VEGA ARTS : EUROPA 1989/2019

 

Det er de kritiske modkulturer, der kan mobilisere nye dagsordener og få stenene til at smuldre i de gamle mure. Det hylder og markerer VEGA|ARTS i forbindelse med Golden Days og 30 året for Murens fald.

Fredag d 20 sept kl 19 åbnes dørene, så du kan mobiliser dit sind og gå på opdagelse i, hvad 1989 betød for opblomstringer af nye økonomier, teknologier, fællesskaber. Men også modkulturer.
Du kan nyde kunst og musik fra Kosmologym, Kristoffer Akselbo, INTET ALTID, Ellis May + Søren Thilo Funder, der alle giver deres bud på, hvad det vil sige at være en del af en europæisk bevidsthed i dag 

VEGA|ARTS lader dig kigge gennem kalejdoskopet mod nogle af de nye, kritiske og engagerede udtryk, der forsøger at fange de bevægelser, der beskriver Europa før og nu.

Køb billet

<

Kristoffer Akselbo er en dansk billedkunstner, der bruger performative strategier til at konfrontere forståelsen af vores omverden – de kulturelle og økonomiske systemers magt – og hvad der i sidste ende er virkelig eller spekulativ fiktion.

Hans værker er ikke konkrete forslag til en anden og bedre verden, snarere ubehagelige påmindelser fra den eksisterende, der får os til at mærke efter og kigge igen. Denne aften vil hans performanceværk It’s the end of the world as we know it tage nye mobiliserende former.

INTET ALTID er en ny popduo med Mikkel Grevsen og Caspar Eric (produceret af Rune Borup). Det er dansabel og kantet pop om de tunge dele af tilværelsen.

Søren Thilo Funder er en billedkunstner, der primært arbejder med video og installation. Hans værker er hybrider af genrefiktioner, kulturelle skildringer og socio-politiske situationer, forestillinger og historier. Værkerne søger nye betydninger i vores skrevne og uskrevne historie gennem spekulative tankevandringer, altid med et udtalt samfundsmæssigt engagement.

Til denne aften har han udviklet et video-performance-værk, der flettes ind i koncerten af Ellis May. Værket tager os med indenfor i datafirmaet Island ECN, fødestedet for en computerteknologi, der skabte algoritmer og forudsigelser til børsen i Wall Street, men også ind i midten af et opgør, der skulle demokratisere information og i sidste ende løsrive økonomien fra samfundets få.

Kosmologym er et internationalt kunstnerkollektiv, der udvikler spil, som sætter spørgsmålstegn ved vores selvdyrkelse. De skaber fysiske situationer, hvor individet og kollektivet møder og udfordrer systemet, og vi tvinges til at reflekterer over vores samfundsidealer. Kosmologyms værker er kort sagt optimeret til møder med andre, og de vil udfordre dig til at genoverveje og opgive dine grænser.

Author: SEMI FEMI

Copenhagen Food and culture

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s