Madmensch: Pernille Rosendahl + Mielcke&Hurtigkarl

madmensch-blogspot-komplet

En lun sommeraften i 2014 besøgte Pernille Rosendahl og jeg, en af byens mest nyskabende og legende restauranter i København; Mielcke & Hurtigkarl i Frederiksberg Have. Stedet tager det bedste fra alle verdener – og en del fra egen have – og serverer det i en pirrende kombination med vin og atmosfære, serveret og udvalgt af stedets trofaste sommelliér, José. Køkkenet er eksperimenterende i en grad, der udfordrer ens opfattelse af, hvad mad er. Pernille havde aldrig spist der, så jeg syntes det var oplagt at starte hele MAD//MENSCH konceptet, med netop det sted, som jeg elsker så højt.

31-1024x7651-1024x765

Pernille har tidligere sunget i Swan Lee og The Storm og bla. været med i rock musicalen HEY JUDE, samt været dommer i Xfactor. I dag er hun gået solo og har netop udgivet albummet “Dark Bird” som er en skrøbelig og smuk udgivelse. Ud over at være musikalsk genial, er hun også en benhård forretningskvinde, skarp og særlig indsigtsfuld. Hun går lige til benet, på den blideste måde. Jeg vidste derfor at de ca. 5 timer man altid ender med at bruge på stedet, ville være godt udfyldt -og det blev de. 
pernille1-1024x765

Q+A

Din oplevelse af stedet frit fra leveren?
En oase i storbyen hvor magien er inviteret indenfor i de smukke lokaler. Jeg er vild med den eksperimenterende ånd der hersker. Japan kysser de danske råvarer og hjemmelagret sprit er sommerens hit. Smagssansen er så vild fordi den i et splitsekund beamer os tilbage til tidligere oplevelser.
Jeg fremhæven”Æbkeskiven” der tog mig tibage til Tokyos travle gader. Det grønne smør som, aftenen igennem, kiggede på mig med sultne øjne skal også have en cadeau. Men det er svært, var vild med det hele.
30-700x52222-700x52223-1024x765
24-765x1024
Bedste mad minde fra barndommen?
Danske jordbær, skoleagurker og letkogte nye kartofler med koldt smør som jeg lever af om sommeren. Både som barn, og nu som voksen.

Yndlings lokale restaurant? 
Hos Fischer på Østerbro er klart det sted jeg kommer mest. Som at være i Italien. Total optursmad uden dikkedarer, klasse vin og børn bliver der ikke set ned på. Ejer og kok David Fischer er et sjældent sejt menneske.
Når du skal forkæles?
Jeg elsker søens frugter: Torsk når den er helt crisp om vinteren. Stenbiderrogn en masse og østers jeg plukker selv ved vadehavet. Det er nogle ordentlige krabater der kræver Champus. Og nok af det..
Din søn elsker på bordet…
Hot dog, Grillet i haven af gode pølser. Røg og oldschool hund er en fest, siger han.
I madpakken…
Skoleagurk, rester fra aftensbordet, klapsammen med pølse og når der er tid: vandmelon i bidder.
Din livret?
Fejt spørgsmål. Men jeg elsker krabbekløer meget højt.Kogte og med lidt lyst brød og en god hjemmelavet karrydressing. Enkelt men stærkt vanedannende.

Hvad er du mindre vild med?

Jeg er ikke overdrevet pjattet med søpindsvin. Har smagt det i Japan og Las vegas og begge gange var jeg ved at knække mig. Det piner mig at der er smage jeg ikke kan lide så jeg bliver ved med at prøve.. Måske skal jeg bare lære det. Vi får se.

Hvor henter du mad når du har tømmermænd?
Mit køleskab. Rive alt ud og frådse i hvad der er. Jeg bliver altid indendøre når jeg har tømmermænd. Det er simpelthen synd for verden at skulle slæbes med mig når jeg er i den tilstand.
Hvad serverede du sidst for dine gæster?
Sidst jeg lavede mad til mine venner var til min fødselsdag. Vi var 60 og jeg lavede slowcooked gris marineret i citron fenneikel chili salt. Derefter ned i en slowcooker med løg og frisk fennikel og fond. Koge i 10 timer og voila:Mad. Arabiske brød og Harissa ledsagede den friske men hampre ret. Vi drak bomstærke Negronier til.
25-700x52226-700x52227-700x522
28-700x52221-700x52220-1024x76518-700x52216-1024x76515-700x52214-700x52213-700x52212-1024x102411-700x5226-700x522729-1024x765

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s