Jeg inviterede filmskaber, digter og Tour de France-oraklet Jørgen Leth, og hans datter Karoline, med på denne omgang MADMENSCH. Vi besøgte (for en rum stund og en pandemi siden) restaurant Restaurationen, i det centrale København.
De to deler mange interesser både kulinarisk og filmisk, men når det kommer til naturvin sættes der en tydelig grænse. Karoline elsker det, “og så får jeg ikke ondt i hovedet dagen efter”, mens Jørgen udtaler; “Naturvin er alt, alt for barsk! Jeg vil have en venlig vin!”
Ingen af de to hævder at være store kokke, men nyder begge at spise ude. Jørgen holder især af frokostrestauranterne i København K, mens Karoline elsker sine naboer på Istedgade; “PETROL, Istedgade 58, har dejligt vegetarisk og vegansk køkken til små priser og fantastisk service. Sanchez som ligger i samme opgang som vi bor i er helt fantastisk Mexikansk mad, der smager så englene synger. Her har jeg været flere gange og glæder mig allerede til den næste gang. Magasasa på Istedgade er virkelig god kinesisk mad. Også Vesterbro Chinese Food har jeg været på, fint køkken. Tæt på. Jeg spiser helst på Vesterbro”
Og skal hun imponere med noget hjemmelavet, bliver det nok rødbedebøfferne, som selv Jørgen har spist med velbehag. Han er ellers ikke meget for den slags hippiemad.
Om besøget på Restaurationen er de begge rørende enige om, at stedet er af høj kvalitet. Jørgen elsker lammeretten. “Og hvilket vinkort! Gavmildt og overdådigt, som resten af stedet”
“Det var en virkelig god aften. Dejlig mad og dejlig, og personlig betjening. Herligt stille restaurant, så man kunne tale ordentligt sammen. Samtalen betyder mere for mig end maden, men sjældent har jeg spist så meget!” Afslutter Karoline
Jørgen Leth går ofte forbi Restaurationen, der ligger velplaceret på hans daglige Københavner rute; Gyldendal, Brødrene Price og Kongens Have.
Han kan tydeligt se at folk hygger sig derinde, og især bidt mærke i, at personalemåltidet, der indtages i fælles flok inden forstående service, er noget helt særligt. Det kan han godt lide. Jørgen pointerer; “Man kan se at de er glad for at arbejde der, og det fortæller meget om et sted”
Restaurationen er en klassisk dansk restaurant i Kbh K, drevet med kærlig hånd gennem 25 år, af ægteparret Bo og Lisbeth Jacobsen. Det er et sted, som jeg ved især Jørgen vil sætte pris på, da han det meste af sit voksne liv har boet udenfor Danmark, nærmere bestemt Haiti, længere væk gastronomisk eller geografisk, kommer vi ikke.
Lisbeth og Bo Jacobsen
Vi starter med at smage, og snakke, om den danske velhængte skinke, som Bo rundhåndet skærer i mundrette bidder, direkte ved bordet og serverer den frit fra leveren, med anekdoter om oprindelse og tilblivelse. Stedet vægter danske råvarer i bedste kvalitet, meget højt. Det kan smages på serveringerne vi indtager, fra asparges, fjordrejer og jordbær i sæson. Karoline kører den ind med en sprød hornfisk, og får derudover sine retter i vegetarudgave, og det rummer stedet sagtens.
Vi afslutter med petit four, og stedets alt for sindsyge ostebord, i en klasse jeg ikke har oplevet, siden mit besøg på Falsled Kro.
Q+A med Jørgen Leth
Hvilke mad-relaterede minder har du fra barndommen?
Jeg godt kunne lide at spise i vores lille sommerhus i Fredensvang. Specielt jordbær med fløde. Jeg kunne ikke lide havregrød.
Gemmer der sig noget i dit køleskab?
Nej, kun nogle plader mørk chokolade. Jeg kan ikke lide at gemme mad. Det bliver alt for hurtigt kaos.
Mad og erotik…Kan det noget?
Ikke noget jeg kan huske. Jeg er ellers god til at huske det erotiske.
Beskriv dig selv som var du en madvare...
Mørt kød. Med noget syrligt til. F.eks. asier. Jeg kan lide at tænke på mig selv som en sej mand, med syrlige kommentarer til livet.
Mad der gør dig glad?
Jeg kan godt lide at tygge næsten råt kød, hvis det er nogenlunde mørt. Og ikke senet. Derfor er tatar favorit. Og store chuletas i spanske restauranter.
Yndlings take away i København?
Det bruger jeg ikke, spiser altid på stedet jeg har valgt. Jo engang imellem noget sushi. Eller en burger fra Gasolin. Og jeg kan bedst lide frokostrestauranterne. Elsker al slags sild. Men det er ikke take-away. Smørrebrød skal nydes ved bordet. Med en O.P.Anderson snaps til.
Tag nu forhelvede det billede AnikaFar og datter og lille mystisk kat
Corona lock Down er nu så småt ved at være fortid, og kulturliv og restaurations branchen må endelig åbne langsomt op. I morgen slår også Restaurionen dørene op og med helt nyt menukort.
“Vi åbner med fuld musik og bringer både blomster, menu og mere luksus til torvs. Som det sig hør og bør i en restaurant Lys, farver og store billeder på væggene. Ikke mere grå/sort tristesse, men glæde, varme og nærværende, levende service.
Maden er som vi laver den, med fokus på håndværk, sæson, lokale råvarer, smag og kvalitet.Vi glæder os til de lyse aftner sammen med vore gæster”
Bedste hilsner fra Lisbeth & Bo & hele staben
Konklusion. Der er intet ny nordisk, københavnersmart eller molekylært over Restaurationen, men er du til dejlig afslappet stemning, velsmagende retter, plads mellem bordene og årstidens bedste danske råvarer – behandlet af kloge og rutinerede hænder – kommer du ikke til at fortryde et besøg på stedet, der også kan brøste sig af at være indhyldet af stor kunst fra spisesal til lokum, og alt derimellem.
På en måde har jeg lyst til at holde nyåbnede Bar La Una, helt for mig selv. Ish. Det ligger en spytklat fra mi casa, og pt. er der altid plads til mig på hjørnet i baren, bare drikke slatter, tjekke patter og opmærksomheden rettet mod mig, mig, mig. Men alle, der ikke har fedt-angst, fortjener et bord på Bar La Una. Ultimativ italian comfort food casual anrettet med smag i højsæde – og konceptet er enkelt…Alt er tilberedt i ovn, og man skærer ikke fedtet væk. Man fejrer det. Højlydt. Ægte dame-mad. Post mande-mad. Det er jo semifemi der skriver.
Sune Lykke Albinus er et livsstykke. Jeg navngav ham “La Bomba” i sommeren 2014. Du kan selv googletranslate if needed. Sune er passioneret selvlært kok, filminstruktør og Menneske med stort M. Sune blir let forelsket. Han er højlydt på en fed måde. Han spiser med fingrene, har en mening om alt, går med charmeklud og laver mad med rytme, og inviterer han, siger man Jo tak.
La Bomba havde allerede for 1 år siden lagt billet ind på at lave denne madmensch på Bar La Una. Han vidste det ville blive et sted, helt efter hans smag. og tempo. Han fik ret. Philip Skovgaard og Lea Parkins, der også står bag Bevi Bevi og Mangia, har fat i den lange ende, især når det kommer til stemning. At maden så også spiller max, polerér bare glansen yderligere.
Las Bombas!puntarelle med lille salt fiskstamjomfruelige hummer grillsune spiser det meste med fingreEn komfort ret to-die-for…friteret kalv i tomat med parmesanLa Bomba siger kom an. bøf af Ribeye i haksyrligt med olivenGnocci alla romanalige påalt hældes til venstre nuPhilip som vi elsker hamPorchetta fra glad griskalvespareribs der sludres. snaves. poses.2 x skatbrother from another motherjeg HAR fået lovJames modello in the housenoget bittert
Jeg har aldrig, som i aldrig, været på hverken Mangia eller nu Una, uden at støde ind i dig. Hvad er der med dig og Philip?
Der er nogle få mennesker i livet, som man bare mærker man må have skin contact med. Ligesom den seje pædagog i børnehaven, altså ikke på nogen seksuel måde, bare på sådan en; han er sej, han har roen, han har regnet den ud. Jeg mærkede det da jeg mødte ham første gang i en kælder i gang med hjælpeløst at rulle hjemmelavet pasta med en vinflaske. Han er cowboyder, hans kone og business partner, Lea, er cowboyder. Det bliver jeg aldrig. UG!
Til gengæld har aldrig været fan af Olægenschalgergade, man kan ikke stave til navnet, det er simpelthen for kompliceret. Men når man sidder på Bar Una bag de hvide silkeforhæng, så er man, ligesom på Mangia og Bevi, et andet sted end det ellers våde Vesterbro. Hvis der er noget Philip og Lea har gjort med alle deres tre steder, så er det at skabe en følelse, hvor man bliver taget væk. Det er ikke et forsøg på at være Italien eller London. Det er bare deres. Det er fyldt med fejl og mangler, og hvis man kigger efter i krogene kan man se, at der hverken har været tid eller råd til en designer. Og det der er med deres steder og italiensk mad er at det er bedst når det ikke er designet. Når der ikke er pynt på toppen.
og italiensk mad?
Serie A fodbold om søndagen, Franco Baresi’s slidte ansigt, Sicilien og pasta i lange baner. Focaccia dyppet i olivenolie. Store armbevægelser og taktisk fodbold. Rustikt, uprætentiøst og uhøjtideligt. En espresso med sukker. Italiensk mad er bedst når det er plads til fejl og føles som en familiemiddag tilberedt af en selvlært mormor. Jeg er ved at brække mig over tasting menuer og mad fra lertøjsskåle og michelinstjerner.
Hvor stammer din passion til mad fra?
Jamie Oliver og to forældre der havde travlt med at have travlt, så enten stod den på udbringning fra Apache Pizza eller learning by doing. Og så var det helt klart en måde at få positiv opmærksomhed på. Altså det der med at kunne lave mad til pigerne i 8./9. klasse. Det var mit en eneste scoretrick i et ellers udueligt repertoire
Hvilke minder har du fra tidlig barndom og mad?
Culottesteg og flødekartofler. Det der med at slagteren kom en tandstik ned i kødet, som peger den vej man skal skære i kødet for at skære på tværs af fibrene.
Mor er hirsegrød – far er 100 kr på køkkenbordet.
Hofret og modsat?
Gris og stivelse
Taco – jeg kan ikke udstå smagen af majsmel
Hvad har du altid i dit køkken?
Olivenolie og Onkels Allans agurkesalat. 1 del sukker til 1 del lagereddike, og agurk på mandolin. Aldrig makralsalat.
Jeg var til en legendarisk nytårsmiddag for mange år siden hos dig. Du er generelt en virkelig dejlig vært, tilstede og passioneret! Del lidt ud. DO ́s n DONT ́s?
Nytårsaften i år var en katastrofe. For mange gæster, ingen tog ansvar, stod med hele lortet selv, og lukkede festen da den eneste gæst jeg reelt gad se trådte ind af døren. Så mine anbefalinger (og tak for komplimenten, selvom jeg ikke føler jeg kan tage den) må være godt brød, hjemmerørt mayonnaise, skaldyr – det kræver ingen prep, og brug hele budgettet på vin. Og nårh jo, bed nogen om at komme og hjælpe med at rydde op.
Alberto fra Rufino, Simon fra No30 og Philip på Mangia og nu Una, gode værter.
Du har mødt den dejligste kvinde, hvad serverer du?
Jeg får som regel kamp præstationsangst hvis jeg er vild med en kvinde. Så det ender altid lidt off.
Køkkenredskaber og madvarer du ikke kan leve uden?
Gasblus. og mandolinjern til onkel Allans agurkesalat.
Grøntsagskassen fra Birkemosegaard, kød fra Clever’s eller Holbækslagteren, Vin fra Terrioristen eller Vin Super Natural, crossainter fra Il Buco, müsliboller fra Brød eller Hart.
Hvad elsker du ved naturvin og husker du dine første oplevelser med det?
Det er nu jeg burde fortælle en lang historie om hvordan Frederik Bille Brahe introducerede mig til naturvin, men det ville jeg selv synes var lidt slidt at sidde og skulle læse.
Færdiggør sætningerne…
–når familien kommer på besøg serverer jeg…. lasagne
–tømmermænd får mig til….spise uhensigtsmæssigt meget Häagen-Dasz
-når jeg er forelsket….skal der wines og dines og piskes en stemning op. Hvis der er nogen der har nogen tips, må de gerne skrive eller ringe, jeg har ikke regnet den helt ud.
-når du er på landet…er det på Sicilien. Lev med det.
-ost….pecorino, parmesan, måske comte
-da jeg var teenager…spiste jeg meget ragusa
–en fugl i hånden…eller en ortolan i gabet
–på en restaurant i new york…er det altid ops, leo’s sourdough, eller roman’s. tre små perler på snor.
–min bedste ven….har langt rødt hår og byens bedste garderobe. Og i skrivende stund har jeg tvunget ham til at tage diktat, fordi jeg er sygt langsom til at skrive.
–lev stærkt….spis nutella
–på roskilde festival har jeg….spildt uhensigtmæssigt meget tid i mediebyen
Det er de kritiske modkulturer, der kan mobilisere nye dagsordener og få stenene til at smuldre i de gamle mure. Det hylder og markerer VEGA|ARTS i forbindelse med Golden Days og 30 året for Murens fald.
Fredag d 20 sept kl 19 åbnes dørene, så du kan mobiliser dit sind og gå på opdagelse i, hvad 1989 betød for opblomstringer af nye økonomier, teknologier, fællesskaber. Men også modkulturer.
Du kan nyde kunst og musik fra Kosmologym, Kristoffer Akselbo, INTET ALTID, Ellis May + Søren Thilo Funder, der alle giver deres bud på, hvad det vil sige at være en del af en europæisk bevidsthed i dag
VEGA|ARTS lader dig kigge gennem kalejdoskopet mod nogle af de nye, kritiske og engagerede udtryk, der forsøger at fange de bevægelser, der beskriver Europa før og nu.
Kristoffer Akselbo er en dansk billedkunstner, der bruger performative strategier til at konfrontere forståelsen af vores omverden – de kulturelle og økonomiske systemers magt – og hvad der i sidste ende er virkelig eller spekulativ fiktion.
Hans værker er ikke konkrete forslag til en anden og bedre verden, snarere ubehagelige påmindelser fra den eksisterende, der får os til at mærke efter og kigge igen. Denne aften vil hans performanceværk It’s the end of the world as we know it tage nye mobiliserende former.
INTET ALTID er en ny popduo med Mikkel Grevsen og Caspar Eric (produceret af Rune Borup). Det er dansabel og kantet pop om de tunge dele af tilværelsen.
Søren Thilo Funder er en billedkunstner, der primært arbejder med video og installation. Hans værker er hybrider af genrefiktioner, kulturelle skildringer og socio-politiske situationer, forestillinger og historier. Værkerne søger nye betydninger i vores skrevne og uskrevne historie gennem spekulative tankevandringer, altid med et udtalt samfundsmæssigt engagement.
Til denne aften har han udviklet et video-performance-værk, der flettes ind i koncerten af Ellis May. Værket tager os med indenfor i datafirmaet Island ECN, fødestedet for en computerteknologi, der skabte algoritmer og forudsigelser til børsen i Wall Street, men også ind i midten af et opgør, der skulle demokratisere information og i sidste ende løsrive økonomien fra samfundets få.
Kosmologym er et internationalt kunstnerkollektiv, der udvikler spil, som sætter spørgsmålstegn ved vores selvdyrkelse. De skaber fysiske situationer, hvor individet og kollektivet møder og udfordrer systemet, og vi tvinges til at reflekterer over vores samfundsidealer. Kosmologyms værker er kort sagt optimeret til møder med andre, og de vil udfordre dig til at genoverveje og opgive dine grænser.
First 3 names announced for “Port Out, Starboard Home” 3 days of music, art and performance marking the 10 year celebration of Posh Isolation, in Copenhagen May 23-25th.
Puce Mary, Varg & CTM will perform as a part of “Port Out, Starboard Home”
Puce Mary is the solo moniker of Danish born, LA based talent, Frederikke Hoffmeier. With a long career in experimental music, countless releases, performances & collaborations, many of which have been connected to Posh Isolation, Puce Mary has reached wide acclaim for her powerful and unique blend of modern industrial music. Puce Mary will perform at “Port Out, Starboard Home”
CTM, short for Cæcilie Trier Musik, is a Copenhagen based cellist, singer, and composer. In 2018 she released her album “Red Dragon” on Posh Isolation. CTM is an astonishingly unique voice in modern Danish music. CTM will perform at “Port Out, Starboard Home”
Varg is the voice of Swedish born Jonas Rönnberg, known from an almost endless amount of releases, collaborations and groups. From Pummeling techno to cryptic trapbeatsover ambient acid, the styles and manoeuvres are unlimited and the workflow dizzying. Varg will perform at “Port Out, Starboard Home”
BLOD SVED TÅRER! Så der kun 3 uger til det går fuldstændigt ned, når fantastiske Iceage spiller deres første koncert ever, på det legendariske spillested Vega. Der er stadig få billetter til aftenen, so hurry up!
Med sig har de det vildeste support lineup;
Viagra Boys + CTM + Material Girls
”Sveriges bedste liveorkester”. Dette løftevækkende prædikat er ofte blevet smidt efter lømlerne i stockholmske Viagra Boys, så publikum kan godt forvente at få et en omgang friske postpunk-bangers smid i smasken fra scenekanten.
Cæcelie Trier udforsker det mørke og melankolse i soloprojektet CTM (Cæcelie Trier Musik). Sangerinden har netop udgivet sit andet album Red Dragon. Det musikalske univers klinger af melankolsk eventyrlighed.
Material Girls er Atlantas nye it-girls i fuld drag-punk-outfit og badet i glam/goth rock’n’roll. Material Girls er soundtracket til en fugtig aften i et mørkt gadehjørne. Debutalbummet Leather trækker tråde til den mørke del af sen 70’er og tidlig 80’er punk.
Malou aka. Marie Louise Tüxen er først og fremmest forfatter. Og mor. …og radiovært når chancen byder sig, hvilket jeg godt kan løfte sløret for, er lige om lidt…for i denne mørke sæson, man med rette kunne kalde for ’Når først jeg kommer hjem fra job, kommer jeg ikke ud af døren igen’, varmer hun nemlig op til en podcast-serie med Hella Joof, og så lægger hun sidste hånd på en satirisk roman om en kvinde ved navn Helle. Romanen er første udgivelse som forfatter-duo i samarbejde med Anders Morgenthaler.
Hun debuterede som digter i Hvedekorn i 2013 og udgav sin første roman Jeg ser mig selv som rytmisk i 2017.
Bogen handler om tabt kærlighed, provinsbarndom og mest af alt, møder med mænd. Den er fortalt i et særligt rytmisk og flydende sprog med ord der er stikkende, velvalgte og skide hamrende Malou.
“Vi trænede sammen. Vi tog bussen ud til Body House, jeg gik til aerobic, på showholdet, og han løftede vægte. Jeg vidste godt, han tog steroider, jeg så nålen, og jeg så hans muskler og næse vokse unaturligt. Det var ikke derfor, vi stoppede med at komme sammen. Det gjorde vi bare. Det gled ud, og han var sammen med en af mine veninder. Lige så stille stoppede vi med at træne sammen, vi gik heller ikke i solcentret. Jeg blev bleg, og han blev marineinfanterist på Bornholm.”
Selvom Malou ofte klæder sig leopardisk elegant – som en, der netop har indtaget bobler og østers når man støder ind i hende – har hun aldrig smagt sidstnævnte. Det skal der rodes bod på, tænker jeg, og inviterer hende med på et af mine yndlings skaldyrsfad, nemlig Fishmarkets. Det var det første sted jeg oplevede denne form for servering, og stedets elegance danser rørende naturligt med hendes. Et match made in heaven skulle det også vise sig at være og et sted der – til Malous begejstring – IKKE serverer naturvine (med mindre man som jeg hungrer efter det, for så fremtryller stedet gerne en flaske fra ejerens hemmelige køleskab i kælderen)
Det kommer på ingen måde bag på mig, at stedet har modtaget prisen for “Årets Fiske og Skaldyrsrestaurant 2018”, uddelt af Den Danske Spiseguide. Lignende friskhed i råvarer, kælen og entusiasme fra personale, skal man lede længe efter.
Q+A
Malou om Fishmarket…
Jeg vidste instinktivt, at jeg selv skulle i et klassisk og damet antræk. Sorte blonder, røde læber og noget pels. Jeg skulle jo spise østers og ville gerne føle mig som et drøn. Restaurantens beliggenhed nær Kongens Nytorv, tæt på den gamle dreng Victor, jeg vejrer gammeldaws spidsborgskab og dekadence. Sådan tænkte jeg.
Der er både hyggeligt og sofistikeret på Fishmarket, synes jeg. Hvilket er en sjælden balance. Du har din buede marmorbar (tak for at lade mig slænge mig på den), og tunge sceniske gardiner, hvide metroklinker på væggen og en form, jeg får lyst til at sige, spisebåse i midten af rummet. Her sad vi. Disse båse gjort af træbænke, og de er forbløffende behagelige at sidde i (man har smidt en lille skindhynde oven på træet). Jeg lagde en smuk stofserviet med blå stribe ‘gently in my lap.” Den gode tjener kom straks med bobler, det vil til alle tider være en god måde at byde velkommen på.
Maden…Oh joy. Vi fik et skaldyrstårn til at starte med. Det blev serveret på en sølvpiedestal fuld af knust is. Skaldyr er i sig selv elegante skabninger med flotte og svungne former; tag hummeren, tag rejen, hell, tag østersen. De fortjener at blive serveret højt og krukket. Jeg har ikke prøvet østers, siden jeg var 14, og dengang var jeg ikke moden til det. Denne aften prøvede jeg igen, og godt hjulpet på vej af en himmerigsk vinaigrette følte jeg storheden. Så fik jeg hummeren at smage, frisk lind og præcis i kødet, så jeg gik ombord i krabbeklør. Vi tog fingrene i brug og pillede og sugede og dyppede med grådig begejstring. Den gode tjener serverede en passende halvtør Chablis. Jeg er bygget til at drikke vodka, jeg drikker det også til mad. Du kan sige, det er min hofdrik, så at tjeneren lykkedes med at finde en vin, jeg med velbehag kunne bælle, var lidt af en bedrift. Den næste servering, jeg fik, var rødtunge. Den var dampet og puttede sammen med muslingecreme og persille. Den var perfekt i kødet, og så kan jeg virkelig godt lide, når du bruger muslingen som et kogeben, for eksempel til suppe, eller som her, creme. Herefter var jeg mæt, så da den nybagte, gammeldaws æblekage blev stillet foran os som en lille deler, kunne jeg ikke mere.
Hvilken mad voksede du op med?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på fondue. Vi havde en jerngryde, og jeg elskede at lave mine egen spyd med baconsvøbte cocktailpølser, et stykke svin, og nogle peberfrugter. Der var stor fællesskabsfølelse over at sidde omkring den gryde og lave maden sammen.
Jeg voksede op hos min mor. Hun var god til at få noget ud af ingenting, og så elskede hun hvidløg, det gør hun stadig. Mens mine venner stadig mest fik noget med sovs og kartofler, ville hun vende et par kongerejer i hvidløg og persille og servere dem med pasta. En blomkålsgratin kom også på aftenbordet med jævne mellemrum.
Madviben i privaten?
Jeg er begyndt at nyde madlavning mere, nu hvor jeg har fået et åbent køkken, så jeg kan være i rum med andre, mens jeg laver mad.
Min søn, Adrian, er ikke særlig interesseret i madlavning, ej heller at spise hjemme. Helt vildt tit spiser han hos venner. For at holde samling lokker jeg ham om søndagen med hjemmelavede burgers og film. Sidste gang lavede jeg hamburgers med brun sovs udover. Det havde vi fået på Enø Grill i sommers, og jeg må indrømme, at vi begge syntes, det var fråder.
Hvis jeg laver mad i et køkken, hvor min mor er til stede, bliver jeg hurtigt irriteret, hvis hun blander sig. Sandheden er, vi har lidt samme tilgang til kogekunst, vi gider ikke rigtig læse en opskrift, vi måler altid mængder på slum, og vi kan godt finde på at snyde med en lille bouillonterning.
Madpakken til sønnen?
I dag har han en rest sushi med og to rugbrød med cognac-spegepølse, remo og ristede. I snack-frikvarteret kan jeg godt lide at forkæle med caprisonne juice, frugt og müslibar, med en lidt skæv energifordeling.
Skeptisk men modtagelig for nye smagsoplevelser. Malou nyder herefter, for første gang, en østers
Hånden hjælper til
Yndlings Take Away?
Sticks & Sushi og Bryggens Grill og Pizza.
Vores vin
Søde Thea med dessertvinen
..naturvin fra hemmelig skuffe kan fremtrylles hvis ønskes
Svesken på disken og opturs staff
Afslut sætningerne:
Når sommeren er ved at være slut….Bliver jeg bange og trøster mig med suppe og god litteratur.
Jeg kan ikke begribe…..At vi skal dø alene og i hvilken grad, at bladselleri er blevet en snack, du partout skal spise i stænger med dip.
Når en fyr inviterer mig ud…..Siger jeg nej, fordi det ville være underligt for min kæreste, men da jeg var single, synes jeg mest, jeg blev inviteret på drinks, ikke mad. Det er ret intimt at spise sammen. Der kan være ting, der er svære tygge over, du kan blive enormt bevidst, når du spiser, hvilket er godt, hvis du mener det med det menneske, du spiser med. Noget er på spil, meget mere end hvis du drikker alkohol med et menneske.
Hvis jeg kunne…Så ville jeg rejse væk om vinteren, helt klassisk mod lyset og varmen og til et tempereret, klart hav. Kokosnødder, vandmeloner og ananas mellem fingrene og helt hvidt, fint sand.
På aktive dage sejle ned ad en flod, hvor vi (min søn og kæreste og hans piger) er blevet bekendte med nogle indfødte, der ikke føler sig koloniserede, vi taler godt sammen, der er respekt. Og floden er tæt begroet af hængetræer, der lukker sig over os, uden farligt kryb, og vi kravler op i træerne og indsamler superfood-bær, som vi lægger i en kurv. Og alle mærker noget helt andet, end vi plejer, og der er ikke nogen børn, der bliver sure eller hellere vil se skærm, og min kæreste og jeg behøver ikke sige noget.
Til jul……Er jeg sammen med familie og atter familie og skal lave en sennepsglaseret skinke med varm kartoffelsalat. Jeg glæder mig til at synge salmer med høj stemme og dristige fraseringer.
Min første……Pisang Ambong drak jeg som 13-årig, og jeg håber fuld af frygt, at min søn ikke får samme behov.
Social Service Club er et nyt hybrid-koncept der vil sætte det menneskelige potentiale på dagsordenen – og udvikle sociale relationer.
Et nyt koncept der blander talks, workshops, debatter, koncerter, filmvisninger og kunstoplevelser for at undersøge og udforske perspektiver på en mere human og social ansvarlig fremtid. Konceptet er udviklet af ArtRebels, der også stod bag den hedengangne Trailerpark Festival og Made In Space.
I et omskifteligt samfund præget af teknologiske kvantespring, blomstrende globalisering, klimaforandringer samt politisk og økonomisk ustabilitet udsættes vores mentale helbred for et voksende pres. Det resulterer blandt andet i, at vi oplever stigende mentale og emotionelle udfordringer som mennesker.
Det er udgangspunktet for det nye koncept Social Service Club. Holdet bag ønsker at skabe en platform, hvorfra det menneskelige potentiale sættes i centrum. Et rum, hvor man kan mødes om de store eksistentielle spørgsmål, hvor man kan debattere meningen med livet, og hvor forskellige perspektiver på hvad det vil sige at realisere menneskets fulde potentiale kommer i fokus. Og så skal der selvfølgelig også være plads til at opdyrke nye bekendtskaber.
Grundlægger af ArtRebels og initiativtager til Social Service Club Carla Cammilla Hjort, der er en integreret del af Københavns kreative og kulturelle scene, uddyber:
“Vi lever i en tid, hvor debatten synes at handle uforholdsvist meget om, hvordan teknologien overtager menneskelige funktioner, men forbavsende lidt om hvad det betyder for os som mennesker. Forandringer og udfordringer sker lige nu i et tempo, som vi aldrig har oplevet før, og realiteten er, at menneskets hjerne og evne til at tilpasse sig kæmper for at følge med. Social Service Club er et et ydmygt bidrag til at få sat humane og sociale potentialer af den menneskelige kapacitet på dagsordenen.”
Carla Camilla
Social Service Club vil skabe en reflekterende platform, hvor menneskeligt potentiale kultiveres og kreativitet dyrkes. Det udarter sig konkret i en række talks, workshops, kunstinstallationer, koncerter og debatter, der undersøger, hvordan man kan skabe en følelse af indre kontrol i en verden under konstant forandring.
Psykedelisk terapi og katalysering af marginaliserede stemmer.
I løbet af dagen vil man kunne opleve flere talks af prominente danske og internationale stemmer, der præsenterer alternative bud på at forløse menneskelige potentialer mod en mere human og social fremtid.
Her taler den blandt andre amerikanske forfatter Holley Murchison om hendes tilgang til menneskecentrerede forandringer. ”8 lessons in love”, kalder hun det, og det sigter mod at skabe sociale forandringer for marginaliserede grupper i samfundet.
Derudover holder den danske hjerneforsker David Erritzøe, der til dagligt undersøger effekten af psykedeliske stoffer på Imperial College i London, en talk om, hvordan psykedeliske substanser kan afhjælpe mentale lidelser som angst og depression, der er i kraftig vækst både i Danmark og resten af verden…
Kunst, musik og film også en del af programmet
Social Service Club byder dog ikke kun på hjernegymnastik i form af talks, workshops og debatter. Eventet lokker også med et kunstprogram, flere filmvisninger, koncerter og DJs, når skyggerne bliver lange.
På kunstprogrammet udforskes både individuelle og sociale perspektiver på menneskeligt potentiale. Blandt andre udforsker den danske multikunstner FOS objektets betydning for sociale relationer i en talk, det visuelle kollektiv Morph blander screenings og performancekunst, mens Sinead O’Dwyer bruger mode til at bekæmpe dominerende kropsidealer. Programmet lyder yderligere på aktuelle kunstnere som Anika Lori, Karl Monies, Chris Calmer, Emilie Alstrup og Yilmaz Sen.
Musikprogrammet præsenterer alt fra Selma Judiths minimalistiske R’n’B og Josiah Konders melankolske folk-melodier til Simon Littauers intense technorytmer og Christian D’ors eklektiske plader bag DJ-pulten.
Social Service Club er gratis for alle, så længe der er plads.
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
Social Service Club #1
Hvor: Sturlasgade 14, Islands Brygge d. 10. november
James Murphy og LCD Soundsystem er ikke de eneste der hungrer efter Ai Itamuras Okonomiyaki , forleden afholdte Jah Izakaya derfor et par aftener de kaldte “Okonomiyaki Special” og der var fyldt til bristepunktet med glade skønne folk, og med hende bag den stegende madpult, blev der langet “den japanske pizza” og andre specialiteter fra solens rige, ud i lokalet, i heftig rytme.
Smut ind på stedets facebook hvis du vil med til dette eller lign. events fremover.
Denne menu af japanske små retter og hendes episke Okonomiyaki, kostede 300 spir, så alle kan være med – og det bør de!
Betty Nansen Teatret har fået nyt sejt makkerpar i direktørstolen, instruktør Elisa Kragerup og producent Eva Præstiin. Sammen vil makkerparret nyfortolke, værne om og skabe, i det smukke gamle teater, med forestillinger der rækker langt ud over scenekanten.
I den forbindelse har de bedt mig skabe en kunst plakat, med afsæt i teatret. Det er der kommet denne sag ud af, og den kan i begrænset oplag købes på teatret, fra dags dato. Kig forbi receptionen i dag kl 17.30 hvor du også kan beskue originalværket. Det er i øvrigt også (næsten) sidste chance for at se Elisas åbningsforestilling Orlando, af Virginia Woolf.
” Jeg er vild med tanken om at et kulturhus også rækker ud over egen formåen. Og her på Betty har der gennem teatrets mangeårige historie flere gange været årlige kunstplakater som en del af huset. Det vil vi nu fortsætte med. Vi lægger ud med Anika Lori, der med sine smukke collager på mange måder passer rigtig godt til den måde, vi opfatter os selv, og jeg synes, hun har ramt en helt særlig stemning, som både er helt hendes egen og fuldstændigt Bettys. Det er ret genialt,” – Elisa Kragerup
“La Primadonna in a nutshell” Mixed media 2018, Anika Lori
Foto: Cathrine Zorn
“I ensemblet, Det Røde Rum, var vi med til at udvikle et kropsligt, sanseligt og legende teater, hvor det levende møde mellem publikum og skuespillerne var i centrum. Det arbejde vil vi nu fortsætte på Betty Nansen Teatret. For os findes der ikke en bedre ramme til det end netop her.
Teatret er vores vigtigste levende kunstart og vi vil møde publikum med et teatralt og scenisk sprog, som kun kan opleves på teatret. Vi er stolte af teatrets ældgamle traditioner men ønsker også at skabe nye – sammen med publikum.
Vi vil skabe et teaterhus med en synlig og stærk kunstnerisk identitet og en helt særlig relation til publikum. Et teater som opleves og skabes kollektivt.” – Elisa Kragerup og Eva Præstiin.
VEGA præsenterer i morgen “Digte & Lyd” – som (heldigvis) er et tilbagevendende event – og som nu for sjette gang kan opleves. De tidligere arrangementer har trukket folk til på tværs af generationer, der med sin form samler lyrik og musik i performance, i den smukke sal i Store Vega.
Denne gang kan du opleve følgende navne:
Helle Helle
Helle Helle er minimalismens mester og formår med en nøgtern realisme at indfange hverdagens trivialiteter, hvor dramaet lurer under overfladen, i en underspillet form. Den roste forfatter har netop udgivet romanen “de” om et mor-datter-forhold. Det er også en fortælling om sygdom, kærlighed og om at gå på gymnasiet i begyndelsen af 80’erne. Om hvordan sproget ikke altid slår til, men så alligevel gør. Rødby-Puttgarden (2005) blev hendes store gennembrud og indbragte hende Kritikerprisen.
Søren Ulrik Thomsen
Siden sin debut i 1981 med City Slang har Søren Ulrik Thomsen været en markant skikkelse på den danske litteraturscene – både hos læsere og kritikere. Forfatterskabet består af en samling af sanselige og kloge digte samt essays og poetikker. I 2011 udkom digtsamlingen Rystet Spejl, og senest har Søren Ulrik Thomsen udgivet En hårnål klemt inde bag panelet. Til Digte & Lyd læser Søren Ulrik Thomsen op af et udvalg af sine værker.
BMS BMS er et skrift-kollektiv, hvis forkortede navn står for blod, måne, søndag. BMS består af Dorte Limkilde, Mette Kierstein, Ronja Johansen og Fine Gråbøl. Sammen udforsker de en kollektiv stemme som performance, korrespondance og politisk modstand. Det inkluderende, det omfavnende og det forkerte er de drivende kræfter i skriftkollektivet. BMS udgav i april 2016 værket Manifestation! Det er både en fysisk bog og et råbekor. Til efteråret udkommer de på Forlaget Arena.
Bisse
På rekordtid har Bisse formået at sætte sit aftryk på den danske musikscene gennem højenergisk produktivitet og excentricitet. Små to år efter debuten PMS udkom Bisses sjette studiealbum 19.6.87. Det understregede, at den danske sangskriver og musiker pt. er en af Danmarks mest interessante artister lige nu. Til Digte & Lyd kommer Bisse til at skabe en ny performance gennem oplæste tekster og benspænd.
Niels Henning Falk Jensby + Yen Towers
Niels Henning Falk Jensbys debutroman Techno (2016) er en rå og kompromisløs dannelsesroman – ikke bare om at finde sig til rette i sin egen krop, men også om at vokse til og definere retten til denne krop i en verden af flydende grænser. Techno indbragte ham BogForums Debutantpris.
Yen Towers er Simon Formann solo-technoprojekt, hvor en pixeleret tåge af dub kanter hele lydbilledet. Formann er medlem af KhalilH2OP, Age Coin og det nu opløste band Lower. Han har været en konstant tilstedeværelse i og omkring miljøet ved Mayhem. Senest udgav han ep’en Bidders Must Justify Their Price i 2016.
Scenografien er skabt af Freya Sif Hestnes, og programmet er kurateret i samarbejde med Mikkel Grevsen fra BLUE BLITZ MUSIC.
semifemi.com 