Yndlings bredflab Christian Maibom er hjernen bag modemessen Gallery, der holder til i Forum under Copenhagen Fashion Week. Vi kender hinanden fra Århus i 90erne hvor jeg arbejdede på Cafe Casablanca.Trods utallige rygter om hans umulige væsen, blev han ret hurtigt min yndlingsgæst, og da vi genforenedes 10 år senere til en middag med fælles venner, blev livet i København lige en tand rarere.

Vi tog på det hyggelige pastaværtshus Hos Fischer på Østerbro, der altid er garant for en hyggelig aften, alle de flotteste jøder i byen og top klasse mad! Det er sådan et sted man vender tilbage til igen og igen. Jeg plejer altid at få spaghetti med Pecorino, smør og peber – men denne aften prøvede jeg stort set alt andet, og jeg bliver nød til at fremhæve deres Tiramisu, der stadig fremkalder sødmens længsel.



Q+A
HVORFOR VALGTE DU RESTAURANT FISCHER?
Jeg valgte Fischers fordi indehaveren David, har skabt et køkken og et rum, hvor jeg altid har lyst til at spise!

HVAD GØR FISCHERS SÆRLIG?
Fischer er det sted i Kbh hvor jeg både kulinarisk og stemningsmæssigt oprigtigt føler mig 100% hensat til et klassisk







HVAD ER DIN YNDLINGSRET PÅ STEDET?
Var vild med det hele! …og blandingen af publikum, fodbold på skærmen, den enarmede tyveknægt imens jeg nyder min mad – og så har de har altid et glas skønt vin på glas fra nogle af de allerede åbnede flasker…

HVILKEN BARNDOMS MAD MINDE STIKKER UD?
Alt mad serveret i min mormor og morfars have i sommerhuset ved Vejle fjord.
Som dreng kunne jeg spise mængder af rundtnummer klægt friskbagt rugbrød med skiveskårne danske tomater, kartofler og skiverede hårdkogte æg, alle med mayonaise og purløg på,- for så at afslutte
med solmodne danske jordbær. Altsammen imens vi nød solen gå ned og udsigten over fjorden…Ret simpelt og enkelt…
HVILKEN RET GØR DIG NÆRMEST LYKKELIG?
Enhver ret, specielt de simple og enkle der er tilberedt og serveret med kærlighed. Det er netop derfor jeg elsker det italienske køkken.
De gør det aldrig mere vanskeligt end det er eller burde være.
HVILKEN MENU VILLE DU SERVERE FOR DRONNINGEN?
Jeg vil starte med at tage Mogens Brandts kogebog i hu: “Man tager et sølvfad”.
Et godt glas postevandvand fra vores kulkaraffel fra Sort of Coul, et glas ditto Vino fra Sune, en ordentlig tallerken og slige bestik samt nogle tændte stearinlys og en ordentlig serviet,-så er man langt.
Derefter ville jeg nok bare lade Magrethe sidde i køkkenet med et askebæger og ryge en pakke græske smøger, nyde sin vin imens vi sludrer om børneopdragelse, lektier, mode og politik.
Hun må have nogle saftige historier at fortælle og køkkenet i den forklædning er den næstbedste confession boot der findes i verden. Og min mund er naturligvis lukket som en katolsk pater imens jeg tilbereder maden og vi nyder lidt Grana, Pølse og Toscansk knækkebrød.
Imens Magrethe smsér til Henrik, at jeg har gentaget Churhills ord om, at man ikke kan stole på franskmænd, al den stund at man ikke kan stole på voksne mænd der spiser frøer og bruger parfume, vil jeg tilberede en hel enkel pastaret m.pesto og pinjekerner for derefter at servere den på husets bedste sølvfad.
Til dessert ville jeg servere Magrethe en hjemmelavet Tiramisu og skænke hende en voksen OSLO grappa og en espresso og så ville nok kalde hendes karet ved 23.30 tiden og sende hende hjem til Amalienborg i en forhåbentligt mæt og småsnaldret tilstand. Jeg er en 100% socialdemokratisk monarkist. Elsker hende, Frederik, Mary og alle hundene og alt det sjove tøj, sovsekander og lir…
…OG FOR DIN SØNS VENNER?
Hjemmelavede burgere med boller fra Emmery helt klart.
Men faktisk elsker Felix og hans venner også når jeg laver klassisk dansk mad til dem såsom krebinetter, Wienersnitzel og hakkebøf.
Sådanne retter får de sgu aldrig mere derhjemme:-)
BEDSTE SOMMER MAD STED?
“Paloma Beach” v/Cap Ferrat i Sydfrankrig sammen med min hustru Maria og i Kbh Husets i Magstrædet´s italienske reastaurant i baggården
YNDLINGS MAD-INDKØBS STED?
Det italienske supermarked Supermarco v/HC Ørstedsværkert til basisvarer og chacutteri, Den Marrokanske Hallal-slagter i Nansensgade til kød.
Jeg er pissetræt af at blive taget i røven prismæssigt af alle de gode tiltag og forretninger som eks.vis Torvehallerne, der i disse år åbner i byen.
I sig selv er projektet jo rigtigt fint, men generelt er det hele overdrevent dyrt hvilket irreterer mig grænseløst!
Hvorfor er der ikke flere af de gode som eks.vis Løgismose, der kan producere og sælge ordentlige varer til eks.vis Netto OG til en pris der ikke overstiger de giftige varerer med 300%?
Madvarer er alt alt for dyre i DK og det er ikke kun momsens skyld. Det er også fordi der sidder nogen aktører og har en uforholdsmæssig stor avance, fordi konkurrencesituationen er så
elendig i det her lille beskyttede værkssted vi kalder Danmark. Dansk Supermarked og Brugsen m.fl sidder på 80& af markedet og styrer hele gamet.Giganter og monopol er generelt noget hørm og en usund blanding for alle andre end dem selv og deres egen bundlinie…også i min branche. Og det skal stoppes.
BEDSTE GRØNTHANDLER i KBH?
Min egen lille perker grønthandler i Blågaardsgade, hvor jeg køber mit grønt og mine smøger imens jeg lytter til lyden fra hans lille messende radio fyldt med bønner.
SPISER DU EFTER ET SPECIELT PRINCIP?
I aller højestegrad.
Jeg spiser og drikker op hvergang nogen serverer mig mad og vin lavet og serveret med kærlighed.
MEST GRÆNSEOVERSKRIDENDE MADOPLEVELSE?
Amash. Lige så lækkert det hele var,-lige så smagsmæssigt grænseoverskridende var mange af retterne.
Den oplevelse var super ambivalent og det skrevet og sagt med et stort smil på læben…Og netop derfor skal den 100% også gentages
YNDLINGS FAST FOOD?
Købmagergade Fallafel House. En lækker frisklavet sharwarma m/harissa og med en stor mix-juice bestående af gulerod og appelsin på siden. Det holder doktoren væk.
YNDLINGS SLOW FOOD?
Når jeg 1 gang årligt spiser hos Sune Rosforth udenfor hans vinlager under langebro.
Sloowfood fordi det taget så satans lang tid i Sune´s lille “køkken”, men ynglings fordi jeg føler netop der, at København er så skøn og fantastisk, at man bare kan sidde der midt på vejen, under en bro, 300 m fra parlamentet og spise med venner i godt lag, nyde Sunes sublime vine og solen og derefter bare kan hoppe i havnen og bade…det kan man ikke i nogen andre storbyer jeg kender og det er da vildt fantastisk.
HVILKEN LOKALE RESTAURANT HOLDER DU MEST AF?
Ravnsborggade 22A…kan gå derover i slåbrok da den ligger lige modsat vores hjem. De servere dejlig og uprætentiøs husmandskost og indehaverne er samtdigt en flok super dejlige og hårdtarbejde drenge. Den er lokal i ordets forstand, jeg kan få på klods om nødvendigt. Se det er lakmustesten på om hoodén virker og om du er lokal og det elsker jeg!
Det samme med min lokale Pakistanerkiosk.
Det hele, mad, mode, politik osv. handler jo i første omgang meget mere om mennesker og din og andres evne og lyst til at forstå,lære og respektere andre mennesker end noget andet!
Sekundært kommer så produktet ind som naturligvis også tilfører sit.
Men først mennesker. “Intet højere, intet ved siden af” som Hørup udtrykte det i sin tid i en helt anden forbindelse.
DU SKAL FORKÆLE DIN KONE, HVILKEN RET LAVER DU?
Friskkogte og varme artiskokker lagt op blad for blad, så den er foldet ud på en tallerken, med hjertet i midten og tilsat en skøn og frisklavet tomatsauce
kogt med masser af hvidløh, tilsat lidt chillie og dekoreteret med masser af frisk Basillikum. Det kan ikke være mere enkelt og smukt synes jeg!
ET GODT TIP?
Harissa til alt…


