Hvad er det lige forbindelsen er mellem Olsen Banden og den modernistiske kulsorte klassiker Mens vi venter på Godot? Hvorfor er krig og ødelæggelse befordrende for god litteratur? Hvad sker der når Kristian Bang Foss undersøger nulfejlskulturen i Moderniseringsstyrelsen? Kan man bekæmpe Putin med en party-tsunami og hvad er en Satan Burger?
Det er nogle af de spørgsmål man kan få besvaret i ATLAS’ fjerde bogtillæg, der udkommer i dag, torsdag d. 10 november.
Der er udgivelsesreception på Borups højskole d. 10. november mellem 16.30 og 18.30
SEMI FEMI bringer her et uddrag af Philip Martinussens artikel “Kæft, det er underligt” om genren ‘bizarro fiction’
AT FLIPPE BURGERE HOS SATAN
»Forestil dig et lille forkælet barn, der mister interessen for sit gamle slidte legetøj og derfor erstatter det med nye og helt anderledes dukker og bamser. Forestil dig så nu, at barnet er Jorden, det gamle legetøj mennesket og de nye dukker andre mærkelige racer og arter, som Jorden har hentet ind fra andre planeter og dimensioner gennem en portal kaldet »The Walm.« Sådan cirka er grundpræmissen for Carlton Mellick III’s (meget tyder på, at det er hans rigtige navn) debutroman Satan Burger fra 2001, der efterhånden har fået status af kult, og af mange fans og anmeldere ses som et tidligt eksempel på bizarro fiction. Mellick er en af de mest produktive forfattere indenfor genren og har til dags dato mere end fyrre titler på cv’et. Han er samtidig også den forfatter, der har de mest opfindsomme bogtitler: The Baby Jesus Butt Plug: A Fairytale, The Haunted Vagina, eller blot og bare: Apeshit.
Jorden, som Mellick har besjælet med et barns tanker og handlinger, keder sig. Mennesket er et tilsavlet og gennembrugt stykke legetøj, der ikke er lige så sejt som dem, de andre planeter leger med. For at holde kedsomheden standen, beder Jorden sin far – Gud – om at importere skorpionfluer, kakerlakmennesker og dansende væsner, der skider skygger. Med tiden bliver mennesket til andenrangsborgere i forhold til de nyankomne – og for Jorden mere spændende – racer og arter, men det gør egentlig ikke mennesket så meget, for det er blevet apatisk. Religioner hører op med at eksistere, sådan noget som en krænkelseskultur findes ikke mere, og dødsangsten er også gået fløjten. Går én af de nærmeste bort, mødes det blot med et skuldertræk. Menneskene er ligeglade.
Midt i det hele står unge Leaf og hans venner, der ville have været lige så ligeglade som resten af menneskeheden, hvis ikke det var for de støjrockkoncerter, de arrangerer, som er med til at holde ligegyldigheden fra døren. Tingene ændrer sig dog, da de støder ind i Satan – ja, selveste Satan – der fortæller dem om den virkelige grund til al ligegyldigheden: The Walm, portalen der forsyner Jorden med nyt ’legetøj’, suger sjælen ud af menneskene for at bruge det som brændstof, og derfor er menneskene ligeglade og følelseskolde. Satans løsning på problemet er burgerbaren »Satan Burger«, hvor Leaf og vennerne bliver tilbudt arbejde til gengæld for, at Satan redder deres sjæl, inden The Walm kan nå at få fat i dem. Deres opgave er at sælge de mest uimodståelige burgere; så uimodståelige, at kunderne gladeligt vil betale prisen: deres sjæl. Det er gået ned ad bakke for Satans sjæleforretning, efter at portalen har bidt sig fast i markedet – og at Gud tilmed har lukket for Himmelen, gør ikke det hele meget bedre.«
Læs resten af Philip Martinussens artikel om den outrerede genre bizarro fiction i ATLAS Bogtillæg nr. 4.
(Forside illustration af Zven Balslev)
semifemi.com 