lyd. Mørket hersker, drinks langes lifligt over disken og folket bevæger hofterne til bla. DJ kollektivet Pladevennerne´s, plade-venderi. Det bimler og bamler i det smukke hus, og det er helt perfekt.

IMG_0285

Hvorfor valgte du Apollo? 
Altså jeg har været til en del arrangementer Apollo, og synes det er et dejligt sted! Det passede ligesom godt – du og jeg havde jo bl.a. haft en ret sjov aften sammen der i december til en julefrokost, som jeg var med til at arrangere. Og så er det et sted, vi helt sikkert ville støde ind i en række festlige fælles venner og bekendte….. hvilket vi også gjorde. Det er også derfor at Apollo er et særligt sted. Det er jo sådan en “voksenbar”, hvor man både kan spise og sludre og danse….
IMG_0291
Hvilke retter bed du ekstra mærke i? 
Hm…. altså jeg var ret vild med de østers vi startede med.
Men den der tartar var også virkelig god! Og så kan Frederik noget med grøntsager…
Skærmbillede 2018-02-08 kl. 00.26.54

IMG_0105

Hvor finder man dig ellers når du er sulten?
7/11
IMG_0129
Hvilken restaurant i dit liv, har gjort størst indtryk? 
I Tokyo var jeg på en restaurant, som Hayao Miyazaki har brugt som udgangspunkt i flere af hans film. Mad – forberedelser, ingredienser, indtagelse og servering spiller en særlig rolle i hans film. Og som fan, var det ret magisk at se hvordan selv tjenernes bevægelser og uniformer, på en prik matchede animationerne.
IMG_4667
Lulu har styr på vinen
Du kommer oprindeligt fra Fyn, hvad har du taget med fra øen? 
Jeg havde en meget landlig, og ikke særlig fashionabel opvækst. Jeg spillede cello, læste bøger og gik i fodformede sko. Første gang jeg fik en fornemmelse af “hvad jeg ville være, når jeg blev stor” var, da jeg sammen med mine søstre besøgte et indkøbscenter, hvor der var opstillet et mekanisk nisselandskab. En lille eventyrlig, ukendt verden midt i det trivielle og hverdags-agtige supermarked – som ikke var til salg, og som ikke havde nogen slutning eller begyndelse. 
IMG_0132
Hvis spørgsmålet handler om mad, er jeg ikke den stærkeste i egnsretter…. Hvad kommer mon fra Fyn… Brunsviger og rygeost…. sidstnævnte har jeg faktisk aldrig været vild med…. indtil jeg smagte den der fantastisk ret, du serverede nytårsaften.
IMG_4685
Vores søde nye ven Konrad, med noget lækkert og satans bittert fra Italien
Mad minder fra barndommen…
…. at samle hyldeblomster på vej hjem fra skole og dyppe dem i pandekage dej…. smukke, indbagte spiselige blomster.
IMG_0106
Mors bedste ret?
Min mor er virkelig god til at lave mad – men det jeg egentlig holder mest af, er de ting hun ikke rigtig laver længere, men som vi spiste da jeg voksede op. Det er nok sådan en form for 80er helse mad – rødbedepostej eller grøntsagsbøffer med råkost til. Når jeg får en nostalgisk længsel efter den slags mad nu, tager jeg på Morgenstedet på Christiania eller på Atlasbar. 
IMG_4748
Hvilken retter ender du altid med selv at servere?
Chili Con Carne.
IMG_0135
Vores langhårede svenske ven, kunstneren Andreas Emenius, ham vil jeg nu bede dig om at beskrive som et spiseligt item. Hvilket vælger du?
En østers…. måske…. sådan lidt hård og scruffy udenpå, men perlemor og blød jelly indeni…. lol…. og hvis man er heldig finder man en perle…
IMG_0298
Mad og film?
Restaurant scenen i Peter Greenaways’ The Cook, the Thief, His Wife & Her Lover
(nu jeg allerede har nævnt Hayao Miyazaki tidligere). Eller bryllupsmiddagen i Buñuel’s Viridiana.
IMG_4721
Mad og kunst? 
Måske er der fordi vi har gået på Holbæk sammen at jeg tænker det her netop nu… men forberedelsen af originale futuristiske Fluxus madopskrifter på Holbæk – jeg tror vores gruppe lavede en landingsbane – jeg husker ikke ingredienserne. Og ellers Bjørn Nørgaard’s lagkage performance til Henning Christiansen på Byens Lys – hvor lagkagebunde blev erstattet af glasplader – hvis jeg passerer konditoriet La Glas (som selvfølgelig rigtig heder La Glace. Is er bare ikke så sjovt i denne sammenhæng) tænker jeg altid på den kage.
Skærmbillede 2018-02-08 kl. 00.27.10
 En drømmeopgave for dig, designmæssigt? 
Jeg har mange drømme – lige nu tænker jeg meget på film eller teater.
IMG_0287
Hvem ville du allerhelst designe til? 
Personer som drømmer om og stræber mod noget som er større end dem selv.
IMG_0104
Du har show under modeugen i Paris om lidt, kan du stikke os ord og et stykke musik der kunne tilknyttes din kollektion? 
When the strange suddenly becomes familiar…. 
Musik: Alejandro Saurí aka 0fash komponerede musikken til mit sidste show, og det blev vidunderligt og vanvittigt, lidt i samme ånd, som AW18 kollektionen. 
 Og så har jeg altid lyst til at sige: The Space Lady’s “ghost riders in the storm” – som nærmest passer til alt hvad jeg laver.
Skærmbillede 2018-02-08 kl. 00.27.41
5 ting der altid er i dit køleskab?Kaffe, mælk, æbler, fugtighedscreme og neglelak.
IMG_4723

Skærmbillede 2018-02-08 kl. 00.06.25

Charlottenborg // Nyhavn 2 // 1051 København K

madmenschoverskrift

På Bobi Bar med Victor Boy Lindholm

Et du, et jeg og en verden, der er ved at gå i stykker.

Grundpræmissen gør ondt i den 26-årige Victor Boy Lindholms poetiske udgivelser Guld, No Hard Feelings og Resort. Med Resort bandt han i november 2017 en sløjfe på trilogien men undlod meget symbolsk at sætte et punktum på sidste side.

victor

Der er nemlig stadig meget at snakke om. Victors digtsamlinger cirkulerer om de politiske og humanitære kriser, der raser i verdenssamfundet og undersøger magtesløsheden, de skaber hos et menneske, der betragter lidelsen fra et priviligeret perspektiv. Her eksperimenteres med en række litterære positioner, og udgivelserne har fået tilnavnet hykler-trilogien på grund af et selvtilfreds moralskt narrativ, der præger især Guld og måske en hel generation.

Værkerne er ekstremt ambitiøse, når katastrofe-meldingerne i Guld udløser ligegyldighed, klimakrise i No Hard Feelings skaber rastløs vrede, og strandede bådflygtninge i Resort efterlader os med et spørgsmålet: tør vi kigge op og se den verden vi befinder os i, eller må vi sænke blikket?

Den unge digter har ikke selv nogen problemer med at holde øjenkontakten, da Semi Femi møder Victor til en øl det eneste rigtige sted til dens slags overvejelser, Bo-Bi Bar i indre by. Vi tager en snak om at vælge mellem to slags smerte, litteraturens revolutionære perspektiver, det at starte forfra, og om at tro på kærligheden som sidste resort.

vicbog

Tekst: Lea Preisler Foto: Anika Lori

Q&A

Hvad vil det sige at være en hykler?

Hykleren opstår af den dårlige samvittighed, som magtesløshed skaber hos et vestligt, privilegeret menneske. Begrebet stammer egentlig fra Guld, hvor der er sat en narcissistisk ligegyldighed over for omverden i spil. Her er hykleren jeg’et, der siger nej til at ville se på lidelsen men gerne vil udstråle en lækker moralsk bevidsthed. Men hvordan kan man etisk forsvare ikke at ville se på ting, der reelt set er den praktiske konsekvens af vores egne demokratiske valg? Det kan ikke forsvares.

Hvordan er tilgangen anderledes i Resort?

Resort opererer meget med en tvetydighed. Der er i højere grad en dualitet og en ubesluttethed på spil. Den kommer af en personlig accept af, at verden er ikke så klar, som jeg’et i Guld for eksempel gerne vil have den til at være, og heller ikke så klar som vreden i No Hard Feelings fremstår. Min litterære strategi i Resort har på en måde bare været at skrive, for at gøre opmærksom på, at de her ting findes. Det findes, at man er turist på ferie med en, man elsker, på steder med spor fra humanitær katastrofe. Men Resort er ret svær at snakke om, fordi hvad vil den egentlig…det ved jeg jo heller ikke helt selv.

Hvad sker der, når man accepterer at der ikke er en klar position at optage, når det kommer til at forholde sig til de her ting?

Det skaber noget håbløshed, som helt klart er til stede i Resort. Men værket forholder sig samtidig til et håb om, at vi som mennesker kan finde tilbage til en form for intimitet med hinanden. Jeg siger det hele tiden, men det er fordi, jeg mener det; det er i den intime relation, det hele starter. Det er jo også det vigtigste i mit eget liv. Men den prioritering skaber selvfølgelig et paradoks, som i Resort er, at de kyster, hvor vi tager på ferie for at være intime med vores familie, søger andre mennesker hen, fordi deres familie og det samfund de kommer fra, er gået i stykker. Og hvordan forholder man sig til det?

I Resort er der beskrevet et valg:

Vi ligger ved poolen og venter / på at jeg vælger mellem / to typer sorg

at miste dig / eller en lille rysten / fra en kutter / på vej over middelhavet en tidlig morgen

Tror du, at vi bliver nødt til at vælge mellem at rumme den globale og den private smerte?

Det er et svært spørgsmål, og Resort er jo også tvetydig, når det kommer til at besvare det. Jeg ville som sagt altid vælge den intime kærlighed, fordi det bliver jeg nødt til for at overleve. Men jeg ved også, at det intime fokus vender mit blik væk fra omverdenen, og at det kommer med nogle store etiske implikationer. Kan de to typer smerte forenes, og vil vi overhovedet kunne holde til det? Det er nok et spørgsmål, som alle mennesker lever med lige nu, og det ligner jo lidt, at svaret er nej. Vi vælger vores land, familien, og parforholdet fremfor den fjerne konflikt, og en masse mennesker bliver tabt i den process. Jeg ved ikke, om man kan lave en etik, hvor man har mulighed for at gøre begge ting. Det håber jeg, men selvom det i praksis er usandsynligt, tror jeg mere på, at det overordnede problem skal løses i en strukturel omvæltning.

Det gør jeg også. Men undervurderer vi måske det politiske potentiale hos jeg’et i Resort?

Haha, det gør vi måske. Det rejser i virkeligheden spørgsmålet, om der er politisk modstand i intimiteten. I Guld er der et håb om at overleve. I No Hard Feelings er der overhovedet ikke noget håb. Men måske, kan man se Resort som en udtryk for et nyt slags håb, et slags krav om, at vi må begynde forfra og starte i den intime relation. Men det kræver, at vi som samfund kan redefinere vores billede af modstand og se, at der også foregår en politisk bevægelse i intimiteten.

Resort har modtaget kritik for ikke at tage turistens akavede position alvorligt nok. Skal vi forandre måden, vi forstår revolutionær litteratur?

Ja, det synes jeg. Jeg synes, at det er en stor fejl hos venstrefløjen, at den eneste rigtige litterære modreaktion er konfrontation. Konfronterende litteratur er nemlig meget nem at undergrave, fordi at der altid vil stå nogen på den anden side, som mener præcis det modsatte. Det vi har brug for lige nu politisk, er en mulighed for at kunne tale sammen på tværs af fronter og på tværs af skel. I Resort prøver jeg at udfordre, hvad der er konfronterende, og jeg synes, at jeg i kraft af det, tager turistens position meget alvorligt. Jeg gør det bare ikke på den moralske måde, hvor man peger fingre og identificerer problemer. Det er her, tvetydigheden spiller en enorm stor rolle i forhold til at undgå at skabe et værk, hvor forfatteren ikke agiterer og opdrager sine læsere, fordi det tror jeg ikke er litteraturens rolle.

Hvordan ser du hykler-trilogiens rolle?

Jeg tror, at jeg med trilogien forsøger at sætte tempoet ned og skabe tid til refleksion. Tid er grundlæggende det, som vi mangler, og det er også derfor, at Resort er så langsommelig. Den arbejder med et menneskeligt og politisk behov, som er at tage sig tiden til forstå, hvad det egentlig er, der foregår omkring os. Du’et og jeg’et i Resort når ikke rigtig at finde ud af det. De tager hjem igen, men jeg tror at der kan være håb og et udviklingspotentiale i deres bevægelse tilbage til status quo. De har været igennem alt det her sprog sammen, og hvad så nu? Måske kan man se Resort som en udtryk for, at vi må starte forfra.

 

Christian Finne – Hun sætter ild til sin snus

Den slangeklædte fjergud Christian Finne, udstiller nye værker på Byens Kro.

finne
Photo credit: anika lori

Fernisering fredag den 2.februar kl. 17
Udstillingsperiode 2.februar – 1.marts 2018

Om udstillingen:
Jeg’et’ er ukreativt, koncepløst og i ordets egentlige forstand altid frit; men når jeg’et oplever sig selv i form af forestillede koncepter som tid og rum, antager ego’et og id’s dobbelte rolle, hvis samspil udgør symbolske “øvelser i virkelighed” i ideernes verden.

Det er dette verdensbillede at fantasien er den ultimative hersker, for uden denne mystiske magt dette okkulte fakultet, der på en måde er selve sindet i bevægelse gennem tid og rum, kan der ikke være noget ego og intet id, ingen subjektiv forståelse for de omgivende fænomener og intet objektivt uendeligt varieret univers”, skriver kenneth Grant i sin introduktion til den engelske tegner, maler, okkultist Austin Osman Spare og hans psykomagiske philosophi.
Det er med tanke på den REHEARSAL OF REALITY at Finne har arbejdet med tegningerne til udstillingen “hun sætter ild til sin snus” som et syretrip med et godt øje til egyptisk mytologi.

Der tilføjes af fjerguden: “For hvad andet er er kunstobjekter, med mere eller mindre vellykkede øvelser derpå. Idiosynkratiske og ikke altid soleklare parametre er dømt så færdige at de bliver sendt ud fra øveren til en måbende flok tilskuere, på den måde opsummeres fantasier i produkter der så igennnem tid og rum, skifter stilling placering ejerskab og status”

The Love Affairs – Udstilling om seksualitet, pornografi og censur

The Love Affairs_Poster

Hermed invitation til fernis på fredag d. 2. februar, der udover forførende kunst, også byder på Sex on the beach-drinks og perfomance med Ida Marie Hede + lummert soundtrack og kolde øl!

UDSTILLENDE KUNSTNERE:
Ditte Gantriis (DK), Jesper Fabricius (DK), SAFOM – Samlingen af anonymt fotografisk materiale (DK), Jeff Koons (US), Susan Hinnum (DK), Age of Aquarius (DK), Annie Sprinkle (US), Jodorowsky/Moebius (CL/FR), Jean Genet (FR), Andres Serrano (US), Melinda Gebbie (UK) m.fl.

THE LOVE AFFAIRS retter fokus mod seksualitet, pornografi og censur. Denne del af menneskelivet er i dag langt fra noget, der er henvist til det private, og i vores nuværende kulturlandskab bliver vi konstant bedt om at tage stilling til spørgsmål om køn, seksuel identitet, censur og frihed og magt.

Fælles for de deltagende kunstnere er en interesse i at trække vores forestillinger om seksualitetens betydninger ud af vante tankegange og prøve at anskue denne store del af vores tilværelse fra nye sanselige, politiske og historiske vinkler.

Udstillingen er kurateret af Peter Ole Pedersen og Jacob Lillemose.

The Love Affairs finder sted i den nedlagte pornobiograf Hawaii Bio, der nu fungerer som bogtrykkeri og udstillingssted. Hawaii Bio har haft sin helt egen historie på Vesterbro og det er udstillingens ambition at genfortolke stedets tidligere genius loci gennem kunst, film, pulp, litteratur, tegneserier, foredrag og happenings.

2017-12-11 11.49.20
Jesper Fabricius 

Foreløbigt program under udstillingen:

2. FERNISERING: Performance: Ida Marie Hede, Screening: Pander/Marne Lucs (US): The Operation
7. SCREENING: Uffe Isolotto: Dana Plato’s Cave
8. SCREENING: Dusan Makavejev: Sweet Movie
9. SCREENING: Destricted
15. OPLÆSNING: Peter Adolphsen: Rynkelkneppesygen SCREENING: David Cronenberg: Crash
18. HAPPENING: Father Yod: Penetration, Maria Kjær Themsen: oplæsning

HAWAII BIO, Vesterbrogade 75, København V

Charlottenborg Forårsudstilling 2018 – The Opening 1/2

Foraarsudstillingen2018_invitation

Kære Menneske. Det årlige tilløbsstykke, Charlottenborgs Forårsudstilling, åbner dørene op for 2018 versionen på torsdag d. 1. Feb. kl 19-22. I år har juryen kogt suppen ind til det pureste fond, og kun sluppet 19 kunstnere/bidrag gennem nåleøjet. Til ferniseringen vil der som altid være både vin og mad fra Apollo Bar og en fantastisk karismatisk DJ. Det blir fedt. Det ved man bare!

IMG_7874

———–

Deltagende kunstnere:

Timo Wright
Kim Mejdahl
Ravid Freedman
Mike Worning
Alberte Tranberg
Anna-Karin Rasmusson
Emil Krøyer & Mads Sætter-Lassen
Elisabeth Jerichau
Anton Bigum Kampe
Emma Ainala
Galina Dimitrova
Heidi Hemmilä
Sarah Vajira Lindström
Manuel Canu
Mikkel Rundin Ørsted
Regitze Engelsborg Karlsen
Sofie Amalie Klougart
Jonathan Houser
Rune Bering

Juryen 2018 er: Klara Kristalova (kunstner, CZ/SE), Alexander Tovborg (kunstner, DK) Anders Ruhwald (kunstner, DK/US), Christina Capetillo (arkitekt, DK) og Marie Nipper (kurator, DK).

Tak til Charlottenborg Fonden.

Madmensch: Jacob Skyggebjerg + Aamanns 1921

madmenschoverskrift
Månedens medspiser, fænomenet Jacob Skyggebjerg blev født på sygehuset på Sundvej i Horsens 3. november 1985. 3500 gram tung og 50 centimeter lang. Faren passede en maskine på en plastikpose fabrik i Vejle, og moren slog græs for kommunen. Det var i den virkelighed, Jacob levede de første år af sit liv, på et lille nedlagt landbrug i tre længer med stalden fuld af fejltrykte plastikposer fra fabrikken. Til jul dukkede juleposerne op, og der var sommerposer, og jubilæumsposer fra Kvickly og særlige kampagneposer fra TOPS Sko. Så dukkede der pludselig en pose op med fabrikkens logo. Den var prydet af sommerfugle og navne, telefonnumre og titler på fabrikkens medarbejdere. “Vi kan stadig genbruges,” stod der, i bunden ved græsset og blomsterne: Fabrikken lukkede, og faren blev arbejdsløs. Så var det det, der var virkeligheden.

Og moderen begyndte en voksenuddannelse til socialpædagog. Så var det det, der var virkeligheden: Hver aften faldt Jacob i søvn til lyden af morens hamren i tasterne på den røde Brother-skrivemaskine. Og endnu før han egentlig burde have lært at læse og skrive, var Jacob selv i gang ved maskinen. Små eventyr efter klassisk formel med prinsesser og drager og helte blev skabt, og moren tog dem med på praktikpladsen i børnehaven og læste dem op for børnene.

Mange år efter, efter at have kæmpet en indædt kamp for at passe ind i det normale, en kamp for at bedøve sit egentlige selv med stoffer og alkohol for at kunne udholde de i baglandet anviste kriterier for succes – håndværksuddannelse, fabriksarbejde, nulstilling, tilintetgørelse – landede Jacob i hovedstaden med en mikrofon og en pose tøj, og inden der var gået et halvt år, var han fast bestanddel i byens musikscene med fast gang i et utal studier og koncerter på diverse spillesteder og Roskilde Festival.

I december 2013 debuterede han som forfatter med romanen Vor tids helt, der omgående slog igennem og gjorde Jacob til en velkommen skribent ved samtlige landsdækkende dagblade. Vor tids helt blev også shortlistet til Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris, ligesom opfølgeren Hvad mener du med vi fra 2015, allerede inden udgivelsen blev nomineret til DR Romanprisen. I april 2017 udkom tredje roman, Jalousi, og gav Skyggebjerg ord som “en af de mest intenst velskrivende prosaister, vi har lige nu” (Berlingske) og “en perfekt afstemt bog” (Information) med på vejen. I marts lander fjerde roman, HJÆLP, der handler om de fem års tortur, forfatteren gennemgik i forbindelse med en meningsløs behandlingsdom, et forløb, hvor Jacob igen, igen og igen måtte se sit liv og de ting, han byggede op, ødelagt af et system, der nægtede at kommunikere, insisterede på at hjælpe. Se mere i Gladiators forårsprogram. Under CPH Pix debuterede Skyggebjerg som filmskuespiller i den stærkt anmelderroste spillefilm Danmark, der netop er blevet udtaget til visning på Filmfestivalen i Berlin. Således har Skyggebjerg nu sideløbende med en blomstrende forfatterkarriere, nu indledt et kapløb med sig selv om at nå til tops som skuespiller. Vi ser igen den ukuelighed og evige jagt efter nye oplevelser, der har præget hele hans livsbane.

Spørger man Skyggebjerg, hvad det vil kræve at nå dette mål, er svaret: Antabus. Antabus og yoga. 

Amen! (og velbekomme)

Vi besøger Aamanns 1921 i indre by, der trods indædt og rimelig julehad fra fænomenets side, formåede at komme både hygge og enorme mængder virkelig lækkert nyfortolket danskermad, ind i vores forventningsfulde kroppe.

Q+A

Beskriv med dine ord restaurant Aamanns 1921 

Vi startede med en lille flok østers, som kan påstås at have sat en slags standard: Smagen var afstemt, med en kerne af østerssmag, der var holdt smukt i ave af den omkringliggende bearbejdning. Smørrebrødet med gammeldaws sild var sprødt og levnede plads til pighvaren, der fulgte efter og formåede at bejle til hele smagsapparatet. På Aamanns 1921 har man et bredt udvalg af snapse, og vi fik lov at prøve en håndfuld af særdeles forskellige varianter. Tjenerne var vilde med mine friske bemærkninger – jeg følte mig velkommen – og kærkommen.

Du bad mig jo finde et sted hvor du kunne komme lidt “tættere” på julen, som du ikke er stor fan af. Lykkedes det? og hvad er det med dig og julen?

Det udestående, jeg har med julen, er at den er et helle for menneskene, hvor de tillader sig at glemme al den elendighed, de har skabt, al den fortræd, de har gjort, al den død, de har gravet sig ned i. Mens tsunamier og skovbrande hamrer derudaf og rammer flere og flere steder på kloden, mens olielæk, tungmetaller og plastik fylder verdenshavene, flode og søer, mens himmelen dækkes af smog, så solen ikke længere ses, men varmen får hele økosystemet til at brænde sammen og menneskene selv til at kvæles, tillader menneskene sig at stoppe op og sige: Nu skal vi fandeme lige have en måned, hvor vi bare hygger og fyrer den af. Hvor vi skruer forbruget op og lader som om alting bare er himmelsk fryd. Hvor vi køber affald i gave til hinanden, fordi vi partout skal give en gave. Vi fylder traileren med gaverne fra sidste år og drøner på lossepladsen. Vi æder og skider og brækker os ud over hinanden til julefrokoster og kalder det hjerternes fest. Det er nogenlunde ligeså svært at gennemskue, som når amerikanerne kalder USA Guds eget land. Lykkedes det at få mig tættere på julen? Heldigvis ikke. Men snapsen og silden var god, og belysningen omkring indgangen på restauranten, kom nok så langt som det er muligt.

Hvor og hvordan holder du jul i år? 

Som altid: Alene med min far foran fjernsynet på den frosne mark i området Intetsteds. Det er døden og helvedes kedeligt, men en gang imellem bliver jeg jo nødt til at stikke forbi. Her kommer julen belejligt med sin traditionelle tvang. Jeg bliver der nok ikke så længe i år, da jeg netop har indledt en ny periode med fuldt alkoholstop. Vi spiser noget uforlignelig flæskesteg, en steg, der er Aamanns 1921 værdig, sidder lidt og glor, og så er det farvel. Jeg har planer om at komme i gang med yoga hen over julen, at få arbejdet med nogle detaljer omkring min nye roman, læse en masse, og skrive og skabe.

Er der noget ved denne højtid du sætter pris på? 

Jeg sætter pris på maden. Men jeg vil snarere betegne julen som en lavtid, hvor menneskets allermest uciviliserede dyriskhed kommer for dagen. Det ville være at lyve, hvis jeg påstod andet, og jeg lyver ikke, det er ikke det, jeg er sat i verden for. Jeg sætter dog nok pris på at denne tid minder mig om vigtigheden af modstand mod idiotien, og at man ikke må lade sjælen sygne hen og glemmes i den allestedsnærværende materialistiske psykose.

Hvilken ret på stedet var din favorit?

Jeg er tilbøjelig til at sige østers – jeg kunne godt have ordnet ti af de skaller.

Nu retter vi fokus ind på dig i dit eget køkken. Beskriv rummet og hvad du laver der.

Mit køkken er spartansk. Når jeg er i min skriveproces er mad noget, der bare skal få maven til at holde kæft. Derfor er det meget rawfood, der bliver kørt – økologisk frugt og grønt i ren form, det skal bare skylles og ned. Men jeg har dog lært at lave en grøntsagssuppe nu. Det er også fint at eksperimentere med, og ikke tidskrævende.

Hvilken ret er din hofret?

Flæskesteg med det hele.

Tidligste mad minde?

At komme på besøg hos min mormor i det sydlige Nordjylland, og når man så havde sovet og kom op om morgenen og bare kunne æde og æde så meget man ville af franskbrød med smør og jordbærsyltetøj.

Beskriv henholdsvis din far og mor i et køkken…

Som nævnt er min fars flæskesteg uvirkeligt god. Jeg havde min tidligere kæreste med hjemme hos ham, og hun kunne ikke stoppe med at spise. Seks portioner, blev det til – ikke engang jeg kunne følge med. Og hun var ellers ikke til svin. Med min mor er det en anden snak. Det er som om, at uanset hvor lang tid hun bruger på maden, uanset hvad hun så foretager sig i køkkenet, går det galt – det smager simpelthen ikke af noget.

Er der madvarer du undgår? bliver tiltrukket af?

Jeg prøver at leve så sundt som muligt. Nu hvor jeg omgås mange skuespillere, spørger jeg interesseret ind til hvilke madvarer, det er bedst at forlyste sig med. Lige nu er jeg blevet granatæble-psykotisk. Og jeg undgår okse på grund af miljøet.

Sammensæt dit drømmeselskab 

Jeg kunne for tiden tænke mig et selskab, hvor tanker om teatret og skuespil i det hele taget kunne få lov at møde hinanden. Eventuelt undertegnede, Stanislavskij, Henrik Ibsen, Samuel Beckett – sandt at sige er det umuligt for mig at afgrænse det til nogen bestemt. Men helt klart nogen, jeg kunne dele mine forestillinger om skuespillets og dramaets kunst. Nogen, der gennemskuer disse kunstformer og deres præmisser og muligheder.

Hvilke steder i KBH spiser du ofte?

Der er tre steder. De er alle afgjort af de ruter, jeg er ude på. Når jeg kommer forbi Nørrebrogade, får jeg ofte en pita med kylling på King of Kebab – den ligger i blot femten kroner fra 11-19 – det er en fin måde at stille sulten på, når man er på farten (jeg er ofte til fods, når jeg skal noget, så der kan blive tænkt, åh, hvor bliver der tænkt og fundet på og noteret). Er jeg på Vesterbro er falaffelpitaen på Mujaffas Shawarma favorit til den mindre sult, der skal nedkæmpes under vandring fra det ene sted til det andet. Større måltider indtages hvis nødvendigt på Chicky Grill, de har en for det meste rigtig god flæskesteg med det hele. Hvis jeg er hjemme og der er noget, der skal fejres, kan jeg godt finde på at gå på Bamboo Grill og få flæskestegen der.

Bedste takeaway i dit lokale hood?

Hvis jeg går på Bamboo, bliver jeg altid der og spiser. Så har man et lille skramlende bord, der er en rart spartansk atmosfære, en ydmyghed over at sidde der for noget så uskyldigt og menneskeligt som at spise. Det regner altid udenfor. Indenfor får man læ. Men takeaway må klart være den mexicanske lidt længere oppe ad gaden, hvor man kan få smothered burrito med kylling – det er til de dage, hvor der bare ikke er andet at gøre end at “forkæle sig selv”.

5 ting der altid er i din køler?

Granatæble, økologisk broccoli, gulerødder, andet grønt til suppen – for det meste en form for pålæg til rugbrødet, til når det skal være lidt snasket.

3 køkken tips fra Skyggebjerg…

Få dig en transistorradio indstillet på P2, få dig en stavblender, eksperimentér i alt hvad du gør – vær grænseløs i din madlavning.

Hvis julemanden var en fødevare hvilken ville han så være og hvorfor?

Han ville være en klump palmin rullet i sukker: Ulækker og næringsløs i en grad, at det er bedøvende. Eller måske en hvid marengs – af samme årsag.

Aamanns 1921

Niels Hemmingsens Gade 19-21, 1153 København K +45 2080 5204

Whats cooking? Mother Wine and slagteren på Kultorvet, is!

Meat-lovers unite! Mother Wine og øko-slagteren på Kultorvet, har slået pjalterne sammen og kreeret en julemiddag. På torsdag kan du deltage i den sidste af slagsen i denne omgang. Det er på Mother Wine, gammel mønt 33 i indre by.

Sidste torsdag var jeg placeret i godt selskab om det intime fællesbord, hvor middagen udfolder sig, og jeg lover at størrelserne på både kød og vin ikke vil skuffe. Så saml dine homeboys og overrask med denne aften! Læs mere her.